Vin&Ost gruppen Roskilde Universitets Center Datalogi 2. Modul, forår 1999 Vejleder: Jesper Simonsen

Vin&Ost gruppen Roskilde Universitets Center Datalogi 2. Modul, forår 1999 Vejleder: Jesper Simonsen

- Tak til Erling Vilmer Otto for hans kreativitet Vin&Ost gruppen består af: Casper Hovard Christine Berkmann Gärtner Ida Behrent Pernille Bjørn Vin&Ost gruppen Roskilde Universitets Center Datalogi 2. Modul, forår 1999 Vejleder: Jesper Simonsen

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse INDLEDENDE AFSNIT... 3 1.0 INDLEDNING... 4 1.1 Genstandsfelt... 4 1.2 Begrebsdefinitioner... 5 1.3 Genstandsfelt... 6 1.4 Formål og afgrænsning... 9 1.5 Perspektiv... 10 1.6 Afgrænsning af materiale... 10 1.7 Målgruppen... 10 1.8 Teori... 11 1.9 Empiri... 11 1.10 Læsevejledning... 11 2.0 METODE... 12 2.1 Indledning... 12 2.2 Læseteknik... 13 2.3 Kortlægning... 14 2.4 Niklas Luhmann... 15 2.5 Afrunding af metode... 17 KORTLÆGNING...19 3.0 INTRODUKTION TIL ARTIKLERNE... 20 3.1 Talehandlingsteorien... 20 3.2 Opbygningen af kortlægningen... 24 4.0 KORTLÆGNING AF LUCY SUCHMANS ARTIKEL... 25 4.1 Konklusion og pointe... 26 4.2 Winograd & Flores... 27 4.3 Kategorisering og disciplin... 29 4.4 Perspektiv på The Coordinator... 31 4.4 Pointe og retningslinier... 32 5.0 KORTLÆGNING AF TERRY WINOGRADS ARTIKEL... 34 5.1 Mennesket tilpasser sig systemet... 35 5.2 Modeller afhænger af teknologi... 35 5.3 Tilpasning... 35 5.4 Hvor, hvornår og hvordan... 37 5.5 Opsamling... 38 6.0 KOMMENTARARTIKLERNE... 39 6.1 Formål... 39 6.2 Relevans og kritik på kommentarartiklerne... 40 BEGREBSAPPARAT...41 1

Indholdsfortegnelse 7.0 NIKLAS LUHMANN... 42 7.1 System og omverden... 42 7.2 Skemadannelse... 44 7.3 Kompleksitet... 47 7.4 Systemer på systemer... 48 7.5 Interpenetration... 50 7.6 Kommunikation... 52 BEARBEJDNING & AFRUNDING... 57 8.0 ANALYSE OG DISKUSSION...58 8.1 Debatten og debattens aktører... 58 8.2 Fremstilling af debatten... 60 8.3 At gøre det implicitte eksplicit... 71 8.4 Afrunding og opsamling... 85 9.0 VORES ERKENDELSE... 88 TIL SLUT...91 10.0 LITTERATURLISTE... 92 11.0 APPENDIKS A... 96 11.1 Kort om kommentartiklerne... 96 12.0 ABSTRACT...100 2

1.0 Indledning Indledende afsnit The Effectiveness of the tool is not limited to its actual occasion of use. ( ) Even away from The Coordinator itself, they will begin to observe and act in ways that are consistent with the theory (Flores et al, 1988: p. 164) 3

1.0 Indledning 1.0 Indledning Følgende afsnit har til formål at optegne tankerne omkring projektet for læseren, således at læseren har et klart billede af såvel projektets, som projektrapportens, formål og afgrænsning. Hertil skal det nævnes at projektgruppen ikke betragter projektrapporten som det eneste produkt af dette forløb, men også fokuserer på den underliggende læreproces. Således består projektet af to dele: en læreproces og en projektrapport. Interessen for projektet tog sit udgangspunkt i projektgruppens ønske om at beskæftige sig med teoretisk datalogi og prøve at arbejde med en del af datalogien, som ikke har en så praktisk karakter, som et modul 1 projekt 1 byder. Projektgruppen, der består af personer med sideløbende faglige interesser indenfor kommunikation, sociologi og pædagogik, ønskede at beskæftige sig med en emnekreds, der udover at være datalogisk funderet også havde en mere humanistisk og sociologisk tilgang indenfor de nævnte fagdiscipliner. Det lykkedes projektgruppen at finde et emne, der kunne dække behovet for tværfaglighed, og således begyndte projektet at tage form. 1.1 Genstandsfelt Projektet er et modul 2 projekt på overbygningsfaget datalogi på RUC. Set i forhold til studieordningen 6 søger projektet at dække følgende aspekter af emnekredsene for et sådanne projekt: ( ) datamaskinen som teknologisk og filosofisk begreb ( ) erhverve sig et samlet overblik og en indsigt i de generelle principper, der ligger til grund for opbygningen af ( ) datamatbaserede værktøjer. ( ) opnå kendskab til grundlæggende teoretiske modeller for datamaskiner ( ) (studieordningen af 1. september 1996) I projektet vælger projektgruppen at se på datalogi udfra et teoretisk perspektiv, det vil sige at gruppen ikke går i dybden med en praktisk tilgang til emner som f.eks. en oversætter eller en fortolker. Gennem en teoretisk tilgang sigter projektgruppen på at 1 Et modul 1 projekt på datalogi har som krav, at det skal indeholde et mellemstort program, nærmere betegnet mindst 1200 liniers kode, og er således af praktisk karakter. 4

1.0 Indledning danne sig et billede af, systemudvikling af edb-systemer i organisationer. Det vil nærmere sige, hvilke overvejelser og generelle aspekter en datalog bør være sig bevidst under udvikling af edb-systemer til en organisation. Fokus er diskussionen om datalogiske modeller, principperne for dem og konsekvenserne ved indførelsen af dem. Projektgruppen har valgt at beskæftige sig med et konkret edb-baseret kommunikationssystem kaldet The Coordinator, hvis fundament er en datalogisk model, der er baseret på Searles talehandlingsteori 2. The Coordinator vil fremover blot blive betegnet som et edb-system og vil blive refereret til som The Coordinator. 1.2 Begrebsdefinitioner Projektet benytter flere forskellige begreber, hvor mange af dem vil blive præsenteret inden de tages i brug. Dog er der to undtagelser, som derfor vil blive præsenteret her. Begrebet datalogisk model er meget bredt og helt grundlæggende for projektet og kræver derfor en uddybning af, hvorledes det vil blive anvendt. En model er en abstraktion over en del af virkeligheden et givent genstandsfelt. En datalogiske model er en model, der anvendes som fundament i et datalogisk edb-system. Grundlaget for en datalogisk model kan være at finde i andre videnskaber såsom sociologi og filosofi. Et eksempel på dette er The Coordinator, som bygger på den datalogiske model dansen 3, der igen bygger på sprogfilosoffen Searles talehandlingsteori. Et andet eksempel på en datalogisk model, der er meget anderledes end dansen, er en Turingmaskine. Det vil sige den grundlæggende model for alle eksisterende computere anno 1999. Turingmaskinen vil ikke blive behandlet i projektet. Et andet begreb, dette projekt benytter, er begrebet workflowsystemer. Workflowsystemer betegner datalogiske systemer, hvis funktion består i at hjælpe til at strukturere arbejdsprocedurer i en organisation. 2 Senere i projektet vil Searles talehandlingsteori blive præsenteret, side 20 3 Der er en nærmere uddybning af dansen side 23 5

1.0 Indledning By workflow technology we understand any technology designed to (in some way) give order to or record the unfolding of work activity over time by, for example, providing tools and information to users at appropriate moments or enabling them to overview the work process they are part of or to design work processes for themselves or others or whatever. (Bowers et al., 1995, artikel læst i Marmolin, 1995: p. 51) Projektgruppen benytter Bowers definition af workflow technology, og således er workflowsystemers sigte at understøtte specifikke arbejdsprocedurer indenfor en organisation. Arbejdsprocedurer kan beskrives i modeller, der enten kan tage afsæt i en empirisk undersøgelse af en organisation eller i et udefra kommende ønske om, hvordan strukturen i en organisation bør være. Dog er det vigtigt at pointere at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse melle de to. Faktisk kan der allerede I den empiriske undersøgelse opstå uoverensstemmelser 4. Projektgruppen er interesseret i at arbejde med datalogiske modeller, der ligger til grund for workflowsystemer. Det vil sige modeller, der har det formål at understøtte menneskelig adfærd i sociale systemer indenfor en erhvervsmæssig organisation. 1.3 Genstandsfelt Projektgruppen ønsker at se på diskussionen omkring principperne bag The Coordinator, som disse er beskrevet i tidsskriftet Computer Supported Cooperative Work (CSCW), og de konsekvenser en implementering af et sådant edb-system kan få. The Coordiantor er udviklet til at tage hånd om og styrke kommunikationen i en organisation. Tidsskriftet CSCW dækker et meget omfangsrigt emneområde. Tidsskriftet beskriver i sit formål, at det skal forsyne et tværfagligt forum med debat og idéer omhandlende teoretiske, praktiske, tekniske og sociale emner indenfor CSCW. Tidsskriftet er opstået som en følge af en voksende interesse for design, implementation og brug af tekniske systemer, der understøtter mennesker i deres samarbejde. Tidsskriftet henvender sig således til en bred vifte af discipliner og herunder de fagfelter, der har 4 Modstrid indenfor empiriske undersøgelser er ikke dette projektets interesse og således vil vi ikke komme nærmere ind på dette. 6

1.0 Indledning gruppens interesser. Det er derfor faldet gruppens medlemmer naturligt at følge debatten omhandlende The Coordinator i dette forum. Projektet begyndte meget bredt, som følgende model gerne skulle give indtryk af. Workflow modeller generelt CSCW artikler debat om TC Winograd & Flores bog om TC The Coordinator (TC) edb-system Figur 1: Projektets mulige genstandsfelt Figuren skal give et indblik i projektets genstandsfelts bredde og illustrere den diskussion, som projektgruppen har været igennem for at nå frem til projektets kerne, nemlig debatten om principperne bag The Coordinator. Figuren skal forstås således, at den inderste cirkel består af det konkrete edb-system, der er udviklet og implementeret på baggrund af Winograd & Flores bog Understanding Computers and Cognition (Winograd, 1986). Den næste cirkel symboliserer selve Winograd og Flores bog, hvori de beskriver The Coordinator og de tanker, der er gjort bag designet af dette edb-system. Den tredje cirkel angiver debatten i tidsskriftet CSCW, der er udsprunget på en europæiske konference, der omhandler Computer Supported Cooperative Work, afholdt i september 1993 i Milano i Italien ECSCW 93 5 (Michelis, 1993) nogle år efter, at The Coordinator først blev implementeret. Debatten omhandler principperne bag modeller til udvikling af workflowsystemer og konsekvenser ved brugen af dem, og refererer til The Coordinator som det gennemgående eksempel. Den yderste cirkel er workflowsystemer generelt. Det vil sige, at debatten ikke 5 The Third European Conference on Computer-Supported Cooperative Work 13-17 September 1993, Milan, Italy. Fremover i projektrapporten vil konference blive henvist til som ECSCW 93. 7

1.0 Indledning længere handler om The Coordinator, men om hvilke problemer kan der være ved udviklingen af workflowsystemer, og hvordan kan en datalog håndtere disse problemer. Efter en livlig diskussion valgte projektgruppen at fokusere på debatten i tidsskriftet CSCW. Det vil sige, at projektet tager sit udgangspunkt i den næst yderste cirkel på modellen (den optegnede), og således er fokus for projektet principperne bag modeller til udvikling af workflowsystemer, samt konsekvensen ved brugen af disse, udfra The Coordinator. Idéen til projektet er, at projektgruppen skal sætte sig ind i denne debat og få kortlagt de forskellige linier og modpoler for derefter at forholde sig til debatten. Det interessante ved debatten om The Coordinator er for gruppen at se, hvordan et edb-system underbygger og muliggør kommunikationen mellem medarbejdere gennem en menneske-maskine-menneske relation 6. Det vil sige den relation mellem mennesker, der baserer sig på et edb-system som et medie for kommunikationen. Hertil skal det nævnes, at The Coordinator er et slags postsystem (email system), der koordinerer beskeder og handlinger mellem mennesker. Det kan muligvis være svært at forstå, hvorfor et edb-system fra 1984 har projektgruppens interesse. Interessen skal dog ses i lyset af, at The Coordinator er et kommercielt produkt, der i 1991 blev brugt af mere end 100.000 brugere og som sandsynligvis stadig bliver brugt i mange organisationer (Simonsen, 1992: p. 4). Det skal dog påpeges, at The Coordinator havde en større indflydelse på udviklingen edbsystemer og workflowsystemer før debatten opstod i 1993, end den har i dag anno 1999. Diskussionen er dog stadig aktuel i dag, da det stadig er de færreste systemudviklere, der gør sig deres indflydelse på en organisationskultur klar, inden de udvikler et edb-system til at koordinere en organisations sociale adfærd. Endvidere er det interessante ved The Coordinator eksemplificeringen af det principielle i at tage en model og påtvinge en gruppe mennesker at anvende den. 6 Vi vil henfører til forsideillustrationen, der viser menneske-maskin-menneske kommunikation. 8

1.0 Indledning 1.4 Formål og afgrænsning Projektgruppen har to formål, som denne søger opfyldt gennem projektarbejdet. Det første formål er at få en grundlæggende forståelse for den debat, der udspiller sig i det datalogiske tidsskrift CSCW (vol. 2 no. 3) 1994 og (vol. 3 no. 1) 1995. Aktørerne i debatten består af i alt 16 forskere 7, heriblandt Lucy Suchman og Terry Winograd. Debatten omhandler, som før nævnt principper og konsekvenser ved brug af workflowsystemer baseret på en model (Searles talehandlingsteori). Debattens gennemgående eksempel er The Coordinator. I arbejdet med at få en forståelse af debatten vil projektgruppen opfatte Lucy Suchman og Terry Winograd som primær debattører og debattens andre debattører, der kommenterer Suchman og Winograds indlæg, som sekundære. Med en forståelse af debatten og den læringsproces projektgruppen forventer at gennemgå under projektforløbet, er det projektgruppens andet formål at bevidstgøre sig teoretisk og således blive bedre rustet til, rent praktisk, at tage stilling til udvikling af datalogiske modeller. Projektgruppen ønsker at varetage systemudvikling som fags interesse, idet gruppen ønsker at nuancere datalogiens perspektiv på dets fagfelt. Det vil sige, at projektgruppens ærinde er at belyse følgende problemstilling: Hvilke aspekter i en organisations kontekst bør en systemudvikler være sig bevidst ved udvikling og implementation af et edb-system? Projektgruppen har valgt ikke at arbejde udfra en konkret problemformulering, da projektet ikke har til formål at finde svar på et bestemt spørgsmål, men at opnå erkendelse indenfor genstandsfeltet. Til brug i selve projektforløbet fungerer vores formål som rettesnor. Således skal læseren ikke forvente at finde direkte besvarelser på problemstillingen, men i stedet betragte den som en præcisering af det genstandsfelt projektgruppen søger at afdække. 7 Aktørerne er: Lucy Suchman, Terry Winograd, Liam Bannon, Philip E. Agre, Thomas W. Malone, Graham Button, R.H.R. Harper, D.W. Randall, John Leslie King, Jonathan Grudin & Rebecca E, Grinter, Bill Curtis, Michael Lynch, Giorgio De Michelis, Wanda J. Orlikowski og David Bogen. 9

1.0 Indledning 1.5 Perspektiv Projektet vil gennem fortolkning og analyse belyse debatten gennem brug af systemteoretikeren Niklas Luhmanns perspektiv og begreber. Projektgruppen fandt interesse for Luhmann som projektets bagvedliggende teori grundet flere aspekter, såsom interesse for en sociologiske teoretiker og brugen af en sådan i en datalogisk sammenhæng, men også grundet den kobling som gruppen ser mellem The Coordinator og Luhmanns systemteori. Koblingen består i at Luhmanns systemteori blandt andet omhandler kommunikation mellem mennesker, og vi regner med at den vil være god til at belyse menneskemaskine-menneske relationen. Projektgruppen er dog bevidst om, at mange andre teoretikere, som eksempelvis Jürgen Habermas, der også beskriver kommunikationen mellem mennesker kunne anvendes, og valget af Luhmann bunder således primært i gruppens interesse for at beskæftige sig med denne teoretiker. For nærmere uddybning af projektets brug af Luhmann henvises der til metodeafsnittet 8. 1.6 Afgrænsning af materiale For at afgrænse projektet har projektgruppen valgt at fokusere på to af artiklerne. Således er Lucy Suchmans artikel Do Categories have Politics? (Suchman, 1994), og Terry Winograds artikel Categories, Discipline and Coordination (Winograd, 1994) blevet projektets fokus. De andre artikler fra tidsskriftet CSCW, som kommenterer Suchman og Winograd, betegnes som sekundære i forhold til projektet, men de vil blive benyttet til at belyse debatten, som primært er givet ved de to førnævnte artikler. Vi vil i større omfang inddrage artiklen af Fernando Flores, Michael Graves, Brad Hartfield, og Terry Winograd: Computer Systems and the design of Organizational Interaction (Flores et al. 1988), der gennemgår The Coordinators baggrund og mål. 1.7 Målgruppen Som målgruppe forestiller projektgruppen sig systemudviklere, med interesse for workflowmodeller, samt vejledere på en datalogisk uddannelsesinstitution. Valget af 8 Se side 12 for metodeafsnittet. For nærmere uddybning af Niklas Luhmanns systemteori, henvises til Luhmannafsnittet side 42. 10

1.0 Indledning målgruppe er taget udfra et ønske om på den ene side at formidle debatten på en forståelig måde, og på den anden side samtidigt at have lov til at stille krav til læseren. 1.8 Teori Projektets teori består af de nævnte artikler fra tidsskriftet CSCW vol. 2, 1994 og vol. 3, 1995 og dansk litteratur omhandlende Niklas Luhmanns systemteori. Endvidere vil projektgruppen betegne bogen Understanding Computers and Cognition skrevet af Winograd og Flores i 1986 som relevant teori, da det er i denne bog, de fremlægger den teori, der ligger til grund for udviklingen af The Coordinator, samt den nævnte artikel skrevet af Flores et al.. 1.9 Empiri Begrebet empiri er en betegnelse for det som angår erfaringen, det vil sige erfaringslære og arbejder således med to hovedhypoteser. Den ene hypotese går ud på at alle meningsfulde begreber man besidder, og er afledt af sanseerfaring, og den anden handler om, at al viden er erfaringsbaseret (Lund, 1996). Udfra denne beskrivelse af empiri vil man umiddelbart sige, at dette projekt intet empiri havde og således var et udelukkende teoretisk projekt. Projektgruppen har dog valgt at betegne artiklerne fra tidsskriftet CSCW som projektets empiri. Således vil projektgruppen behandle artiklerne, som var de interviews, gruppen havde foretaget, det vil sige, at projektgruppen vil arbejde på teksternes præmisser. Projektets empiriske arbejde vil således bestå af projektgruppens erfaring med læsning, kortlægning og analyse af artiklerne for at komme frem til en forståelse af de aspekter, artiklerne danner og sætte disse aspekter i forhold til udvalgte begreber fra Luhmanns systemteori. 1.10 Læsevejledning Dette afsnit har til formål at give læseren en kort beskrivelse af projektrapportens opbygning og de overvejelser, der ligger til grund for den. Efter indledningen kommer et metodeafsnit, der kort vil gennemgå de teknikker, der anvendes i projektet. Herefter følger en kortlægning af genstandsfeltet. Kortlægningen har til formål at indføre læseren i debatten inden en videre bearbejdning af denne, rækkefølgen er Suchman, Winograd og til sidst kommentarartiklerne. Efter kortlægningen følger et afsnit, der gennemgår de dele af Luhmanns systemteori, som er 11

2.0 Metode relevant for projektet. Afsnittet Analyse og diskussion er placeret herefter, da den bygger på den præsenterede debat set i lyset af de begreber, der er anvendt i Luhmanns systemteori. Endelig afsluttes Analyse og diskussionsafsnittet med et afsnit, der i grove træk opsummerer de aspekter, der er præsenteret i afsnittet. Så læseren derigennem får et overblik over afsnittets indhold og konklussion. Afrundingsvis kommer et afsnit, der har til formål at beskrive den erkendelse projektgruppen mener at have opnået gennem arbejdet med projektet, og hvilke aspekter projektgruppen mener, at man som læser kunne arbejde videre med såfremt det har interesse. Dette afsnit er benævnt vores erkendelse. 2.0 Metode Dette afsnit har til formål at præsentere og give en beskrivelse af de metoder, der løbende bliver anvendt i projektet. Det er dog vigtigt at pointere at projektet ikke er et metodeprojekt og således har metoden ikke en essentiel rolle i forhold til projektet. Omdrejningspunktet for projektet er som tidligere nævnt en debat, der er baseret på en mængde af artikler. Hensigten er derfor at få en forståelse af debatten for senere hen at kunne bearbejde den. Det er derfor naturligt, at læsningen og forståelsen af artiklerne er en præmis for at få denne indsigt i debatten. Der vil i projektet blive anvendt tre teknikker: en læseteknik, en kortlægningsteknik og Niklas Luhmanns systemteori. De tre teknikker skal ses som de værktøjer, projektgruppen gør brug af under projektet. 2.1 Indledning Det er vigtigt at pointere at de nævnte teknikker, på nær Niklas Luhmanns systemteori, ikke har et egentligt teoretisk fundament, men udspringer som en følge af gruppemedlemmernes tidligere erfaringer med lignende teorier indenfor fagområderne humaniora og socialvidenskab. Teknikkerne er udviklet af projektgruppens medlemmer udfra et ønske om at have et fælles arbejdsgrundlag i behandlingen af artiklerne og følgeligt et fælles udgangspunkt for diskussioner af artiklernes indhold, og hvorledes de skal forstås. Således har projektgruppen valgt at gøre brug af en læseteknik, der går ud på, at teksten skal lede, hvilket har gjort valget af de andre teknikker lettere. Kortlægningsteknikken ligger som en fornuftig forlængelse af læseteknikken, da den muliggør en strukturering af den ellers ikke så 12

2.0 Metode strukturerede læsning. Kortlægningen vil i projektet blive anvendt fleksibelt og er derfor ikke hæmmende for læseteknikken. Det vil sige, at kortlægningen er med til at strukturere de læste artikler således, at de kan bruges i den efterfølgende analyse. Efter at have tilegnet en forståelse af artiklerne hver for sig, vil en senere analyse af debatten være relevant. Til selve analysen af debatten har projektgruppen valgt at anvende Niklas Luhmanns begreber, og sidst i afsnittet forklares brugen af Luhmann som metode. 2.2 Læseteknik Formålet med læseteknikken er at have et åbent sind ved læsningen af artiklerne således, at artiklerne selv viser, hvilke aspekter der er interessante. Læseteknikken går ud på at lade teksten lede, og det er denne teknik, der anvendes under selve læsningen af de forskellige artikler. Ved hjælp af denne læseteknik er det muligt at give artiklerne mere frihed, end hvis teksten bliver læst med en forudbestemt holdning eller en hypotese. Da projektgruppen ikke arbejder udfra en hypotese, har det at give teksten frihed en stor betydning for læsningen af artiklerne. Således får teksterne mulighed for at lede og påvirke projektgruppen, og eftersom teksterne ikke kun skal anvendes som bevismateriale for en hypotese, kan teksten i stedet fungere som en inspirationskilde for projektet. 2.2.1 Konsekvenser ved at anvende læseteknikken At lade teksten lede har sine konsekvenser. Det at læse teksterne på deres egne præmisser giver den fordel, at de kan lede ud til nye og interessante emner. Derved er man som læser åben overfor det, teksten præsenterer, og således er teksten med til at udvide læserens horisont, i stedet for at denne er er fokuseret på hypotesen, der ved hjælp af teksten enten skal af- eller bekræftes. Det er dog ikke problemfrit at lade teksten lede, idet teksten læses uden et direkte mål, vanskeliggøres læsningen, da et mål er med til at strukturer tekstens indhold i læserens bevidsthed. At læse teksten på dens præmisser kan betyde, at der kan opstå et væld af muligheder, og at dette ofte kan føre til at projektets mål bliver fokuseret. Dette kan derfor resultere i, at et usammenhængende projekt kan opstå. Det er målet, at undgå dette ved brug af den senere kortlægning. 13

2.0 Metode 2.3 Kortlægning Strukturen og opbygningen af Suchman og Winograds artikler er meget forskellige, og dette har bevirket, at det har været vanskeligt at få en forståelse af debatten. Som følge deraf valgte projektgruppen at anvende en teknik til, at få et bedre overblik over de to artikler kaldet kortlægning 9. Formålet med kortlægning er, udover at hjælpe til at give en forståelse af artiklernes indhold, at strukturere hovedartiklerne således, at det er muligt at analysere dem i forhold til hinanden. Kortlægningen gør det endvidere muligt at tegne et såkaldt landkort over artiklernes indhold. Ved hjælp af dette landkort kan der opstilles en fælles struktur for de to afsnit, der omhandler Winograd og Suchmans artikler. Denne kortlægningsteknik er inspireret af andre fagdiscipliner som eksempelvis litteraturen. Metoden kortlægning kan sammenlignes med den litterære diskursanalyse, der går ud på at isolere de forskellige udsagn, der er i teksten, hvilket gør det muligt at kortlægge tekstens landskab af meninger og udsagn. Således kan man få tekstens helhed frem. Ved at trække forskellige aspekter frem i artiklerne, kortlægges artiklens landskab af indhold, og derved opnås en mindre grad af subjektivitet. Eftersom denne form for kortlægning ikke er funderet i en faglig disciplin, som tidligere nævnt, har projektgruppen valgt at opstille to kriterier for at kunne afgøre, om formålet med kortlægningen er nået. Kortlægningens primære mål er, at projektgruppens medlemmer erhverver sig ens forståelse af artiklernes indhold. Forståelsen skal ligge til grund for en senere analyse og diskussion af genstandsfeltet. Det andet kriterier er, at kortlægningen skal hjælpe læseren med at få en forståelse for debatten. 2.3.1 Anvendelse af kortlægning i projektet Kortlægningen har to fordele. Den ene er, at udformningen af kortlægningen leder frem til en diskussion af artiklernes indhold, hvilket er vigtig for processen, og den anden er selve optegningen af kortlægningen. Diskussionen af artiklerne har betydet, at projektgruppen efter en gennemlæsning har gennemgået artiklerne systematisk og diskuteret enkelte afsnit grundigt, hvilket har været nødvendigt for at gruppen kunne 9 Her skal man ikke forveksle kortlægning med det begreb, der anvendes i Professionel Systemudvikling erfaringer, muligheder og handlinger Andersen og m.fl.(1986). 14

2.0 Metode finde og bringe de vigtigste aspekter frem i lyset. Idet disse aspekter er fundet, er det muligt at tegne debatten op, hvilket gøres fysisk. Resultatet er de to figurer, der er i begyndelsen af afsnittene om kortlægning af de to artikler. Det at kortlægningen er opdelt i to dele, får den betydning, at projektgruppen får diskuteret sig frem til en fælles forståelse, som derefter bliver forankret i en fysisk tegning. 2.3.2 Konsekvenser ved at anvende kortlægning Kortlægningsmetoden har umiddelbart to positive konsekvenser. Den ene er, at den har hjulpet til at overskue artiklernes indhold og derved give en forståelse af debattens områder. Den anden har en mere udadvendt funktion, idet projektgruppen håber at den struktur, der anvendes ved kortlægningen, er med til at give læseren et overblik over artiklerne. Der er dog også negative konsekvenser, som man bør være opmærksom på, især fordi disse har stor betydning for den videre analyse og fortolkning. Kortlægningen har medført, at projektgruppen har været selektive omkring eksempelvis, hvad der ses som vigtige aspekter. Trods ønsket om at give læseren et indblik i debatten, vil det betyde, at læseren vil få sin viden fra projektgruppens perspektiv, og projektgruppens selektion har været med til at farve artiklen. Dette skal ikke ses som en negativ konsekvens, men mere som en konsekvens, der ikke kan undgås på grund af projektgruppens subjektivitet. Det er ikke muligt at læse en tekst og gengive den objektivt, hvilket heller ikke er hensigten. Til dette formål har projektgruppen i stedet valgt at inddrage de artikler, der kommenterer Winograd og Suchman, da forfatterne til disse artikler har fortolket de to artikler på anden vis, end projektgruppen har. 2.4 Niklas Luhmann Det er vores hensigt at analysere artiklerne af Winograd og Suchman, og her ønsker projektgruppen at anvende Luhmann og hans begreber. Dette afsnits formål er ikke at redegøre for Luhmann, da dette vil komme senere i projektet i afsnittet, der omhandler Luhmann, hvis formål er at redegøre for Luhmanns systemteori og give læseren en introduktion til de begreber, der vil blive anvendt i projektet. Dette afsnit vil blot præcisere brugen af Luhmann som metode i projektet. 15

2.0 Metode 2.4.1 Anvendelse af Luhmann Projektgruppen ønsker at anvende Luhmanns systemteori ved at anvende hans begreber til at eksemplificere de aspekter, der bliver præsenteret i artiklerne. Formålet er, at både gruppen, men også læseren, får en bedre indsigt i debattens indhold. Indsigten i debatten er meget vigtigt for dette projekt, da det er den, der skal føre til en ny erkendelse, og dermed til det bidrag gruppen ønsker, dette projekt skal være. Først ønsker gruppen at få indarbejdet et samlet begrebsapparat, der kan benyttes til at beskrive de processer, de to hovedartikler fremstiller. Måden dette foregår på, er ved at læse forskellige tekster om Luhmanns systemteori og foretage en udvælgelses af begreber med henblik på debatten. Således udvælges begreberne udfra en tanke om, hvilke aspekter der fremgår i artiklerne og kunne være interessante i forhold til en større forståelse af artiklernes indhold, samt i forhold til at få et nyt perspektiv på debatten. Helt overordnet kan man sige, at følgende spørgsmål hele tiden er implicitte i brugen af Luhmann i analysen, dog uden at stille spørgsmålene eksplicit til teksterne. Hvordan kan man gennem brug Luhmanns systemteori forholde sig til debatten? Hvordan kan Luhmann anvendes til at forstå de forskellige argumenter? Hvad kan Luhmanns systemteori bidrage med i forhold til et nyt perspektiv? Således er ovenstående spørgsmål styrende for brugen af Niklas Luhmanns begrebsapparat og vil være implicit at finde gennem analysen. 2.4.2 Konsekvenser ved brug af Luhmann Ved at anvende Niklas Luhmanns systemteori i analysen af debatten sikres det, at projektgruppen benytter et ensartet begrebsapparat. Netop dette aspekt er meget vigtigt for projektet, idet projektgruppen består af personer med meget forskellige faglige baggrunde og således let kunne misforstå hinandens hensigter med de forskellige udsagn i en diskussion. En indføring af et samlet begrebsapparat vil være med til at sikre frugtbare og faglige diskussioner med debatten som genstandsfelt. 16

2.0 Metode Ved hjælp af Luhmanns begrebsapparat kan man nu sikre, at diskussionen ikke vil omhandle gruppens faglige forskelligheder. Luhmanns begreber er derved med til at reducere, at fortolkningen af debatten kunne ende som en skyttegravskrig eller blive gennemsyret af gruppens subjektivitet. Skyttegravskrigen kunne have sit fundament i gruppens forskellige tolkninger og sympati for artiklernes debatører, og subjektiviteten sit fundament i gruppens personlige forskelligartede holdninger i forhold til debattens emne. Projektgruppens valg af Niklas Luhmann kan dog medføre, at det viser sig, at det valgte begrebsapparat ikke er hensigtsmæssigt at benytte til at belyse debattens kerne, da vil projektet blive uinteressant. Endvidere kan brugen af Luhmann betyde, at der bliver overforkuseret på de aspekter ved diskussionen, som Luhmanns systemteori kan benyttes på. Derved er der risiko for at andre vigtige aspekter, som har betydning for udfaldet af analysen, kan blive overset. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at gennemgangen af artiklerne skal foregå uden inddragelse af Luhmann. Sidst I projektet vil vi tage vores brug af Niklas Luhmann op til en evaluering. 2.5 Afrunding af metode Det er ikke uproblematisk for projektgruppen at anvende de nævnte metoder. Dette kan fornemmes i forhold til valget af læseteknik. Brugen af denne teknik kan kun lade sig gøre, hvis det enkelte gruppemedlem samtidigt er opmærksom på, at denne er subjektiv. I den sammenhæng har projektgruppen inden projektets start haft implicitte antagelser, der er med til at farve læsningen. Projektgruppen har forsøgt, at være meget eksplicit i forhold til disse antagelser for at mindske deres indflydelse på udfaldet af diskussioner o.lign. Det har blandt andet gjort sig til kende ved en fokusering på at forholde sig til disse antagelser ved gennemgangen og analysen af artiklerne. Men det er dog vigtigt at pointere, at det aldrig er helt muligt at fjerne sine grundlæggende antagelser om et specifikt emne. Derved øges projektgruppens subjektivitet i forhold til artiklerne. Disse antagelser betyder ikke, at det er umuligt at lade teksten lede, men at man blot skal være opmærksom på både læserens og forfatterens subjektivitet. 17

2.0 Metode Ved hjælp af kortlægningen håber projektgruppen at opnå en mindre grad af subjektivitet ved at trække forskellige aspekter frem. Dog er det paradoksalt, at man ved kortlægning, fremhæver visse aspekter frem for andre, idet dette er i modstrid til læseteknikken. Dog giver disse to metoder en samlet helhed, idet det først forsøges at minimere subjektiviteten og dernæst forsøges at tage højde for subjektiviteten. Derved bliver projektgruppens subjektivitet stillet så eksplicit som muligt, for læseren. Derved mener projektgruppen, at læseren har de optimale forudsætninger for, at kunne danne sin egen mening og forståelse af diskussionen. Endvidere fremkommer der et problem ved at formidle indviklede tekster, hvis formål er at formidle en kompleks diskussion. Idet projektgruppen påtager sig rollen som formidler af diskussionen, påtager den sig også rollen som udvælger af de aspekter, som denne finder interessant. Derved påtages rollen som altvidende orakel. Men på grund af den føromtalte grad af kompleksitet og subjektivitet kan det være svært at opstille et klart og retfærdigt billede af diskussionen. Ved at benytte Luhmanns systemteori som et fælles begrebsapparat vil projektet få et nyt perspektiv og risikoen for, at projektet ender som en tom fremstilling af debatten med en senere polarisering i forhold til én af parterne mindskes. Hvis der ikke blot tages side mellem artiklernes synspunkter, men at debatten tages alvorligt som en faglig diskussion med henblik på at komme frem til ny erkendelse omkring problemstillingen, da vil projektets diskussion være langt mere konstruktiv, end hvis det omvendte var tilfældet. 18

3.0 Introduktion til artiklerne Kortlægning Rather than being a tool for the collaborative production as social action, in other words, THE COORDINATOR on this account is a tool for the reproduction of an established order. (Suchman, 1994: p. 186) 19

3.0 Introduktion til artiklerne 3.0 Introduktion til artiklerne Dette afsnit skal give et overblik og en forståelse af den såkaldte CSCW-debat, som primært udspiller sig mellem datalogen Terry Winograd og antropologen Lucy Suchman. Debatten tager sit udspring i bogen Understanding Computers and Cognition (Winograd, 1986) af Winograd og Flores. Her introducerede de en datalogisk model, som skulle vise sig at blive meget populær. Modellen blev bygget over Searles talehandlings teori, som vil blive gennemgået i det følgende underafsnit. 3.1 Talehandlingsteorien Baggrunden for The Coordinator er primært baseret på en teori. Derfor er det væsentligt, at læseren har en forståelse for denne teori bag The Coordinator for dermed at kunne forholde sig til debatten. Dette afsnit har derfor til formål at give læseren et indblik i talehandlingsteorien. Sprogfilosoffen John L. Austins 10 påvisning af, at sproget indeholder talehandlinger i 1946, har haft stor betydning for flere forskellige filosofiske områder. Austins hovedpointe var, at visse ytringer er handlinger, samt hvordan sådanne handlingsytringer kunne bedømmes og vurderes. Austin opdelte alle ytringer i to, nemlig de konstative ytringer og de performative ytringer. 3.1.1 Konstative ytringer I en konstativ ytring er der en klar adskillelse mellem selve ytringen og så den bagvedliggende handling. Det vil sige, at eksempelvis ytringen jeg udsteder en check har en bagvedliggende handling, nemlig handlingen at udstede en check. Denne handling har ikke noget umiddelbart med selve ytringen at gøre, men samtidig har den et tilhørsforhold til ytringen. Konstative ytringer kan bedømmes udfra deres sandhedsværdi. Det vil sige, at man altid kan sige til en konstativ ytring, om den er sand eller falsk. En undersøgelse om personen har udstedt checken eller ej, kan resultere i bedømmelse af jeg udsteder en check ytringens sandhedsværdi. 10 Hele dette underafsnit om talehandling bygger på Lübcke 1996 : p. 236 ff. 20

3.0 Introduktion til artiklerne 3.1.2 Performative ytringer Performative ytringer er kernen i den del af Austins arbejde, som hans elev J. R. Searle byggede videre på, og som Winograd og Flores senere designede The Coordinator efter. En performativ ytring er en handlingsytring eller en talehandling. Hovedpointen er, at der ikke er en klar adskillelse mellem ytringen og den bagvedliggende handling, hvilket medfører, at det ikke er muligt at bedømme en talehandling udfra et sandhedskriterium 11. Et eksempel på en performativ ytring er jeg lover at komme til mødet. Det er uden mening, at bedømme om denne ytring er sand eller falsk. Derimod kan en performativ ytring bedømmes udfra ytringens illokutionære kraft, hvilket omhandler de såkaldte vellykkehedsbetingelser. Vellykkehedsbetingelserne består af forberedelses betingelserne, oprigtigheds betingelserne og de essentielle betingelser. 3.1.3 Vellykkehedsbetingelser Forberedelsesbetingelserne består i at personen, der kommer med ytringen befinder sig i en bestemt kontekst, hvori ytringen passer ind. Eksempelvis er det vigtigt at en person har magt og autoritet til at udtale ytringen, hvis denne er en ordre om at udføre en bestemt handling. Et andet eksempel er, at det er ikke muligt at navngive et skib ved blot at udtale ordene Jeg navngiver dette skib Prins Frederik. For at forberedelsesbetingelserne skal være i orden til navngivningen, er det vigtigt, at der er et skib tilstede, at personen, der kommer med ytringen, er i en bestemt rolle, og at ytringen bliver udtalt på et bestemt sted i en ceremoni. En talehandling, der ikke opfylder forberedelsesbetingelserne resultere i, hvad Austin kalder misfire og bliver uden gyldighed (Lübcke, 1996: p. 242). Oprigtighedsbetingelserne består i at personen, der udtaler ytringen skal have bestemte hensigter, følelser og formeninger. Det vil sige, at personen oprigtigt skal have et ønske om noget, og at personen er oprigtig omkring det. Hvis en chef eksempelvis giver ordrer til, at en medarbejder skal udføre en handling, da skal chefen ønske at denne handling bliver udført. Er chefen ikke oprigtig i sin hensigt, da kan 11 Eksempler på sproglige betegnelser, der klassificere en ytring som performativ: love, takke, opfordre, irettesætte, spørge, forudsige, beklage, erklære, anmode, lykønske, påstå, protestere og konstatere. 21

3.0 Introduktion til artiklerne der opstå breakdown 12 i kommunikationen i form af abuse. Chefen misbruger medarbejderen og spiller ikke med åbne kort (Lübcke, 1996: p. 243). De essentielle betingelser består i at personen, der udtaler ytringen, påtager sig en forpligtelse i forhold til oprigtighedsbetingelserne. Ansvar eller forpligtigelse for ytringen er kodeordene i de essentielle betingelser. Hvis en person ved en senere lejlighed udtaler sig imod tidligere ytringer, da har denne brudt sin forpligtelse, og der er igen tale om et breakdown i kommunikationen (Lübcke, 1996: p. 243). 3.1.4 Forankring i projektet Searle arbejdede videre med talehandlingsteorien efter Austins død, og hans projekt havde to hovedopgaver. Den ene var at opstille retningslinier for talehandlinger, og den anden var at indlede generelle systematiske undersøgelser af talehandlinger. Searle kom frem til at talehandlinger er regelstyrede handlinger, hvilket har en klar sammenhæng til Austins vellykkehedsbetingelser. Der vil ikke kommes nærmere ind på de forskellige facetter i Searles arbejde, da hovedpointen er hans strukturering af Austins teori og det er netop denne strukturering, der er fundamentet for The Coordinators design. Således fremgår Searles strukturering af Austin i modellen under The Coordinator nemlig dansen. Netop aspektet, at vellykkehedsbetingelserne ikke er opfyldt, er hvad der kan føre til breakdowns i kommunikationen, og det er disse breakdowns ( misfire, abuse eller brud på forpligtelse) The Coordinator søger at forebygge. Winograd og Flores benyttede Searles talehandlingsteori til at opstille en datalogisk model, som de betegnede dansen (Flores et al., 1988). Modellen er bygget op over et helt bestemt mønster, som Searles mente, at alt topolet kommunikation kunne overføres til. Winograd og Flores 13 påstand var, at al kommunikation mellem to personer vil udspille sig i form af en dans af forespørgsel, stillingtagen og modforslag. I figur 2, der ses nedenfor, er en afbildning af dette mønster. 12 Projektgruppen vælger at anvende breakdown løbende i projektet, da begrebet dækker bedre end den danske oversættelse, der kan oversættes til sammenbrud. 13 Denne påstand havde Winograd og Flores taget direkte ud af Searles talehandlingsteori. 22

3.0 Introduktion til artiklerne Kommunikationen forgår mellem to parter (A og B) ved, at A fremsætter en forespørgsel til B. Når B (i punkt 2) modtager forespørgslen, har B tre muligheder. B kan enten love at opfylde A s forespørgsel, komme med et modforslag eller helt afvise A s forespørgsel. Sådan kan parterne stille hinanden overfor de opstillede muligheder, som figuren viser. Figuren illustrerer også de fire mulige afslutninger, der foreligger for en fremsat forespørgsel. Denne forespørgsel kan enten ende uden succes i punkterne 7, 8 og 9 eller med succes i punkt 5. Figur 2: The basic conversation for action dansen Winograd og Flores benyttede modellen til at programmere et kommunikations system, som skulle bruges til at styre workflowet i en organisation. Programmet, The Coordinator, blev opbygget med et menusystem, som var analogt til opbygningen af modellen. Brugeren af programmet er derfor tvunget til at følge den eksplicitte struktur, som modellen er bygget over. Dette var netop formålet med The Coordinator. Programmet skulle gøre kommunikationen indenfor organisationen bedre ved, at fremhæve det væsentlige i brugernes budskaber. The goal of The Coordinator (...) is to enable a structure of interaction that is effective for coordination within an organization. It uses a formal structure in which regular patterns of language acts are associated with the content and times of requests, commitments and declarations of completion. (Winograd, 1993: p. 192) 23

3.0 Introduktion til artiklerne The Coordinator blev en stor succes i midten og slutningen af 1980 erne, og den designfilosofi, der lå bag, blev en stor succes. Kritikken af The Coordinator var ikke overvældende og blev således afvist af Winograd og Flores. Det var først i starten af 1990 erne, at den første slagkraftige kritik af Winograd og Flores dukkede op. Den mest ivrige og seriøse kritik kom fra antropologen Lucy Suchman. Dette skete på ECSCW konferencen, hvor Suchman gav udtryk for sin bekymring for den aktuelle udvikling i system design. Dette resulterede i en artikeludgivelse i tidsskriftet CSCW, hvori Suchman i sin artikel Do Categories have Politics (Suchman, 1994) skarpt kritiserer Winograd for hans edb-system og den dertil hørende datalogiske model. Tidsskriftet CSCW indeholder endvidere Winograds artikel Categories, Disciplines, and Social Coordination (Winograd 1995), hvor han giver svar på Suchmans kritik. Debatten har i korte træk sit omdrejningspunkt i brugen og konsekvenserne af datalogiske modeller med udgangspunkt i The Coordinator. Suchman kritiserer Winograd og Flores for at se bort fra de essentielle konsekvenser ved brugen af generelle datalogiske modeller til udformning af workflow systemer. Efter den indledende diskussion i tidsskriftet CSCW blev andre skribenter opfordret til at skrive et indlæg til debatten. Dette resulterede i at tidsskriftet udgav et nummer med 12 debatindlæg samt et efterfølgende svar på disse skrevet af Suchman (Bannon, 1995). I Suchmans artikel besvarer hun den kritik, der gives i nogle af de 12 debatindlæg samt, afrundingsvis, et overordnet svar til Winograds debatindlæg. De 12 debatindlæg, som projektgruppen har valgt at kalde kommentarartiklerne, vil kun kort blive gennemgået i det efterfølgende. 3.2 Opbygningen af kortlægningen Gennemgangen af Suchman og Winograds artikler vil blive gennemgået i form af en kortlægning, for at give en eksplicit forståelse af de to fronter i diskussionen. Projektgruppen har bestræbt sig på at ensarte strukturen af gennemgangen af de to artikler, hvilket har vist sig svært grundet forskellene i artiklernes opbygning og indhold. Efterfølgende vil der komme et afsnit, der kort ridser op, hvorledes projektgruppen har valgt at arbejde med kommentarartiklerne. Dette afsnit vil således indeholde tre underafsnit, en kortlægning af henholdsvis Suchman og Winograd og en kort skitsering af anvendelsen af kommentarartiklerne. 24

4.0 Kortlægning af Lucy Suchmans artikel 4.0 Kortlægning af Lucy Suchmans artikel Dette afsnit har til formål at kortlægge Lucy Suchmans artikel Do Categories have Politics? (Suchman, 1994). Afsnittet er lavet på baggrund af vores læsning og bearbejdning af teksten med henblik på forståelse og skal således ligge til grund for en senere analyse af debatten. Lucy Suchman er antropolog og har derfor naturligt sin baggrund inden for det sociologiske område, hvilket klart kommer til udtryk gennem hendes argumentation. Suchmans artikel er opbygget efter hendes argumentationsrække, det vil sige, at først præsenteres konklusionen, hvorefter denne underbygges af argumenter. Sidst i artiklen fremlægger Suchman et perspektiv på artiklen, der opstiller en række retningslinier, enhver designer bør overveje på baggrund af artiklens budskab. Kortlægning af Suchmans artikel er struktureret på baggrund af Suchmans egen opbygning af artiklen, dog er det vigtigt at pointere, at idet Suchman artikel er svær tilgængelig, har projektgruppen søgt i denne kortlægning at konkretisere mange af hendes udsagn med egne eksempler. Dette har ført til, at afsnittet, hvor Suchmans fremstilling af Winograd og Flores kortlægges, kan være vanskelig for læseren at adskille Suchmans udsagn om Winograd og Flores udsagn fra projektgruppens egne, men afsnittets mål er kun at kortlægge Suchmans fremstilling af Winograd og Flores. Fremstillingen vil følge artiklens argumentations række, og følgende model illustrerer således dette afsnits opbygning. 2 Winograd & Flores Konklusion & Pointe Simplificering af menneskelig interaktion kategorisering af afsenders hensigter 3 4 Sprog er handlen Talehandling forudsætter en formel struktur 1 5 Kategorisering & Disciplin 7 6 Disciplin Kategoriseing Foucault: soldater Sacks: hotrodders 9 8 Perspektiv på The Coordinator Pointe & retningslinier Figur 3: Kortlægning af Suchman 1994 25

4.0 Kortlægning af Lucy Suchmans artikel Figuren skal forstås således, at nummereringen af de enkelte cirkler viser, hvilken rækkefølge de enkelte afsnit kommer i dette dokument. Det vil sige, at hver cirkel på figuren er et underafsnit i vores fremstilling af Suchmans artikel. Til dette skal det bemærkes, at cirkel nummer 2 repræsenterer et overordnet afsnit med følgende to underafsnit: Simplificering af menneskelig kommunikation og Kategorisering af afsenders hensigter. Disse afsnit har udover at være en del af Suchmans argumentation også til formål at præcisere landkortet omkring The Coordinator, samt komme med en meget kort gennemgang af Suchmans syn på The Coordinator. 4.1 Konklusion og pointe Diskussionens genstandsfelt er The Coordinator, og det er brugen af talehandlingsteori som fundament for et kommunikationssystem, der danner fokus for Suchmans artikel. ( ) the adoption of speech act theory as a foundation for system design carries with it an agenda of discipline and control over organization members actions. (Suchman, 1994: p. 177) Suchmans påstand er at brugen af en talehandlingsteori, som fundament for et systemdesign medfører en dagsorden bestående af disciplin og kontrol af organisationens medarbejdere. Om Suchman mener, at en dagsorden af disciplin og kontrol er positiv eller negativ, udtaler hun sig ikke om, men dette er heller ikke hendes hovedpointe. I stedet er hovedpointen, at en designer skal være opmærksom på denne dagsorden, således at designeren kan tage hånd om problematikken. I et senere citat uddyber Suchman sit budskab ved at sige, at interessen ligger i, hvordan teorier former hverdagskonversationen og dynamikken eller mere bredt workflow i en virksomhed: Of particular concern is the problem of how the theories informing such systems conceptualize the structuring of everyday conversation and the dynamics of organizational interaction over time. (ibid: p. 178) Sidst i artiklen fremstiller Suchman sin konklusion, nemlig at hun mener, at designere i dag gennem deres design af edb-systemer implicit designer organisationers 26

4.0 Kortlægning af Lucy Suchmans artikel infrastruktur. Hendes mål er således at gøre designeren (datalogen) bevidst om dette ansvar således, at denne bliver bevidst om de konsekvenser indførelsen af et teknologisk system kan få. 4.2 Winograd & Flores Suchman indleder med at give en kort introduktion til de overordnede emner, der behandles indenfor CSCW, nemlig fleksible systemer og systemer for social adfærd. Suchman indkredser sit fokus i artiklen til at omhandle teknologiske systemer for social adfærd. Suchmans pointe med at præsentere The Coordinator som eksempel på et teknologisk system for social adfærd er, at filosofien bag denne designmodel har haft stor indflydelse på kommunikationssystemer, siden den blev fremstillet i 1986 af Winograd og Flores. 4.2.1 Simplificering af menneskelig kommunikation Suchman mener, at Winograd og Flores simplificerer den menneskelige interaktion ved at benytte talehandlingsteorien som model. Således opstiller de faste rammer for mennesker til at kommunikere indenfor, når de laver en model over virkeligheden. Dette er der for så vidt ikke noget nyt i, men The Coordinators mål om at gøre information utvetydig gennem de faste rammer, mener Suchman, lægger op til, at man nødvendigvis må træne og forbedre medarbejderes tilpasning i det organisationelle liv således, at de har mulighed for at handle indenfor rammerne. Suchman fortsætter med at redegøre for, med Flores som reference, at måden, hvorpå denne tilpasning foregår på, er ved, at medarbejderne får indsigt i sprogets ontologi. Det vil sige, at medarbejderne skal gøres opmærksomme på afsenders og modtagers hensigter. Hensigterne skal gøres eksplicit, og for at det kan lade sig gøre, må man nødvendigvis træne medarbejderne i sprogets ontologi. Det vil sige, at hvis en person (en medarbejder) skal kunne gøre sine hensigter med alle ytringer klar og utvetydig, er det nødvendigt, at denne har stor forståelse for de forskellige mekanismer, der eksisterer i sproget. Uden denne forståelse er det ikke muligt for en person at gøre alle sine hensigter eksplicitte, da personen i normal kommunikation og interaktion ikke er sig alle sine hensigter bevidst. Tænk blot på en normal samtale, denne foregår (for det meste) uden de store overvejelser omkring hensigter. Mennesker bruger blot sproget til at kommunikere uden at analysere sprogets 27

4.0 Kortlægning af Lucy Suchmans artikel ontologi. Det vil sige, at hvis hensigten med rammerne for kommunikationen er, at medarbejderne skal være sig bevidste om alle deres hensigter og udtrykke disse eksplicit, da er det nødvendigt at lære medarbejderne om sprogets mekanismer 4.2.2. Kategorisering af afsenders hensigter Aktiviteten at gøre det implicitte eksplicit må nødvendigvis medføre, at afsenderen og modtageren forstår et kommunikationsudtryk på samme måde helt utvetydigt. For at et kommunikationsudtryk eller en ytring kan være utvetydig, må der opstilles forskellige kategorier, hvori ytringen kan placeres. Kategorisering af afsenderens ytring viser så modtageren, hvordan ytringen skal forstås. At kategorisere ytringer med det formål at få struktureret aktiviteter bygger på to antagelser; a) at sprog er en form for handlen og b) antagelsen om at en videnskab om talehandling forudsætter en formel struktur. Det vil sige, at hvis man ønsker at få struktureret aktiviteter i en organisation og at måden, hvorpå dette ønskes gennemført, er ved at strukturere kommunikationen i organisationen, da er det nødvendigt, at man antager a). Da netop strukturen er i fokus, er det også nødvendigt at antage b), for hvis ikke strukturen er iboende i talehandlingsteorien, da er det ikke muligt at bruge den som fundament til at strukturere en organisation. Således er idéen med kategoriseringen afhængig af disse to påstande. Suchman stiller spørgsmålet om, hvorfor designere tiltrækkes af sådanne formelle strukturer indenfor sproget og kommer selv med svaret. 4.2.2.1 Sprog er en form for handlen Suchman mener, at i og med sprog er en form for handlen, er det et godt grundlag for et teknologisk system, da man ved at strukturere sproget i en organisation kan styre handlingerne i organisationen. Således er det også muligt at ændre en organisation uden at foretage de helt store ændringer. Med dette menes, at det ikke er nødvendigt at foretage de store ændringer i de forskellige arbejdsgange i organisationen, men kun nøjes med at indføre et teknologisk edb-system, der strukturerer sproget (kommunikationen) og dermed handlen (arbejdsgangene/ aktiviteterne). Det betyder, at hvis ethvert kommunikativt budskab kan kategoriseres, vil det resultere i direkte aktiviteter. At bruge kategorisering af kommunikation som grundlag er således en konkret tilgang til problemet og derfor lettere at implementere 28

4.0 Kortlægning af Lucy Suchmans artikel end, hvis den var abstrakt. Det er, hvad der tiltaler forskere indenfor computer teknologi. 4.2.2.2 Talehandling forudsætter en formel struktur Den formelle struktur, der refereres til i punkt b, bygger på den antagelse, at sprog har sit udgangspunkt i en homogen kontekst, og som følge deraf kan sproget kategoriseres. Hvis dette er tilfældet, forudsættes det, at afsenderen har mulighed for at gøre sig sin hensigt bevidst, for derved at kunne bestemme hvilken kasse hensigten kan høre ind under. En kasse er f.eks. en af de cirkler, der repræsenterer et stadie i dansen 14. Meningen er, at afsenders budskab forstærkes, såfremt afsender ved nøjagtigt, hvorledes budskabet skal kategoriseres. Det skal bemærkes, at afsender er blevet optrænet i sprogets ontologi, og derfor kan kategorisere sine hensigter. Der kan dog opstå problemer, da modtageren, der skal afkode budskabet, kan have svært ved at gøre dette korrekt og derved forringes kvaliteten af budskabet. Således er det også nødvendigt, at modtager bliver oplært i sprogets ontologi for at kunne benytte systemet optimalt. Suchman gør sine læsere opmærksom på at designere, der implementerer en talehandlingsteori, ubevidst tvinger brugerne af systemet til at kommunikere på en ganske bestemt måde, nemlig i form af kategoriserede termer, og derved risikerer designere at indskrænke brugernes interne kommunikation (Suchman, 1994: p. 180). 4.3 Kategorisering og disciplin Suchman ønsker at anskue den ovenfor skitserede talehandlingsteori, gennem det hun kalder et nutidigt sociologisk perspektiv. Dette perspektiv fremstilles udfra to teoretikere Harvey Sacks og Michel Foucault. Formålet med fremstillingen er at se, hvordan og hvorfor kategorisering og disciplin opstår. Dette leder igen frem til konklusionen, nemlig at fremhæve aspekter som en designer bør være sig bevidste ved design af systemer. 14 Se indledningen til dette afsnit, dansen er repræsenteret i figur nr. 2, over The Coordinator, side 23 29

4.0 Kortlægning af Lucy Suchmans artikel 4.3.1 Sacks og kategorisering Suchman fremdrager sociologen Harvey Sacks observationer af unge teenagere, der kalder sig selv Hotrodders (ibid: p. 181). Beskrivelsen tager sit udgangspunkt i, hvordan en gruppe af unge (Hotrodders) benytter kategorisering til at adskille sig fra andre grupper (teenagere) for derigennem at kunne dømme og vurdere andre i forhold til et bestemt kodeks. Ved brug af Sacks viser Suchman, hvordan modstand mod kategorisering ytrer sig. Modstand opstår som følge af ulyst til at indordne sig under en struktur, der bliver påtvunget udefra. Suchmans pointe med at drage Hotrodders ind i debatten er, at hun ønsker at beskrive, hvordan kategorisering påvirker en gruppe eller organisation, samt hvad der sker, hvis gruppen udøver modstand. Suchman viser, at modstanden vil bestå i, at organisationen omgår systemet ved at søge tilbage til deres egen og tidligere struktur. Det vil sige, at det nye teknologiske edb-system måske vil blive brugt, men ikke på den tiltænkte måde, hvilket gør systemet ligegyldigt. Ligegyldigheden ligger i, at hvis et system, som The Coordinator, ikke bruges efter hensigten, da vil det være ineffektivt, idet effekten består i, at afsenderen af et budskab gør sig sine hensigter klare og utvetydige overfor modtageren, samt eksplicit via The Coordinator. For at denne effekt skal gøre sig gældende, kræves det således, at brugerne af edb-systemet er engagerede parter og ønsker, at systemet skal fungere. Således bliver den nyindførte struktur uden effekt, hvis den bliver mødt med modstand. 4.3.2 Foucault og disciplin Suchman bruger sociologen Michel Foucaults syn på disciplin til at illustrere, hvorfor disciplin opstår som en nødvendighed i organisationer (ibid: p. 181). Foucault mener, at disciplin er kontrol, der udøves af mennesker overfor andre mennesker. Eksemplet på udøvelsen af disciplin tager afsæt i observationer af soldater. Pointen er, at tidligere byggede en soldat på ære, men nu bygger soldaten på disciplinering af dennes krop. Denne ændring og indførsel af disciplin i hæren har sit fundament i administrationen af hæren som organisation. "(...) that discipline practices invariable develop in response to specific problems in the administration of power." (ibid: p. 183) 30

4.0 Kortlægning af Lucy Suchmans artikel Således indføres disciplin i en virksomhed som svar på problemer i administrationen, akkurat som det skete med Foucaults soldater. Med denne viden omkring disciplin vender Suchman tilbage til den kategorisering, der nødvendigvis må benyttes, når man ønsker at implementere en model for en virkelighed, der er mere kompleks end modellen. Nærmere betegnet The Coordinator. "( ) Like many of the cases reviewed by Foucault, this order is to be administered technologically. That is to say, troubles diagnosed as breakdowns in communications are to be addressed through a technological solution involving a new communicative discipline." (ibid: p.183) Kort sagt mener Suchman, med Foucault som rygdækning, at hvis breakdowns i en kommunikationsproces skal løses via en teknologisk løsning, da vil der opstå en ny disciplin for denne kommunikation. Talehandlingsteori og dens implementation vil hjælpe til at løse breakdowns og mangelfuldhed i kommunikation ved at håndhæve en struktur gennem teknologi. Således vil den interne struktur i en organisation blive påvirket af det teknologiske system, da denne håndhæver en bestemt struktur. 4.4 Perspektiv på The Coordinator Suchman fremhæver talehandlingsteoriens simplificering af kommunikation 15. Simplificeringen består i reduktionen af noget så komplekst som kommunikation til cirkler og streger (her tænkes specielt på dansen, ibid: p. 184), samt at denne simplificering ikke siger noget om kommunikationen som sådan, men netop kun noget om den kategorisering, der nødvendiggøres af simplificeringen. Suchman ser, at denne simplificering er foretaget for at gøre den klar til direkte oversættelse til The Coordinator. Her tager Suchman fat om Flores udtalelse omkring, hvordan personer gennem oplæring i lingvistikkens ontologi bliver mere opmærksomme på deres egen skelnen i deres hverdag, både på arbejde og i privatlivet. Dette gør, mener Flores, at deres 15 Suchman bruger teoretikeren Michael Lynch til at underbygge sit perspektiv. ( ) In a paper titled Pictures of Nothing? Visual Construals in Social Theory (1990) Michael Lynch suggests that representation like that of the basic conversation for action as he puts it both describe the operations of rationality and display rationalistic commitment. (ibid : p. 184) 31

4.0 Kortlægning af Lucy Suchmans artikel kommunikation med andre effektiviseres, og at personerne derved bruger færre kræfter og mindre tid på kommunikation, der ikke resulterer i direkte handlen. Derved får personen overskud til at tackle handlen i en mere kontrolleret atmosfære. By teaching people an ontology of linguistic action, grounded in simple, universal distinctions such as those of requesting and promising, we find that they become more aware of these distinctions in their everyday work and life situations. They can simplify their dealings with others, reduce time and effort spent in conversations that do not result in action, and generally manage actions in a less panicked, confused atmosphere (Flores et al. citeret i Suchman 1994: p. 185) Her påpeger Suchman, at talehandlingen derved reducerer og begrænser kommunikationen og derved ødelægger det kreative element, der ligger i kommunikation. 4.4 Pointe og retningslinier Suchman opsummerer, hvad der binder Sacks Hotrodders, Foucaults soldater og brugere af The Coordinator sammen, nemlig andres tro på at de skal efterleve en speciel og konventionel struktur. Hotrodders struktur i det at være teenager, soldaternes struktur i hæren og brugernes struktur i The Coordinator. For Technological systems it is the computer scientist (presumably assisted by organizational development consultants and the manager who employ them) who is now cast into the role of designer not only of technical systems but of organizations themselves. (ibid: p. 186) Grundet at strukturen vil være dominerende i enhver organisation, der får implementeret The Coordinator, medvirker det til, at dataloger ikke kun designer tekniske systemer men også organisationer. For at drage en parallel til talehandlings teorien siger hun: Organizational design from a language/action perspective takes place within the context of a technological imperative that leads inexorably to change and, if done, to progress. (ibid: p. 187) 32

4.0 Kortlægning af Lucy Suchmans artikel Teknologiske systemer designet udfra talehandlings perspektivet vil ubønhørligt føre til ændringer i organisationen, og hvis det bliver gjort ordentligt, da vil denne ændring føre til fremgang. Suchman tager det forbehold, at fremgangen kun vil komme, hvis objekterne (f.eks. afdelinger i en organisation) for forandringen er homogene og velstrukturerede i forvejen. Det vil sige, at man kun kan indføre brugen af The Coordinator i en allerede velstruktureret organisation. But what if we were to open up this proposition to the uncertainties, hetrogenities and particle expediencies of the categories it invokes? (ibid: p. 187) I følge Suchman er man nødt til at se på usikkerheder, uensartethed og praktiske oplevelse med systemet, som kategorierne medfører, og derfor er det nødvendigt, at man som designer af teknologiske systemer bør overveje følgende retningslinier. Hvilken teknologi er det der vedkommer os og hvordan? Hvordan denne teknologi implicerer ændringsprocessen? Hvilken ledelses form der har vores interesse og hvorfor? Hvad består omgivelser af, og hvilken betydning har disse? Figur 4: Suchmans retningslinier Med udgangspunkt i de opstillede retningslinier udtaler Suchman at med teknologiske systemer, såsom The Coordinator, er debatten omkring designerens rolle ikke længere kun en debat mellem forskere, men er nødvendig i enhver forsamling af dataloger. With the emergence of technologies like The Coordinator, this debate is no longer over intellectual terrain alone. The inscription of formal representations of action in technical systems transforms the debate more clearly into a contest over how our relations to each other are ordered and by whom. (ibid: p.188) Suchman mener, at Sacks observationer kan hjælpe til forståelsen af, hvem det er, der er interesseret i at reproducere og bibeholde en etableret og institutionspræget orden, i stedet for at erstatte the contested moral grounds of organizational commitment and accountability (ibid:p. 188) med et standardiseret skema baseret på universelle kategorier, der administreres gennem teknologi. 33

5.0 Kortlægning af Terry Winograds artikel 5.0 Kortlægning af Terry Winograds artikel Ved hjælp af en kortlægning af Winograds artikel, kan læseren erhverve sig en forståelse af Winograds del af debatten. Denne kortlægningen skulle gerne hjælpe læseren til at kunne danne sig et overblik over artiklens indhold, ved hjælp af de fundne påstande, der er relevante i forhold til Winograds konklusion. Opbygningen af Winograds artikel er ikke opdelt på argumentationsniveau som dette afsnit. Derimod er Winograds artikel bygget op efter de dele af Suchmans artikel, som han ønsker at kommentere. Winograds konklusion fremlægges ikke i begyndelsen af artiklen, men først til sidste i artiklen. Nedenstående figur illustrerer Winograds argumentation og dermed afsnittets struktur: Mennesket tilpasser sig systemet 1 Model afhænger af teknologi Tilpasning Hvor, hvornår og hvordan 2 3 4 Implicitte regler 5 Standard struktur og disciplin 6 Figur 5: Kortlægning af Winograd, 1994 Som figuren viser, er strukturen opbygget som et binært træ. Figuren skal læses som en niveaudeling af Winograds aspekter. Nummer 1 viser Winograds konklusion, som er underbygget af argumenterne i nummer 2 5. Endvidere fungerer nummer 5 og 6 som argumenter for nummer 3. Således fungerer hvert niveau i træet som argument for det overliggende niveau. Samlet giver figuren et klart billede af Winograds hovedpointe og konklusion. 34

5.0 Kortlægning af Terry Winograds artikel 5.1 Mennesket tilpasser sig systemet Winograd mener, at mennesker vil tilpasse sig de systemer, som de bliver præsenteret for. People will adapt and reinterpret whatever they find in their environment, and they will do so in ways that simultaneously reproduce the existing social structure and create a clearing for social innovation. (Winograd, 1993: p.196) Det ligger i menneskets natur, at de vil tilpasse sig og takle de situationer, som de bliver stillet i. Ud fra artiklen kan det tolkes, at Winograd også mener, at dette gælder for datalogiske systemer. En person, som bliver præsenteret for et system vil finde en måde at benytte det på, som han finder bedst, idet han ikke kender til et umiddelbart og opnåeligt alternativ. Sålænge systemet ikke direkte modarbejder ham, vil han ikke lede efter alternativer. Søgen efter alternativer begynder først, idet brugeren enten bliver gjort opmærksom på mangler af andre, eller at systemet direkte nedsætter hans effektivitet. 5.2 Modeller afhænger af teknologi En af de påstande, som Winograds benytter for at underbygge sin konklusion, er at der altid vil findes teknologiske begrænsninger. Det vil sige, at systemer altid har været bygget på modeller, der er afhængig af den aktuelle teknologi, og at alle systemer derved har en række begrænsninger, der har betydning for modellens tekniske udførelse. Dette er en faktisk kendsgerning. For at underbygge påstanden om at en designer er begrænset af sin teknologi, gør Winograd brug af et eksempel med en ingeniør, som bygger huse det kan godt være at ingeniøren har andre interesser, som eksempelvis arkitektur, men ingeniørens muligheder er stadig bundet til de materialer, han har ved hånden (Winograd, 1993: p.193). Han kan f.eks. ikke bygge et hus, der svæver i luften, fordi en sådan teknologi ikke findes. 5.3 Tilpasning Winograd underbygger endvidere sin konklusion ved, at give Suchman ret i et af hendes kritikpunkter. Suchman kritiserer Winograd for, at han ikke tager hensyn til 35

5.0 Kortlægning af Terry Winograds artikel den organisation, som systemet skal benyttes i (Suchman, 1994). Men her svarer Winograd, at det er tåbeligt at tro, at The Coordinator kan benyttes som kuren for alle kommunikative breakdowns. Winograd mener derimod, at den kan hindre en stor del af dem. Men en forudsætning er dog, at systemet skal tilpasses den enkelte organisation og derved sættes i forhold til den kontekst, som det senere skal fungere i 16. Herved er Winograd enig med Suchman i at: (...) organizational design succeeds when it is grounded in the context and experience of those who live in the situation. (Winograd, 1993: p.196) Winograd mener, at systemets succes er betinget af inddragelse af de mennesker, der skal anvende systemet. Selve designet af systemet skal altså ske ud fra den samme model i forhold til alle organisationer, men det resterende system kan designeren vælge udfra den konkrete situation og kontekst. Winograd eksemplificere dog ikke hvorledes denne ændring kan se ud. Endvidere giver han ingen definition af omfanget og karakteren af disse ændringer. Dog kan det tolkes, at selve dansen ikke kan ændres. 5.3.1 Implicitte regler Det sidste niveau af Winograds argumentation består af to punkter. Det første argument er, at kommunikation har en række implicitte regler. Disse regler vil altid eksisterer i en vilkårlig organisation. The language game does not determine a person s actions, it provides the space of actions in which one can move. (Winograd, 1993: p.194) Winograd finder ikke, at sprogspillets regler er med til at forudsige brugerens handlinger, men at de snarere giver brugeren et rum, hvori han kan handle 17. Ligeledes betyder reglerne i systemet ikke, at brugeren presses til et bestemt handlingsmønster, idet systemet blot afspejler de strukturer, som organisationen havde inden indførslen af systemet. 16 Jævnfør punkterne 3 og 4 i figur 5, side 34. 17 Winograd ikke stilling til hvem, der sætter grænsen for dette rum. 36

5.0 Kortlægning af Terry Winograds artikel 5.3.2 Standard struktur og disciplin Winograds sidste argument i det nederste niveau er, at der foreligger en række standard strukturer og en vis grad af disciplin i enhver organisation. Han mener, at det netop er sådan, at disciplinen er betinget af en eksplicit struktur. Winograd mener endvidere, at en standard struktur og disciplin er en forudsætning for succesfuld kommunikation. ( ) there must be a standard structure or discipline. Accounting procedures are regularized because they support coordination. (Winograd, 1993: p. 194) Winograd finder ikke, at kontrol er et spørgsmål om undertrykkelse 18, men at kontrol er en nødvendighed, og at spørgsmålet er ikke, hvordan kontrollen standardiseres, men hvordan dette gøres mest hensigtsmæssigt. Uden struktur mener Winograd, at social agering ikke kan finde sted, idet der ikke er nogle retningslinier at adlyde og forstå. Konsekvensen, hvis ikke der eksisterer en standard struktur eller disciplin, er at interaktion mellem mennesker vil ende i kaos. Her inddrager Winograd en analogi om sin bedstefader (Winograd, 1993: p. 193ff), der skal eksemplificere vigtigheden i at anvende en eksplicit struktur og disciplin. En lille forretning er kendetegnende for, at strukturen er simpel og uformel, men efterhånden som forretningen bliver større med flere medarbejdere, er der behov for en mere formel struktur. Dette er grundet i, at kommunikationen mellem mennesker er utrolig komplekst. Winograd hævder herved, at det er muligt at gøre noget komplekst til noget mere simpelt ved hjælp af indførsel af standard strukturer. Winograd ser, at det ikke er muligt at drive en større virksomhed uden struktur og disciplin, hvis der skal foreligge succesfuld kommunikation. 5.4 Hvor, hvornår og hvordan Winograds sidste direkte argument for sin konklusion ligger meget op af de to forrige. Dette argument går nemlig på, at essensen ved designet af et workflow system med Winograds model er, at vide hvor, hvornår og hvordan modellen skal anvendes (Winograd, 1993: p. 195). Til underbygning af dette Winograd udgangspunkt i to forskellige virksomheder, der har implementeret The Coordinator. 18 Winograd tager dog ikke stilling til, om det er godt eller dårligt med kontrol. 37

5.0 Kortlægning af Terry Winograds artikel Den ene virksomhed var et ingeniørfirma 19, og her fungerede The Coordinator optimalt, men i et andet tilfælde hvor systemet var implementeret i en udviklingsafdeling i en Telekommunikations virksomhed, var der problemer med anvendelsen af systemet. Baggrunden og forudsætningerne uddyber Winograd ikke nærmere. Dog opstiller han, med udgangspunkt i ovenstående eksempel, en tommelfingerregel om, at en mere eksplicit struktureret organisation bedre kan håndtere et system som The Coordinator, eftersom dette er med til at give organisationen en mere eksplicit struktur. The Coordinator skal ifølge Winograd ikke ses som løsningen på al kommunikation indenfor en organisation, idet han siger, at det er muligt, at en bruger, der arbejder med teknologiske systemer, der er baseret på talehandling, kan have den falske overbevisning, at alle koordinations og kommunikations problemer er løst. Her eksemplificerer Winograd med en bogholder, der anvender et regneark. Selvom et regnearket ikke laver aritmetiske fejl, er det ikke ensbetydende med, at bogholderen kan anse alle problemer indenfor bogholderi som værende løste (Winograd, 1993: p.196). Målet med The Coordinator er ikke at indfange al rigdom indenfor psykisk liv eller den sociale interaktion, som Winograd hævder, at Suchman mener, men at målet med The Coordinator har været at strukturere interaktionen mellem organisationens medlemmer, således at det er muligt at effektivisere koordineringen i en organisation. 5.5 Opsamling Udfra de opstillede påstande slutter Winograd, at der eksisterer en række indbyggede regler i kommunikationen, der foregår mellem mennesker. Disse regler skal være eksplicitte, idet de skal være givet ved de strukturer og discipliner, som eksisterer i organisationen. Disse strukturer skal derved gøres eksplicit igennem modellen således, at kontrollen tilpasses den aktuelle organisations kontekst. Derfor er det nødvendigt, at designet af programmet udføres i samarbejde med de kommende brugere/medlemmer af organisationen. Endvidere skal der foretages en afvejning af, hvor, hvornår og hvordan modellen skal benyttes i den givne kontekst. Hvis denne model bliver implementeret i det færdige program indenfor de givne teknologiske 19 Oversat fra Management of engineering p. 195 38

6.0 Kommentarartiklerne rammer, som eksisterer på det givne tidspunkt for designet og givet de førnævnte faktorer, da vil organisationens medlemmer tilpasse sig det færdige system. Derved bliver systemet og der igennem kommunikationen og workflowet i organisationen succesfuld. 6.0 Kommentarartiklerne Da debatten mellem Suchman og Winograd blev publiceret i tidsskriftet CSCW (Vol. 2, No. 3), opfordrede redaktionen læserene til at kommentere debatten. Det kom der tolv kommentarartikler ud af. De tolv artikler er meget forskellige og varierede, og dette grunder i de forskellige faglige discipliner, de tolv forfattere er i besiddelse af. Det var desuden også redaktionens intention, at Suchman og Winograd skulle komme med et respons til hinandens artikler og de forskellige kommentarartikler. Kun Suchman tog denne opfordring op (Bannon, 1995). 6.1 Formål Dette afsnit har ikke til formål at kortlægge kommentarartiklerne på samme vis, som gjort ved Winograd og Suchmans artikler. Det er ikke projektets mål at klarlægge alle facetterne i debatten, men snarere at få et indblik i den, og det er derfor ikke relevant at kortlægge kommentarartiklerne. Formålet med at inddrage kommentarartiklerne er, at de skal hjælpe til en bredere forståelse af debatten. Kommentartiklerne bliver således anvendt i analysen, der skal belyse, analysere og fortolke debatten mellem Suchman og Winograd. I den sammenhæng, mener projektgruppen derfor, at det ikke er alle tolv artikler, der er relevante for projektet, og følgeligt vil de ikke blive anvendt ligeligt i analysen. Denne vurdering grunder i, at mange af skribenterne blot forholder sig til Suchman og Winograds synspunkter, vedrørende emnerne eksempelvis talehandling og løseligt kommenterer eller uddyber disse uden af bidrage med nye faglige aspekter. Andre beskylder debatten for ikke at være af faglig, men snarere af personlig karakter, der grunder i misforståelser mellem Suchman og Winograd. Såfremt læseren ønsker at danne sig et hurtigt overblik over samtlige 12 kommentarartikler henvises, der til appendiks A, der indeholder et kort referat af samtlige kommentarartikler. 39

6.0 Kommentarartiklerne 6.2 Relevans og kritik på kommentarartiklerne Projektgruppen har efter at have læst artiklerne valgt primært at anvende de to artikler, skrevet af henholdsvis af Jonathan Grudin og Rebecca E. Grinter og Wanda J. Orlikowski, da disse tre debattører bidrager med nye og for debatten udviklende aspekter. 40

7.0 Niklas Luhmann Begrebsapparat ( ) Hverken ontologisk eller analytisk er systemet vigtigere end omverden, for begge er kun, hvad de er i forhold til hinanden. (Niklas Luhmann, 1984) 41

7.0 Niklas Luhmann 7.0 Niklas Luhmann Projektgruppen har valgt at benytte Niklas Luhmanns systemteori til fortolkningen og analysen af debatten i tidsskriftet CSCW. Det vil sige at ved hjælp af Luhmanns begreber, ønskes der at belyse de aspekter, der findes interessante i debatten. Som udgangspunkt skal det gøres klart, at Luhmanns systemteori ikke beskæftiger sig med direkte datalogiske systemer, men betragter systemer som et abstrakt fænomen. Således vil følgende afsnit heller ikke referere til edb-systemer, når begrebet system benyttes. Dette afsnit har til formål at gøre rede for de af Luhmanns begreber, projektgruppen har udvalgt som mest relevante og brugbare til at belyse debatten og dennes modpoler. Afsnittet er således ikke skrevet med det formål, at læseren får fremlagt hele systemteorien, men tager udgangspunkt i begreber, der vil blive benyttet igennem projektrapporten. Afsnittet er forsøgt gjort deskriptivt således, at fremstillingen af de enkelte begreber er forsøgt renset for projektgruppens fortolkninger, men vi er naturligvis klar over, at enhver gengivelse af en tekst vil være præget af en naturlig subjektivitet. Netop dette aspekt er centralt for Luhmann. Han siger, at et hvert system altid vil arbejde gennem et slør, dannet gennem systemets tidligere erfaringer. Således er dette afsnit også tænkt som et afsnit, der forsøger eksplicit at fremlægge projektgruppens slør i forhold til projektet for læseren. 7.1 System og omverden Helt kort handler Luhmanns systemteori om, at verden består af en hel række af abstrakte systemer. Det er ikke muligt at give en klar og præcis definition af begrebet system, og således må forklaringen tage sit udgangspunkt i at fortælle om egenskaber ved systemet. Et system skal forstås som et hele, der adskiller sig fra noget andet, hvor dette andet er omverden. Det, der sætter grænsen mellem systemet og dets omverden, er netop der, hvor systemet ikke længere er system, men omverden. Et system kan være én person, eller det kan være et antal personer, som kommunikerer med hinanden, det kan være en institution eller organisation. Præcis 42

7.0 Niklas Luhmann hvad der er med i systemet, er ikke mulig at definere entydigt. Det kendetegnende for systemer er, at de er autopoiesiske 20, lukkede og. selvreferentielle Begrebet autopoiesis er en sammensætning af ordene auto og poiesis, som betyder selvskabende. At et system er autopoiesisk betyder, at det set udefra består af én simpel enhed, nemlig systemet selv. Men inde i systemet består det af et utal af mindre dele, der hele tiden indgår i nye sammenhænge og konstellationer. Systemets indre elementer skabes af systemet selv, da systemet er lukket for omverden. Derved forsøger systemet hele tiden at opretholde sig selv i forhold til omverdnen. Der findes en grænse mellem system og omverden, og det er ikke muligt for omverden at komme ind i systemet, hvilket naturligt medfører, at alt foregår på systemets præmisser og ikke omverdens. Dog er det vigtigt at påpege, at et system altid har en omverden, og at denne omverden er nødvendig for systemets overlevelse. Altså er alt, hvad der ikke er system, omverden. ( ) hverken ontologisk eller analytisk er systemet vigtigere end omverden, for begge er kun, hvad de er i forhold til hinanden. (Luhmann citeret i Götke, 1997: p. 24) Der er derved en adskillelse mellem system og omverden, og det er ikke muligt for omverden at trænge ind i systemet, da dette er lukket. Alligevel er der kontakt mellem system og omverden, men denne kontakt foregår udfra systemet selv. Systemet er selvreferentielt, det vil sige, at det altid erkender (selekterer) udfra tidligere erkendelse (erfaringer). Systemet refererer til sig selv, når det bliver udsat for irritation fra omverden, og således eksisterer der et slør mellem system og omverden. Kort sagt er et system autopoiesisk, hvilket vil sige selvskabende, lukket for direkte indførsel fra omverden, og selvreferentielt idet den eneste referenceramme for systemet er systemet selv (Rasmussen, 1997: p. 134 ff. og Thyssen, 1994). Det er denne [Maturanas] tankegang Luhmann lader sig inspirere af og indarbejder i sin teori ved især at betone begrebet selvreference som et resultat 20 Autopoisis er et begreb Luhmann har hentet fra biologerne Humberto Maturana og Francisco Varela der 43

7.0 Niklas Luhmann af eller måske snarere en konsekvens af at betragte systemer som autopietiske: autopoietiske systemer er selvreferentielt organiseret og selvreferentielle systemer opererer autopoietisk. Man kan vel sige, at Luhmann gør selvreference til kernebegrebet i sin teori om autopoietiske lukkede systemer ved at betragte det som nærmest synonymt med autopoiesis. (Rasmussen, 1997: p. 136) For at eksemplificere hvad der ligger i begreberne autopoiesis, lukket og selvreferentiel vil vi referere til et billede af en afdelingen som et socialt system. Afdelingen udgør i sig selv udgør en helhed, det vil sige at man abstrahere fra de enkelte detaljer i afdelingen, såsom personalet. Afdelingen er autopoiesis da den selv definerer sin indre struktur i forhold til personale, samt sit forhold til opgaver og kultur. Afdelingen har således selv skabt de elementer og strukturer, der eksisterer i afdelingen som system. Afdelingen er derved selvskabende. Afdelingen er en lukket enhed. Med dette menes der, at systemet er lukket for omverden. Afdelingens omverdenen er alt det, der ikke er afdelingen, dette kan være både organisationen, men også resten af verden udenfor organisationen. At afdelingen er lukket betyder, at omverden aldrig kan overskride systemgrænsen og blive en del af afdelingen. Det er ikke muligt at overskride et system, at gå ind i det. Måden, hvorpå systemet (afdelingen) og omverden (resten af verden) indgår i relation med hinanden, er på systemets præmisser. Med systemets præmisser menes der eksempelvis, at når afdelingen udveksler information med omverdenen, da vil dette altid foregå udfra afdelingens elementer og strukturer, det vil sige, det vil blive gjort udfra afdelingen tidligere erfaringer. Disse erfaringer udgør afdelingens slør, hvilket vil sige, måden omverden opfattes på. Afdelingen siges derved at være selvreferentiel, idet den refererer til sig selv, når den indgår i et omverdens forhold. 7.2 Skemadannelse For at give et bedre billede af, hvad der sker når et system irriteres eller forstyrres af sin omverden og derved ændres, har projektgruppen valgt at bringe psykologen Ernst von Glaserfelds 21 begreber omkring skemadannelse på banen. Et system kan anskues, introducerede begrebet i forhold til deres forsøg på frøer og disses synsnerver. (Winograd 1986, p. 38 ff.) 21 Idéen med at benytte Glaserfeld til at illustrere de indre processer er taget fra Rasmussen 1997, og følgende afsnit bygger således på disse sider (Rasmussen, 1997: p. 113). Det skal også bemærkes, at når vi 44

7.0 Niklas Luhmann som en enhed bestående af en mængde mindre elementer, der indgår i forskellige kombinationer. Disse indre elementer og deres kombinationer kan billedliggøres som skemaer, som systemet har adgang til i forhold til tidligere erfaringer og erkendelse. Således opsamler systemet sin viden og strukturer i skemaer, som systemet har mulighed for at udvide, ændre og slå op i. Måden, hvorpå systemet benytter disse skemaer, kan forklares via de to centrale begreber assimilation og akkomodation 22. Assimilation skal forstås som den proces, der foregår, når et system bliver sat overfor en kendt situation i omverden. Systemet genkender situationen ved at slå op i skemaerne. Til situationen er knyttet en bestemt form for aktivitet (motorisk eller kognitiv), samt et forventet resultat af denne aktivitet. Hvis aktiviteten lever op til det forventede resultat, assimilerer systemet situationen. Det vil sige, at skemaet bliver slået mere fast, systemet er afprøvet og bestod. Hvis aktiviteten derimod ikke lever op til det forventede resultat, akkomoderer systemet situationen, det vil sige, at systemet må forholde sig til det nye resultat, der er udfaldet af aktiviteten. Som følge deraf bliver skemaerne ændret i forhold til resultatet af handlingen. Eventuelt kan et skema blive ødelagt, udvidet eller to skemaer kan vokse sammen. Pointen er, at der sker en proces i systemet, der forholder sig til situationen i omverden og derved ændre sin opfattelse af omverden. Et eksempel på assimilation er, hvis et system f.eks. en medarbejder i en regnskabsafdeling får besked på at lave et månedsregnskab færdigt. Medarbejderen slår op i sit skema for regnskaber og finder nogle aktiviteter der fører til færdiggørelse af et månedsregnskab. Medarbejderen genkender således en situation og en dertil hørende handling. Handlingen eller aktiviteten udføres, og det forventede resultat er et færdigt regnskab. Der sker ikke noget overraskende for medarbejderen, og således assimilerer denne omverdens situation. Luhmann har et begreb, som svarer til assimilation, som han kalder normativ informationsbehandling. senere i rapporten henviser til begreber præsenteret i dette afsnit vil der for nemhedens skyld blive henvist til Luhmannske begreber og ikke Glaserfelds. 22 Begreberne er taget fra psykologen Jean Piaget. 45

7.0 Niklas Luhmann Skulle medarbejderen i regnskabsafdelingen akkomodere omverdens situation, skulle det forventede resultat (et færdigt regnskab) ikke forekomme. F.eks. kunne aktiviteten udmunde sig i, at det viste sig, at der var nogle, der havde ændret på tallene og begået bedrageri. Dette ville være overraskende for medarbejderen, da bedrageri ikke indgik i medarbejderens skema for regnskaber. Medarbejderen vil derefter forholde sig til den nye opdagelse og følgelig ændre sit skema, der før sagde, at denne aktivitet ville ende ud med et færdigt regnskab til, at aktiviteten også kan føre til opdagelse af en bedragerisag. Akkomodation er, hvad Luhmann betegner, som kognitiv informationsbehandling. Dermed tilpasser systemet sine indre skemaer både ved assimilation og akkomodation. Forskellen mellem assimilation og akkomodation ligger således i graden af modstand mod tilpasningen. Modstanden ved assimilation er næsten ikkeeksisterende, da selektionsforslaget ligner meget systemets tidligere skemaer (erfaringer og erkendelse). Derfor behøver det sociale system kun at justere de oprindelige skemaer. Modstanden ved akkomodation kan være både stor og lille, alt efter hvor store ændringer det sociale system skal foretage i sine indre skemaer, for at selektionsforslaget giver mening. Således medfører store ændringer stor modstand og små ændringer, mindre modstand. Der findes dog også en tredje mulighed, nemlig at selektionsforslaget ligger så langt væk fra det sociale systems indre skemaer, at det slet ikke bliver taget op til overvejelse. Dette aspekt kan illustreres ved at se på et barns læring af f.eks. regning. Hvis barnet ingen indre skemaer har omkring matematik, da vil præsentationen af differentialregning være så langt fra barnets indre skemaer, at barnet slet ikke vil tage noget af det fremstillede materiale til sig. Et barn skal have et minimum af kendskab til matematik før, det vil have mulighed for, at det enten assimilerer eller akkomoderer differentialregning. Hvis det ikke har dette, da vil barnet blot afvise den fremstillede matematik ved ikke at forholde sig til den. Afvisningen kan betegnes som den modstand, der ligger i at fremføre et selektionsforslag for et socialt system, der ligger for langt fra det sociale systems indre skemaer. Pointen med denne fremstilling af skemadannelse er at vise hvilke komplicerede processer, der foregår, når et system bliver irriteret eller forstyrret af omverden. Samt 46

7.0 Niklas Luhmann at denne irritation er essentiel for systemets løbende udvikling i forhold til omverden. Således skulle forholdsrelationen mellem system og omverden være mere klar, specielt aspektet i forhold til, at omverden ikke har direkte adgang til systemet, men at der alligevel er et gensidigt forhold, dog altid på systemet præmisser. Det at slå op i skemaer kan sammenstilles med det selvreferentielle ved systemer. 7.3 Kompleksitet Indtil nu er omverden blot fremstillet som det, der ikke er systemet selv, men naturligvis ligger der mere i begrebet omverden. Det vigtigste aspekt ved omverden er, at den altid er mere kompleks end systemet selv. Dette forekommer naturligt, idet alt andet end systemet selv er omverden. Kompleksiteten i omverden er således det, systemet bliver irriteret af, men da det ikke er muligt for systemet at forholde sig til hele omverden på en gang, vil der hele tiden blive foretaget en selektion i sin forståelse af omverden. Selektionens formål vil være at opnå mening eller forståelse. Man kan sige, at hver gang systemet assimilerer eller akkomoderer en del af omverden, så vil systemet blive mere kompleks, end det var tidligere. Derved søger et system at reducere kompleksiteten, som den foreligger i omverden og på denne måde udvikle sig selv. Grænsen mellem system og omverden kan således ændres ved, at systemet æder dele af omverdens kompleksitet, og derved ændres der ved, hvad der er systemet selv, og hvad der er omverden. Tilsvarende forekommer den modsatte effekt ved, at systemet afgiver et område til omverden, idet systemet kan forkaste en tidligere selektion. Omverdens kompleksitet kan også beskrives som foranderlig. Der er altid noget, der kan være anderledes og forandre sig, og det enkelte system kan altid handle på nye måder i forhold til omverden. Denne tilstand kaldes kontingens. Kontingens er udtryk for en slags vilkårlighed, for den tilstand eller situation, at noget hverken er nødvendigt eller umuligt, hvilket betyder at noget kan være som det er, men at noget andet også kunne være muligt. (Rasmussen, 1997: p. 57) At tilstanden er kontingens skal anskues som, at et system i dets omverden står overfor et utal af mulige valg. Omverden er en horisont af alternativer, og det er op til 47

7.0 Niklas Luhmann den enkelte at selektere i disse alternativer med henblik på at opnå mening eller forståelse det vil sige at udvide de indre skemaer. Samtidig med at systemets horisont består af valgmuligheder, har systemet ikke direkte indblik i alle disse muligheder. Igen skal man tage højde for, at et system altid vil erkende selvreferentielt gennem sløret af tidligere erfaringer. Ethvert valg vil således tages udfra dette slør. Sløret betegner Luhmann som den blinde plet i erkendelsen. Den blinde plet er således det perspektiv eller den subjektivitet, et system tilføjer enhver erkendelse. Man kan forestille sig erkendelse som en proces med to gensidige aspekter. Når et system erkender - erkender det ikke blot, det erkender noget. Således vil enhver oplevelse bestå af erkendelsesprocessen (intentio) og noget, der bliver oplevet (intentum). 23 De to aspekter er gensidig afhængige, og det er ikke muligt at adskille dem fra hinanden. Den blinde plet kan sammenlignes med intentio, det vil sige oplevelsen af en selektion i omverden. Denne oplevelse er ikke lig med intentum, genstanden i omverden, der bliver oplevet, men adskiller sig ved at være præget af systemets subjektivitet. Et system kan godt beslutte sig for, at vende sit blik mod en blind plet, men idet den blinde plet gøres til intentum, da vil systemets oplevelse af den blinde plet intentio være flyttet til et andet perspektiv. Det vil sige, at den blinde plet ikke kan erkendes til fulde, da der altid vil være et slør med reference til systemet selv. Ved at flytte sin blinde plet (i kraft af fokusering på placeringen af den blinde plet), skabes der blot en ny blind plet. Handlingen at vende sig mod den blinde plet og gøre denne til objektet for erkendelse betegnes som anden ordens kybernetik, det vil sige, at der er tale om iagttagelse af iagttagelsen. 7.4 Systemer på systemer Alt består som sagt af systemer og deres omverden. Dog findes der forskellige niveauer for systemer, der har hver deres kendetegn. Fysiske systemer 24 er systemer der er baseret på strømme af neuroner 25, og derved eksisterer de på det rent fysiske plan. Alt 23 Begreberne intentio og intentum er taget fra fænomenologen Martin Heidegger. 24 Denne form for system er en variation, som projektgruppen selv har konstrueret, for at give et perspektiv for de resterende former. 25 En strøm er neuroner er den proces som rent fysisk foregår i hjernen hos en person. 48

7.0 Niklas Luhmann hvad man kan udtale sig omkring de fysiske systemer, foregår på neuron planet, og således er det ikke muligt at tale om bevidsthed eller kommunikation. Eksempelvis kunne et fysisk system være den direkte hjerne/krops aktivitet, som er grundlaget for et levende menneske. Går man et skridt højere op fra det fysiske plan, eksisterer der psykiske systemer, som bygger på bevidsthedsstrømme. Således er de psykiske systemer opstået på baggrund af de fysiske systemer, men der er ikke direkte tilgang til disse. I et psykisk system er det ikke muligt at tale om neuroner og deres bevægelse, men kun om bevidsthedsstrømme. Et psykiske system er således en abstraktion fra det fysiske plan, således at det bliver muligt at tale om bevidsthed. Et eksempel på et psykisk system er et menneske. Men ikke blot en levende person. Det psykiske system er den bevidsthed og de tanker o.lign., som opstår hos personen. Abstraherer man yderligere, findes der sociale systemer, hvis fundament er de psykiske systemer, som igen bygger på de fysiske systemer. Et socialt system eksisterer som følge af kommunikation, nærmere betegnet sprog 26. Et socialt system kunne for eksempel være en gruppe mennesker, som taler sammen. For at klargøre forholdet mellem et psykisk og et socialt systems fundament, har vi medtaget følgende citat. Nok er de enkelte deltagere i det sociale [system] ( ) psykiske systemer ( ) men disse psykiske systemers bevidsthed er ikke tilgængelig for de andre deltagere med mindre de på telepatisk vis skulle være i stand til at kunne overføre tanker mellem hinanden. Det eneste synlige i et socialt system ( ) er kommunikation ikke bevidsthed. (Rasmussen, 1997: p. 148) Citatet klargøre pointen om, at sociale systemer kun bygger på kommunikation, selvom at deltagerne i det sociale system er psykiske systemer. Således smelter de psykiske systemer sammen, når det sociale system opstår, og alt hvad der er tilbage er kommunikation og ingen bevidsthed. 26 Det skal bemærkes at sprog er al form for udtrykskraft, f.eks. kropssprog, talesprog, skriftsprog. 49

7.0 Niklas Luhmann Socialt system - kommunikationsstrømme Psykisk system - bevidsthedsstrømme Fysisk system - neuronstrømme Figur 6: Lagkagemodel over systemer Figuren illustrerer, hvordan de forskellige former for systemer bygger på hinanden, men alligevel ikke har adgang til hinanden, da de eksisterer på forskellige niveauer. 7.5 Interpenetration Projektgruppen har nu fremstillet, hvordan de forskellige former for systemer fysiske, psykiske og sociale bygger på hinanden, men alligevel ikke har adgang til hinanden. Hvordan forholdet mellem de forskellige lag af systemer fungerer, er hvad begrebet interpenetration skal belyse, men først er det vigtigt at holde sig for øje at: Et social system består således ikke af psykiske systemer. Et system er ikke en helhed af dele, men et system af systemer. Et socialt system er omverden for psykiske systemer og tilsvarende er psykiske systemer omverden for sociale systemer. (Rasmussen, 1997: p. 149) Således er det slået fast, at psykiske og sociale systemer er hinandens omverden, hvilket naturligt medfører spørgsmålet om, hvordan de to typer af systemer samstemmes, når de indgår i en fælles verden. Dette kan som sagt forklares via interpenetration, som har til formål at vise, at mennesket er multipelt konstitueret, det vil sige en størrelse, der ikke kan beskrives udfra én systemtype. Luhmann definerer interpenetration som det forhold, at to systemer muliggør hinanden ved at stille deres egenkompleksitet til rådighed for opbygning af det andet system [det sociale system] (Thyssen, 1994: p. 56-57) 50

7.0 Niklas Luhmann Det handler altså om, at et system (det psykiske) stiller hele det egenkompleksitet (alle de indre skemaer og deres indbyrdes strukturer) til rådighed for at et andet system (det sociale) kan opstå. Denne proces foregår ved, at der sker en abstraktion fra det underliggende systemplan til det overliggende. Derved opnår systemet en forsimplet forståelse af den komplekse omverden, hvilket muliggør oversættelse fra et underliggende lag til dets overliggende lag. Idet der forekommer en generel reduktion af kompleksiteten fra ét system til et andet, forekommer der også en reduktion i det overliggende systems mulige udtrykskraft. Oversættelse er ikke trofast; den rummer selektion og forenkling. En >>fuld<< oversættelse er ikke mulig var den, ville systemerne ikke behøve hinanden. (Thyssen, 1994: p. 57) For hver oversættelse der sker, reduceres kontingensen, det vil sige horisonten af alternativer, således at mulighederne formindskes. Socialt system Psykisk system Abstraktion Abstraktion Fysisk system Figur 7: Det sociale systems interpenetration Figur 7 illustrerer eksempelvis, hvorledes det sociale system ikke har mulighed for at udtrykke information om et aspekt, som ikke ligger inden for de stiplede linjer i det psykiske system. Det psykiske system opfatter derved flere og mere nuancerede aspekter end det sociale system, idet det sociale system har foretaget en yderligere abstraktion af forståelsen af omverden i forhold til det psykiske system. ( ) f.eks. biologiske forhold skal udtrykkes i psykiske systemer. Den smerte, jeg føler, bliver en anden sag, når lægen fortæller om smertens biologi. (Thyssen, 1994: p. 57) 51

7.0 Niklas Luhmann For hver abstraktion oversættes eller fortolkes de skemaer der eksisterede i det underliggende system. Hvis et psykisk system ikke kunne abstrahere fra neuronernes færden i det fysiske system, ville kompleksiteten være meget høj i det psykiske system. For eksempel er en person ikke opmærksom på de neuronstrømme, som foregår i hans hjerne, når han tænker. Det vigtige er, hvorledes disse neuronstrømme former hans bevidsthed. Altså skal en person ikke koncentrerer sig om at styre sin hjerne men blot om at tænke. 7.6 Kommunikation Den kommunikation, som foregår i et sociale system, er det, som definerer det sociale system. Systemet opstår derfor først i det øjeblik, kommunikation opstår. Da et system uanset type kun kan eksistere i kraft af en omverden, er det lettest at eksemplificere det sociale system udfra et subjektivt perspektiv. Betragt således to personer, der taler sammen. Set udfra en af personernes subjektive perspektiv udgør personen i sig selv et psykisk system med en egen kontingens, en egen forholden sig til omverdenen, og det sociale system udgør omverden. Ligeledes vil det sociale systems omverden bestå af det psykiske system. Således kan det ikke siges, at et socialt system består af to eller flere psykiske systemer, men at det sociale system altid defineres i forhold til sin omverden i kraft af kommunikation. Det essentielle ved dannelsen af sociale systemer er dannelsen af dobbelt kontingens i kommunikationen. Med udgangspunkt i eksemplet med de to personer vil det derfor altid være personens kontingens og omverdenens kontingens. Parterne i det sociale system opdager derved, at der er andre meningssystemer til i verden. Om begrebet dobbelt kontingens siger Luhmann at: Sociale systemer opstår derved (og kun derved), at begge parter erfarer dobbelt kontingens og ved at en sådan situations ubestemmelighed for begge parter giver strukturdannende betydning til enhver aktivitet, der derefter finder sted.(götke, 1997: p.45) Luhmann forkaster den gængse kommunikationsmodel, idet han ikke betragter kommunikation som et binært system med en modtager og afsender. 52

7.0 Niklas Luhmann Kommunikation er for Luhmann altid en selektiv hændelse, det vil sige en hændelse i et socialt system, der består af flere selektioner. Det gælder for hver selektion, at den bliver udvalgt udfra en horisont af alternativer, nærmere betegnet udfra det sociale systems kontingens. Selektionerne kan opdeles i fire forskellige slags: 1. Selektion: information 2. Selektion: meddelelsesadfærd 3. Selektion: forståelse 4. Selektion: forståelseskontrol Det sociale system System grænse for X 1. Selektion Info 3. Selektion System grænse for Y 2. Selektion System X 3. Selektion 1. Selektion Info 2. Selektion 4. Selektion Info System Y Figur 8: Kommunikationen i et socialt system I ovenstående figur foretages første og anden selektion af den første part X i det sociale system. Det vil sige, at X bestemmer, hvilken information denne ønsker at sætte som selektionsforslag til den anden part Y. Derefter beslutter X, hvordan denne ønsker at formidle informationen, det vil sige hvilken meddelelsesadfærd, der skal benyttes. Eksempler på meddelelsesadfærd er mundtligt, skriftligt, tv, aviser eller via kropssprog. Specielt i forhold til vores projekt kan man betegne The Coordinator som en muligt meddelelsesadfærd. Når X har foretaget de to første selektioner og fremsiger sit selektionsforslag, da er det Y s tur til at foretage en selektion, nemlig selektionen for forståelse. Denne tredje selektion er ikke en egentlig del af kommunikation, da denne foregår i det psykiske system, nemlig ved de tankeprocesser, der tager stilling til det fremsatte selektionsforslag. Forståelsesselektionen 53

7.0 Niklas Luhmann kan have tre mulige udfald. Enten vælger Y af forstå det fremsatte selektionsforslag på den ene eller på den anden måde, eller også vælger Y slet ikke at forstå. Efter at de ovenstående beskrevne tre selektioner er foretaget, da kan processen gentages, blot hvor parterne skifter roller. Det vil sige, at Y foretager første og anden selektion og fremsætter et selektionsforslag, hvorefter det er X, der foretager den tredje selektion. Hvis Y fremsætter et selektionsforslag som svar på X s selektionsforslag, da kan X vælge at korrigere selektionsforslag gennem en fjerde selektion der handler om forståelseskontrol hvis ikke svar -selektionsforslaget passer til den egentlige hensigt. Formålet med kommunikationen er, at det sociale system bliver enig om et bestemt selektionsforslag, og derved opnår konsensus. Når et socialt system bliver til, foregår det ved, at en deltager i kommunikationen giver mulighed for at lade et bestemt medie 27 trænge igennem grænsen mellem systemet (deltageren selv) og omverden. Dette kan gøres ved hjælp af f.eks. sprog 28, som benyttes til at fremlægge selektionsforslag. Men fordi omverdenen ikke kan trænge igennem systemets grænse, kan et system heller ikke påtvinge sin omverden at modtage selektionsforslaget. Deltagere i kommunikationen kan ikke blive en del af hinanden, og derfor har det enkelte system ingen anden mulighed end, at stille selektionsforslaget til rådighed for omverden, som derefter kan vælge at observere den. Brugen af et medie er således den eneste måde, hvorpå systemet kan kontakte sin omverden, og måden hvorpå systemet kan blive irriteret af sin omverden. Det medie, som omverden kan benytte til, at trænge ind til systemet, kan bestå af mange forskellige ting. For eksempel kan mediet være det verbale og kropslige sprog, magt, penge, følelser, radio, tv, computer o.s.v. Derved kan kommunikation defineres ved at bestå af selektionsforslag og det medie, der sikrer overførslen mellem systemet og omverden En deltager i kommunikationen, det sociale system, kan dog ikke blive presset mod sin vilje til, at modtage informationen. Deltageren kan, i yderste konsekvens vælge, at 27 Bemærk her at med medie skal der ikke blot forstås formidlingskanal. 28 Begrebet sprog er ikke defineret ved tale. Enhver handling er udtryk for sprog. Det kan f.eks. dreje sig om kropssprog, udseende, mimik m.m. 54

7.0 Niklas Luhmann melde sig ud af det sociale system, hvilket betyder et sammenbrud af hele systemet. Informationen bliver kun stillet til rådighed for deltagerne i det sociale system. Det er så op til deltageren at tage stilling til den fremstillede selektionsforeslag (Götke, 1997 p. 45). Selektionsforslaget indeholder altså to dele. Det indeholder selve det informative budskab og en kode. Selektionsforslag: Kode Budskab Figur 9: Opbygningen af information Kode er derfor det implicitte og indforståede i enhver ytring, og budskabet er selektionsforslagets meningsindhold. 55

7.0 Niklas Luhmann 56

8.0 Analyse og diskussion Bearbejdning & afrunding Over time of course, circumstances may change and a category system once deemed largely enabling can come to be experienced as largely constraining because it no longer adequately discriminates among the patterns in the world that we wish to act on. (Wanda Orlikowski, 1995: p. 75) 57

8.0 Analyse og diskussion 8.0 Analyse og diskussion Helt overordnet har projektgruppen valgt at opdele analyse og diskussionsafsnittet i to hoveddele: Fremstilling af debatten og At gøre det implicitte eksplicit. Pointen med denne opdeling er, at vi først ønsker at fremstille debatten og dennes fundament for først derefter at gå nærmere ind på mere specifikke aspekter i debatten. Vi har valgt at benytte Luhmanns beskrivelse af kommunikation i et socialt system til at sætte de forskellige pointer i perspektiv. Måden vi gør dette på, er ved at opstille en model for kommunikationen i debatten og udfylde denne undervejs. Før vi går i gang med de to hoveddele, vil der komme en nærmere gennemgang af denne model, samt hvordan vi ønsker at benytte den gennem analysen. 8.1 Debatten og debattens aktører Dette afsnits hensigt er at gøre rede for den model, vi ønsker at belyse debatten igennem. Modellen er et forsøg på at fange essensen af kommunikation mellem tre aktører i et socialt system, udfra en beskrivelse hvori vi anvender begreber fra Luhmanns systemteori. De tre aktører er Suchman, Winograd og kommentarartiklerne, der senere vil blive benævnt som den tredje debattør. Med den tredje debattør mener vi en rolle, som vil blive udfyldt af forfattere af kommentarartiklerne. Hvem af forfatterne, der udfylder rollen, varierer fra de to hovedafsnit og afhængig af relevans. 58

8.0 Analyse og diskussion Information Debattører Personerne bag Debattens omfang Immanente modeller Suchman Winograd Selektionsforslag Den tredje debattør Figur 10: Skabelon til debatten Figuren viser en skabelon over Luhmanns billede af kommunikation mellem tre aktører. Aktørerne er illustreret ved de tre firkanter længst til venstre med debattørernes navne Suchman, Winograd og den tredje debattør. De tre firkanter til højre for debattørerne er et billede på selve debatten og er således kommunikationen i det sociale system, der udgøres af de tre aktører. I hvert af de tre hovedafsnit findes der forskellige overskrifter for informationen. Denne information står skrevet i firkanter, og hver information består af flere selektionsforslag et for hver debattør. Idéen med modellen er, at vi efter hver opsummering tilføjer de informationer, og dermed selektionsforslag, der er blevet præsenteret i hoveddelen. Derudover vil der blive tegnet pile, så det klart vil fremgå af modellen hvem af de tre aktører, der kommer med selektionsforslaget. 59

8.0 Analyse og diskussion Figuren illustrerer således det sociale system 29, som udgøres af de tre debattører og debattens kommunikation, gennem tidsskriftet CSCW. Selektionsforslagene vil blive eksemplificeret gennem relevante nøgleord fra de forskellige afsnit. Således vil figuren være gennemgående for alle afsnit, og denne vil løbende blive opdateret for hvert afsnit. Formålet med figuren er at illustrere de aspekter og emner, debatten indeholder i form af information, og hvordan de forskellige debattører forholder sig til den information, der stilles til rådighed af og for de tre aktører set i et Luhmannsk systemteoretisk perspektiv. Følgeligt er det hensigten med figuren, at denne skal understrege og illustrere projektgruppens bidrag til debatten. Kort sagt er formålet med modellen at sætte debatten i Luhmannsk perspektiv ved at spejle den i de forskellige aktører. Det vil sige at tage de forskellige aktørers perspektiver og benytte disse som spejle for debatten, for på denne måde at beskue og derved opnå indsigt i debatten. 8.2 Fremstilling af debatten Dette første hovedafsnit i analysen kan opdeles i tre mindre dele. Afsnittet vil først komme med en nærmere præsentation af personerne bag debatten. Det vil sige, at projektgruppens første hensigt er at give et nuanceret billede af debattens primære aktører. Dette gøres ved at forevise specielt udvalgte citater, hvor Suchman og Winograd udtaler sig om deres egen faglighed og hinandens faglighed. Projektgruppens anden hensigt er at fremstille debattens omfang, det vil sige mål og genstandsfelt. Netop fordi Suchman og Winograd har forskellige mål og genstandsfelter, er debattens omfang langt mere bredt, end det fremgår efter vores første gennemlæsning af artiklerne. I det sidste underafsnit kommer den tredje debattørs karakteristik af Suchmans og Winograds forskellige fagligheder, hvilket belyses gennem Grudin og Grinters kommentarartikel (Grudin og Grinter 1995). Således er det hele afsnittets formål at klarlægge debattørernes faglige udgangspunkt, deres hensigter og budskaber, for på denne måde at optegne debattens råderum, inden vi går ned i detaljer omkring debattens aspekter. 29 Jvf. Figur 8: Kommunikation i et socialt system, side 53. 60

8.0 Analyse og diskussion 8.2.1 Hvem er personerne bag Umiddelbart efter at have læst Suchman og Winograds artikler fremgår det klart, at den faglige baggrund bag artiklerne er meget forskellige. Dette afsnit har således til formål at fange den forskellighed og fremlægge denne for læseren. Grunden til, at vi ikke blot kommer med en kort og præcis karakteristik af deres forskellighed, er at vi meget nødigt vil sætte Suchman og Winograd i hver deres bås. Vi mener, at der er en væsentlig pointe i at nuancere deres faglighed da denne spiller en vigtig rolle i diskussionen i tidsskriftet CSCW i 1994-95. Som nævnt tidligere i kortlægningen af Suchmans artikel, er Suchman uddannet antropolog. Denne betegnelse er i sig selv en meget bred og gennem hendes argumentation i artiklen, kommer der følgeligt en mængde nuancer frem, som ikke blot kan kategoriseres som hørende under antropologens område. Det er således meget svært at sætte en præcis betegnelse på Suchman, hvilket også fremgår af følgende citat. I now consider myself neither an ethnographer nor a designer, but sometimes one, sometimes the other, often somewhere in between. (Suchman, 1995: p. 93) Suchman karakteriserer sig selv som en hybrid mellem det at være etnograf og det at være designer. Nogle gange er hun det ene og nogle gange det andet. Det er netop dette aspekt, der gør, at hun er svær at kategorisere. Winograd udtaler sig om Suchmans skrivemåde i starten af sin artikel, hvor det klart fremgår, at hun er influeret af sin faglig baggrund. Although it is couched in academic sociological arguments and citations, it clearly conveys a deeply felt political concern of the author, which evokes a strong response. (Winograd, 1993, p.191) Winograd omtaler Suchmans artikel som fuld af akademiske sociologiske argumenter og citater, der virkelig kræver et seriøst svar. De to citater skulle meget gerne give læseren et nuanceret billede af Suchman. Et billede af Suchman, som er meget forskelligt fra læserens billede af Winograd. 61

8.0 Analyse og diskussion Winograd betegner sig selv designer og kommer med følgende definition af en sådan. Nedenstående citat skulle gerne give læseren en klar opfattelse af Winograds syn på designerens arbejde. The designer is someone who steps back from what is already going on to create an intervention. In doing this he or she applies, implicitly or explicitly, a background orientation toward the activity in which the technology is to be employed. (Flores et al. 1988, p. 154). Designeren karakteriseres således som en person, der træder tilbage fra praksis og skaber en forandring. Når designeren gør dette, tilføjer denne implicit eller eksplicit sin faglige baggrund i designet og orienterer sig mod, hvordan teknologien kan anvendes i edb-systemet. Med denne definition af en designer i tankerne kan vi nu betragte Suchmans udlægning af Winograd og Flores tekster. My reading of Winograd and Flores suggest that the definition of organizational problems and the proposed solution that inform the design of the Coordinator are primarily managerial ones (Suchman, 1995: p. 86) Suchman mener, at Winograd og Flores definition af organisationers problemer og det dertil hørende løsningsforslag, designet af The Coordinator, primært er set udfra ledelsens synspunkt. Det siger noget om Winograds perspektiv på det at designe edbsystemer. Winograd beskuer problemstillingen fra ledelsens perspektiv. Kort sagt er der forskel mellem Suchman og Winograd. En forskel der kan virke markant ved første gennemlæsning af artiklerne, men ved nærmere gennemgang bliver mere nuanceret. Da vi ikke ønsker at sætte en label på de to debattører (f.eks. Suchman som etnograf og Winograd som designer), er det svært direkte at samle op på deres faglige personligheder, men vi håber blot at vi har nuanceret synet på dem. Senere i afsnittet Fremstilling af debatten vil debattørernes forskellighed atter blive taget op. 62

8.0 Analyse og diskussion 8.2.2 Debattens omfang Som nævnt i begyndelsen af dette afsnit, er debatten meget omfangsrig. Med dette mener vi, at debatten behandler mange aspekter, og at de enkelte aspekter bliver set udfra flere forskellige perspektiver. Ved nogle af debattens aspekter er mål og genstandsfelt for disse så forskellige, at det kan være svært at afgøre, hvorvidt det er de samme emner, der behandles eller ej. Formålet med Debattens omfang er at gøre rede for Suchmans og Winograds forskellige mål og genstandsfelter, således disse bliver klart for læseren. 8.2.2.1 Mål Suchmans mål med sin artikel er at sætte en debat i gang omkring konsekvenserne ved brug af generelle modeller som fundament for design af edb-systemer. Hun ønsker således at bevidstliggøre læserne af tidsskriftet CSCW (forskere såvel som udviklere) gennem diskussion af forskellige aspekter. Om udgangspunkt tager hun fat på talehandling som design perspektiv. At det netop er diskussionen, der er hendes mål og interesse illustrerer følgende citat. Finally, while Randall is right that my knowledge of marxism is (regrettably) insufficient to enable me to make use of those analyses in my critique, I at least would welcome them into CSCW discourse, along with explicit discussion of the profit motive and its consequences for system design. (Suchman, 1995: p. 91) Citatet fortæller, at Suchman mener, at personer med viden indenfor eksempelvis marxisme kunne bidrage til diskussionen om økonomiske hensigter og deres konsekvenser for design af edb-systemer. For det er netop diskussionen, der er Suchmans mål og interesse og således ønsker hun alle, der kan bidrage til at nuancere diskussionen velkommen. Hun siger i begyndelsen af sin første artikel: This paper is an attempt to contribute to a critical re-examination of the place of coordination technologies in CSCW research and development, in particular that class of technologies that seeks to provide canonical frameworks for the resonation and control of everyday communicative practice. (Suchman 1994, p.78) 63

8.0 Analyse og diskussion Suchmans artikel er således et forsøg på at bidrage til en kritisk reeksamination af koordinations teknologi indenfor CSCW s forskning og udvikling. Det vil med andre ord sige, at hun sætter spørgsmålstegn ved udarbejdelsen af design af koordinations edb-systemer indenfor den forskning og udvikling, der tages op i CSCW. Det er med dette spørgsmålstegn, hun ønsker at sætte debatten i gang. Winograds mål med sin artikel er naturligvis at svare på Suchmans kritik, hvilket det tidligere citat omhandlende hans syn på Suchman også understreger. Udover at svare Suchman i sin artikel, ønsker Winograd også at gøre sit (og Flores ) mål med The Coordinator klart. Han siger: The goal of The Coordinator ( ) is to enable a structure of interactions that is effective for coordination within an organization. (Winograd 1994, p.192) Målet med The Coordinator er at give bedre mulighed for effektivt at koordinere interaktion indenfor en organisation. Således er Winograds mål langt mere konkret og anvendelsesorienteret end Suchmans. Udfra nedenstående citat ses det, at Suchman opstiller meget abstrakte punkter, samtidig med hun siger, at hun oversimplificerer, hvilket viser, at det ikke er hendes mål at være konkret og dermed anvendelsesorienteret. To oversimplify greatly, there seem to me to be these aspects to the analysis of technologies: The technology s positioning by its designers in terms of articulated premises and assumptions that inform its design; How/to what extents those premises and assumptions are inscribed in the artifact; Specific design practices; How the artifact is taken up and put into use, including appropriations that result effectively in its redesign. (Suchman 1995, p. 89, vores fremhævelse) 64

8.0 Analyse og diskussion Suchman opstiller her så konkrete foreskrifter, som det er hende muligt, og hun pointerer, at der er tale om meget forsimplede retningslinier. De fire retningslinier 30, hun opstiller er i sig selv meget brede og siger ikke særligt meget om den rent konkrete udviklingsproces. Af citatet fremgår det således klart, at Suchman er langt mere abstrakt i sit mål, end Winograd er. Opsummerende er Suchmans mål at påbegynde en diskussion og bevidstliggøre forskere og udviklere omkring de aspekter der ligger indenfor koordinations edbsystemer. Winograds mål er langt mere konkret, nemlig at effektivisere interaktionen i en organisation ved at strukturer medarbejdernes handlinger. 8.2.2.2 Genstandsfelt Suchmans mål er som sagt at begynde en diskussion, men hvad skal denne diskussion så handle om? Hvad er Suchmans genstandsfelt? Det er disse spørgsmål, dette afsnit vil forsøge at besvar, også i forhold til Winograd. Fokus for Suchmans genstandsfelt er at vise, hvilken betydningen brugen af kategorisering kan have og, hvilke konsekvenser det kan afføde efter implementationen af et edb-system. Briefly, categorization has been taken up not just as a resource for analysts but as part of their topic or subject matter; that is, as a fundamental device by which all members of any society constitute their social order. (Suchman 1994, p. 181) Suchman mener, at kategorisering ikke kun bliver brugt som analyseredskab, men også som et grundlæggende værktøj til at styre social adfærd. Endvidere mener hun, at der ikke er blevet stillet spørgsmålstegn ved denne brug, og således består hendes genstandsfelt af kritisk stillingtagen til konsekvenserne for brugen af kategorisering. Winograds genstandsfelt går i helt andre retninger. Hans mål om at effektivisere menneskelig interaktion fører direkte til hans genstandsfelt, der er at beskrive, 30 Senere i analysen vil vi komme nærmere på disse retningslinier. 65

8.0 Analyse og diskussion hvordan effektiviseringen af en organisation kan lade sig gøre. Svaret er ved brug af et design, der kan øge menneskers evne til at handle. Dette design ligger til grund for edb-systemet The Coordinator. The Guiding question is not How do you account for all of human behavior? but How do you design to augments people s capacity to act? (Winograd 1994, p.192, vores fremhævelse) Spørgsmålet for Winograd er således, hvordan man designer et edb-system med det formål at forøge menneskers mulighed for at handle og ikke, hvilke konsekvenser implementationen af designet har for en organisation. Opsummerende består Suchmans mål og genstandsfelt af at starte en debat omhandlende konsekvenser ved implementation af et koordinerende edb-system, der bygger på kategorisering. Winograds mål og genstandsfelt består i at lave et design, hvis formål er at effektivisere menneskelig interaktion. Som det fremgår af dette afsnit er der stor forskel både på Suchman og Winograd som faglige personligheder, men også på deres mål og genstandsfelt. 8.2.3 Den tredje debattør: Etnografen og datalogen Rollen som den tredje debattør i dette afsnit udspilles af Grudin og Grinter, der i deres kommentarartikel fremstiller forskellen mellem Suchman og Winograd ved at kategorisere dem under betegnelserne etnograf og designer. Således gør Grudin og Grinter, det vi ikke ønskede at gøre gennem vores præsentation af personerne bag debatten, nemlig at sætte label på Suchman og Winograd. Vi mener dog, at Grudin og Grinters fremstilling sætter et interessant perspektiv på debatten. Grudin og Grinter begynder med at stemple Suchman som etnograf og definerer herefter hvilke karaktertræk, der er fremtrædende for en etnograf. Ethnographers develop a descriptive understanding of the lifeways of the group studied. Ethnographers describe how people actually behave, not how they ought to behave ( ) descriptive instead of prescriptive (Grudin, 1995: p.55) 66

8.0 Analyse og diskussion Etnografer udvikler en deskriptiv forståelse af hverdagen for den gruppe mennesker, de undersøger. De beskriver, hvordan mennesker faktisk opfører sig og ikke, hvordan de burde opføre sig således er der tale om en deskriptiv metode fremfor en preskriptiv i følge Grudin og Grinter. Udover ovenstående beskrivelse af etnografer, tilføjer de følgende aspekt. Ethnographers typically promise ( ) to avoid major disruptions in the community s activities and to look after the community s interests in subsequent interactions with outsiders (Grudin, 1995: p. 56) I følge Grudin og Grinter lover etnografer typisk at sikre, at der ikke sker store forstyrrelser indenfor det samfund, der bliver undersøgt. F.eks. en organisation, der får implementeret et nyt edb-system. De ønsker at undgå større forstyrrelser og varetager på denne måde organisationens interesser. Således tolker vi, at Grudin og Grinter mener, at udfra etnografens perspektiv betyder dét at indføre ny teknologi på en arbejdsplads uro i en periode, hvilket de ikke ønsker, og således er etnografer, til en vis grad imod indførsel af ny teknologi. Etnografers fagdisciplin har trænet dem til at kunne se forstyrrelser, men de er ikke trænet til at reorganisere en organisation, at vurdere omkostninger for indførselen eller se om indførelsen af ny teknologien har været succesfuld (Grudin, 1995: p. 56). Winograd bliver af Grudin og Grinter fremstillet som designeren, der har et meget anderledes mål end etnografen. Designeren ønsker at være preskriptiv og ser netop mere på fremtidens organisation end på nutidens organisationen. Denne definition på en designer passer meget godt til Winograds egen definition, der blev citeret tidligere i dette hovedafsnit 31. Efter at have kategoriseret Suchman som etnograf og Winograd som designer, bliver deres forskelle fremstillet udfra disse kategoriseringer. A distant designer may see the workgroup on one peak and dimly through the haze see a higher peak nearby, and imagine a straight oath from the one up to 31 Jvf. Winograds definition af at være designer, side 61. 67

8.0 Analyse og diskussion the other, but an ethnographer sees the valleys in between, the difficulties in making the trip, the uncertainty of success, The possibility that the higher peak will not be as comfortable a place to work after all (or was an illusion). (Grudin, 1995: p. 56) Designeren fokuserer på det højdepunkt denne ser gennem tågen, hvor der er indtruffet en forbedring i forhold til effektiviteten grundet indførselen af ny teknologi. Etnografen derimod fokuserer på dalene på vejen mod højdepunktet og usikkerheden i forhold til succes. Kort sagt mener Grudin og Grinter, at Suchman som etnograf kun ser det kortsigtede fald i produktiviteten og effektiviteten, og at Winograd som designer slet ikke bemærker det kortsigtede fald, men i stedet fokuserer på den langsigtede forbedring af forholdene for produktiviteten og effektiviteten. effektivitet Forbedring indtræffer forandringsperiode tid Figur 11: Illustration over Grudin, 1995 kurve Figuren illustrerer Grudin og Grinters pointe, nemlig at etnografen fokuserer på forandringsperioden, og designeren fokuserer på forbedringen. Forskellen mellem, hvorledes Winograd og Suchman anskuer udviklingen og implementeringen af et edb-system, kan således beskrives via ovenstående graf. Suchman vil i kraft af sin karakter som etnograf, i følge Grudin og Grinter, med interesse indenfor det etnografiske felt fokusere på, at der ikke må forekomme fald i produktiviteten i organisationen. Winograd derimod vil ikke tillægge et fald i produktiviteten større vægt, idet han vil mene, at den vil stige på længere sigt, nemlig så snart forbedringen indtræffer (Grudin, 1995: p. 56). For Winograd resulterer den langsigtede betragtning i, at det indledende fald i produktiviteten er mindre markant end den efterfølgende stigning. 68

8.0 Analyse og diskussion De aspekter Grudin og Grinter fremlægger som forskellen mellem Suchman og Winograd er interessante i deres form, men en vigtig pointe er, at Suchman selv i sit svar på kommentarartiklerne modsiger Grudin og Grinters definition af etnografens virke i for hold til edb-systemer. What is less clear from their citation, however, is the positioning of that passage within a narrative that described a subsequent move in which I and my colleagues have attempt to leave oppositions between ethnography and design, detached observation and engaged intervention behind in favor of more deeply hybrid, collaborative and critical practice ( ) Similarly, I m not sure how Grudin and Grinter find evidence in my writings that [e]thnograhpers would have developers minimize disruption, as well (p.56) Ethnographers would have long since abandoned the idea that theirs is a purely descriptive nondisruptiv practice. (Suchman, 1995: p. 93, vores fremhævelse) Grudin og Grinter benytter Suchman til at beskrive etnografers måde at arbejde på, og Suchman afviser, at de benytter citatet rigtigt. Suchman fremhæver, at hun og hendes kollegaer søger at gå væk fra den skarpe adskillelse mellem det at være etnograf og design, og derudover som vi også citerede hende for tidligere 32, betragter hun sig selv som både etnograf og designer. Sidst men ikke mindst, påpeger hun også, at etnografer har forladt idéen om kun at være deskriptive, samt at hun ikke mener, at etnografer på noget tidspunkt har ønsket at få designere til at minimere forstyrrelser i organisation. Kort sagt er Suchman meget uenig med Grudin og Grinters kategorisering både i forhold til hende selv, men også i forhold til det etnografiske felt. Hvorfor vi alligevel har valgt at tage Grudin og Grinters kommentarartikel med, er fordi den illustrerer fordele og ulemper ved at sætte label på Suchman og Winograd. Fordelene består I, at det er lettere at forholde sig til, hvem de er og hvor de står. Ulemperne består I, at det let kan føre til en simplificering og dermed misforståelse, idet man får et unuanceret billede af Suchman og Winograd. 8.2.4 Opsamling og pointe 69

8.0 Analyse og diskussion Skal vi opsamle på de aspekter, der er blevet fremlagt i dette afsnit, hvis formål er at fremstille debatten, handler det først og fremmest om, at vi har søgt at vise hvordan og hvorfor Suchman og Winograd er forskellige i deres artikler. Derudover har vi vist, at det er problematisk at sætte Suchman og Winograd i bås, da man på denne måde risikerer at miste de nuancer, de begge har i forhold til debatten og uden nuancerne, er der stor risiko for at misforstå dem, som eksempelvis Grudin og Grinter gør. Personerne bag Debattens omfang Immanente modeller Mål Genstandsfelt Er både etnograf Diskussion og Konsekvenser ved Suchman og designer bevidstlig-gørelse kategorisering Er kun designer Effektivisering af Hvordan designer Winograd menneskelig interaktion man et effektivt edb-system? Den tredje debattør Enten etnograf eller designer Deskriptiv versus preskriptiv Kortsigtet fald versus langsigtet stigning Figur 12: Efter præsentationen af debatten Følgende figur illustrerer vores fremstillling af debatten. De to aspekter der er blevet gennemgået er Personerne bag og Debattens omfang. Informationsudvekslingen i Personerne bag består af tre selektionsforslag: Suchmans selektionsforslag, der bekendtgør, at hun betragter sig selv som en hybrid mellem en etnograf og en datalog, Winograds selektionsforslag, der taler om, at han betragter sig selv som designer, samt hvad han lægger i det at være designer og til sidst Grudin og Grinters selektionsforslag, der 32 Jvf. Suchmans citat, side 60. 70

8.0 Analyse og diskussion kategoriserer Suchman og Winograd under henholdsvis betegnelsen etnograf og designer. Informationsudvekslingen i Debattens omfang kan opdeles i to informationsstrømme. Den ene informationsstrøm (mål) består af Suchmans selektionsforslag, hvor hun gør rede for, at hendes mål er at sætte en diskussion i gang, samt at bevidstliggør deltagerne i debatten omkring de aspekter, der kommer frem under debatten. Udover Suchmans selektionsforslag består informationsstrømmens mål af henholdsvis Winograds selektionsforslag, hvor han slå sit mål fast, nemlig at han ønsker at effektivisere menneskers interaktion og Grudin og Grinters selektionsforslag, der opstiller et modsætningsforhold mellem målene at være deskriptiv og at være preskriptiv. Den anden informationsstrøm under Debattens omfang handler om genstandsfelt. Suchmans selektionsforslag viser, at hendes genstandsfelt består af de konsekvenser, kategorisering kan medføre. Winograds selektionsforslag handler om, at genstandsfeltet for hans forskning er, hvordan man designer et effektivt edb-system. Og til sidst handler det om, at Grudin og Grinters selektionsforslag igen stiller et skarpt modsætningsforhold op mellem Suchman og Winograd, idet de siger, at etnografen fokuserer på det kortsigtede fald i produktiviteten, og at designeren fokuserer på den langsigtede forbedring. Pointen med at gennemgå de forskellige nuancer mellem Suchman og Winograd har fra vores side været at vise, hvor bredt og tværfagligt datalogiens fagfelt er. Det brede bliver illustreret ved debattens omfang, og det tværfaglige bliver fremstillet, idet Suchman og Winograd benytter så forskellige faglige perspektiver til at diskutere, hvad der ellers kunne betragtes som et meget snæver problemstilling om koordinerende edb-systemer. Derudover er det en pointe fra projektgruppens side at vise, at risikoen for misforståelse er stor, hvis man forsøger at simplificere nuancerne, som det eksempelvis skete for Grudin og Grinter. 8.3 At gøre det implicitte eksplicit Følgende underafsnit i analyse og diskussions afsnittet har til formål at komme rundt om aspektet, at gøre det implicitte i menneskelig interaktion eksplicit. Aspektet er meget centralt i debatten og tager sit udspring i omdrejningspunktet omkring kategorisering. Det at gøre noget implicit eksplicit handler om, hvilken betydning 71

8.0 Analyse og diskussion kategorisering har i forhold til en eksisterende social konstruktion 33. Det vil sige, hvordan forholder Suchman, Winograd og den tredje debattør sig til det at kategorisere menneskelig interaktion eller kommunikation. Måden dette underafsnit er opbygget er ved først at bringe Winograds synspunkter frem, for derefter at sætte Suchmans synspunkter i forhold til disse. Der vil blive opsamlet på synspunkterne, og derefter vil vi benytte Luhmanns begreber for at redegøre for vores tese omkring immanente modeller. Herefter vil den tredje debattør blive bragt på banen, i dette afsnit i form af Wanda J. Orlikowskis karakteristik af begrebet kategorisering, og hele afsnittet at gøre det implicitte eksplicit vil blive afslutte med en overordnet opsamling af afsnittets aspekter og pointe. Grunden til at projektgruppen har valgt at drage aspektet omkring kategorisering frem fra debatten er, for det første at det er et helt centralt omdrejningspunkt, men derudover søger vi også med dette afsnit at fremlægge en tese. Tesen er, at alle sociale systemer (i Luhmannsk betydning) har en specifik immanent model, som en ydre kategorisering skal tage højde for. Inden afsnittet begynder er det vigtigt, at betydningen af begrebet immanent er klar, idet resten af afsnittet bygger på dette begreb. En immanent model er en struktur mellem nogle elementer, der er iboende i et fænomen. Ser man begrebet kategorisering i forhold til immanent model, da består kategoriseringen af de elementer, der eksisterer i modellen. Skal vi lave en parallel til The Coordinators immanente model, kan man betragte cirklerne i dansen 34, som elementerne i modellen, det vil sige de forskellige stadier, brugeren af The Coordinator kan komme igennem. Mellem disse elementer findes der streger, der symboliserer strukturerne i The Coordinators immanente model. Stregerne viser de forskellige veje, man kan komme mellem de forskellige stadier, her mener vi f.eks. kategoriseringerne request 33 Med social konstruktion mener projektgruppen det samme som et Luhmannsk socialt system, det vil sige f.eks. en afdeling, en organisation eller mere bredt en samling mennesker, der kommunikerer. Vi har valgt at benytte social konstruktion i forhold til afsnittet, idet vi ønsker, at det skal være klart for læseren, hvornår vi decideret tager Luhmannske begreber i brug og hvornår der er tale om Winograds, Suchmans eller den tredje debattørs begreber. 34 Jvf. figur 2: dansen, side 23. 72

8.0 Analyse og diskussion og promis. Således har The Coordinator en immanent model, der bygger på talehandlingens kategorisering. Den immanente model i The Coordinator er meget fastlåst og kan ikke umiddelbart ændres, da den er implementeret i et edb-system. Skal den ændres, skal edb-systemet ændres og således vil det være en overvejet aktivitet at ændre i et edb-systems immanente model. Dette gælder ikke for alle immanente modeller. I projektet taler vi også om en anden slags immanent model, nemlig en social konstruktions immanente model. En social konstruktion har iboende nogle elementer, som holdes sammen af nogle strukturer. Tager man eksempelvis en afdeling, da vil elementerne i afdelingens immanente model bestå af medarbejderne, arbejdsopgaverne, de fysiske rammer etc. Afdelingens struktur vil så være strukturen mellem elementerne, det vil sige hvordan relationerne er mellem medarbejderne, hvordan arbejdsprocedurerne fungere, samt hvordan det hele passer ind i de fysiske rammer. Afdelingens immanente model er ikke fastlåst, som The Coordinators er. En social konstruktions immanente model vil altid være dynamisk, idet elementerne i modellen er dynamiske. Der kan komme nye medarbejdere eller relationerne mellem medarbejderne kan forandres. Det er ikke velovervejede aktiviteter, der fører til ændringer i den sociale konstruktion. Skal vi lave en parallel til workflowsystemer, da vil den immanente model i workflowsystemet være en statisk model over de arbejdsprocedurer (strukturer) medarbejderne (elementer) foretager. Det er dog vigtigt at pointere, at disse arbejdsprocedurer og medarbejdere eksisterer dynamisk i den sociale konstruktions immanente model. Der er således forskel på immanente modeller i edb-systemer og immanente modeller i sociale konstruktioner, og pointen er, at det har konsekvenser at implementere en statisk immanent model i en dynamisk social konstruktion. 8.3.1 Immanente modeller Formålet med afsnittet er at forklare, hvordan vi gennem diskussioner og brug af Luhmanns begrebsapparat er kommet frem til, at essensen af de forskellige synspunkter omkring kategorisering tager sit udgangspunkt i, om der findes iboende modeller i en social konstruktion, og hvilken betydning disse modeller eventuelt skulle have på implementationen af et edb-system, som The Coordinator. 73

8.0 Analyse og diskussion Projektgruppen har derfor valgt at kalde denne gennemgang af Winograds og Suchmans synspunkter omkring kategorisering for immanente modeller. 8.3.1.1 The Coordinators immanente model Alle edb-systemer kan siges at have en immanent model, og fundamentet for The Coordinators immanente model dansen er, at det er muligt at gøre det implicitte i menneskelig kommunikation eksplicit. It [The Coordinator] is based on the fact that these elements are implicit in all interactions where actions are being coordinated among people, whether or not they are stated explicit. (Winograd, 1995: p. 192) Winograd mener, at det er et faktum, at elementerne efterspørgsler (request), forpligtelser (commitments) og afsluttende erklæringer (declarations of completion) er implicit i al interaktion mellem mennesker, hvor det drejer sig om at koordinere handlinger. Dette er uafhængig af om elementerne i interaktionen fremgår eksplicit eller ej. Hvis elementerne ikke fremgår eksplicit, da er disse uklare og tvetydige. Formålet med The Coordinators immanente model er at gøre elementerne eksplicitte, klare og utvetydige. Igennem The Coordinator, kan afsenderen kategorisere sine budskaber og derved gøre det implicitte af budskaberne eksplicit. Således drejer det sig om, at The Coordinator skal sørge for at den kode og det medie 35 hvormed to mennesker taler sammen bliver ensrettet, og på denne måde struktureret. Idet koden og mediet bliver ens, da er antagelsen/intentionen, at der er langt mindre mulighed for, at der sker kommunikative breakdowns, da de forskellige budskaber bliver klare og til en vis grad entydige. Kort sagt skal The Coordinator sørge for, at Austins vellykkehedsbetingelser er opfyldt 36. For at drage en mere konkret parallel til vellykkehedsbetingelserne i Austins talehandlingsteori, kan koden, hvormed personer kommunikerer, sammenlignes med 35 Kode og medie skal forstås i Luhmannsk betydning, se også side 54 ff. 36 Jvf. Introduktion til artiklerne, side 21 ff.. 74

8.0 Analyse og diskussion Austins forberedelsesbetingelser. Det vil sige, for at to personen kan opnå en forståelse, da er det essentielt, at de begge har deres forberedelsesbetingelser i orden. Med dette menes der, at de begge er tilstede, er enige om betydningen af deres indbyrdes forhold og sprog, samt hvilken implicit kode, der skal ligge til grund for samtalen. Flores og Winograd kommer selv med følgende eksempel: En medarbejder laver en request til en kollega, blot med ordene lunch (Flores et al., 1988: p. 160). Den implicitte kode i budskabet er, at de to medarbejder tit spiser frokost sammen og således ligger spørgsmålet om, hvorvidt de skal spise sammen implicit i forespørgslen. Forberedelsesbetingelserne er i orden, medarbejderne forstår begge budskabet. Mediet 37, hvorigennem de to medarbejdere kommunikerer, kan sammenlignes med Bustens oprigtighedsbetingelser. Det vil sige, at afsenderens hensigter og følelser, hvormed ytringen bliver fremlagt, er en del af det valgte mediet. Derudover består mediet naturligvis også af selve formidlingskanalen, der i vores tilfælde er The Coordinator. Opsummerende består en social konstruktions vellykkehedsbetingelser af valget af medie og kode. Hvis kommunikationen ikke lever op til vellykkehedsbetingelsernes betingelser, da kan det med Austins ord føre til misfire og abuse 38. Winograd og Flores valg af talehandlingsteori giver således et billede af den immanente model i The Coordinator. En model, som de mener, er universel i enhver menneskelig interaktion og således kan benyttes i alle sociale konstruktioner. They [request and promises] are also universal with respect to time and culture. So long as people live and work together, they will coordinate their actions in requests and promises and the expectations that derive from them. (Flores et al., 1988: p. 157) Kort sagt mener Winograd, at der i alle menneskelige relationer, uanset tid og kultur, eksisterer en naturlig, fast og universel struktur for kommunikation, der er naturlig for menneskelig interaktion. Det er denne struktur, der skal udnyttes for at forbedre effektiviteten i organisationen. Måden udnyttelsen foregår på, er via kategorisering af 37 Husk på at mediet ikke blot skal forstås som en formidlingskanal, men også som den magt, autoritet eller lign. der kan ligge bag en ytring. Se også Luhmann afsnittet, side 54 ff. 38 For nærmere uddybning af Austins vellykkehedsbetingelser, side 21 ff. 75

8.0 Analyse og diskussion budskaberne, åbenhed om organisationens ledelsesstruktur og redskabet The Coordinator. In turning our attention to this ontology, we are not designing something new for human beings to do. People already produce a world together in language and they already coordinate their actions in that world. ( ) Design can improve the capacity of people to act by producing a reorganization of practices in coherence with the essential, ineliminable nature of human interaction and cooperation. (Flores et al.: 1988: p. 156) Således eksisterer der kun én universel immanent model for struktur af menneskelig kommunikation, og det er denne, Winograd ønsker at udnytte via The Coordinators kategorisering. Resultatet bliver en forbedring af medarbejdernes evne til at handle. 8.3.1.2 Immanente modeller i sociale konstruktioner Suchman udtaler sig i sine artikler ikke direkte omkring eksistensen af indre strukturer i sociale konstruktioner. I stedet udtaler hun sig om kategorisering. Gennem disse udtalelser mener vi at kunne udlede, at Suchman tror på, at der i alle sociale konstruktioner eksisterer en immanent model, og at denne model er specifik for den enkelte sociale konstruktion. Dette underafsnit søger således at gøre rede for denne tolkning af Suchmans udtalelser omkring kategorisering. To get more specifically at the question of categorizations, we might begin by asking ( ) what it is that categorization provides for those making use of it in some domain of activity. ( ) specifically how people assigned to a place in a system of categorization not of their own making ( ), can develop categories for themselves. (Suchman, 1995: p. 182) Suchman stiller spørgsmålet om, hvad kategorisering kan bruges til og svarer senere på dette. Nemlig, at kategorisering er en ressource i forhold til udvikling af mere detaljerede og formaliserede edb-systemer, der skal tage sig af social handling mellem mennesker. Men derudover er hun meget interesseret i, hvordan mennesker placeret indenfor et kategoriseringssystem forsøger at tilpasse sig. 76

8.0 Analyse og diskussion Idet Suchman udtaler sig om, at kategorisering kan benyttes til at danne rammerne for social handling, tolker vi, at hun mener, at der eksisterer en struktur indenfor social interaktion. Denne struktur kan være meget overordnet, dette uddrager vi af hendes reference til Sacks, der benytter kategorien teenagers som eksempel på en overordnet kategorisering. Men Suchman udtaler, at hvis mennesker sættes i en overordnet kategori, som de ikke er tilfredse med, kan de godt selv udvikle deres egen kategori ligesom de unge Hotrotters. Projektgruppen tolker, at categories for themselves er, hvad vi omtaler som immanente modeller. Vi mener således med udgangspunkt i ovenstående, at Suchman mener, at der i enhver social konstruktion enten eksisterer eller vil blive udviklet en selvskabt immanent model for social interaktion. Således kan der ikke eksistere en universel model, som alle sociale konstruktioner kan tage til sig og benytte. Suchman afviser dog ikke eksistensen af generelle modeller, og det er da heller ikke det spørgsmål, der har hendes interesse. Interessen ligger derimod i, hvordan disse udvikles, laves effektive og af hvem (Suchman, 1995: p. 87) Non-compliance with the use of a particular category scheme, particularly one imposed from the outside, or the adoption of an alternative are in this sense acts of resistance. If Membership categorization is appropriable as a technology of control by some parties over others, act of resistance involve a taking back of systems of naming and assessment into indigenous categorization schemes developed by the others themselves. (Suchman, 1995: p. 182) Hvis en social konstruktion bliver sat ind i et kategoriserings skema, specielt et der er genereret udenom den sociale konstruktion, da mener Suchman, at hvis den sociale konstruktion enten ikke tilpasser sig 39 eller begynder at arbejde efter det oprindelige kategoriserings skema, da er der tale om modstand. En modstand mod den generelle model eller med Suchmans ord kategoriseringen. 39 Vores oversættelse af non-compliance 77

8.0 Analyse og diskussion Kort sagt mener Suchman at grunden til, at The Coordinators immanente model aldrig kan være dækkende for alle sociale konstruktioner er, at disse har hver deres immanente model. 8.3.1.3 Opsamling på immanente modeller og pointe Winograd mener, at der eksisterer en universel immanent model for al menneskelig interaktion. Suchman derimod afviser denne tanke og fokuserer på, hvordan en social konstruktion vil reagere, hvis denne ikke vil acceptere den udefra kommende, generelle model. For at få en forståelse af den skitserede problemstilling vil vi benytte Luhmanns begrebsapparat. I den forbindelse henviser vi til vores eksempel omhandlende en afdeling, der er beskrevet i Luhmann afsnittet system og omverden. Her blev der redegjort for, hvorfor denne afdeling kunne siges at være autopoiesisk, selvreferentiel og lukket. Den sociale konstruktion, vi har talt om gennem fremlæggelsen af Winograds og Suchmans syn på immanente modeller, er hvad man i Luhmannske termer vil kalde for et socialt system. Et socialt system er, som tidligere nævnt selvskabende. Det vil sige, at det selv skaber de strukturer og elementer, der er en del af systemet. Strukturen og elementerne udgør tilsammen den immanente model, der eksisterer i det sociale system, og således kommer den immanente model fra det sociale system selv. Modellen farves af de elementer, der eksisterer i det sociale system og det er dette, der ligger i begrebet selvreferentielt. Det selvreferentielle i et socialt system, er hvad det sociale system har erfaret og erkendt tidligere eller sagt mere Luhmannsk, de selektioner det sociale system har foretaget 40. Idet selektionerne kommer fra de selektionsforslag, som omverden er kommet med, da er det naturligt, at de selektionerne, det sociale system har foretaget, er i forhold til omverdens selektionsforslag. Skal dette ses i forhold til diskussionen omkring immanente modeller, da vil Winograds universelle immanente model sammenlignes med de strukturer og 40 For nærmere uddybning af selektioner og selektionsforslag se Kommunikation, side 52 ff. 78

8.0 Analyse og diskussion elementer 41, der eksisterer i et socialt system altid i bund og grund, følge et bestemt mønster, nemlig dansen. Men idet at strukturerne og elementerne altid vil være forskellige fra socialt system til socialt system, da vil vi, med Luhmanns begrebsapparat i tankerne, stille spørgsmålstegn, ved om der eksisterer en universel model. Således virker Suchmans idé, at der eksisterer immanente specifikke modeller i sociale systemer, mere i overensstemmelse med Luhmanns systemteori, da der i Suchmans tilfælde bliver taget hånd om det autopoesiske og selvreferentelle i et social system. Ser man med Luhmanns begreber på Suchmans fokus, hvordan et socialt system reagerer, når det bliver udsat for en udefra kommende model, da kan den udefra kommende model sammenlignes med de selektionsforslag, omverden kommer med til det sociale system. Selektionsforslagene vil altid blive vurderet af det sociale system og ikke blot direkte optaget i det sociale system. Direkte optag sker aldrig, da et socialt system altid er lukket for omverden. Når Suchman taler om at of restance, kan det forklares som omgåelse af edb-systemet 42 og kan med anvendelse af Luhmannske begreber handle om, at det sociale system oplever at den udefra kommende model er afviger for meget fra det sociale systems indre skemaer. Det vil sige, at omverdens selektionsforslag hverken assimileres eller akkomoderes af det sociale system, og designerens intentioner med edb-systemets afvises. I forhold til tilpasning udtaler Winograd: Users adapt generic technologies such as spreadsheets to the immendiate tasks at hand in a pragmatically effective way (often in ways other than those anticipated by their designers) ( ) (Flores et al, 1988: p. 159) Winograd siger, at brugere tilpasser sig standard edb-systemer til deres arbejdsopgaver, typisk på andre måder end intentionen fra designerens side. På denne måde tilpasser brugeren sig til systemet. Det vil sige, at hvis et standard edb-system, som eksempelvis The Coordinator, ikke passer fuldstændigt til slutbrugerne, da vil de 41 Det sociale systems elementer og strukturer kan sammenlignes med dansens stadier og forespørglser. 42 Modellen eller kategoriseringen 79

8.0 Analyse og diskussion selv tilpasse sig ved at benytte det til de arbejdsopgaver, der er relevante og derved tilpasse de sig The Coordinator. Men samtidig siger Winograd også: People will adapt and reinterpret whatever they find in their environment, and they will do so in ways that simultaneously reproduce the existing social structure and create a clearing for social innovation. (Winograd, 1995: p. 196) Mennesker vil tilpasse sig og genfortolke de aspekter, de finder i deres miljø og dette vil de gøre samtidig med, at de reproducerer den eksisterende sociale struktur. Den sociale konstruktion vil, med Winograds forståelse, optage et nyt edb-system i sig samtidig med, at det nye edb-system bliver tilpasset den sociale konstruktion. Winograd taler således om tilpasning, hvor Suchman taler om modstand i forhold til sociale systemer. I Luhmanns begrebsverden er tilpasning og modstand ikke modsatrettede begreber i forhold til et socialt system. Tilpasning og modstand er begge dele af assimilation og akkomodation. Når et socialt system assimilerer et selektionsforslag, da tilpasser det selektionsforslaget i forhold til sine tidligere skemaer, samt tilpasser sine tidligere skemaer til selektionsforslaget, og den samme proces sker ved akkomodation. Forskellen mellem assimilation og akkomodation ligger i graden af modstand mod tilpasningen 43. Jo mere selektionsforslaget afviger fra det sociale systems skemaer, desto større modstand yder systemet og omvendt. Der findes dog også en tredje mulighed, nemlig at selektionsforslagets skema afviger så meget fra det sociale systems indre skemaer, at det slet ikke bliver taget op til overvejelse 44 og dermed afvises. Afvisningen kan betegnes som den modstand, der ligger i at fremføre et selektionsforslag for et socialt system, der ligger for langt fra det sociale systems indre skemaer. På baggrund af ovenstående analyse af Suchmans og Winograds udtalelser omkring kategorisering, tilpasning og modstand, set med Luhmannske briller, vil vi konkludere 43 Jvf. afsnittet om Skemadannelse i Luhmann afsnittet, side 44 ff. 44 Se Skemadannelse i Luhmann afsnittet, side 44 ff. 80

8.0 Analyse og diskussion at ethvert socialt system (social konstruktion) har en specifik immanent model, som en ydre kategorisering skal tage højde for. 8.3.2 Den tredje debattør: Kategorisering er både hæmmende og fremmende I ovenstående afsnit omkring immanente modeller i sociale konstruktioner ser vi på, hvad begrebet kategorisering dækker over. I dette afsnit vil vi se nærmere på betydningen af kategorisering. Hvad medfører det at benytte kategorisering til at styre social adfærd. Måden vi vil gøre dette på er udfra debattøren Wanda j. Orlikowskis kommentarartikel. Orlikowskis pointe er, at enhver kategorisering består af to gensidige afhængige dele: den ene del er fremmende for handling og den anden del er hæmmende. The first point is based on the important insight provided by Giddens structuration theory (1984), that social structure such as category systems always both constrain and enable, and that they do simultaneously. (Orlikowski, 1995: p. 73) At ændre en organisation i retning af, at sætte de nuværende dynamiske strukturer i kategorier, er således både hæmmende for noget menneskelig interaktion og fremmende for anden. Orlikowski mener ikke, at det er muligt at generalisere kategorisering som enten negativ eller positiv. Kategorier kan være både hæmmende og fremmende for organisationen. Det er et ontologisk træk ved kategorier som sådan. Enhver kategori, som bliver pålagt en organisation, vil have både positive og negative effekter på samme tid. Det er blot et spørgsmål om, hvorledes disse kategorier bliver implementeret, og udfra hvis perspektiv de bliver anskuet. Efter at have indset at kategorisering består af to sider, kan det være interessant at finde ud af, hvilke dele af kategoriseringen, der er hæmmende og hvilke dele der er fremmende. Dette er i følge Orlikowski ikke muligt at afgøre teoretisk, og slet ikke før kategoriseringen er implementeret i organisationen. Således er det nødvendigt at foretage en empirisk undersøgelse efter implementationen af kategoriseringen og derigennem få afklaret, hvad der er henholdsvis fremmende og hæmmende for organisationen. 81

8.0 Analyse og diskussion What or who is enabled and what or who is constrained by a category system can only be assessed empirically, by examining the content of the category system in question, the context in which it is being used, and the actors using or effected by it (Orlikowski, 1995: p. 76). I følge Orlikowski afhænger afkastet af kategorisering af konteksten for anvendelsesområdet og brugerne, der anvender eller bliver påvirket af kategoriseringen. Det er vigtigt at holde sig for øje, at de opstillede kategoriseringer, der virker fremmende for nogle, kan virke hæmmende for andre. Hendes eksempel på dette, er kategoriseringen apartheid i SydAfrika, som var hæmmende for de farvede og fremmende for de hvide (Orlikowski, 1995: p. 76). Orlikowski mener, at Suchman kun fremhæver det hæmmende aspekt ved kategorisering. Dette understreges af, at Suchman kun flygtigt nævner, at kategoriseringen er essentiel for grupper af mennesker, der skal kunne handle indbyrdes, og at hun ikke følger det op. Orlikowski ser at Suchman: ( ) implying that the constraining influence of a category system is always dominant (Orlikowski, 1995: p. 75). Winograd derimod koncentrer sig om det fremmende aspekt ved kategorisering. Ifølge Orlikowski ser Winograd således udelukkende på de fremmende aspekter ved kategorisering. Orlikowski finder at Winograd: ( ) implying that the constraining influence of a category system is limited to only a few circumstances (Orlikowski, 1995: p. 75). Grudin og Grinter understreger i deres artikel, at kategorisering er et kraftigt værktøj til at kontrollere social adfærd, og det er derfor vigtigt, at designere ikke ignorerer effekterne ved brugen af dette værktøj. Designeren skal være opmærksom på, at måden teknologi blive designet på, automatisk vil medføre en kategorisering, hvis ikke eksplicit så implicit. Fordelen ved den eksplicitte form for kategorisering er, at den er åben og modtagelig for kritik, hvorimod den 82

8.0 Analyse og diskussion implicitte kategorisering kan komme til at fungere som en skjult dagsorden og således medføre indre ugennemsigtige konflikter i organisationen. Kategorisering er ikke nødvendigvis negativt. Det skal forstås således, at når denne accepteres og anvendes, og grænserne for kategorisering bliver italesat, da vil det være muligt at påskønne det forskelligartede i organisationen, og der åbner sig mulighed for at benytte sig kategoriseringens muligheder (Grudin, 1995: p. 58). 8.3.3 Opsamling og pointe Efter at have fremstillet, analyseret og diskuteret, hvad der ligger i debattens overordnede aspekt at gøre det implicitte eksplicit, ønsker vi nu at samle op på afsnittet og gøre afsnittets pointe klar. Formålet med The Coordinator er at gøre de implicitte, men allerede eksisterende strukturer i al menneskelig kommunikation, eksplicitte. På denne måde sikres kommunikation mod breakdowns. Dette gøres ved at bygge et edb-system op om den implicitte struktur. Således har The Coordinator en immanent model ( dansen ), der gennem kategorisering udnytter den i forvejen eksisterende struktur i al menneskelig kommunikation. Winograd mener, at idet dansen er universel, da er The Coordinators immanente model fremmende for det sociale systems kommunikation og interaktion. Således koncentrer Winograd sig om andre konsekvenser ved implementeringen af edb-systemet end Suchman, f.eks. effektivitet i forhold til handling. Idet Winograd koncentrerer sig om det fremmende aspekt ved implementationen og sætter aspektet i forhold til effektivitet og produktivitet, da kan man sige, at Winograd tager ledelsens perspektiv i debatten 45. Suchman, tværtimod, mener at det ikke er muligt at opstille en universel model for menneskelig kommunikation, da et hvert socialt system har hver deres kategorisering og derved immanente model. Suchman ønsker at beskrive, hvad der sker, når en kategoriseringen bliver pålagt et socialt system og hvilke former for modstand, det sociale system vil gøre. Suchman fokuserer således på det hæmmende aspekt ved kategorisering, og idet hun ser på det hæmmende aspekt, fremgår det også, at Suchman deltager i debatten udfra slutbrugernes perspektiv. Interessen for Suchman 45 Dette aspekt kan man også se af Suchmans citat om Winograd, side 61. 83

8.0 Analyse og diskussion er således, de konsekvenser implementationen af et edb-system vil have for et socialt system, idet hun mener, at det sociale system (medarbejderne, slutbrugerne) ikke vil tilpasse sig sine omgivelser, men derimod til en vis grad yde modstand. Personerne bag Debattens omfang Immanente modeller Mål Genstandsfelt Enhver social Suchman Er både etnograf og designer Diskussion og bevidstlig-gørelse Konsekvenser ved kategorisering konstruktion sin egen specielle immanente model Er kun designer Effektivisering af Hvordan designer TC s immanente Winograd menneskelig interaktion man et effektivt edb-system? model er universiel Den tredje debattør Enten etnograf eller designer Deskriptiv versus preskriptiv Kortsigtet fald versus langsigtet stigning Kategorisering er hæmmende og fremmende Figur 13: Hele debatten Figuren illustrerer opsamlingen fra sidste hoveddel med de første tre informationsstrømme, samt informationsstrømmen fra dette afsnit, som omhandler immanente modeller. Det vil sige, den sidste del af debatten, som vi ønsker at fremstille, består af Suchmans selektionsforslag med udsagnet, enhver social konstruktion har sine egen specifikke immanente model, Winograds selektionsforslag, der handler om, at The Coordinators immanente model er universel for al menneskelig interaktion, og til sidst Orlikowskis selektionsforslag, der taler om kategorisering både kan være hæmmende og fremmende, og at den eneste måde det er muligt at bestemme hvilke aspekter, der er hæmmende og fremmende er, via en empirisk undersøgelse efter implementationen. 84

8.0 Analyse og diskussion Ved brug af Luhmanns begrebsapparat og Orlikowskis definition af kategorisering som todelt, mener vi, at et hvert socialt system har en specifik og unik immanent model, som enhver ydre kategorisering skal tage højde for. Gennem en empirisk undersøgelse, der skal foretages efter en implementering af edb-systemet, er det følgelig muligt at bestemme hvilke aspekter, der er henholdsvis fremmende og hæmmende for det sociale system, og først her er det muligt at tage stilling til kategoriseringens egentlige konsekvenser. 8.4 Afrunding og opsamling Gennem vores analyse af debatten har vi gennemgået forskellige aspekter. Disse aspekter strækker sig fra tilpasning til modstand, fra unikke til universelle immanente modeller samt kategorisering set udfra forskellige perspektiver. Formålet med hele analyseafsnittet har været at fokusere på kommunikationen i det sociale system, der udspiller sig i tidsskriftet CSCW. Med fokus på kommunikationen, mener vi at se på de informationsstrømme, og derved selektionsforslag, debatten er præget af og udfra dette komme med en opsamling på debatten som en helhed. Informationsstrømmene i kommunikationen i det sociale system har vi kategoriseret indenfor tre kasser 46 : 1. Personerne bag debatten 2. Debattens omfang (mål og genstandsfelt) 3. Immanente modeller Kasse 1 personerne bag debatten omhandler hvordan Suchman og Winograd selv ser på deres egen og hinandens faglighed. Suchman ser sig selv som både etnograf og designer, og Winograd ser sig selv som designer. Pointen med kasse 1 er at vise, hvor nuanceret disse fagligheder er, samt at hvis man ikke tager højde for disse nuancer, da er der stor risiko for at misfortolke deres budskaber. Dette sidste aspekt illustrerer vi ved brug af Grudin og Grinters kategorisering af Suchman og Winograd. 46 Se også figur 13, side 83. 85

8.0 Analyse og diskussion Kasse 2 debattens omfang er opdelt i de to informationsstrømme mål og genstandsfelt. Omdrejningspunktet for informationsstrømmen er at vise Suchmans og Winograds forskellighed i forhold til deres mål og genstandsfelt. Vi viser i afsnittet, at Winograds fokus er langt mere konkret end Suchmans, idet han taler direkte om, hvordan man designer et edb-system, hvis formål er at effektivisere menneskelig interaktion. Suchmans fokus er, modsat Winograds, meget abstrakt, da hun ønsker at igangsætte en debat med det formål at bevidstliggøre deltagerne i debatten omkring konsekvenser ved kategorisering. Pointen med afsnittet er at vise, hvor bred debatten er, samt på denne måde at illustrere hvordan tværfaglighed som sådanne spiller en stor betydning indenfor det datalogiske område. Tværfagligheden kommer til udtryk gennem bredden og inddragelsen af andre, ikke direkte datalogiske fagfelter. Eksempelvis er der her tale om Suchmans referencer til strukturalisten Michel Foucault og sociologen Harvey Sacks. Kasse 3 immanente modeller har sit fokus i forhold til modeller som sådanne. Pointen i afsnittet er, denne er tolket ved hjælp af Luhmanns begrebsapparat, at Suchman gennem sin beskrivelse af kategorisering siger, at enhver social konstruktion har sin egen unikke immanente model, hvorimod Winograd mener, at der findes nogle universelle strukturer (og dermed en universel model) for interaktion mellem mennesker. Vi benytter Orlikowskis karakteristik af begrebet kategorisering som indeholdende både et hæmmende og en fremmende aspekt for at vise, at det er vigtigt, at man finder en placering mellem Suchman og Winograds fremlægning af deres syn på modeller. Idet kategorisering både er fremmende og hæmmende på samme tid, er det vigtigt, at man som systemudvikler tager højde for dette. Hovedpointen i analyseafsnittet er således, at datalogi er et meget tværfagligt felt, og således er det vigtigt, at vi som datalogi studerende er åbne overfor andre fagfelter, da det har vist sig at kunne bidrage med interessante aspekter i forhold til datalogiske problemstillinger. Derudover har vi med The Coordinator vist, at alle edb-systemer indeholder en immanent model. Denne model kan enten være implicit eller eksplicit og tager altid sit udgangspunkt i fundamentet bag designet. Det er således op til designeren at være opmærksom på hvilken immanent model, der vil passe bedst til edb-systemet. Gennem Suchman og med Luhmanns systemteori i tankerne er der blevet fremlagt, at alle sociale konstruktioner (sociale systemer) har en unik immanent 86

8.0 Analyse og diskussion model for interaktionen. Pointen her er, at designet af et edb-system har betydning og konsekvenser i forhold til den sociale konstruktion (medarbejderne), der i sidste ende skal benytte systemet (slutbrugerne). Således bør enhver designer være bevidst om de konsekvenser, denne kan have på organisationen udfra den valgte immanente model, der er fundamentet for edb-systemet. 87

9.0 Vores erkendelse 9.0 Vores erkendelse Gennem projektet har projektgruppen søgt at opnå erkendelse i forhold til debatten, det vil mere konkret sige, at vi har sat som hovedformål at opnå en grundlæggende forståelse for diskussionen mellem Suchman og Winograd. Det andet mål, vi satte os i starten af projektet var at søge at bevidstliggøre os selv rent teoretisk og på denne måde blive bedre rustet til rent praktisk at tage stilling til datalogiske modeller. Projektgruppen mener at have fået et indblik i teoretisk datalogi og er kommet frem til, at der er tale om et meget bredt og tværfagligt felt, samt at datalogiske modeller er andet end modeller for, hvordan edb-maskiner er opbygget 47. I projektrapportens indledning opstiller vi under afsnittet formål og afgrænsning, følgende problemstilling, som vi ønskede at belyse: Hvilke aspekter, i en organisations kontekst, bør en systemudvikler være sig bevidst ved udvikling og implementering af et edb-system. I forhold til problemstillingen er projektgruppen nået frem til, at det er meget svært at opstille en række aspekter, som en systemudvikler skal være opmærksom på. Samt at disse aspekter eller retningslinier let bliver meget brede og meget abstrakte, idet man søger at tage alle relevante hensyn til menneskelig opførsel. Derfor vil vi henføre til Suchmans fire opstillede aspekter 48, der søger at være konkrete i forhold til, hvordan man bør analysere teknologi. Man bør se på teknologiens position i forhold til de præmisser og antagelser, designeren har taget for givet og således er med til at forme edb-systemets design. Man bør se på, hvordan og hvor meget disse præmisser og forudantagelser er indskrevet i edb-systemet. 47 Her henviser vi til Turingsmaskiner og lign. 48 Som vi også citerer tidligt i Analyseafsnittet side 63, bemærk at vi har selv oversat hendes aspekter i det nedenstående. 88

9.0 Vores erkendelse Man bør se på specifikke design metoder. Man bør se på, hvordan edb-systemet bliver brugt i praksis også i forhold til anvendelse, der kan resultere i effektivt redesign af edb-systemet. Ovenstående aspekter er meget abstrakte i deres udformning og er svære blot at gå ud og efterleve i praksis. Til hvert af aspekterne kan man starte en diskussion om, hvad der ligger i aspektet, samt hvordan man helt konkret skal tage hånd om problemstillingen i praksis. Denne diskussion ønsker vi ikke at tage op i projektrapporten, men det kunne være oplagt at arbejde videre herfra. Således har vi udfra debatten og gennem projektet erkendt at brugen af modeller, der bygger på kategorisering er et stærkt redskab i forhold til design af edb-systemer. Hvilket i vores øjne lægger et større ansvar på systemudvikleren, idet genstandsfeltet ikke længere kun er, hvad edb-systemet skal bruges til, men også hvor og hvordan det skal bruges. Et sidste aspekt, projektgruppen har erkendt gennem projektet, er at empiri er en vigtig del af datalogiens fagfelt. Dette er vi nået frem til i forhold til arbejdet med analysen, hvor vi blev opmærksomme på, at der var meget vi ikke vidste om den virkelige verdens brug af workflowsystemer, hvilket satte nogle grænser for, hvad vi kunne udtale os om og i hvilken sammenhæng. Derudover kan man tage vores brug af Niklas Luhmann op til overvejelse. Vi mener, at Luhmanns begreber har være godt som et redskab til at forstå debatten, og at brugen af Luhmann har være med til at holde fokus gennem projektet. Samtidig mener vi ikke, at Luhmann har kunnet bidrage med noget helt nyt og anderledes i forhold til debatten. Med dette mener vi, at valget af teoretiker godt kunne have faldet på en anden. Grunden til dette ser vi er vores manglende arbejde med en konkret empirisk undersøgelse. Havde vi haft en, da ville Luhmann måske komme mere til sin ret, og perspektivet i dette projekt ville have været mere interessant. Projektgruppen ønskede i starten af projektet at komme med et bidrag til debatten, men det har som sagt vist sig, at vi ikke har haft nok erfaring med genstandsfeltet til 89

9.0 Vores erkendelse at kunne gøre dette. Således vil vi opfordre læseren til, hvis denne ønsker at arbejde videre med problemstillingen, at starte hvor vi slap, nemlig med en empirisk undersøgelse af brugen af workflowsystemer og derigennem arbejde sig frem til et bidrag til debatten. Projektgruppen har kort sagt kun gjort e del af arbejdet i forhold til at belyse debatten. 90

9.0 Vores erkendelse Til Slut Grænsen eksisterer kun som en anvisning til at overskride den ( ) (Niklas Luhmann, 1990) 91

10.0 Litteraturliste 10.0 Litteraturliste Agre, 1995: Agre, Philip E.: Accountability and Discipline: A Comment on Suchman and Winograd, Computer Supported Cooperative Work (CSCW), Vol. 3 No. 1, 1995, pp. 31-35 Andersen, 1986: Andersen, Niels Erik; Kensing, Finn; Lassen, Monika; Lundin, Jette; Mathiassen; Munk-Madsen, Andreas og Sørgaard, Pål: Professionel Systemudvikling Erfaringer, muligheder og handling, Teknisk Forlag A/S, København 1986 Andersen, 1996: Andersen (red.), Heine og Kaspersen (red.), Lars Bo: Kapitel 22 Niklas Luhmann, Introduktion klassisk og moderne samfundsteori pp. 367-380, Hans Reitzel Forlag, København 1996 Bannon, 1995: Bannon, Liam: Editorial, Commentaries and a Response in the Suchman-Winograd Debate, Computer Supported Cooperative Work (CSCW), Vol. 3 No. 1, 1995, pp. 29 Bogen, 1995: Bogen David: Do Winograd and Flores have Politics?, Computer Supported Cooperative Work (CSCW), Vol. 3 No. 1, 1995, pp. 79-83 Button, 1995: Button, Graham: What s Wrong with Speech-Act Theory, Computer Supported Cooperative Work (CSCW), Vol. 3 No. 1, 1995, pp. 39-42 Cederström, 1997: Cederström (red.), John: læring samtale organization Luhmann og skolen, Unge pædagoger, København 1993 Curtis, 1995: Curtis, Bill: Can Speech Acts Walk the Talk?, Computer Supported Cooperative Work (CSCW), Vol. 3 No. 1, 1995, pp. 61-64 92

10.0 Litteraturliste Flores, et al. 1988: Flores, Fernando; Graves, Michael; Hartfield, Brad og Winograd, Terry: Computer Systems and the design of Organizational Interaction, ACM Transactions on Office Information Systems, Vol. 6, No. 2, April 1988 pp. 153-172 Götke, 1997: Götke, Povl: Niklas Luhmann, Forlaget Anis, Viborg 1997 Grudin, 1995. Grudin, Jonathan og Grinter, Rebecca E.: Ethnography and Design, Computer Supported Cooperative Work (CSCW), Vol. 3 No. 1, 1995, pp. 55-59 Hammer, 1990: Hammer, Michael: Reengineering Work: Don t Automate, Obliterate, Haward Business Review, July-August, 1990 pp. 104-112 Harper, 1995: Harper, R. H. R.: Radicalism, Beliefs and Hidden Agendas, Computer Supported Cooperative Work (CSCW), Vol. 3 No. 1, 1995, pp. 43-46 Jacobsen, 1992: Jacobsen (red.), Jens Christian: Autopoiesis En introduction til Niklas Luhmanns verden af systemer, Forlaget politisk revy, København 1992 Jacobsen, 1995: Jacobsen (red.), Jens Christian: Autopoieses II, udvalgte tekster af Niklas Luhmann, Forlaget politisk revy, København 1995 King, 1995: King, John Leslie: SimLanguage, Computer Supported Cooperative Work (CSCW), Vol. 3 No. 1, 1995, pp. 51-54 Lübcke, 1996: Lübcke (red.), Poul: Vor tids filosofi Videnskab og sprog, Politikkens forlag, København 1982 Lund, 1994: Lund, Jørgen (chef.red): Den store danske encyklopædi, Danmarks Nationalleksikon, (bd. 1-12 A-marsk), København 1994 Lund, 1996: Lund, Jørn (red.): Den Store Danske Encyklopædi, Bind 6, Danmarks Nationalleksion A/S 1996, Haslev, 1996 93

10.0 Litteraturliste Lynch, 1995: Lynch, Michael: On Making Explicit, Computer Supported Cooperative Work (CSCW), Vol. 3 No. 1, 1995, pp. 65-68 Malone, 1995: Malone, Thomas W.: Commentary on Suchman Article and Winograd Response, Computer Supported Cooperative Work (CSCW), Vol. 3 No. 1, 1995, pp. 37-38 Marmolin, 1992: Marmolin, Hans; Sundblad, Yngve og Schmidt, Kjeld: Proceedings of the Fourth European Conference on Computer-Supported Cooperative Work 10-14 September, 1995, Stockholm, Sweden ECSCW 95, Kluwer Academic Publishers, Netherlands 1995. Michelis, 1993: Michelis, Giorgio De; Simone, Carla og Schmidt, Kjeld: Proceedings of the Third European Conference on Computer-Supported Cooperative Work 13-17 September 1993, Milan, Italy ECSCW 93, Kluwer Academic Publishers, Netherlands 1993 Michelis, 1995: Michelis, Giorgio De: Categories, Debates and Religion Wars, Computer Supported Cooperative Work (CSCW), Vol. 3 No. 1, 1995, pp. 69-72 Orlikowski, 1995: Orlikowski, Wanda J.: Categories: Concept, Content, and Context, Computer Supported Cooperative Work (CSCW), Vol. 3 No. 1, 1995, pp. 73-78 Randall, 1995: Randall, D. W.: A Comment on Lucy Suchman s do Categories Have Politics, Computer Supported Cooperative Work (CSCW), Vol. 3 No. 1, 1995, pp. 47-50 Rasmussen, 1997: Rasmussen, Jens: Socialisering og læring i det refleksive moderne, Unge pædagoger, København 1996 94

10.0 Litteraturliste Simonsen, 1992: Simonsen, Jesper: Computer Supported Cooperative Work en rapport fra 2 konferencer, Afdelingen for datalogi - Roskilde Universitetscenter, Roskilde 1992. Suchman, 1994: Suchman, Lucy: Do Categories Have Politics? The Language/Action Perspective Reconsidered, Computer Supported Cooperative Work (CSCW), Vol. 2 No. 3, 1994, pp. 177-190 Suchman, 1995: Suchman, Lucy: Speech Acts and Voices: Response to Winograd et al., Computer Supported Cooperative Work (CSCW), Vol. 3 No. 1, 1995, pp. 85-96 Thyssen, 1988: Thyssen, Ole: Autopoiesis Om Niklas Luhmanns Soziale Systeme, PARADIGMA 2. årgang nr. 4, september 1988 Thyssen, 1994: Thyssen, Ole: Kommunikation, kultur og etik, udgivet i skrifter fra institut for Anvendt Datalogi og Systemvidenskab 3, Handelshøjskolens forlag, 1994 pp. 47-60 Thyssen, 1997: Thyssen, Ole mfl.: Niklas Luhmann - Iagttagelse og paradoks Essays om aoutopoiesiske systemer, Gyldendals Forlag, København 1997 Winograd, 1986: Winograd, Terry og Flores, Fernando: Understanding Computers and Cognition A New Foundation for Design, Addison-Wesley Publishing Company, Inc., America 1986 Winograd, 1994: Winograd, Terry: Categories, Disciplines, and Social Coordination, Computer Supported Cooperative Work (CSCW), Vol. 2 No. 3, 1994, pp. 191-197 95

11.0 Appendiks A 11.0 Appendiks A 11.1 Kort om kommentartiklerne Philip E. Agre har skrevet Accountability and Discipline: A Comment on Suchman and Winograd. Agre finder ikke, at accounting systems har en politisk agenda, men at de derimod er med til at styrke en organisation. Agre mener ikke, at det er et problem at anvende talehandlingsteorien som model, men at denne debat grundlæggende skyldes, at både Winograd og Suchman fejler i analysen Winograd i forbindelse med talehandlingsteorien og Suchman i anvendelsen af sine sociologiske teorier, der endnu ikke er en del af datalogien. Med artiklen Commentary on Suchman Article and Winograd Response ønsker Thomas W. Malone at pointere, at designere har brug for, at lære kunsten at anvende kategorier godt, idet der ikke findes et kategoriseringssystem, der kan anvendes til alle. De kategoriseringssystemer, der anvendes, vil altid være åbne for fortolkning og rekonstruktion. Malone ser, at løsningen er at designe semistrukturerede systemer, da disse vil være anvendelige til at strukturere interaktioner. Disse semistrukturerede systemer er nyttige, da disse er modificerbare af brugerne. Graham Button ønsker at kommentere, om talehandlingsteorien er tilstrækkelig som målestok for menneskelig handling i artiklen What s Wrong with Speech-Act Theory og konkluderer, at talehandlingen er utilstrækkelig. Om det er forkasteligt at lave modeller på baggrund af talehandlingsteorien, er ikke hans mål, men derimod at klargøre talehandlingsteorien. R.H.R. Harper ønsker at komme med to kommentarer i artiklen Radicalism, Beliefs and Hidden Agendas. Den ene er Suchmans brug af etnometodologien og teoretikerne Sacks og Garfinkel. Den anden kommentar er, at Suchman har en skjult agenda, der går ud på personlig kritik af designerne bag The Coordinator (Winograd og Flores). 96

11.0 Appendiks A D.W. Randall giver kritik på Suchmans brug af sine kilder i artiklen A Comment on Lucy Suchman s Do Categories Have Politics?. Randall mener, at Suchman har fejlfortolket sine kilder Sacks og Foucault og derved anvender dem forkert. John Leslie King har valgt at kalde artiklen for SimLanguage 49, da han ser, at debatten er et sprogspil mellem Winograd og Suchman. King mener, at hvis debatten får lov til at køre i et stykke tid, da vil de nå til enighed. Debatten kommer af en gammel konflikt, som Platon taler om - problemet mellem det skrivende og det talte. Dette går ud på, at tale er transparent. Tale er direkte og naturligt i sin mening. Det skrevne er ikke transparent og er kun en svag repræsentation af det talte. Her mener King at man skal se The Coordinator, som det skrevne. Det er derfor Suchman ikke bryder sig om talehandling. Jonathan Grudin and Rebecca E. Grinter ser debatten som en dialog mellem etnografen (Suchman) og designeren (Winograd), som de skriver i artiklen Etnography and Design. Desuden mener de, at Winograd og Suchman uden andres indblanding vil nå til enighed. De kommer med kritik på etnografen og designerens arbejdsmetoder. Grudin og Grinter deler Suchmans uro for, at teknologi kan anvendes til at styrke og beskytte problematiske sociale strukturer, men de mener dog, at man også kan se, at teknologien kan være med til reducere hierarki og kan underminere miljøer, hvor kontrollerende systemer findes. Bill Curtis ser ikke, at kategoriseringen er politisk eller undertrykkende af en ledelse, men snarere at det er følgevirkning på datalogens arbejde. Dette skriver han i artiklen Can Speech Acts Walk the Talk?. Curtis ser, at The Coordinator leder til eksempelvis taylorisme. Løsningen indenfor ledelse har været deltagelse, og en løsning indenfor datalogien vil være deltagende design og derved, kan man opnå indsigt ved at være tættere på, hvor arbejdet skal udføres. Dette vil medføre, at teknologien kan udnyttes mere fordelagtigt og vil automatisk resultere i, at man ikke kun forandrer et etableret arbejdsmønster, men at man også omlægger autoritet og 49 SimLanguage er et spil som eksempelvis SimCity, og er et ordspil, idet King ser, at debatten er et spil om sprog. Pointen i eksempelvis med SimCity er, at man kan bygge sin egen by efter egne præferencer. King ser at Winograd ser sprogspillet for værende progressivt og Suchman ser tyranni. 97

11.0 Appendiks A indflydelse i organisationen. Dog ser Curtis, at ensidig brug af Participatory Design (design ved brug af bruger-deltagelse) vil hæmme udviklingen af det datalogiske fagfelt. Michael Lynch spørger, om der overhovedet er en kontrovers mellem Winograd og Suchman i artiklen On making explicit. Det er der, hvis man tager Suchmans vinkel, men fra Winograds position er der kun enighed, idet Winograd blot giver Suchman ret. Winograd prøver på at berolige hendes frygt, der grunder i misforståelse. Lynch konkluderer, at han er tilbøjelig til at tage Winograds ord for at The Coordinator er et værktøj og ikke andet, også selvom Winograd fejlagtigt formoder, at The Coordinator er en repræsentation af essentielle elementer indenfor kommunikationens handling. Giorgio De Michelis ser debatten, som en religions krig mellem de to fronter, der er skitseret af Winograd og Suchman, hvilket er hans hovedpointe i artiklen Debates and Religion Wars. De Michelis kritiserer begge og mener, at man bør tage begge fronter med i en diskussion om bedre systemudvikling. Wanda J. Orlikowski tager kategoriseringen op i sin artikel Categories: Concept, Content, and Context. Kategorisering er dualistisk, idet den både er constraining 50 og enabling 51. Winograd og Suchman tager deres fokus i de to forskellige aspekter, der er ved kategorisering. Suchmans fokus er constraining og glemmer de positive aspekter, der er ved kategorisering. Derimod ser Winograd, at kategorisering gør det muligt for mennesker at handle, men stiller sig ikke kritisk overfor de negative aspekter, der forekommer ved kategoriseringen. Orlikowski konkluderer undervejs, at alle kategoriseringer både er constraining og enabling, men det der gør forskellen, er indholdet af kategoriseringen, og hvordan man er kommet frem til indholdet i de forskellige kontekst. Det kan man kun komme frem til ved at arbejde empirisk. Det er derfor nødvendigt at undersøge både designet og dens anvendelse. Winograd fokuserer på designets indhold og kontekst, og Suchmans fokus er derimod anvendelsens indhold og kontekst. Hvis man tager højde for alle de forskellige 50 Hæmmende 51 Fremmende 98

11.0 Appendiks A aspekter: Constraining, enabling, content and context of design og content and context of use, så er man på rette vej. David Bogen tager talehandlingsteorien op i Do Winograd and Flores have Politics?. Bogen kommer med en kort forklaring på ideen med The Coordinator, og hvorfor Suchman kritiserer denne model. Bogen finder, at Winograds svar tyder på, at Winograd ikke er interesseret i sprog og menneskelig opførsel (der er grundlaget for talehandlingsteorien), men er mere interesseret i målet for anvendelsen og ikke midlet. Bogen konkluderer, at Winograd derfor anvender sin teori pragmatisk og ukritisk. 99

12.0 Abstract 12.0 Abstract The present report is dealing with a debate, taking place in the computer scientific journal, Computer Supported Cooperative Work. It talks about the consequences of implementing computer models in an organization through workflow systems. The purpose of the project behind the report has been to achieve a better understanding of the debate and to improve the participants theoretical understanding of the field. Hereby the participants aim at becoming better equipped for the evaluation of implementations of computer models. The participants have conducted an analysis of the scientists participating in the debate and of their position regarding immanent models. This has been done through use of concepts and perspectives envisioned by the system theorist Niklas Luhmann. The participants have reached the conclusion, that it is not possible to define aspects, which a system developer must consider, but they have realized that the use of categorizing models is a powerful tool with respect to the design and implementation of computer systems. Furthermore the participants have acknowledged that empirical research has an important place in the field of computer science. The participants came to this acknowledgement because they during the analysis of the debate did not have an empirical frame of reference regarding workflow systems. Naturally this limits the power and scope of the participants conclusions. 100