Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L



Relaterede dokumenter
Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

Gødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE

»Hvad sker der med grundvandsdannelsen og kvaliteten - når arealanvendelsen ændres fra landbrug til natur?

DYRKNING Kulturstart: Jordprøver afgør, hvor mange tons dolomitkalk vi spreder pr./ha. Vi nyplanter kun afdriftarealer med knusning til jordoverflade.

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Resultater af analyser af vandprøver

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Regler for jordbearbejdning

2. Skovens sundhedstilstand

Den fremtidige udnyttelse af ådalene - Hvordan kan afvandingsinteresser, miljøinteresser og klimatilpasningsinteresser gå hånd i hånd?

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Gødningsanbefalinger til nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Claus Jerram Christensen

Fuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster

Maglesø Plantage Ebbe Bach

Anlægsrapport nr. 598 Forsøgsnummer 1507

Det ny analyseprogram for pesticider i vandværksboringer BK boringer ude af drift Flade- og punktkilder

Miljø- og Fødevareministeriet. NaturErhvervstyrelsen. Salg af handelsgødning i Danmark 2014/2015

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha

Danmarks salg af handelsgødning 2011/2012

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

FlexNyt. Nyt faktaark. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2016

Skov er win-win for grundvand og CO 2 (?) Ulla Lyngs Ladekarl og Anders Gade ALECTIA A/S

Dyrkning af energipil

Kim Bøhne Markvandring onsdag den 3. juni 2015

Skitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Biomasse til energi. Indlæg på Landboungdom s Bioenergi konference den 27/4-10 på Bygholm Landbrugsskole. Jens Bonderup Kjeldsen

RODOS Registre Om Drikkevand og Sundhed

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

Notat vedr. møde i fokusgruppen om forkultur d. 9. august 2005 hos Jørgen Jensen. OPTIMERET KULTURANLÆG AF NORDMANNSGRAN TIL JULETRÆER

Etablering af vinterraps - stil skarpt på dit såbed. v/ Karen Linddal Pedersen, Planteavlskonsulent, Centrovice

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Majs i Danmark. Landskonsulent Martin Mikkelsen Planteproduktion. Indhold. Dyrkning. Udfordringer. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Foreløbig konklusion:

Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015

Gødskning. er en slags grovskrue til vurdering af den generelle tilgængelighed af næringsstoffer og kalkningsbehov.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider. April 2012

Følgegruppemøde Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata

Barenbrug Holland BV Postbus 1338 NL-6501 BH Nijmegen, Netherlands Tlf

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

Sæson 2015 Evaluering og analyser. Claus Jerram Christensen Danske Juletræer træer & grønt

Grundvandet på Agersø og Omø

Mere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT Minivådområder

National reserve 2006

NYHED. Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel

Græs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer

Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning

Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Udkærsvej 15, 8200 Århus N, Tlf , fax ,

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Analyse af nitrat indhold i jordvand

Næringsstofoptag BREDAL PLANTESKOLE

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

KUPA-SAND: SANDEDE AREALERS SÅRBARHED FOR PESTICIDNEDSIVNING

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Nyt om provenienser i nordmannsgran

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Pesticider i grundvand. Nina Tuxen

Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/ til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S

Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning

Søer og vandløb. 2 slags ferskvandsområder

Veje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand

Risikovurdering for bare skuldre (RISK) Bare skuldre på retur i Er der en forklaring? Lars Bo Pedersen Danske Juletræer

Beretning Projektperiode: Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)

Sekventiel udbringning af gødning til nordmannsgran juletræer

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

LKM metoden og Haderslev kommune. Poul Jørgen Christensen

Gødningslære B. Find hjemmesiden: Vælg student login øverst til højre. Skriv koden: WXMITP5PS. og derefter dit navn

51 Københavns Universitet 52 Københavns Universitet 53 Københavns Universitet 54 Århus Universitet 55 Århus Universitet 56 Århus Universitet 57

Forsøg med grøngødning i energipil

Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet

Naturplan Ånæssegård okt. 2009

Slutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010

Bynatur og livskvalitet

Tømiddelgruppen. Af: Peter Johnsen & Michel M. Eram

Hvad kan plantes til de forskellige

Vejledning 8. Retningslinjer for udførelse af faskiner. Teknik og Miljø. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej Korsør

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Pesticidoverblik. Region Sjælland. Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer. 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg

Topdressing af øko-grønsager

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014

Tolkning af nåleanalyser

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Sprøjtefrie randzoner

Nitratudvaskning fra skove

Transkript:

Glyphosat effekter på træer og miljø. Klima og juletræsdyrkning. Gødskning biomasse og anbefalinger. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L

Glyphosat - baggrund Få miljøvurdering af Glyphosat uden for landbruget. Mistanke om hurtig nedvaskning af glyphosat fra makroporer/revner på lerjord. Udsigt til generelt forbud mod efterårsanvendelse af glyphosat. Miljøstyrelsesprojekt (PESTO) i perioden 2004 til 2006 som et Samarbejdsprojekt mellem Danmarks og Grønlands geologiske undersøgelser & Skov & Landskab, Københavns Universitet

Glyphosat - forsøg Demarkations zone Ikke beplantet Kørezone med brønde Græs Alternativ Sprøjtespor for hver 9. række Høje hvide rør Der blev valgt et leret areal ved Slæggerup (2,5 ha), som tidligere havde indgået i varslingssystemet hos GEUS. Der blev plantet i stub den 11/5 2004 efter forudgående sprøjtning. Traditionel Behandlingshjørner Landmålerstokke Kontrol 0 50m

Glyphosat - behandlinger Behandling/måned April Juni/Juli September/oktober Kontrol Ingen ingen ingen Traditionel Glyphosat: 2,0 l/ha (300 l) Glyphosat: 1,0 l/ha (150 l) Glyphosat: 4,0 l/ha (300 l) Terbuthylazin: 4,0 l/ha (300 l) Diuron: 1 kg/ha (300) (afskærmet) Clopyralid: 2,0 l/ha (400 l) (pletsprøjtning) Alternativ Rensning med traktortrukket mulcher: Primo maj & medio Juli Glyphosat: 2,0 l/ha (300 l) Der blev anvendt følgende handelsprodukter: Glyphosat: Roundup-Bio (360 g/l) Terbuthylazin: Inter-Terbuthylazin (500 g/l) Diuron: Karmex (800 g/kg) Clopyralid: Matrigon (100 g/l)

Glyphosat resultater (træer) cm 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Efter tre år er der i 2006 klart bedst vækst i den traditionelle behandling Højde Topskud Sideskud Egenskab Farveværdi (1-7) & % N i tørstof 5 4 3 2 1 Farve Egenskab Farve og nålekoncentration af kvælstof er lavest i den alternative behandling % N Kontrol Traditionel Alternativ

Glyphosat resultater (miljø) Drikkevandsgrænse: 0,1 µg/l. Detektionsgrænse 0,01 µg/l

Glyphosat resultater (miljø) Alternativ Traditionel analyseresultat (µg/l) analyseresultat (µg/l) Prøve dato AMPA Glyphosat AMPA Glyphosat 1-12-2004 i.p. i.p. - - 8-12-2004 i.p. i.p. - - 4-01-2005 i.p. i.p. i.p. i.p. 7-01-2005 - - i.p. i.p. 14-01-2005 0,015 0,049 0,025 0,074 20-01-2005 i.p. i.p. i.p. i.p. 27-01-2005 i.p. i.p. i.p. i.p. 2-02-2005 - - i.p. i.p. 1-03-2005 i.p. i.p. - - 22-03-2005 i.p. i.p. i.p. i.p. 16-02-2006 i.p. i.p. i.p. i.p. 23-02-2006 i.p. i.p. i.p. i.p. 8-03-2006 i.p. i.p. 0,018 0,016 29-03-2006 i.p. i.p. 0,011 i.p. 4-04-2006 i.p. i.p. - - 11-04-2006 i.p. i.p. - - 19-04-2006 i.p. i.p. - - Drænvand Drikkevandsgrænse: 0,1 µg/l. Detektionsgrænse 0,01 µg/l

Glyphosat resultater (miljø) Jordvand 29 prøver Prøvetagning Alternativ Traditionel 20/07/2004 I.P. - 17/08/2004 I.P. I.P. 21/09/2004 I.P. - 21/10/2004 I.P. - 16/12/2004 I.P. - 12/01/2005 I.P. I.P. 01/03/2005 I.P. - 21/03/2005 I.P. I.P. 13/04/2005 I.P. I.P. 12/05/2005 I.P. I.P. 08/06/2005 I.P. I.P. 06/07/2005 I.P. I.P. 09/08/2005 I.P. - 07/09/2005 I.P. - 12/10/2005 I.P. - 09/03/2006 I.P. - 19/04/2006 I.P. I.P. 17/05/2006 I.P. I.P. 22/06/2006 I.P. 28/06/2006 I.P. Drikkevandsgrænse: 0,1 µg/l. Detektionsgrænse 0,01 µg/l

Glyphosat resultater (miljø) Jord Felt Horisont Glyphosat AMPA mg/kg tørstof n mg/kg tørstof n Alternativ A 0,020 19 0,13 19 B 0,005 19 0,03 19 C 0,007 18 0,02 19 Traditionel A 0,040 20 0,19 20 B 0,007 20 0,30 20 C 0,005 19 0,10 19 Drikkevandsgrænse: 0,1 µg/l. Detektionsgrænse 0,01 µg/l

Glyphosat resultater (miljø) Jord Felt Horisont Glyphosat AMPA mg/kg tørstof n mg/kg tørstof n Alternativ A 0,020 19 0,13 19 B 0,005 19 0,03 19 C 0,007 18 0,02 19 Traditionel A 0,040 20 0,19 20 B 0,007 20 0,30 20 C 0,005 19 0,10 19 Drikkevandsgrænse: 0,1 µg/l. Detektionsgrænse 0,01 µg/l

Glyphosat - konklusion Bedst vækst og kvalitet opnås med den traditionelle herbicidbehandling. Den alternative behandling fører på den stiv lerjord til længere omdrift og ringere træer. Glyphosat har ikke ført til udvaskning målt i dræn- og jordvand. Nedbrydningsproduktet AMPA nedbrydes langsommere under juletræer end ved almindelig landbrug på stiv lerjord.

Klima og juletræsdyrkning Ændrede dyrkningsbetingelser for juletræsdyrkere..

Det danske klimascenarie Forøget temperatur Større årsnedbør Mindre nedbør i vækstperioden Hyppigere og større regnepisoder Øget vindstyrke Antal frostdøgn mindskes PAF-støttet projekt (TOOL) i perioden 2004 til 2006

Manipulation med vand

Topskudsvækst Topskudsvækst, summeret (cm) 60 50 40 30 20 10 Normal Forøget nedbør Reduceret nedbør 0 15-05-2004 15-06-2004 15-07-2004 15-08-2004 Dato

Ændret dyrkningsteknik Mildere vinter og forår Tidligere udspring Større risiko for forårsnattefrost Ændret lokalitetsvalg? Øget længde på vækstsæson, men mere tør vækstsæson Ingen stopsprøjtning? Splitgødskning meget vigtig Brug af organisk gødning? Øget gødningsdosering?

Gødskning biomasse og anbefalinger Sammendrag af 10 års undersøgelser i nordmannsgranjuletræer

Jordtyper & forsøgslokaliteter Sand Ler Intermediære Forsøg

Jordbund, træalder og vækst Højde (cm) 200 175 150 125 100 75 50 25 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Alder fra anlæg (år) Sand Ler

Næringsstofoptag (kg/ha) kg/ha/year 150 N 100 50 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9-50 15 10 5 0-5 -10 Mg 1 2 3 4 5 6 7 8 9 20 10 S 20 15 P kg/ha/år 0-10 -20-30 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 5 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Kg/ha/år 100 75 50 25 0 K 1 2 3 4 5 6 7 8 9 100 50 0-50 -100-150 -200 Ca 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Alder Alder Deposition Træoptag Udvaskning Gødskning

Anbefalinger Flyt noget af gødningen til de 2-3 sidste år før omdrift Træerne får flere næringsstoffer til rådighed og samtidigt mindskes miljøbelastningen. Bibehold punktgødning i kulturstartens 2. og 3. år Der er dog ingen forskningsmæssig dokumentation af betydelige gødningseffekter med barrodsplanter i kulturstarten. Skift generelt gødningstype væk fra NPK 23-3-7 NPK 22-2-12 m/s, Mg, men også 21-3-10 m/s, Mg har en god sammensætning. Mere kalium lige før omdriften slutter NPK 14-3-15 kan evt. anvendes de sidste 2-3 år af omdriften. Der bør kalkes efter hver afdrift med ca. 1,5 tons Ca/ha. 1,5 tons Ca svarer ca. til 2,7 tons jordbrugskalk eller 5,0 tons dolomitkalk. Tilfør ikke ekstra svovl, uden dokumenteret svovlmangel Svovlet bidrager bare gennem udvaskningen til at trække mere Ca, K og Mg ud af rodzonen.

Læs mere Konkrete gødningsanbefalinger fordelt til jordbund, kulturtype og plantealder findes i mappen.