Ny bydel på Gormsvej
Byen og grunden STATION IDRÆT SKOLE HANDELSSKOLE PARK GYMNASIUM SITE PARK 2 CENTRUM
Indhold INTRODUKTION 5 VISION 5 KONCEPT 6-9 BOLIGERNE 13 SITUATIONSPLAN 14 LEJLIGHEDSEKSEMPEL 15-16 STUEPLAN 18 FÆLLESHUS OG FÆLLESHAVE 20-21 SNIT 22-23 FLOW OG PARKERING 25 SNIT 26-27 MATERIALER 28 MIKROKLIMA 29-30 REGNVAND 30 AREALER 30 3
Vejen, landskabet og grunden Kultur Natur Området 4
Introduktion Vision Vejen ligger i centrum, uanset om du skal til Esbjerg, Kolding, Hamborg, Aarhus eller Odense. Gennem årtusinder har området spillet en central rolle i Danmarks historie - fra bronzealderen over demokratiets fødsel til i dag. Kommunens natur er rigelig og en kæmpe ressource for byens borgere. Vejen er i vækst, og et lokalsamfund der er præget af initiativ, selvstændighed og højt til loftet. Byen har et bredt udvalg af skoler og et af landets mest velfungerende idrætscentre. En ny bydel ved Gormsvej skal tilbyde boformer som appellerer til de yngre familier og vidensmedarbejdere som byens erhvervsliv vil tiltrække nu og i fremtiden. Det nye område skal markere sig i byen og vise hvor Vejen ønsker at se sig selv som moderne by midt i Danmark. Et område der vækker nysgerrighed, lægger op til fællesskab, og viser en vedkommende og positiv relation til nære naboer og en åbenhed overfor resten af byen. Vi ønsker at skabe et tæt, vedkommende, fantasifuldt og dragende boligområde der markerer sig flot i Vejens og midtyllands bevidsthed. Området skabes med en tydelig og venlig arkitektur af gode materialer og stærke farver, og er sammensat i en tæt og levende bystruktur som en lille intens landsby med stærk sammenhængskraft. En moderne, grøn og attraktiv bydel i fremtidens Vejen. Yderligere er området bygget på solide kvaliteter hvor rækkehuse i 2.5 etager med velafprøvede planløsninger og mindre private haver giver meget store bokvaliteter på minimal plads. En markant indre fælleshave med vækst/fælleshus giver et naturligt samlingssted hvor alle kan mødes og dele tid og arbejde. Det indre hjerte er organiseret som en have, men er også ideel til fælles madlavning, grill, fastelavn, opstilling af juletræ, oktoberfest etc. 5
6
Koncept 7
SITE Rækkehuse Vi foreslår at bebygge grunden med rækkehuse i nord-syd gående rækker. Rækkehusene er populære blandt unge familier og giver solide boligkvaliteter, men også gode naborelationer og fornemmelsen af at bo i et område ikke bare i et hus. Stræder og grønt samlingspunkt Stræder opbryder området og får fat i omgivelserne. Samtidig etableres et indre torv i form af en stor fælleshave. 8
Koncept Projektet er organiseret omkring få og klare greb der sikrer klarhed og kvaliteter i den nye bydel: Opdeling og skift Boligerne forskydes for hinanden, så der skabes skrå kig, variation og luft til naboerne. Variation Ved at variere materialitet og boligtyper skabes et livligt og afvekslende bybillede hvor unge familier og veluddannede specialister vil kunne føle sig hjemme. Bebyggelsen balancerer mellem fast struktur og dynamik individualitet og fællesskaber. 9
10
Idéskitse 11
Fugleperspektiv af den nye bydel Den nye by ligger tæt og livligt omkranset af træer og forbindelser ud i byen. Den nye aktivitetsplads mod syd er forbundet til byen via stisystemet og bliver en del af den nye helhed. Boligerne forskydes for hinanden for at give lys og intimitet i rummene mellem husene. Skiftet i materialer giver et afvekslende og personligt præg til den enkelte bolig. Stisystemet er tæt og intimt og tænkt til de bløde trafikanter, men også tilgængelige med bil. I midten danner fælleshus og fælleshave et samlingspunkt for alle beboere og gæster. 12
Boligerne Vi foreslår at bebygge grunden med rækkehuse i 2 etager, med en velafprøvet planløsning med stue/køkken i stueplan med stærk kontakt til den smalle og lange have og det lille forareal/ forhave mod adgangsstien. En centralt placeret trappe leder op til 1. sal med toilet/bad og 2 eller 3 værelser. Lejlighederne udføres med hvide glatte vægge, hvide betonlofter, trægulve og med flisebeklædte gulve og vægge i badeværelset. Hver bolig har eget skur placeret i skel. Reference MVRDV, Ypenburg 13
14
Livet mellem husene Den tætte og varierede by giver fine og sociale rum mellem huse og haver og gode steder at mødes med naboerne. Samtidig er den lidt labyrintiske struktur ideel for leg og til at gå på opdagelse i som en rigtig by. Biler må gerne sive gennem byen, men parkeres i kanten af grunden. I byens midte ligger rådhuspladsen fælleshaven som et naturligt fokuspunkt og samlingssted som giver luft og sammenhængskraft til hele området. Områdets hjerte bliver levende og nemt at tilgå og noget at mødes omkring. I dagligdagen vil man naturligt passere hen over torvet og hilse på naboer og kvarterets børn, og man tilbydes en helt ny måde at være sammen med sine naboer på. Området er tæt og rart og tilbyder et fælleskab så nye beboere hurtigt føler sig som en del af bydelen. Reference S333, Vijfhuizen 15
havelåge skur have terrasse stue værelse værelse værelse toilet toilet/bad toilet/bad køkken entre værelse værelse forhave forareal 16 stueplan 1. sal 3 værelser 1. sal - alternativ 2 værelser
Eksempel på bolig 4-værelses familiebolig 115 m2 gavl havefacade entrefacade 17
sti A wadi/grøft hegn hegn sti sti sti sti Stueplan 1:600 P stræde Fælleshave sti sti kvarters plads legeplads P Fælleshus sti stræde sti P sti P P P Gormsve j 18 indkørsel
Bebyggelsens relation til omgivelserne Den fine nye aktivitets/legeplads mod syd er en stor ressource for området og vil naturligt blive brugt af bydelens børn og voksne. Områdets indre stier griber fat i de eksisterende stinet og løber ned mod legepladsen. Også den fine park mod syd/øst en del af de nære by/landskabsrum og nem at tilgå fra bebyggelsen. Området indrammes af træer som i dag og den omkransende skov giver gode steder at lege og bygge huler for områdets børn. Den nye bydel er tydeligt defineret og ligger omkranset af beplantninger, men de nye stierne griber fat i naboområder og det vil være helt naturligt for alle i hele Vejen at gå en tur igennem området og se hvad der sker på torvet netop den dag. Det skal være sjovt og naturligt at besøge den nye bydel. 19
ft grø Isometri af fælleshave og fælleshus sti e æd str s hu lles fæ e æd str e hav s e ll fæ e æd r t s 20 sti
Fælleshus og fælleshave - det indre torv Den centrale indre have er bebyggelsen hjerte og samlingssted og der hvor alle hilser på hinanden og et sted man nemt kommer i kontakt med nye naboer og venner. Et fælleslaug står i spidsen for området som består af et fælleshus og en flade med højbede. Det centrale væksthus samler byens borgere til hverdag og fest og fungerer som fælles drivhus hvor der dyrkes grøntsager og blomster, men er også et sted til små koncerter, fællesspisninger, fastelavnsfester etc. En glasklædt stålramme udgør den enkle konstruktion, og i husets nordvestlige hjørne indeholder en indskudt boks funktioner som toiletter, depot, køkken, affaldshåndtering/sortering etc. Huset kan åbnes mod syd og skaber stærk kontakt ud i haven. Omkring bygningen skaber højbede en lille labyrint af frugtbuske, grøntsager og blomster der passes fælles eller af de enkelte familier. Evnt. kunne hver af de 61 boliger tilbydes et højbed som man passede og dermed bidrog med til fællesskabet om det så var salat, jordbær, et fint træ, gulerødder eller bambus. Arealer mellem væksthus og højbede udføres som grus eller græs. Referencer Ishigami, Mandrup, LIFE 21
Længdenit AA 1:200 sti plads 22 bolig bolig bolig have have sti bolig have have fæ
ælleshave fælleshus bolig bolig have have bolig bolig sti parkering 23
Fælleshave og fælleshus Den centrale fælleshave danner tyngdepunktet i bebyggelsen og her er man fælles om at dyrke og nyde haven og dens frugter. Fælleshuset danner ramme om hverdag og fest og kan bruges til alt fra små koncerter over fællesspisninger, fastelavnsfester, konfirmationer etc. Området har en frodig og åben stemning og byder alle velkomne. 24
Flow og parkering Adgang til området sker fra Gormsvej og fra grundens nordvestlige hjørne. Mod vest og øst er der placeret 76 parkeringspladser i grundens kant hvilket giver 1.3 plads per bolig. Træer og belægning designes så området er en flot ramme om boligområdet - både med og uden biler. Områdets indre stisystem er primært til gående og cyklende, men med en bredde på henholdsvis 5 og 3.5 meter kan biler nemt køre op foran husene ved flytninger, aflastning af varer etc. Stier udføres primært som asfalt og parkeringsfladerne primært i armeret græs. Sti A føres ind til og IGENNEM området via bydelens egne stier. 25
Tværsnit BB 1:200 tæt hegn 26 regnbed/wadi sti bolig have skur fællesvej skur ha
ave bolig fællesvej bolig have skur sti parkering tilkørselsvej Gormsvej 27
28
Materialer Ved at bruge en vifte af materialer på husene gives området liv og diversitet og en legende stemning opstår i den lille by. Hvert materiale bruges på både tag og facade for at de enkelt huse fremstår skarpe og markerede. De enkelte huse har faste planløsninger og placering af vinduer, men variationen i materialerne giver indtryk af noget individuelt og særligt. Fiberbeton Skærmtegl Skifer Zink Shingles Aluminium 29
30
Mikroklima Regnvand Arealer 31
21 marts 9:00 21 marts 12:00 21 marts 15:00 21 juni 9:00 21 juni 12:00 21 juni 15:00 21 september 9:00 21 september 12:00 21 september 15:00 32
Mikroklima Regnvand Arealer Forskydningerne i byplanen sikrer gode kig og dagslysforhold til alle boliger i den nye by. Byens tæthed og lille skala bryder særligt vind fra vest. Overfladevand fra områdets stier ledes mod vest i render og ud mellem træerne og den wadi / grøft som forbinder ned til lege området. Grøften fungere både som forsinkelse og nedsivning. Overskydende vand ledes til bækken og vandleg mod syd. Det er også muligt at koble tagvand på dette system. Nærmere detaljer omkring LAR aftales med Vejen Kommune. Den skitserede plan indeholder nu 61 boliger med et gennemsnit på 110 m2. Planen er dog meget robust overfor variationer i antallet og størrelser på boligerne, og kan tilpasses ønsker og muligheder i et fremtidigt samarbejde med Vejen Kommune. 33