Kvalitet og patientsikkerhed i det nære sundhedsvæsen hvad er next step, set fra PLO og KL? Jonatan Schloss, direktør for PLO & Christian Harsløf, direktør i KL Patientsikkerhedskonference den 9. april 2019
Kvalitet og patientsikkerhed i det nære sundhedsvæsen hvad er next step? Patientsikkerhedskonference 2019 Direktør for PLO, Jonatan Schloss 9. April 2019 Praksishandler 2017
Hvad har politikerne prioriteret? 18.000 16.000 14.000 Læger på offentlige sygehuse og i almen praksis 13.109 16.614 (+ 53%) 12.000 10.824 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000-3.547 3.653 3.436 (-3%) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Læger på offentlige sygehuse Praktiserende læger med ydernummer Kilde: e-sundhed og Lægeforeningens medlemsregister.
Hvad har politikerne prioriteret? Sygeplejersker på sygehuse 39000 37000 35000 35.586 (+19%) 33000 31000 29.847 29000 27000 25000 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Sygeplejersker ansat på sygehuse Kilde: esundhed.dk.
Almen praksis har +80 % af aktiviteten Millioner 40 35 38,9 39,5 Antal kontakter i almen praksis og på sygehuse 40,7 41,0 40,8 41,6 40,8 40,1 39,9 40,1 40,5 40,9 100 færre prak.læger 2 mio flere kons 30 25 20 15 6.000 flere sygelæger 2,1 mio flere amb besøg 10 5 0 5,7 5,9 5,8 6,3 6,5 6,8 7,1 7,3 7,3 7,7 7,7 7,8 1,1 1,1 1,1 1,2 1,2 1,2 1,2 1,2 1,3 1,3 1,3 1,3 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Indlæggelser Ambulante behandlinger Kontakter i almen praksis
Resultatet af de politiske prioriteringer: 350.000 Forventet antal patienter uden egen læge 300.000 250.000 200.000 207.471 252.288 277.439 291.079 284.083 257.303 150.000 100.000 96.970 108.672 132.501 50.000-2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Kilde: Baseret på PLOs lægeprognose med baggrund i de praktiserende lægers alder og tilhørende afgangsmønster, den nuværende dimensioneringsplan for almen medicinere, samt et fast patientantal på 1.643 patienter pr. læge (2018), samt befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik. Der er ikke justeret for demografi. Tallet for 2017 og 2018 er det faktiske antal patienter pr. oktober.
KVALITET OG PATIENTSIKKERHED I DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN HVAD ER NEXT STEP? Christian Harsløf, direktør i KL Kvalitet og patientsikkerhed i det nære sundhedsvæsen Patientsikkerhedskonference 2019
Indsæt emne Indsæt titel Nogle udviklingstal fra sygehusvæsenet 1980 2000 2014 2020* 2025 Udskrivninger 916.000 1.130.000 1.150.000 1.500.000 40.000 færre? Ambulante besøg 3.295.000 4.405.000 7.900.000 10.700.000 500.000 færre? Sengepladser 42.500 20.592 16.400 13.000 Organisatoriske enheder Gennemsnitlig liggetid Ad *) Estimeret. 128 78 30 21 10 6 3,7 2,7
Den fremtid vi går i møde
Kommunerne har oprustet betydeligt på autoriseret sundhedspersonale siden 2007!
Kommunerne indgår i Det Nationale Kvalitetsprogram Kommunerne indgår i lærings- og kvalitetsteams sammen med sygehusene. Kommunale ledere deltager i Det Nationale Ledelsesprogram på Sundhedsområdet. Vi implementerer de nationale mål i samarbejde med regionerne i sundhedsaftalerne. De enkelte kommuner arbejder på forskellig vis med kvalitetsudvikling og med de relevante nationale mål politisk, ledelsesmæssigt og i de enkelte indsatser.delsesprogram og 8 er lige startet. Bedre adgang til sundhedsdata
Godt på vej mod mere systematisk kvalitetsarbejde i kommunerne Fx I sikre hænder : Mål: En sikker pleje og behandling Bygger på internationalt anerkendte metoder Forbedringsmodeller, der giver systematik Brug af tidstro data Forbedringsmodellen giver rigtig god mening for vores medarbejdere 18 kommuner (ind til videre), men flere lader sig inspirere Arbejder på at udbrede til psykiatriske og sociale tilbud. Også andre projekter som fx Sikker sammenhæng
Patientsikkerhedskonference 2019 Kvalitet og patientsikkerhed i det nære sundhedsvæsen Kommunerne vil gerne standarder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Har en akutfunktion 2016 2017 2018
Kvalitet forudsætter et entydigt lægeligt samarbejde Er der entydighed om det lægelige behandlingsansvar i dialogen med sygehusene? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Ja, for størstedelen af kommunens patienter Nej, ikke for størstedelen af kommunens patienter Kilde: KL, 2018, selvrapporterede data
Kommunerne er ikke nogen Black Box datamæssigt Der er masser af data i kommunerne. De er bare ofte struktureret forskelligt. Alle kommuner implementerer lige nu Fælles Sprog III Ensartede og strukturerede data på hjemmepleje og hjemmesygepleje (genoptræning og kronikertilbud mv. i pipeline). Vi samarbejder med RKKP om tværsektorielle kvalitetsdatabaser først i rækken står hjerterehabiliteringsdatabasen. Vi arbejder i flere projekter på at bringe kommunale (og regionale) sundheds- og ældredata bedre i spil
Hvad er next step? Bud fra PLO og KL
Hvad så nu? (PLO) Eksplosion i multisyge patienter og +65 Hvis vi bevarer vores nuværende struktur skal en uforholdsmæssig stor andel af gymnasieeleverne være læger og sygeplejersker og al offentlig vækst bruges på sygehusene. Urealistisk. Derfor overbelægning, udbrændte læger og sygeplejersker, for tidligt udskrevne patienter, hyppige genindlæggelser osv. hvis ikke, vi gør noget radikalt anderledes!
Den Israelske vej? For 10 år siden omlagde israelerne deres sundhedsvæsen radikalt. Fra at sygehusene stod for langt over halvdelen af deres sundhedsbudget (ekskl. hjemmepleje), dvs. som i DK, har de byttet rundt, så DNS står for over halvdelen. De har satset massivt på opbygning af almen praksis og community care units (med læger). Resultat: De scorer højere end DK på langt de fleste kvalitetsparametre (OECD) og bruger væsentligt færre penge end DK. Og de har verdensklasse sygehuse. Kræver en tydelig politisk vision for målbillede 2025! Hvem skal løse hvilke opgaver? Hvordan skal pengene fordeles?
Hvordan kommer vi videre? (KL) Fortsættelse af det styrkede kvalitetsarbejde i kommunerne Forbedringsmodel, bedre brug af data, osv. Kommunen Kvalitetsstandarder Med udgangspunkt i kommunerne, men også med krav til almen praksis og sygehuse Lettere adgang til lægelig kompetence fra almen praksis og sygehuse AP s kvalitetsklynger skal gerne tænkes ind ift. samarbejde om fælles borgere. Hospital Finansiering skal følge med opgaverne i det nære sundhedsvæsen Forudsætning for nødvendige kompetencer og kapacitet i kommunerne og dermed også høj kvalitet for flere ældre mv. Almen praksis