Børnelivversion 2.0. Perspektiver på tweens, fritidsliv og. Gentofte 30.september 2013



Relaterede dokumenter
Børneliv version 2.0. Perspektiver på tweens, fritidsliv og trivsel

et oplæg med fokus på betweenagere..og voksne. Aalborg 27.september 2011

Det handler om meget mere end kraftspring og rullefald?

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

I gamle dage drak man the på værelset - nu snupper man en hurtig smoothe på J&J.. Perspektiver på twwen, unge og en fritidsarena i forandring!

Jakob har brug for bare et sted hvor han bliver behandlet nogenlunde normalt!... Perspektiver på tweens, idræt, trivsel og forældreforventninger

Det er godt at man ikke kan komme for sent! Fragmentariske perspektiver på klubben som et frirum med struktur

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tweens, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur!

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Jeg troede jeg skulle have dobbeltskældud!

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween, ungdom og foreningsliv i en synes godt om -kultur!

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Interview med drengene

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

FLERE BEKENDTE, LIGE SÅ MANGE VENNER, MEN MERE TID ALENE PERSPEKTIVER PÅ UNGE OG SVØMNING. Center for Ungdomstudier (CUR)

Det handler om meget mere end kraftspring, besnøringer og indspil til stregen?

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Det svære liv i en sportstaske

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Et input omkring mainstream ungdomsliv, klub og voksenforventinger i en tid hvor meget er til såvel forhandling som overvejelse! Slagelse 15.

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Siden 5.klasse har jeg frygtet den eksamen jeg skal til nu til. - perspektiver på Generation FOMO Bethesda 13.september 2017

Børnehave i Changzhou, Kina

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Du er klog som en bog, Sofie!


mange venner men mere alene

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Resultater i antal og procent

Elevside: Krop og ansigt taler også

Perspektiver på ungdom og foreningsliv i en synes godt om - kultur! Tønder 14.november 2015

MGP i Sussis klasse.

Bilag nr. 8: Interview med Lars

Skolernes Trivselsdag

I gamle dag gik man til idræt for at være sammen med sine venner det gør man ikke

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Dig og din familie. Skoleår 2011/ Sct Hans Skole, Odense C. Side 1 af 37

Aktiviteter tiltrækker relationer fastholder..måske! DUF 28.Marts 2011

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret

Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013

Resultater i antal og procent

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og klasse

Benjamin: Det første jeg godt kunne tænke mig at du fortalte mig lidt om, det var en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

MJ: 28 years old, single, lives in Copenhagen, last semester student at university.

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 19.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh.10,11-16 Salmer: 749,331, Sin pagt i dag,441,2

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

BILLAG 2: Storyboard, Level 1

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Når uenighed gør stærk

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween og foreningsliv i en synes godt om -kultur!

Undervisningsmiljøvurdering, marts 2010.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

BILAGSRAPPORT. Kildemarkskolen Næstved Kommune. Termometeret

Er du... Procent Antal Dreng 45% 129 Pige 55% 159 Total 100% 288

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

BØRN OG UNGES TRIVSEL

Kvinden Med Barnet 1

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

Nej sagde Kaj. Forløb

Transskription af interview med Hassan den 12. november 2013

Generel tilfredshed. Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke. Er du glad for din skole? 42 / 15% 202 / 73% 23 / 8% 11 / 4%

Individ og fællesskab

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Under 1 år 0 0,0% 1 år 0 0,0% 2 år 1 11,1% 3 år 3 33,3% 4 år 2 22,2% 5 år 3 33,3% 6 år 0 0,0% 7 år 0 0,0% I alt 9 100,0%

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke 84 / 26% 198 / 61% 32 / 10% 10 / 3% 84 / 26% 178 / 55% 56 / 17% 6 / 2%

Bilag 11 - Transskribering, Kvinde 28 år RESPONDENTEN OM DE SOCIALE MEDIER

Vi besøger farmor og farfar

Side 1 af 10. Generel tilfredshed. Resultatudtrækket er foretaget 15. november 2013

Flere bekendte, lige såmange venner, men mere tid alene

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Ungdommens drop-out fra Håndbold. JHF Kreds 3, Aulum 21/

Interview med pædagog

Resultater i antal og procent

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

2. Rejsebrev. Institutionens adresse: Calle Real de Jocotenango 93. Zona 1, Jocotenango. Sacatepequez. Guatemala C.A.

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent

Transkript:

Børnelivversion 2.0 Perspektiver på tweens, fritidsliv og voksenforventinger! Gentofte 30.september 2013

Tre vigtige spørgsmål.. Hvor mange 9-12-årige har en FB-profil? Hvor mange gange kigger en 12-årig på sin smartphone? -Hvad ved vi.. Er de nogle egoistiske zappere? Hvad synes vi? I gamle dage var det Jens Vejmand der sad bag skærmen i dag er det vores børn! Hvad er udfordringen som voksen fagperson? Center for Ungdomstudier (CUR)

Hvad er på dagsordenen? Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene! Når man vokser op i synes godt om -kultur Forældre er det bedste i verden indtil den 12.september i 4.kl..! om forældre og andre voksne. Venner er nogen man har det sjovt sammen med - hvis man er dreng! om venskaber. Man behøver ikke at gå til noget for at være sammen med sine venner om fritidsaktiviteter. Trivsel og krop. En række udfordringer til overvejelse Center for Ungdomsstudier (CUR)

Fra to dage til et helt liv Ungdomstiden forlænges nedad og opad, men hvornår er det lige at den begynder og slutter? Alders- og livsunge Down-ageing Center for Ungdomsstudier (CUR)

De digitale indfødte

Man er hyppigere sammen med vennerne men sidder oftere alene! I 2008: Hver fjerde (25 pct. ): Er sammen med venner i det fysiske rum hver dag I 2012: 10 pct. Samtidig: 33 pct. er sammen med deres venner hver dag men i det virtuelle rum! Man er således mere sammen med sine venner men på en anden måde end tidligere!

Venner? Dem hænger man (også) ud med i det virtuelle rum Jomere, man er sammen med sine venner i det fysiske rum, jo mereer man faktisk også sammen med sine venner i det virtuelle rum

Tweens er på Facebook Ja, ogjeg bruger den tit Ja, og jeg bruger den af og til Procent 21 15 Ja,men jeg bruger 13 den sjældent Nej 50

Forældre og FB Ja, og jeg synes, det er helt fint 38,0 Ja, men det er ikke med min gode vilje 7,0 Nej, det må han/hun ikke for mig 48,2 Nej, men det måtte han/hun gerne, hvis jeg blev spurgt 11,3 Center for Ungdomstudier (CUR)

Snakker med mor og far?

Forældre og tweens har forskellige opfattelser af, hvordan de snakker med hinanden om nettet

Tweensi det virtuelle rum -fire korte pointer 1) Kompetente og selektive de er gode internetnavigatører, og hvis det er ikke er sjovt, er de videre 2) De søger opad -dvs. de orienterer sig hurtigt mod programmer, internetsider m.v., der her en ældre aldersgruppe som målgruppe 3) De har en legende tilgang til medierne og anvender f.eks. tvprogrammer som inspiration til deres lege -også uden for den virtuelle verden. 4) Forældrene giver dem stor frihed i det virtuelle rum de agerer autonomt Center for Ungdomsstudier

Tweenser stadigvæk sammen bare på en anden måde! Tweens og fritidsliv

Fritidsaktiviteter top 6 Er sammen med venner i det fysiske rum: 77 pct. Onlinespil: 71 pct. Sammen med venner på nettet: 69 pct. Går til faste fritidsaktiviteter (sport eller andre aktiviteter): 66 pct. Kæledyr: 61 pct. Klub/SFO: 53 pct.

Drenge laver noget sammen piger snakker sammen! Drenges fritidsliv: Faste fritidsaktiviteter og forskellige former for skærmaktiviteter: Online-spil, Playstation, Gameboy m.v. Pigernes fritidsliv: Selvorganiseret fritidsliv. Samvær og kommunikation er centralt.

Udviklingen fra 3 til 5.klasse Man vælger SFO fra i løbet af 4.kl. udtrykt ved at andelen der angiver at de går i SFO/klub falder fra 55 pct. til 35 pct. En stigende andel angiver at gå til organiseret idræt! Man er mere sammen i det virtuelle rum! Man anvender mindre tid på at spille online-spil m.v., men anvender stadig mere tid på i det virtuelle rum! Center for Ungdomstudier (CUR)

Når kulturbærerne og legemestrene forsvinder Børne-og ungdomsliv i gamle dage Ofte i flok Uorganiserede aktiviteter Børne- og ungdomsliv anno 2013 Færre flokke, mere tid alene og flere bekendte, men lige så mange venner! Faste aktiviteter Tæt kontakt mellem yngre og ældre Mere sammen med jævnaldrende Få og veldefinerede sociale roller Yngre lærte lege af de ældre Varierede legefomer Mange venner i forskellige rum De lærer af jævnaldrende, ældre søskende eller ved selv at være brugere Mindre variation i legeformer Center for Ungdomsstudier (CUR)

Venner kan man jo ikke rigtig bruge til noget! Snakke med voksne???? Det er på en anden måde end med mine venner, fordi vennerne jo er i samme suppedas som mig og de giver mig jo altid bare ret Center for Ungdomsstudier (CUR)

Center for Ungdomstudier (CUR) De vokser op i en synes god om -kultur

Hvad skete der i skolen i dag, Terkel? -om det at vokse op i primært beskrivende kulturer Børn og unge færdes i vid udstrækning i såkaldte beskrivende eller manifestationskulturer mens det halter med evnen til at analysere Center for Ungdomsstudier (CUR)

Rum for refleksion Hvis de mange oplevelser i børne-og ungdomslivet skal blive til læring er det nødvendigt med rum for refleksion. Disse rum opstår, hvor der er voksne, der tør stille spørgsmål uden at de selv behøver at sidde inde med alle svarene! Center for Ungdomstudier (CUR)

Rum for refleksion skal modelleres! Tweensefterspørger ikke forhør - de efterspørger modellerede dialoger Tweens efterspørger ikke eksperter - de efter spørger mennesker, der kan stille spørgsmål Center for Ungdomsstudier (CUR)

Tweenanno 2013 er ikke specielle De har de samme drømme som unge altid har haft. De skal navigere i en anden verden derfor andre strategier I gamle dage vidste man hvad det betød at tage pænt tøj på i dag har man brug for et par guidelines om det at vokse op i en understruktureret verden Center for Ungdomsstudier (CUR)

Tweensanno 2013 er ikke specielle Kun for mig, kun for mig! om det at vokse op i en individualiseret kultur, hvor min valg helst skal føles rigtige. Ungdomsstudier (CUR) Center for Ungdomsstudier

Jeg spørger, om jeg ikke må få nogle flere lommepenge, men det siger de nej til Elever i 3.-5.klasse og deres forældre en relation i forandring?

Forældre er det bedste i verden specielt hvis man er pige og går i 3-4.klasse 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 78 82 82 68 74 61 3. klasse 4. klasse 5. klasse Dreng Pige Hvad er det bedste i livet? forældrenes betydning. Angivelse af Ja, meget.

Og man vælger i vid udstrækning at se verden fra forældrenes perspektiv Hvad vil du sige, du mest laver med dine forældre? Det ved jeg ikke. De kommer ret sent hjem. Om torsdagen kommer min mor først hjem ved halv syv-tiden. Kunne du godt tænke dig måske at bruge mere tid sammen med dem? Det ved jeg ikke. Det er OK. De skal jo også passe deres arbejde. (Dreng, 12 år, 5. klasse)

Naturlige samtalepartnere 87 pct. angiver at de har nemt ved at tale med deres mor og 75 pct. angiver det er nemt at tale med far! Hvis man kun bor sammen med sin mor, er det 55 pct. der angiver, at man at det er nemt at tale med far og 81 pct., der oplever det som nemt at tale med ens mor Hvis man bor sammen med mor og dennes partner er det 47 pct. der angiver at det er nemt at tale med deres far, mens 75 pct. angiver at det er nemt at tale med mor.

Men det er ikke alt forældre får at vide Hvad vil du sige, er forskellen på familie og venner? Jeg holder mere af min familie, end jeg holder af vennerne. Familien kan jeg også snakke med om alt. Er der noget, man kan snakke med vennerne om, som man ikke bare kan snakke med familien om? Det er, hvis det handler om nogen fra ens klasse eller sådan noget. Forældre ved ikke rigtigt, hvad der foregår i frikvartererne. Sådan noget, som vi ved. Det kan jeg bedre snakke med vennerne om end med mine forældre (Pige, 11 år, 5. klasse)

Det er ret irriterende at lave pligter, men når mine forældre siger jeg skal, skal jeg jo om lommepenge, pligter og forbrug Drenge Piger 3. kl. 4. kl. 5. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. Rydder op på mit værelse (86) Tager af bordet (82) Rydder op på mit værelse (86) Tager af bordet (82) Rydder op på mit værelse (89) Tager af bordet (85) Rydder op på mit værelse (90) Tager af bordet (87) Rydder op på mit værelse (94) Tager af bordet (92) Rydder op på mit værelse (95) Tager af bordet (90) Vasker op Vasker op Vasker op Vasker op Vasker op Vasker op (55) (61) (64) (61) (71) (74) Kæledyr (56) Støvsuger (49) Passer søskende (31) Kæledyr (57) Støvsuger (48) Passer søskende (32) Kæledyr (52) Støvsuger (51) Passer søskende (37) Kæledyr (62) Støvsuger (44) Passer søskende (35) Kæledyr (72) Støvsuger (48) Passer søskende (42) Kæledyr (64) Støvsuger (50) Passer søskende (35)

Pligter udføres ofte under protest. Skal du hjælpe til derhjemme? Ja, jeg skal støvsuge og dække bord Hvem finder på de ting, du skal lave? Min mor siger, at jeg er blevet så stor, at jeg godt kan hjælpe til derhjemme. Hvad synes du om at hjælpe til? Nogle gange kan det godt være lidt irriterende. Jeg støvsuger to gange om ugen, og jeg synes, det er ved at være lidt kedeligt og irriterende, at jeg skal gøre det. Har du sagt til din mor, at du ikke gider? Ja, men hun siger bare, at jeg skal gøre det alligevel (Pige, 10 år, 4. klasse

Ændringer i forbrugsmønstre Tøj 22 Magasiner og ugeblade 37 Tegneserier 22-42 Legetøj Computerspil 22 %-vis stigning i forbrug i kr. fra de 8-10 årige til de 11-12-årige PlayStation spil 16 Video/DVD-film 7 CD'ere 63-50 -40-30 -20-10 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Der shoppes med mor for hendes penge. Jeg kan rigtig godt lide at shoppe det har jeg gjort rigtig meget med min mor. Har du også været ude at shoppe med veninderne? Nej, det har jeg ikke været. Men jeg har været rigtig meget ude at shoppe med min mor, min moster og min kusine. Men det med veninderne kommer jeg nok til at gøre, når jeg bliver ældre. Lige nu vil jeg helst ud at shoppe med min mor. (Pige, 11 år, 5. klasse)

Jeg kunne få tre par bukser til et par Diesel-buksers pris bevidst fravalg Hvad mener du om, at der er nogle drenge og piger, der køber det rigtige mærketøj? Lad dem gøre det de bruger bare penge det er spildte penge. Man kan lige så godt f.eks. købe en almindelig bomuldsbluse den varmer lige så meget. (Dreng, 12 år, 5. klasse)

Voksne så helt overordnet. Forventninger hænger sammen med historie! De efterspørger nysgerrige voksne som stiller spørgsmål i bevidstheden om at unge godt kan sige nej! De efterspørger voksne som de har historie med. De oplever at have brug for at autoritative demokrater voksne der stiller spørgsmål, skaber rum for refleksion osv.og som en gang i mellem giver dem et frikvarter!

Tre skabeloner Formgiverender qua sin egen person og ageren skaber trygge rum for unge uden at kræve en ensretning. Tourguidender følger med i unges processer, fordi han/hun selv har været der før eller har en større livserfaring med at navigere i ukendt terræn uden at gå vild. Motivatoren/inspiratorender udfordrer unge til at træde ud over den personlige komfort-zone og møde det, som er anderledes. Center for Ungdomstudier (CUR)

Det kræver en landsby at opdrage tweens! Center for Ungdomsstudier (CUR)

Hvis jeg keder mig ringer jeg til dem og spørger om de kan lege. Perspektiver på drenge- og pigevenskaber samt kærester

Vennerne betyder stadig mere, og forældrene får en lidt anden rolle 100 80 76 76 78 80 81 86 60 40 Dreng Pige 20 0 Er venner det bedste i livet? 3. klasse Angivelse af: 4. klasse Ja, meget 5. klasse

Når vi er sammen leger vi f.eks. dåseskjul Venskaberne skifter karakter og bliver stadig mere gensidige relationer Vigtigt at skelne mellem pige-og drengevenskaber først og fremmest, fordi aldersgruppen selv gør det og der er forskelle Når drenge og piger agerer i det samme rum er det tit fælles om aktiviteter, som alle mestrer

Hvad er en god ven egentlig? Piger Drenge 1. En, man kan stole på (96 pct.) 1. En, man har det sjovt med (93 pct.) 2. En, som man har det sjovt med(92%) 2. En, man kan stole på (92 pct.) 3. En, som forstår mig (84 pct.) 3. En, som forstår mig (76 pct.) 4. En, man kan fortælle alting til (83 pct.) 4. En, man laver ting sammen med (74 pct.) 5. En, man laver ting sammen med 5. En, man fortæller alting til (69 pct.) (72 pct.) 6. En, man ikke bliver uvenner med (50 pct.) 7. En, som har de samme interesser som en selv (19 pct.) 6. En, man ikke bliver uvenner med (57 pct.) 7. En, som har de samme interesser som en selv (32 pct.)

Man støtter hinanden Det er sådan nogen, der holder sammen. I dag var jeg ved tandlægen, og så blev jeg drillet med, at jeg måske skulle have bøjle, og det synes jeg ikke var så sjovt. Og så var der nogen, der sagde: Ej, lad være med at drille hende hvad nu hvis det var jer!. (Pige, 10 år, 3. klasse)

Der snakkes. Hvad snakker I om? Når vi sidder i Rottehullet, kan vi godt finde på at snakke om personlige ting. Man har ikke lyst til at snakke om så meget, hvis drengene er i nærheden. Så vi snakker om fyre. Vi snakker om nogen, man har set, nogen, man kender, nogen, man har kendt. Man snakker om en selv, hvad man synes om en selv, hvad man synes om andre, hvad man kan gøre bedre og sådan nogle ting. (Pige, 10 år, 3. klasse)

Chokoladekage af jord og vand Hvad laver du med dine venner? Jeg er tit udenfor sammen med dem. Vi kan finde på at lave chokoladekage af jord og vand, og så kan vi sjippe og tegne med kridt og sådan noget. Vi leger også tit spioner. Så bruger vi al muligt spionudstyr og laver dem af pinde og sådan noget. Er det vigtigt, at I veninder kan snakke om forskellige ting? Det ved jeg ikke. Vi snakker ikke så meget. Vi leger mest. Vi leger tit, at vi har rigtig mange jobs, og at vi så har en kat, der hedder Alfus. Den går under et træ, og så leger vi, at det er en ond leopard, og så leger vi, at vi har et kontor, hvor vi laver sådan nogle drikke, som man kan dø af sådan nogle giftige nogen. Og så er vi i Amazonas- junglen. (Pige, 10 år, 3. klasse)

Tøj og mode og pigevenskaber Altså, man vil jo helst have det, man ser ude i butikkerne, og så tænker jeg: Hvad er det smarteste, jeg vil ha og så køber jeg noget af det. Og så ovre i skolen så er der så nogle piger, der ser det, og så kommer de i det samme tøj i en anden farve. Så går der sådan lidt konkurrence i det: Hvem har det smarteste tøj? Selvfølgelig kigger man også lidt på, hvad stjerner har på og peger lidt ud og siger: Ej, den vil jeg godt ha. Men det er nok ret dyrt, og så er det heller ikke den størrelse, man selv går i. (Pige, 10 år, 3. klasse)

Hvad sker der hvis man ikke er med på moden? Hvis man nu slet ikke er med på moden er man så udenfor? -Nej, man er slet ikke udenfor. Hvorfor ikke? -Fordi man er ligesom de andre, man har bare en anden smag, og man er lige så meget pige som de andre. Hvad er det, der gør, at man er pige? Det er jo, at man har langt hår. Man må også godt have kort hår der er mange fra min klasse, der har kort hår men så handler det om at have pigetasker og at være pige i tøjet. Så det handler meget om tøj handler det også om, hvordan man opfører sig? Ja, drenge opfører sig helt vildt. De kan hoppe ud fra et tag eller ud fra en trampolin. Det kan piger så ikke ligefinde på, vel? De laver sikkert noget andet, spiller et spil eller snakker. Der er mange af pigerne i klassen når læreren kommer så skal de lige til at snakke i stedet for at snakke på et andet tidspunkt. (Pige, 10 år, 3. klasse)

Venne-kærester 100 80 71 60 40 20 9 20 29 55 52 46 48 30 32 20 16 Ja, meget Ja, lidt Ja, i alt Nej 0 3. klasse 4. klasse 5. klasse

Man skal i hvert fald gå i femte. Hvad med sådan noget som drenge og kærester, er det sådan noget, I kan finde på at snakke om blandt jer piger? Ja, det snakker vi om, og nogle gange er der også nogen, man godt kan lide. Så bliver man helt vild tumpet, så gør man noget, man ikke lige skulle have gjort, og så bliver man bare helt vild drillet med det, og så går det over, og så kommer det igen, og så bliver man irriteret over det. Og der er mange, der kan lide de samme personer. Men det her med at være kærester føler man sig nok lidt for lille til. Man skal være lidt større, synes jeg. Hvor stor skal man være? Man skal i hvert fald gå i femte, før man får en rigtig kæreste. En kæreste i 3. og 4. klasse er jo bare en venne-kæreste. Det er jo ikke en kæreste som sådan. (Pige, 10 år, 3. klasse)

Så får man lige krammer! Hvad med sådan noget med piger og kærester er det noget, du går op i? Ja! Hvem snakker du med om det så? Mine venner. Der er en anden, der kan lide den samme pige, som jeg kan. Men hun går så i femte. Vi går lidt og snakker om hende. Betyder det noget, at hun går i femte? Næh, jeg synes, der er mange i dag, der har kærester der er 2-3 år ældre eller sådan noget Men hvad sådan noget med kærester er det noget, man har? Det har man nok men der er kun en i vores klasse, der har. Men de er ikke sådan kramme-kysse-holde-i-hånd. Det er bare sådan noget med, at de snakker sammen. Hvad er så forskellen på bare at være ven med en pige og være sådan mere kærester? Forskellen er nok, at hvis man er kærester, så får man lige en krammer. (Dreng, 11 år, 4. klasse)

Alene, men ikke flere ensomme Er mere fysiskalene, men bruger meget tid på vennerne i det virtuelle rum (spil!). Selvom mange hænger ud med deres venneri det virtuelle rum, er der ikke tegn på flere ensomme. Ligger ret stabilt på få, der ofte er ensomme (3 pct.), 21 pct. er ensomme engang imellem, 76 pct. er det sjældent/aldrig.

Flere er utilfredse med deres kroppe i 5.kl. Sket en udvikling: I 2008 var 8 pct.ikke tilfredse med deres kroppe. I 2012 ligger tallet på 15,7pct. Der var ikke rigtig nogen forskel på drenge og piger i 2008. Men nu er pigerne stukket af : Hver femte pige er utilfreds med sin krop. Forældrene tror, at krop og udseende er mindre vigtigt for børnene, end børnene selv synes de er.

Vigtigt emne: Realistiske kropsbilleder, selvaccept, identitet m.v.

Når fritid ikke er et frirum Hver fjerde har prøvet at blive drillet, mobbet eller holdt ude af andre børn(ikke ledere/trænere!) Mere end hver 10. har stoppet De børn, der mistrives i fritiden, har det generelt ikke så godt: Flere ensomme, kropsutilfredse osv. Forældre kender ikke til det og synes ikke, der er et behov for at snakke om trænere. Hvordan kan vi skabe det gode fællesskab, anti-mobbepolitik, uddanne vores ildsjæle/frivillige

Top 3 faste fritidsaktiviteter 1. Idræt i en forening 81 pct. 2. SFO/klub 56 pct. 3. Andre fritidsaktiviteter (musik, spejder m.v.) 32 pct.

Drenge går til fodbold, og piger går til ridning, håndbold og gymnastik -eller gør de? Idræt (pct.) Dreng 3kl. Dreng 5. kl. Pige 3. kl. Pige 5. kl. Fodbold 50,9 56,0 19,9 24,1 Svømning 19,3 10,0 26,5 21,2 Håndbold 12,0 16,8 21,8 16,4 Gymnastik 10,8 6,7 21,8 15,1 Ridning 0,0 4,7 15,5 19,3 Badminton 8,4 8,0 11,0 10,4 Andet 42,4 34,7 34,8 43,7

Et par highlights Fodbold er den største organiserede fritidsarena for drenge! Pigernes idrætspalet er mere broget! Der er en stigning i andelen der dyrker foreningsidræt fra 3 til 5. klasse fra 60,7pct i 3. kl. til 65,4 pct. af eleverne i 5. kl., der er idrætsaktive hver dag eller flere gange om ugen! Den højeste træningsfrekvens finder man blandt foreningsaktive drenge med anden etnisk baggrund! Børneidræt er reelt identisk med foreningsidræt!

Hvad er vigtigt top 5 At have det sjovt (89,5 pct.) At have det godt sammen med de andre (83,9 pct.) At blive bedre til min sport (82,5 pct.) At være sammen med mine venner (74,0 pct.) At jeg har det godt med træneren/de voksne (69,3 pct.)

Der er enighed om det meste! De 9-12-årige At have det sjovt (89,5 pct.) At have det godt sammen med de andre (83,9 pct.) At blive bedre til min sport (82,5 pct.) At være sammen med mine venner (74,0 pct.) At jeg har det godt med træneren/de voksne (69,3 pct.) Hvad forældre tror, deres børn oplever, er vigtigt At have det sjovt (96,4 pct.) (At have det godt sammen med sine venner (94,3 pct.) At være sammen med sine venner (88 pct.) At opleve et godt fællesskab (87,8 pct.) At han/hun har det godt med træneren/de voksne (75,1 pct.)

Det er vigtigt at være sammen med mine venner! - men hvad menes der egentlig med venner? Jeg tror, man skal have en, man kender, med til den sport, man starter til, men senere betyder det ikke så meget, om han stopper, hvis man er blevet gode venner med de andre. (Magnus, 4. klasse)

Man går til træning for at blive bedre ikke for at få nye venner! Er der nogen fra træning, du er blevet venner med? -Altså, det er ikke nogen, jeg er sammen med efter træning. Men vi følges tit efter træning. Hvorfor ikke? -Vi har det sådan, at vi går til sport sammen, og det er her vi hygger os. Kunne du godt tænke dig det var anderledes? -Altså, det er fint nok, men det kunne nu også være hyggeligt, hvis man nogle gange kunne tage hjem til hinanden efter skole og lære hinanden bedre at kende! (Alberte, 4. klasse)

Primær-og aktivitetsvenner De venner, man får i forbindelse med idrætsdeltagelse, er kendetegnet ved, at det er nogen, man deler en fælles interesse med, men derfor behøver man jo ikke ses uden for selve den aktivitet, man er sammen om. Det kunne være meget hyggeligt, men i en fase af livet, hvor både usikkerhed og pinlighedsfaktoren spiller en stor rolle, er det ikke naturligt på eget initiativ at opsøge nye venskaber, som også rækker uden for aktiviteten, fordi de jo indebærer en risiko for, at man bliver afvist

De menerjoikkenogetmed det -lidtomsprog! Det er temmeligt groft, hvad der siges, men ofte mener de unge ikke noget med det. De forbinder ikke noget særligt med ord som luder eller perker. For dem er det bare ord og det er ikke nødvendigvis udtryk for et forrået sind Jørn Lund, Det Danske Sprog-og Litteraturselskab Center for Ungdomsstudier (CUR)

Vi skal høres og ses. I den offentlige sammenhæng vil vi høres og ses i den private er vi i højere grad til gensidig kommunikation! Hva så luderskat? er den offentlige udmelding hej, søde er den private At tale sødt-grimt - Ønsket om social succes virker befordrende for at vi taler et sprog der gør at der bliver lagt mærke til os og det at få andre til at le er det ultimative! Og dem der bliver sårede vælger som oftest at spille med for ofre er uattraktive at være sammen med! og måske også give den en ekstra tand! Center for Ungdomsstudier (CUR)

Hvad er et bandeord? Noget kulturelt, tabuiseret eller stigmatiseret I gamle dage : Det religiøse: Satan, fandme, Søren, for helvede Pokkers må du få syfilis og kopper.. For 50 år siden: Kropsfunktioner: Skide, pisse, lort, kneppe, pik, kusse osv.. I dag: Fuck, Pedo, bøsserøv, luder osv. Center for Ungdomsstudier (CUR)

Sprogforskerne De fleste unge er gode til at afkode hvilke sprog, der fungerer i hvilke sammenhænge der er forskel på dansk stil, en jobsamtale og så samværet med vennerne. Teenagelivet er en fase fuld af kraftige følelser glæde, sorg osv. -og man anvender derfor udtryk, der afspejler dette Center for Ungdomsstudier (CUR)

Psykologerne Verden skaber sproget og sproget skaber verden og hvis man lukker lort ud i det fælles sproglige miljø, kommer fællesskabet til at stinke! Hans Henrik Knoop Center for Ungdomsstudier (CUR)

Og så lidt mere praktisk De unge er vokset op med at spille stangtennis med en hamster og det store flertal forekommer at være ret kompetente i forhold til at afkode hvornår man siger hvad.- og de ved godt at de er meget få 9-årige der nakker noget som helst. Hvis vi skal forstå sprogets præmisser er det vigtigt at være i øjenhøjde med afsenderen.- og så rejse sig op og evt. sige fra Husk altid at have et billede af din mor på dig. Center for Ungdomsstudier (CUR)

Udfordringer Børn og forældre oplever den samme virkelighed forskelligt vigtigt ikke at tro for meget En udfordring med for mange voksenfrie arenaer og frirum, når man er i en selvorganiseret virkelighed Vigtigt med nysgerrige forældre og andre voksne, der tager initiativet og som sakber nogle frikvaterer!