Vin&Ost gruppen Roskilde Universitets Center Datalogi 2. Modul, forår 1999 Vejleder: Jesper Simonsen

Vin&Ost gruppen Roskilde Universitets Center Datalogi 2. Modul, forår 1999 Vejleder: Jesper Simonsen

- Tak til Erling Vilmer Otto for hans kreativitet Vin&Ost gruppen består af: Casper Hovard Christine Berkmann Gärtner Ida Behrent Pernille Bjørn Vin&Ost gruppen Roskilde Universitets Center Datalogi 2. Modul, forår 1999 Vejleder: Jesper Simonsen

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse INDLEDENDE AFSNIT... 3 1.0 INDLEDNING... 4 1.1 Genstandsfelt... 4 1.2 Begrebsdefinitioner... 5 1.3 Genstandsfelt... 6 1.4 Formål og afgrænsning... 9 1.5 Perspektiv... 10 1.6 Afgrænsning af materiale... 10 1.7 Målgruppen... 10 1.8 Teori... 11 1.9 Empiri... 11 1.10 Læsevejledning... 11 2.0 METODE... 12 2.1 Indledning... 12 2.2 Læseteknik... 13 2.3 Kortlægning... 14 2.4 Niklas Luhmann... 15 2.5 Afrunding af metode... 17 KORTLÆGNING...19 3.0 INTRODUKTION TIL ARTIKLERNE... 20 3.1 Talehandlingsteorien... 20 3.2 Opbygningen af kortlægningen... 24 4.0 KORTLÆGNING AF LUCY SUCHMANS ARTIKEL... 25 4.1 Konklusion og pointe... 26 4.2 Winograd & Flores... 27 4.3 Kategorisering og disciplin... 29 4.4 Perspektiv på The Coordinator... 31 4.4 Pointe og retningslinier... 32 5.0 KORTLÆGNING AF TERRY WINOGRADS ARTIKEL... 34 5.1 Mennesket tilpasser sig systemet... 35 5.2 Modeller afhænger af teknologi... 35 5.3 Tilpasning... 35 5.4 Hvor, hvornår og hvordan... 37 5.5 Opsamling... 38 6.0 KOMMENTARARTIKLERNE... 39 6.1 Formål... 39 6.2 Relevans og kritik på kommentarartiklerne... 40 BEGREBSAPPARAT...41 1

Indholdsfortegnelse 7.0 NIKLAS LUHMANN... 42 7.1 System og omverden... 42 7.2 Skemadannelse... 44 7.3 Kompleksitet... 47 7.4 Systemer på systemer... 48 7.5 Interpenetration... 50 7.6 Kommunikation... 52 BEARBEJDNING & AFRUNDING... 57 8.0 ANALYSE OG DISKUSSION...58 8.1 Debatten og debattens aktører... 58 8.2 Fremstilling af debatten... 60 8.3 At gøre det implicitte eksplicit... 71 8.4 Afrunding og opsamling... 85 9.0 VORES ERKENDELSE... 88 TIL SLUT...91 10.0 LITTERATURLISTE... 92 11.0 APPENDIKS A... 96 11.1 Kort om kommentartiklerne... 96 12.0 ABSTRACT...100 2

1.0 Indledning Indledende afsnit The Effectiveness of the tool is not limited to its actual occasion of use. ( ) Even away from The Coordinator itself, they will begin to observe and act in ways that are consistent with the theory (Flores et al, 1988: p. 164) 3

1.0 Indledning 1.0 Indledning Følgende afsnit har til formål at optegne tankerne omkring projektet for læseren, således at læseren har et klart billede af såvel projektets, som projektrapportens, formål og afgrænsning. Hertil skal det nævnes at projektgruppen ikke betragter projektrapporten som det eneste produkt af dette forløb, men også fokuserer på den underliggende læreproces. Således består projektet af to dele: en læreproces og en projektrapport. Interessen for projektet tog sit udgangspunkt i projektgruppens ønske om at beskæftige sig med teoretisk datalogi og prøve at arbejde med en del af datalogien, som ikke har en så praktisk karakter, som et modul 1 projekt 1 byder. Projektgruppen, der består af personer med sideløbende faglige interesser indenfor kommunikation, sociologi og pædagogik, ønskede at beskæftige sig med en emnekreds, der udover at være datalogisk funderet også havde en mere humanistisk og sociologisk tilgang indenfor de nævnte fagdiscipliner. Det lykkedes projektgruppen at finde et emne, der kunne dække behovet for tværfaglighed, og således begyndte projektet at tage form. 1.1 Genstandsfelt Projektet er et modul 2 projekt på overbygningsfaget datalogi på RUC. Set i forhold til studieordningen 6 søger projektet at dække følgende aspekter af emnekredsene for et sådanne projekt: ( ) datamaskinen som teknologisk og filosofisk begreb ( ) erhverve sig et samlet overblik og en indsigt i de generelle principper, der ligger til grund for opbygningen af ( ) datamatbaserede værktøjer. ( ) opnå kendskab til grundlæggende teoretiske modeller for datamaskiner ( ) (studieordningen af 1. september 1996) I projektet vælger projektgruppen at se på datalogi udfra et teoretisk perspektiv, det vil sige at gruppen ikke går i dybden med en praktisk tilgang til emner som f.eks. en oversætter eller en fortolker. Gennem en teoretisk tilgang sigter projektgruppen på at 1 Et modul 1 projekt på datalogi har som krav, at det skal indeholde et mellemstort program, nærmere betegnet mindst 1200 liniers kode, og er således af praktisk karakter. 4

1.0 Indledning danne sig et billede af, systemudvikling af edb-systemer i organisationer. Det vil nærmere sige, hvilke overvejelser og generelle aspekter en datalog bør være sig bevidst under udvikling af edb-systemer til en organisation. Fokus er diskussionen om datalogiske modeller, principperne for dem og konsekvenserne ved indførelsen af dem. Projektgruppen har valgt at beskæftige sig med et konkret edb-baseret kommunikationssystem kaldet The Coordinator, hvis fundament er en datalogisk model, der er baseret på Searles talehandlingsteori 2. The Coordinator vil fremover blot blive betegnet som et edb-system og vil blive refereret til som The Coordinator. 1.2 Begrebsdefinitioner Projektet benytter flere forskellige begreber, hvor mange af dem vil blive præsenteret inden de tages i brug. Dog er der to undtagelser, som derfor vil blive præsenteret her. Begrebet datalogisk model er meget bredt og helt grundlæggende for projektet og kræver derfor en uddybning af, hvorledes det vil blive anvendt. En model er en abstraktion over en del af virkeligheden et givent genstandsfelt. En datalogiske model er en model, der anvendes som fundament i et datalogisk edb-system. Grundlaget for en datalogisk model kan være at finde i andre videnskaber såsom sociologi og filosofi. Et eksempel på dette er The Coordinator, som bygger på den datalogiske model dansen 3, der igen bygger på sprogfilosoffen Searles talehandlingsteori. Et andet eksempel på en datalogisk model, der er meget anderledes end dansen, er en Turingmaskine. Det vil sige den grundlæggende model for alle eksisterende computere anno 1999. Turingmaskinen vil ikke blive behandlet i projektet. Et andet begreb, dette projekt benytter, er begrebet workflowsystemer. Workflowsystemer betegner datalogiske systemer, hvis funktion består i at hjælpe til at strukturere arbejdsprocedurer i en organisation. 2 Senere i projektet vil Searles talehandlingsteori blive præsenteret, side 20 3 Der er en nærmere uddybning af dansen side 23 5

1.0 Indledning By workflow technology we understand any technology designed to (in some way) give order to or record the unfolding of work activity over time by, for example, providing tools and information to users at appropriate moments or enabling them to overview the work process they are part of or to design work processes for themselves or others or whatever. (Bowers et al., 1995, artikel læst i Marmolin, 1995: p. 51) Projektgruppen benytter Bowers definition af workflow technology, og således er workflowsystemers sigte at understøtte specifikke arbejdsprocedurer indenfor en organisation. Arbejdsprocedurer kan beskrives i modeller, der enten kan tage afsæt i en empirisk undersøgelse af en organisation eller i et udefra kommende ønske om, hvordan strukturen i en organisation bør være. Dog er det vigtigt at pointere at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse melle de to. Faktisk kan der allerede I den empiriske undersøgelse opstå uoverensstemmelser 4. Projektgruppen er interesseret i at arbejde med datalogiske modeller, der ligger til grund for workflowsystemer. Det vil sige modeller, der har det formål at understøtte menneskelig adfærd i sociale systemer indenfor en erhvervsmæssig organisation. 1.3 Genstandsfelt Projektgruppen ønsker at se på diskussionen omkring principperne bag The Coordinator, som disse er beskrevet i tidsskriftet Computer Supported Cooperative Work (CSCW), og de konsekvenser en implementering af et sådant edb-system kan få. The Coordiantor er udviklet til at tage hånd om og styrke kommunikationen i en organisation. Tidsskriftet CSCW dækker et meget omfangsrigt emneområde. Tidsskriftet beskriver i sit formål, at det skal forsyne et tværfagligt forum med debat og idéer omhandlende teoretiske, praktiske, tekniske og sociale emner indenfor CSCW. Tidsskriftet er opstået som en følge af en voksende interesse for design, implementation og brug af tekniske systemer, der understøtter mennesker i deres samarbejde. Tidsskriftet henvender sig således til en bred vifte af discipliner og herunder de fagfelter, der har 4 Modstrid indenfor empiriske undersøgelser er ikke dette projektets interesse og således vil vi ikke komme nærmere ind på dette. 6

1.0 Indledning gruppens interesser. Det er derfor faldet gruppens medlemmer naturligt at følge debatten omhandlende The Coordinator i dette forum. Projektet begyndte meget bredt, som følgende model gerne skulle give indtryk af. Workflow modeller generelt CSCW artikler debat om TC Winograd & Flores bog om TC The Coordinator (TC) edb-system Figur 1: Projektets mulige genstandsfelt Figuren skal give et indblik i projektets genstandsfelts bredde og illustrere den diskussion, som projektgruppen har været igennem for at nå frem til projektets kerne, nemlig debatten om principperne bag The Coordinator. Figuren skal forstås således, at den inderste cirkel består af det konkrete edb-system, der er udviklet og implementeret på baggrund af Winograd & Flores bog Understanding Computers and Cognition (Winograd, 1986). Den næste cirkel symboliserer selve Winograd og Flores bog, hvori de beskriver The Coordinator og de tanker, der er gjort bag designet af dette edb-system. Den tredje cirkel angiver debatten i tidsskriftet CSCW, der er udsprunget på en europæiske konference, der omhandler Computer Supported Cooperative Work, afholdt i september 1993 i Milano i Italien ECSCW 93 5 (Michelis, 1993) nogle år efter, at The Coordinator først blev implementeret. Debatten omhandler principperne bag modeller til udvikling af workflowsystemer og konsekvenser ved brugen af dem, og refererer til The Coordinator som det gennemgående eksempel. Den yderste cirkel er workflowsystemer generelt. Det vil sige, at debatten ikke 5 The Third European Conference on Computer-Supported Cooperative Work 13-17 September 1993, Milan, Italy. Fremover i projektrapporten vil konference blive henvist til som ECSCW 93. 7

1.0 Indledning længere handler om The Coordinator, men om hvilke problemer kan der være ved udviklingen af workflowsystemer, og hvordan kan en datalog håndtere disse problemer. Efter en livlig diskussion valgte projektgruppen at fokusere på debatten i tidsskriftet CSCW. Det vil sige, at projektet tager sit udgangspunkt i den næst yderste cirkel på modellen (den optegnede), og således er fokus for projektet principperne bag modeller til udvikling af workflowsystemer, samt konsekvensen ved brugen af disse, udfra The Coordinator. Idéen til projektet er, at projektgruppen skal sætte sig ind i denne debat og få kortlagt de forskellige linier og modpoler for derefter at forholde sig til debatten. Det interessante ved debatten om The Coordinator er for gruppen at se, hvordan et edb-system underbygger og muliggør kommunikationen mellem medarbejdere gennem en menneske-maskine-menneske relation 6. Det vil sige den relation mellem mennesker, der baserer sig på et edb-system som et medie for kommunikationen. Hertil skal det nævnes, at The Coordinator er et slags postsystem (email system), der koordinerer beskeder og handlinger mellem mennesker. Det kan muligvis være svært at forstå, hvorfor et edb-system fra 1984 har projektgruppens interesse. Interessen skal dog ses i lyset af, at The Coordinator er et kommercielt produkt, der i 1991 blev brugt af mere end 100.000 brugere og som sandsynligvis stadig bliver brugt i mange organisationer (Simonsen, 1992: p. 4). Det skal dog påpeges, at The Coordinator havde en større indflydelse på udviklingen edbsystemer og workflowsystemer før debatten opstod i 1993, end den har i dag anno 1999. Diskussionen er dog stadig aktuel i dag, da det stadig er de færreste systemudviklere, der gør sig deres indflydelse på en organisationskultur klar, inden de udvikler et edb-system til at koordinere en organisations sociale adfærd. Endvidere er det interessante ved The Coordinator eksemplificeringen af det principielle i at tage en model og påtvinge en gruppe mennesker at anvende den. 6 Vi vil henfører til forsideillustrationen, der viser menneske-maskin-menneske kommunikation. 8

1.0 Indledning 1.4 Formål og afgrænsning Projektgruppen har to formål, som denne søger opfyldt gennem projektarbejdet. Det første formål er at få en grundlæggende forståelse for den debat, der udspiller sig i det datalogiske tidsskrift CSCW (vol. 2 no. 3) 1994 og (vol. 3 no. 1) 1995. Aktørerne i debatten består af i alt 16 forskere 7, heriblandt Lucy Suchman og Terry Winograd. Debatten omhandler, som før nævnt principper og konsekvenser ved brug af workflowsystemer baseret på en model (Searles talehandlingsteori). Debattens gennemgående eksempel er The Coordinator. I arbejdet med at få en forståelse af debatten vil projektgruppen opfatte Lucy Suchman og Terry Winograd som primær debattører og debattens andre debattører, der kommenterer Suchman og Winograds indlæg, som sekundære. Med en forståelse af debatten og den læringsproces projektgruppen forventer at gennemgå under projektforløbet, er det projektgruppens andet formål at bevidstgøre sig teoretisk og således blive bedre rustet til, rent praktisk, at tage stilling til udvikling af datalogiske modeller. Projektgruppen ønsker at varetage systemudvikling som fags interesse, idet gruppen ønsker at nuancere datalogiens perspektiv på dets fagfelt. Det vil sige, at projektgruppens ærinde er at belyse følgende problemstilling: Hvilke aspekter i en organisations kontekst bør en systemudvikler være sig bevidst ved udvikling og implementation af et edb-system? Projektgruppen har valgt ikke at arbejde udfra en konkret problemformulering, da projektet ikke har til formål at finde svar på et bestemt spørgsmål, men at opnå erkendelse indenfor genstandsfeltet. Til brug i selve projektforløbet fungerer vores formål som rettesnor. Således skal læseren ikke forvente at finde direkte besvarelser på problemstillingen, men i stedet betragte den som en præcisering af det genstandsfelt projektgruppen søger at afdække. 7 Aktørerne er: Lucy Suchman, Terry Winograd, Liam Bannon, Philip E. Agre, Thomas W. Malone, Graham Button, R.H.R. Harper, D.W. Randall, John Leslie King, Jonathan Grudin & Rebecca E, Grinter, Bill Curtis, Michael Lynch, Giorgio De Michelis, Wanda J. Orlikowski og David Bogen. 9

1.0 Indledning 1.5 Perspektiv Projektet vil gennem fortolkning og analyse belyse debatten gennem brug af systemteoretikeren Niklas Luhmanns perspektiv og begreber. Projektgruppen fandt interesse for Luhmann som projektets bagvedliggende teori grundet flere aspekter, såsom interesse for en sociologiske teoretiker og brugen af en sådan i en datalogisk sammenhæng, men også grundet den kobling som gruppen ser mellem The Coordinator og Luhmanns systemteori. Koblingen består i at Luhmanns systemteori blandt andet omhandler kommunikation mellem mennesker, og vi regner med at den vil være god til at belyse menneskemaskine-menneske relationen. Projektgruppen er dog bevidst om, at mange andre teoretikere, som eksempelvis Jürgen Habermas, der også beskriver kommunikationen mellem mennesker kunne anvendes, og valget af Luhmann bunder således primært i gruppens interesse for at beskæftige sig med denne teoretiker. For nærmere uddybning af projektets brug af Luhmann henvises der til metodeafsnittet 8. 1.6 Afgrænsning af materiale For at afgrænse projektet har projektgruppen valgt at fokusere på to af artiklerne. Således er Lucy Suchmans artikel Do Categories have Politics? (Suchman, 1994), og Terry Winograds artikel Categories, Discipline and Coordination (Winograd, 1994) blevet projektets fokus. De andre artikler fra tidsskriftet CSCW, som kommenterer Suchman og Winograd, betegnes som sekundære i forhold til projektet, men de vil blive benyttet til at belyse debatten, som primært er givet ved de to førnævnte artikler. Vi vil i større omfang inddrage artiklen af Fernando Flores, Michael Graves, Brad Hartfield, og Terry Winograd: Computer Systems and the design of Organizational Interaction (Flores et al. 1988), der gennemgår The Coordinators baggrund og mål. 1.7 Målgruppen Som målgruppe forestiller projektgruppen sig systemudviklere, med interesse for workflowmodeller, samt vejledere på en datalogisk uddannelsesinstitution. Valget af 8 Se side 12 for metodeafsnittet. For nærmere uddybning af Niklas Luhmanns systemteori, henvises til Luhmannafsnittet side 42. 10

1.0 Indledning målgruppe er taget udfra et ønske om på den ene side at formidle debatten på en forståelig måde, og på den anden side samtidigt at have lov til at stille krav til læseren. 1.8 Teori Projektets teori består af de nævnte artikler fra tidsskriftet CSCW vol. 2, 1994 og vol. 3, 1995 og dansk litteratur omhandlende Niklas Luhmanns systemteori. Endvidere vil projektgruppen betegne bogen Understanding Computers and Cognition skrevet af Winograd og Flores i 1986 som relevant teori, da det er i denne bog, de fremlægger den teori, der ligger til grund for udviklingen af The Coordinator, samt den nævnte artikel skrevet af Flores et al.. 1.9 Empiri Begrebet empiri er en betegnelse for det som angår erfaringen, det vil sige erfaringslære og arbejder således med to hovedhypoteser. Den ene hypotese går ud på at alle meningsfulde begreber man besidder, og er afledt af sanseerfaring, og den anden handler om, at al viden er erfaringsbaseret (Lund, 1996). Udfra denne beskrivelse af empiri vil man umiddelbart sige, at dette projekt intet empiri havde og således var et udelukkende teoretisk projekt. Projektgruppen har dog valgt at betegne artiklerne fra tidsskriftet CSCW som projektets empiri. Således vil projektgruppen behandle artiklerne, som var de interviews, gruppen havde foretaget, det vil sige, at projektgruppen vil arbejde på teksternes præmisser. Projektets empiriske arbejde vil således bestå af projektgruppens erfaring med læsning, kortlægning og analyse af artiklerne for at komme frem til en forståelse af de aspekter, artiklerne danner og sætte disse aspekter i forhold til udvalgte begreber fra Luhmanns systemteori. 1.10 Læsevejledning Dette afsnit har til formål at give læseren en kort beskrivelse af projektrapportens opbygning og de overvejelser, der ligger til grund for den. Efter indledningen kommer et metodeafsnit, der kort vil gennemgå de teknikker, der anvendes i projektet. Herefter følger en kortlægning af genstandsfeltet. Kortlægningen har til formål at indføre læseren i debatten inden en videre bearbejdning af denne, rækkefølgen er Suchman, Winograd og til sidst kommentarartiklerne. Efter kortlægningen følger et afsnit, der gennemgår de dele af Luhmanns systemteori, som er 11

2.0 Metode relevant for projektet. Afsnittet Analyse og diskussion er placeret herefter, da den bygger på den præsenterede debat set i lyset af de begreber, der er anvendt i Luhmanns systemteori. Endelig afsluttes Analyse og diskussionsafsnittet med et afsnit, der i grove træk opsummerer de aspekter, der er præsenteret i afsnittet. Så læseren derigennem får et overblik over afsnittets indhold og konklussion. Afrundingsvis kommer et afsnit, der har til formål at beskrive den erkendelse projektgruppen mener at have opnået gennem arbejdet med projektet, og hvilke aspekter projektgruppen mener, at man som læser kunne arbejde videre med såfremt det har interesse. Dette afsnit er benævnt vores erkendelse. 2.0 Metode Dette afsnit har til formål at præsentere og give en beskrivelse af de metoder, der løbende bliver anvendt i projektet. Det er dog vigtigt at pointere at projektet ikke er et metodeprojekt og således har metoden ikke en essentiel rolle i forhold til projektet. Omdrejningspunktet for projektet er som tidligere nævnt en debat, der er baseret på en mængde af artikler. Hensigten er derfor at få en forståelse af debatten for senere hen at kunne bearbejde den. Det er derfor naturligt, at læsningen og forståelsen af artiklerne er en præmis for at få denne indsigt i debatten. Der vil i projektet blive anvendt tre teknikker: en læseteknik, en kortlægningsteknik og Niklas Luhmanns systemteori. De tre teknikker skal ses som de værktøjer, projektgruppen gør brug af under projektet. 2.1 Indledning Det er vigtigt at pointere at de nævnte teknikker, på nær Niklas Luhmanns systemteori, ikke har et egentligt teoretisk fundament, men udspringer som en følge af gruppemedlemmernes tidligere erfaringer med lignende teorier indenfor fagområderne humaniora og socialvidenskab. Teknikkerne er udviklet af projektgruppens medlemmer udfra et ønske om at have et fælles arbejdsgrundlag i behandlingen af artiklerne og følgeligt et fælles udgangspunkt for diskussioner af artiklernes indhold, og hvorledes de skal forstås. Således har projektgruppen valgt at gøre brug af en læseteknik, der går ud på, at teksten skal lede, hvilket har gjort valget af de andre teknikker lettere. Kortlægningsteknikken ligger som en fornuftig forlængelse af læseteknikken, da den muliggør en strukturering af den ellers ikke så 12

2.0 Metode strukturerede læsning. Kortlægningen vil i projektet blive anvendt fleksibelt og er derfor ikke hæmmende for læseteknikken. Det vil sige, at kortlægningen er med til at strukturere de læste artikler således, at de kan bruges i den efterfølgende analyse. Efter at have tilegnet en forståelse af artiklerne hver for sig, vil en senere analyse af debatten være relevant. Til selve analysen af debatten har projektgruppen valgt at anvende Niklas Luhmanns begreber, og sidst i afsnittet forklares brugen af Luhmann som metode. 2.2 Læseteknik Formålet med læseteknikken er at have et åbent sind ved læsningen af artiklerne således, at artiklerne selv viser, hvilke aspekter der er interessante. Læseteknikken går ud på at lade teksten lede, og det er denne teknik, der anvendes under selve læsningen af de forskellige artikler. Ved hjælp af denne læseteknik er det muligt at give artiklerne mere frihed, end hvis teksten bliver læst med en forudbestemt holdning eller en hypotese. Da projektgruppen ikke arbejder udfra en hypotese, har det at give teksten frihed en stor betydning for læsningen af artiklerne. Således får teksterne mulighed for at lede og påvirke projektgruppen, og eftersom teksterne ikke kun skal anvendes som bevismateriale for en hypotese, kan teksten i stedet fungere som en inspirationskilde for projektet. 2.2.1 Konsekvenser ved at anvende læseteknikken At lade teksten lede har sine konsekvenser. Det at læse teksterne på deres egne præmisser giver den fordel, at de kan lede ud til nye og interessante emner. Derved er man som læser åben overfor det, teksten præsenterer, og således er teksten med til at udvide læserens horisont, i stedet for at denne er er fokuseret på hypotesen, der ved hjælp af teksten enten skal af- eller bekræftes. Det er dog ikke problemfrit at lade teksten lede, idet teksten læses uden et direkte mål, vanskeliggøres læsningen, da et mål er med til at strukturer tekstens indhold i læserens bevidsthed. At læse teksten på dens præmisser kan betyde, at der kan opstå et væld af muligheder, og at dette ofte kan føre til at projektets mål bliver fokuseret. Dette kan derfor resultere i, at et usammenhængende projekt kan opstå. Det er målet, at undgå dette ved brug af den senere kortlægning. 13

2.0 Metode 2.3 Kortlægning Strukturen og opbygningen af Suchman og Winograds artikler er meget forskellige, og dette har bevirket, at det har været vanskeligt at få en forståelse af debatten. Som følge deraf valgte projektgruppen at anvende en teknik til, at få et bedre overblik over de to artikler kaldet kortlægning 9. Formålet med kortlægning er, udover at hjælpe til at give en forståelse af artiklernes indhold, at strukturere hovedartiklerne således, at det er muligt at analysere dem i forhold til hinanden. Kortlægningen gør det endvidere muligt at tegne et såkaldt landkort over artiklernes indhold. Ved hjælp af dette landkort kan der opstilles en fælles struktur for de to afsnit, der omhandler Winograd og Suchmans artikler. Denne kortlægningsteknik er inspireret af andre fagdiscipliner som eksempelvis litteraturen. Metoden kortlægning kan sammenlignes med den litterære diskursanalyse, der går ud på at isolere de forskellige udsagn, der er i teksten, hvilket gør det muligt at kortlægge tekstens landskab af meninger og udsagn. Således kan man få tekstens helhed frem. Ved at trække forskellige aspekter frem i artiklerne, kortlægges artiklens landskab af indhold, og derved opnås en mindre grad af subjektivitet. Eftersom denne form for kortlægning ikke er funderet i en faglig disciplin, som tidligere nævnt, har projektgruppen valgt at opstille to kriterier for at kunne afgøre, om formålet med kortlægningen er nået. Kortlægningens primære mål er, at projektgruppens medlemmer erhverver sig ens forståelse af artiklernes indhold. Forståelsen skal ligge til grund for en senere analyse og diskussion af genstandsfeltet. Det andet kriterier er, at kortlægningen skal hjælpe læseren med at få en forståelse for debatten. 2.3.1 Anvendelse af kortlægning i projektet Kortlægningen har to fordele. Den ene er, at udformningen af kortlægningen leder frem til en diskussion af artiklernes indhold, hvilket er vigtig for processen, og den anden er selve optegningen af kortlægningen. Diskussionen af artiklerne har betydet, at projektgruppen efter en gennemlæsning har gennemgået artiklerne systematisk og diskuteret enkelte afsnit grundigt, hvilket har været nødvendigt for at gruppen kunne 9 Her skal man ikke forveksle kortlægning med det begreb, der anvendes i Professionel Systemudvikling erfaringer, muligheder og handlinger Andersen og m.fl.(1986). 14

2.0 Metode finde og bringe de vigtigste aspekter frem i lyset. Idet disse aspekter er fundet, er det muligt at tegne debatten op, hvilket gøres fysisk. Resultatet er de to figurer, der er i begyndelsen af afsnittene om kortlægning af de to artikler. Det at kortlægningen er opdelt i to dele, får den betydning, at projektgruppen får diskuteret sig frem til en fælles forståelse, som derefter bliver forankret i en fysisk tegning. 2.3.2 Konsekvenser ved at anvende kortlægning Kortlægningsmetoden har umiddelbart to positive konsekvenser. Den ene er, at den har hjulpet til at overskue artiklernes indhold og derved give en forståelse af debattens områder. Den anden har en mere udadvendt funktion, idet projektgruppen håber at den struktur, der anvendes ved kortlægningen, er med til at give læseren et overblik over artiklerne. Der er dog også negative konsekvenser, som man bør være opmærksom på, især fordi disse har stor betydning for den videre analyse og fortolkning. Kortlægningen har medført, at projektgruppen har været selektive omkring eksempelvis, hvad der ses som vigtige aspekter. Trods ønsket om at give læseren et indblik i debatten, vil det betyde, at læseren vil få sin viden fra projektgruppens perspektiv, og projektgruppens selektion har været med til at farve artiklen. Dette skal ikke ses som en negativ konsekvens, men mere som en konsekvens, der ikke kan undgås på grund af projektgruppens subjektivitet. Det er ikke muligt at læse en tekst og gengive den objektivt, hvilket heller ikke er hensigten. Til dette formål har projektgruppen i stedet valgt at inddrage de artikler, der kommenterer Winograd og Suchman, da forfatterne til disse artikler har fortolket de to artikler på anden vis, end projektgruppen har. 2.4 Niklas Luhmann Det er vores hensigt at analysere artiklerne af Winograd og Suchman, og her ønsker projektgruppen at anvende Luhmann og hans begreber. Dette afsnits formål er ikke at redegøre for Luhmann, da dette vil komme senere i projektet i afsnittet, der omhandler Luhmann, hvis formål er at redegøre for Luhmanns systemteori og give læseren en introduktion til de begreber, der vil blive anvendt i projektet. Dette afsnit vil blot præcisere brugen af Luhmann som metode i projektet. 15

2.0 Metode 2.4.1 Anvendelse af Luhmann Projektgruppen ønsker at anvende Luhmanns systemteori ved at anvende hans begreber til at eksemplificere de aspekter, der bliver præsenteret i artiklerne. Formålet er, at både gruppen, men også læseren, får en bedre indsigt i debattens indhold. Indsigten i debatten er meget vigtigt for dette projekt, da det er den, der skal føre til en ny erkendelse, og dermed til det bidrag gruppen ønsker, dette projekt skal være. Først ønsker gruppen at få indarbejdet et samlet begrebsapparat, der kan benyttes til at beskrive de processer, de to hovedartikler fremstiller. Måden dette foregår på, er ved at læse forskellige tekster om Luhmanns systemteori og foretage en udvælgelses af begreber med henblik på debatten. Således udvælges begreberne udfra en tanke om, hvilke aspekter der fremgår i artiklerne og kunne være interessante i forhold til en større forståelse af artiklernes indhold, samt i forhold til at få et nyt perspektiv på debatten. Helt overordnet kan man sige, at følgende spørgsmål hele tiden er implicitte i brugen af Luhmann i analysen, dog uden at stille spørgsmålene eksplicit til teksterne. Hvordan kan man gennem brug Luhmanns systemteori forholde sig til debatten? Hvordan kan Luhmann anvendes til at forstå de forskellige argumenter? Hvad kan Luhmanns systemteori bidrage med i forhold til et nyt perspektiv? Således er ovenstående spørgsmål styrende for brugen af Niklas Luhmanns begrebsapparat og vil være implicit at finde gennem analysen. 2.4.2 Konsekvenser ved brug af Luhmann Ved at anvende Niklas Luhmanns systemteori i analysen af debatten sikres det, at projektgruppen benytter et ensartet begrebsapparat. Netop dette aspekt er meget vigtigt for projektet, idet projektgruppen består af personer med meget forskellige faglige baggrunde og således let kunne misforstå hinandens hensigter med de forskellige udsagn i en diskussion. En indføring af et samlet begrebsapparat vil være med til at sikre frugtbare og faglige diskussioner med debatten som genstandsfelt. 16

2.0 Metode Ved hjælp af Luhmanns begrebsapparat kan man nu sikre, at diskussionen ikke vil omhandle gruppens faglige forskelligheder. Luhmanns begreber er derved med til at reducere, at fortolkningen af debatten kunne ende som en skyttegravskrig eller blive gennemsyret af gruppens subjektivitet. Skyttegravskrigen kunne have sit fundament i gruppens forskellige tolkninger og sympati for artiklernes debatører, og subjektiviteten sit fundament i gruppens personlige forskelligartede holdninger i forhold til debattens emne. Projektgruppens valg af Niklas Luhmann kan dog medføre, at det viser sig, at det valgte begrebsapparat ikke er hensigtsmæssigt at benytte til at belyse debattens kerne, da vil projektet blive uinteressant. Endvidere kan brugen af Luhmann betyde, at der bliver overforkuseret på de aspekter ved diskussionen, som Luhmanns systemteori kan benyttes på. Derved er der risiko for at andre vigtige aspekter, som har betydning for udfaldet af analysen, kan blive overset. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at gennemgangen af artiklerne skal foregå uden inddragelse af Luhmann. Sidst I projektet vil vi tage vores brug af Niklas Luhmann op til en evaluering. 2.5 Afrunding af metode Det er ikke uproblematisk for projektgruppen at anvende de nævnte metoder. Dette kan fornemmes i forhold til valget af læseteknik. Brugen af denne teknik kan kun lade sig gøre, hvis det enkelte gruppemedlem samtidigt er opmærksom på, at denne er subjektiv. I den sammenhæng har projektgruppen inden projektets start haft implicitte antagelser, der er med til at farve læsningen. Projektgruppen har forsøgt, at være meget eksplicit i forhold til disse antagelser for at mindske deres indflydelse på udfaldet af diskussioner o.lign. Det har blandt andet gjort sig til kende ved en fokusering på at forholde sig til disse antagelser ved gennemgangen og analysen af artiklerne. Men det er dog vigtigt at pointere, at det aldrig er helt muligt at fjerne sine grundlæggende antagelser om et specifikt emne. Derved øges projektgruppens subjektivitet i forhold til artiklerne. Disse antagelser betyder ikke, at det er umuligt at lade teksten lede, men at man blot skal være opmærksom på både læserens og forfatterens subjektivitet. 17

2.0 Metode Ved hjælp af kortlægningen håber projektgruppen at opnå en mindre grad af subjektivitet ved at trække forskellige aspekter frem. Dog er det paradoksalt, at man ved kortlægning, fremhæver visse aspekter frem for andre, idet dette er i modstrid til læseteknikken. Dog giver disse to metoder en samlet helhed, idet det først forsøges at minimere subjektiviteten og dernæst forsøges at tage højde for subjektiviteten. Derved bliver projektgruppens subjektivitet stillet så eksplicit som muligt, for læseren. Derved mener projektgruppen, at læseren har de optimale forudsætninger for, at kunne danne sin egen mening og forståelse af diskussionen. Endvidere fremkommer der et problem ved at formidle indviklede tekster, hvis formål er at formidle en kompleks diskussion. Idet projektgruppen påtager sig rollen som formidler af diskussionen, påtager den sig også rollen som udvælger af de aspekter, som denne finder interessant. Derved påtages rollen som altvidende orakel. Men på grund af den føromtalte grad af kompleksitet og subjektivitet kan det være svært at opstille et klart og retfærdigt billede af diskussionen. Ved at benytte Luhmanns systemteori som et fælles begrebsapparat vil projektet få et nyt perspektiv og risikoen for, at projektet ender som en tom fremstilling af debatten med en senere polarisering i forhold til én af parterne mindskes. Hvis der ikke blot tages side mellem artiklernes synspunkter, men at debatten tages alvorligt som en faglig diskussion med henblik på at komme frem til ny erkendelse omkring problemstillingen, da vil projektets diskussion være langt mere konstruktiv, end hvis det omvendte var tilfældet. 18