Side 1 af 5 25. januar 2008. Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark



Relaterede dokumenter
Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)

Høringssvar fra LA21-biodiversitetsgruppen vedr. udkast til plejeplan for Bagsværd Sø og Lyngby Sø med omgivelser

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Vej- og Parkafdelingen har modtaget 8 tilkendegivelser til forslag til plejeplan.

Stråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

Plejeplan for G/F Spodsbjerg Longelse fællesarealer

Nyhedsbrev. Marts 2014 ÆRTEBJERGHAVE BØRNECENTER

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Juelsberg Slotspark. Fredningsforslag i Nyborg kommune. Udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening,

NOTAT. Korrespondance mellem Kalundborg Kommune og Naturstyrelsen vedr. efterbehandling af råstofgrave til natur

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Plejeplan for Lille Norge syd

Naturbeskyttelseslovens 3

Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Vejen Kommune.

Indledning Fredningssagen er rejst af Danmarks Naturfredningsforening den 1. december 2011.

Afgørelse i sagen om opfyldning med byggeaffald og jord i mose og indenfor åbeskyttelseslinje i Syddjurs Kommune

BYFOs bidrag til en ny arkitekturpolitik

Naturpleje i Natura 2000

Drift af grønne områder ved institutioner

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Referat generalforsamling Gug plejehjem. Der var 30 personer og 21 parceller repræsenteret ved årets generalforsamling.

Side 1 af 5 3. august Referat af fællesmøde i Lokal Agenda 21 i Gladsaxe mandag 2. august 2010

Notat om belægningstyper på Fodsporet

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Analyse af 3 strandsump

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-bjørneklo. Syddjurs Kommune

Du har arbejdet for dine penge. Nu skal de arbejde for dig. - Drop opsparingen og investér i stedet pengene.

Pleje og beplantningsplan for Hyldespjældet.

Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

LOKALPLAN NR. 15 FOR OMRÅDE TIL UDENDØRS FRITIDSAKTIVITET I LANGØ, DEL AF OFFENTLIG OMRÅDE

Høringssvar til Forslag til Naturplan 2010 fra biodiversitetsgruppen under foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Allé mellem Vester Tostrup og Møldrup

Projektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Tilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj tlf:

Plejeplan for det fredede område Borrebakken, Brede Bakke og Troldehøj

Høringssvar vedr. Københavns Kommunes Agenda 21-plan

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk

Sammenhængende Børnepolitik

Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Dokumentnr. Lokalisering af park/naturområde:

Elementbeskrivelser - Beplantning

Troldbjergskoven. Skoven set fra Gåsebjerg. Foto CC. Carsten Clausen og Hans Guldager Christiansen

Formandsberetning 2012

FÆLLES GÅRDANLÆG. I samarbejde med beboere og ejere kan Grønne Gårde indrette fælles gårdanlæg til ophold og leg.

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)

ARBEJDSTEKNIK. God instruktion og oplæring APV ARBEJDETSTEKNIK

Friluftsliv i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 19. januar, Ringsted kommune

I hovedforløbet skal eleverne som Skov- og naturtekniker opnå disse kompetencer, jf. bilag 7 Skov- og naturtekniker

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Indsigelser og bemærkninger

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.).

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Beboerrepræsentanternes Beretning 2015

Arbejdets tilrettelæggelse

Giv naturen en hånd - Danmarks Fredede områder

TELEFON TELEFAX HJEMMESIDE: SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN

Lokalplan nr. 77. for et sommerhusområde ved Brøndalstien. Hundested Kommmune

Dispensation til oprensning og slåning

Inklusion i Hadsten Børnehave

Baldersgade 2-4, 8 og 10, Dagmarsgade 41, Ægirsgade 1-23 og Nørrebrogade

Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013

Peter Djørup EriksholmResearchCenter Oticon Rørtangvej Snekkersten. Mail: Dispensation til oprensning af sø.

Rammer for Pædagogiske tilsyn i Dagtilbud NOTAT

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Råstofplan #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

Børn og passiv rygning

Plantevalg.dk - kort projektbeskrivelse

Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo

Inventar i laboratorier. Tidligere del af Laboratorieerfaringer af 8. oktober 2012

Transkript:

Side 1 af 5 25. januar 2008 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Rosenkæret 39 2860 Søborg Att.: Vej- og Parkafdelingen Biodiversitetsgruppens kommentarer til plejeplan for Bagsværd Søpark Først en tak for muligheden for at kommentere plejeplanen og give udtryk for vores ønsker til justeringer! Plejeplanen er et flot stykke arbejde! Den er detaljeret og indeholder gode initiativer til en meget tiltrængt indsats overfor specielt de invasive plantearter. Det er i øvrigt tankevækkende hvor mange ressourcer og belastning af naturen, der kunne være sparet, hvis der for år tilbage var sat hårdt ind mod de invasive plantearter. Kortlægning af hvor arterne findes vil forhåbentlig blive en del af en kommende naturplan for Gladsaxe Kommune. Biodiversitatsgruppen har langtfra fået indfriet alle ønsker ved Naturklagenævnets afgørelse, men afgørelsen må naturligvis tages til efterretning. Rammerne ligger nu fast, og det gælder om at få det bedste ud af situationen. Følgende vil derfor primært relatere sig til detaljerne i planen, idet biodiversitetsgruppen ønsker, at plejeplanen bliver så præcis som muligt, så fremtidige diskussioner kan undgås. Kommentarerne i det følgende vil henvise til de enkelte sider og afsnit. 1. Indledning P. 5 - Afsnit 1.2 Plejeplanens formål (linie 2 og 3) Iflg. formålet kan kommunen - uden tilladelse fra fredningsnævnet - foretage indgreb, der forbedrer områdets naturværdi, men naturværdi kan opfattes forskelligt. Vi ser derfor gerne, at dette begreb bliver præciseret: Naturværdi for hvem og i forhold til hvad? Er det f.eks. den biologiske mangfoldighed, der er naturværdien, eller er det besøgendes muligheder for udfoldelse eller en afvejning og hvordan fastlægges i givet fald denne naturværdi.

Side 2 af 5 25. januar 2008 4. Områdets natur- og kulturværdier og udnyttelse P. 10 - Afsnit 4.6 Tekniske anlæg Det omtales at pumpestationen er iøjnefaldende og skæmmer området. Det vil derfor være oplagt ved beplantning at pakke pumpestationen ind, så den ikke længere skæmmer. Med det rette valg af buske etc. må det kunne lade sig gøre at afskærme pumpestationen med såvel respekt for områdets karakter som friholdelse af kloakledninger for større rødder. 5. Plejeplan for området P. 11 - Afsnit 5.1 Plejeplanens formål Der forekommer at være stort overlap mellem indholdet af pind 1 og 5 vedr. sikring og rekreativ benyttelse. Måske kan overskueligheden lettes ved en sammenskrivning af de to punkter. Ang. pind 6: At bremse indvandringen af invasive urter og vedplanter er slet ikke nok, da området i forvejen er meget hårdt belastet. Området skal renses for invasive arter, disse skal således ikke blot bremses i indvandring. Punktet bør lyde: At udrydde invasive urter og vedplanter gennem en målrettet indsats og efterfølgende forhindre etablering af invasive plantearter. P. 12 Afsnit 5.2 Hidtidig pleje (sidste sætning) Der er anført i relation til beskrivelse af invasive urter i plejeplanen fra 2000; at plejeplanen angiver ikke strategier for bekæmpelse af alle arter, som forekommer, idet det ikke var aktuelt da plejeplanen blev udarbejdet. Med den foreslåede ændring jf. tidligere ang. afsnit 5.1 vil alle nuværende som fremtidige invasive urter og vedplanter være omfattet. P. 13 Afsnit 5.4 Særlige indsatsområder (vedr. bekæmpelse af pileurter): Biodiversitetsgruppen ser gerne en forøget hyppighed af slåningen af pileurterne dvs. slåning med f.eks. 2-3 ugers mellemrum. Dette kunne ske på bekostning af hyppigheden i græsslåningen langs Bagsværdvej. P. 14 Afsnit vedr. bekæmpelse af rød hestehov Med konstateringen af, at rød hestehov breder sig, vil det være ønskeligt med et kriterium for hvornår grænsen for plantens udbredelse er nået, og hvilken indsats der skal gøres i forbindelse med bekæmpelsen (gælder også beskrivelsen på p. 22). 6. Delområdebeskrivelser og plejeforskrifter P. 16 Afsnit 6.1.5 Plejeforskrifter Førstegangsindgreb I det omfang elletræerne ikke trues af underbevoksningen havde vi helst set, at undervegetationen blev ladt urørt, men da der nu er truffet anden beslutning håber vi at rydning og udtynding vil ske så skånsomt som muligt. Vi hæfter os ved at artslisten vedr. floraen som anført næppe er dækkende, og at der slet ikke er foretaget vurdering af f.eks. områdets insektliv som ikke mindst undervegetationen tjener som fødegrundlag for.

Side 3 af 5 25. januar 2008 Sidste linie i afsnittet på side 16 omtaler udvisning af træer til udtynding. Det er vores opfattelse at dette bør ske på et fagligt grundlag, der tager mest muligt hensyn til den biologiske mangfoldighed. Eksempelvis kan udgåede træer tjene som levesteder for insekter og fugle. Udgåede træer bør således blive stående i det omfang de ikke er til fare for publikum på stierne. jf. også den efterfølgende bemærkning ang. regelmæssig pleje. P. 17 Afsnit 6.1.5 Plejeforskrifter Regelmæssig pleje Vedr. udtyndinger i elletræerne ønsker vi det præciseret: Hvornår der skal ryddes? (ved hvilken tæthed af træer) Hvilken aldersvariation skal der være mellem træerne? (nogen foryngelse må tillades - ellers forsvinder elletræerne på sigt!) I hvilket omfang der sikres stående og liggende døde træer? (jf. bemærkning til p. 16). Hvilket overordnet mål der er for naturindholdet for lavbundsområderne (dvs. hvilken balance skal der være mellem f.eks. hensyn til udsigt til Bagsværd sø fra Bagsværdvej og indblik til elletræbevoksningens bundvegetation kontra naturens tarv, når naturen nu gerne vil vokse op). P. 21 Afsnit 6.2.5 Plejeforskrifter Egentlig så vi helst alle træer bevaret i denne del af området, men når fredningen lægger vægt på udsyn, så må det være arealet udenfor lavbundsområderne, der må holde for. Dette område er i forvejen meget kulturpræget som et levn fra de gamle haver. Vi har derfor ingen bemærkninger til trærydningen i dette område, på nær mirabellen som anført på kortbilag 1 (ca. 75 meter fra pumpestationen). Dette er tilsyneladende den eneste mirabelle på området. Af hensyn til fugleliv og rekreative muligheder synes vi, det bør overvejes, om ikke den kan blive stående. (Kortets markering af udpegede af solitære træer og buske til rydning kan i øvrigt tydeliggøres ved en markering af hele træet eller busken i stedet for en prik ved siden af symbolet for træet/busken.) Muligheden for tæt kontakt med vandfladen på Bagsværd sø synes vi godt kan præciseres. Det kan således indskrives i plejeplanen hvor der skal være ryddet for tagrør ved bredden. P. 22 Afsnit 6.2.5 Plejeforskrifter Vedr. bevaringen og fremdrivning af solitære træer i bredzonerne kan det med fordel præciseres hvilke arter eller typer, der påtænkes og i hvilket omfang. Vedr. rød hestehov se venligst bemærkning vedr. p. 14. P. 23 Afsnit 6.3 Slået græs Vi støtter varmt fjernelse af næringsstoffer fra den generelt overgødede danske natur via fjernelse af afslået materiale. Effekten fremgår af planen. Bemærkningen om positiv udvikling i artssammensætningen skærper dog nysgerrigheden for at vide hvilke arter, der findes. En artsliste kan med fordel anføres i et bilag til plejeplanen, så er der et offentligt tilgængeligt pejlemærke for udviklingen. Jf. også følgende bemærkning.

Side 4 af 5 25. januar 2008 P. 25 Afsnit 6.3.5 Plejeforskrifter Jf. tidligere bemærkning kunne det være godt at få offentliggjort registreringen af urterne og desuden at få fastlagt hvornår registrering skal ske, så passende intervaller sikres. Det vil være værdifuldt at få fastlagt hvilken type artsrigt plantesamfund, der er målsætningen, så der er en reference. P. 25 Afsnit 6.3.6 Stiplanlægning og adgangsforhold Der ønskes præciseret, at befæstelse af trampede spor skal ske med grus. P. 29 Afsnit 6.5.5 Plejeforskrifter Det vil være betryggende, hvis det eksplicit fremgår af planen at træerne på skråningerne bevares, og at muligheden for en foryngelse af disse træer ligeledes indarbejdes. P. 33 Afsnit 6.6.4 Plejeforskrifter Vedr. udviklingsplanen for solitære træer bør det i et så langt perspektiv indgå i overvejelserne, at eksisterende træarter kan risikere at blive angrebet af invasive skadedyr bl.a. som følge af ændret klima. På sigt kan det med andre ord blive nødvendigt at plante andre træarter end de nuværende. P. 36 Afsnit 6.8 Inventar Som anført vedr. p. 10 - Tekniske anlæg så bør pumpestationen pakkes ind i planter/buske med hensyn til nødvendig funktion og adgangsforhold jf. planens p. 37. P. 37 Afsnit 6.8.4 Vedligeholdelsesforskrifter Bredsikring og broer Det er fint med anførsel af at udskiftninger og reparationer skal ske med bæredygtigt, mærket træ. Opfattelsen af bæredygtighed kan dog variere. En præcisering, der ikke udelukker fremtidige innovationer, kan derfor være hensigtsmæssig (noget trykimprægneret træ er jo f.eks. også mærket). For både at tage hensyn til miljø og udseende kan det måske yderligere præciseres som: Naturligt udseende træ, der ikke afgiver menneskeskabte giftige kemikalier til omgivelserne. P. 37 Afsnit 6.8.4 Vedligeholdelsesforskrifter Redningsposter Ved nogle søer er redningsposter ofte udsat for hærværk og drengestreger. Hvis redningspostens funktion skal sikres forekommer det meget beskedent med tilsyn (og implicit: Naturligvis opfyldning med evt. manglende materiel) 2 gange om året. Når der er en person nær området talrige gange om året for at slå græs, så forekommer det oplagt at kombinere de to ting, så der bliver hyppigere tilsyn i hvert fald i sommerhalvåret. I øvrigt: Generelt er Gladsaxes natur fattig på information om, hvad det er man ser. I Bagsværd Søpark kunne et skilt godt fortælle om den særlige kultur-natur, der udgør Bagsværd Søparks største del (øvrige naturtyper skal måske beskrives der, hvor de er mest iøjnefaldende) og om de invasive arter og bestræbelsen om at komme dem til livs. Måske kan der også findes plads til beskrivelse af lidt af

Side 5 af 5 25. januar 2008 biologien i denne del af søen. Omtale af hvad der ses, kan jo i høj grad skærpe interessen. Et skilt med udskiftelig information vil kunne justeres efterhånden som det findes påkrævet. Såfremt det ønskes bistår Biodiversitetsgruppen gerne med udarbejdelse af informationerne. Biodiversitetsgruppen står naturligvis til disposition for uddybning af det anførte og ønsker held og lykke med arbejdet med naturen i Bagsværd Søpark. Mange venlige hilsener På vegne af Biodiversitetsgruppen under Foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe John Larsen Juni Alle 83 2730 Herlev