Anbefalinger: Virksomhedsvejen

Relaterede dokumenter
UDDANNELSESPLAN 2018 STATUS JUNI 2018 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

Til kommunerne Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Beskrivelsen skal belyse, hvordan den unge kan møde en tværgående indsats i den kommunale ungeindsats.

Disposition UDDANNELSESPLAN Uddannelsesplan 2019

Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune

Udvalgsmøde d. 11. december 2017: På vej mod Sammenhængende kommunal ungeindsats og Forberedende Grunduddannelse (FGU) i Aalborg Kommune

Den kommunale ungeindsats i Næstved Kommune

PARTNERSKABSAFTALE MELLEM DANSK BYGGERI, SE- LANDIA SLAGELSE, UU-VESTSJÆLLAND OG SORØ KOM- MUNE

Anbefalinger: Den kommunale ungeindsats

Uddannelsesplan Februar 2016 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

Anbefalinger: FGU-institutionens indhold og tilrettelæggelse

UDDANNELSESPLAN Uddannelsesplan 2020

Aftale om bedre veje til uddannelse og job. Politisk aftale oktober 2017

Stærke valg - Unges veje i uddannelse og job i Albertslund

NOTAT Sammenhængende kommunal Ungeindsats Køge 2 modeller

Handicaprådet i Ballerup. 25. marts 2015

Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan Opfølgning januar 2015

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Reform af det forberedende område

Udkast til Samarbejdsaftale mellem. af Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) i Herning

Sammenhængende kommunal ungeindsats

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Forord. Strategier for ungdomsuddannelse til alle Lolland-Falster,

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

Bedre veje til uddannelse og job

Aftale om bedre veje til uddannelse og job. Politisk aftale oktober 2017

STATUS PÅ UDDANNELSESPLAN 2016

Intentionerne i den sammenhængende ungeindsats er, at kommunen får et tydeligt ansvar for at levere en samlet indsats til de unge.

Emne: Tilpasning af den kommunale ungeindsats i Kolding

Aftale om bedre veje til uddannelse og job

Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019

Skoleudvalget Møde den kl Side 1 af 7. Punkt

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

Den kommunale ungeindsats og FGU. 16. April 2018 Børne- og Skoleudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

I Aalborg kommune blev drøftelserne i høj grad taget på det bagtæppe af samarbejde om de unge, som udgøres af vore lokale Ungestrategi.

UDDANNELSESPLAN 2017 STATUS AUGUST 2017 UDDANNELSE TIL ALLE UNGE

Vejlederkonference Region Midtjylland. Anders Ladegaard

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Aftale om bedre veje til uddannelse og job. Politisk aftale oktober 2017

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse

Handleplan for ungeindsatsen i Halsnæs Kommune Version

Udvalg for skole og ungdomsuddannelse. Beslutning/orientering: (USU/UBE) Organisering af UU i Furesø Kommune Sagsnr.

UTA-strategi Ungdomsuddannelse ttil aalle

Arbejdsmarkedspolitisk handlingsplan Opfølgning - december

Fremtidens muligheder for unge med handicap. - Gør #fgu en forskel?

Aftale om bedre veje til uddannelse og job

Oplæg om Ballerup Kommunes Ungeområde

FGU EN VEJ TIL SOSU-SKOLERNE. Hvad betyder den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU) FOR SOSUskolerne? Skal vi tænke anderledes?

Aftale om bedre veje til uddannelse og job. Vejlederkonference, december 2017

Godkendelse af en sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune - 1. behandling

Vejledning i 7. klasse Fælles for alle elever

Bemærkninger til høring over udkast til fire lovforslag vedrørende forberedende grunduddannelse

Arbejdsmarkedsudvalget

Forberedende grunduddannelse FGU-reformen. - En del af en sammenhængende kommunal ungeindsats

Fælles ydelseskatalog for UU Center Syd med virkning fra 2017 Bilag 1

DE FYNSKE KOMMUNERS FÆLLES FOKUSOMRÅDER

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan

- Endelig afrapportering af UTA-temaprojekter

Kommissorium for 17 stk. 4 udvalg vedrørende en tværgående kommunal ungeindsats i Esbjerg Kommune

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Velkommen til Workshop. Ved: Kirtha Østergaard, Nordvestjylland Morten Skivild, Randers Per Lunding, Hedensted

REFORM AF DE FORBEREDENDE TILBUD

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til. ungdomsuddannelserne

Beskæftigelsesplan 2017

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves

Vedr.: Høring om Forslag til Lov om forberedende grunduddannelse (FGU)

"Fastholdelsespakken" Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Forslag. Lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Målsætning og kvalitetssikring for UU Vestsjælland filial Ringsted 2011

Reform af ungeindsatsen og de forberedende tilbud muligheder for implementering i Køge Kommune

RANDERS UDDANNER ALLE UNGE

Procesbeskrivelse af EGU-afklaringsforløb Guldborgsund.

Bedre veje til en ungdomsuddannelse - Stefan Hermann ekspertudvalgets konklusioner, februar 2017

PILOTPROJEKT JOB FORUDE

Bedre veje til uddannelse og job MODEL FOR SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Vejle, den 21. februar 2018

Beskæftigelsespolitik

Socialforvaltningen har givet input til spørgsmål 1-3 og har besvaret spørgsmål 4 selvstændigt.

Om UU-Aalborg. UU-Aalborg Ungdommens Uddannelsesvejledning. UU-Aalborg - Anne Froberg

AFKLARINGSFORLØB. i samarbejde med Horsens Kommune

Ungdommens Uddannelsesvejledning, Bornholms Regionskommune. Målsætninger for UU Bornholm 2014/2015

Indstilling til EGU i Favrskov Kommune

Koordineret Ungeindsats med fokus på: - Ny vej til uddannelse - Samspil mellem jobcenter og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU)

SÆT SKUB I EGU! 2.0 EVALUERING V/CARINA MAJ CHRISTOFFERSEN OG ANNE MØLGAARD RAMBØLL

2 De unge i København Gennemført ungdomsuddannelse

BALLERUP KOMMUNE DEN SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS ÅR

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

UDDANNELSE DER FØRER TIL BESKÆFTIGELSE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune

Rapport over vejledningsindsatsen for UU Rebild

Notat. Økonomi vedr. hjemtagelse af UU-Sjælsø. Vedrørende Hjemtagelse af UU-Sjælsø. Baggrund

Fællesadministrationen

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Organisering af FGU målgruppevurdering (visitationsgrundlag) i Svendborg. 1. Indledning

Indstilling. Etablering af FGU i Aarhus Kommune. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13.

Transkript:

Anbefalinger: Virksomhedsvejen I Holbæk Kommune har Kommunalbestyrelsen valgt at nedsætte et politisk projektudvalg (et såkaldt 17, stk 4- udvalg) som frem til sommeren 2019 skal arbejde med implementering af Folketingets aftale Bedre veje til uddannelse og job. Aftalen ligger til grund for reformen af de forberedende tilbud, hvis lovpakke blev vedtaget i Folketinget den 29. maj 2018. Projektudvalget arbejder henover 1½ år med fire temaer i relation reformen: FGU-institutionen med særligt fokus på indhold og tilrettelæggelse Udskolingen med udgangspunkt i den nye uddannelsespolitiske målsætning Virksomhedsvejen Den kommunale ungeindsats På projektudvalgets tredje arbejdsmøde om virksomhedsvejen den 25. oktober 2018 blev der sammen med en række interessenter på området sat fokus på virksomhedsvejen og de nye lovkrav hertil. Resultatet af arbejdet er fire anbefalinger. Anbefalingerne stiles til Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse. Anbefalingerne retter sig mod de nye lovgivningskrav til den kommunale ungeindsats i forhold til emnet virksomhedspraktik. Formålet er således som udgangspunkt ikke at øge antallet af praktikpladser eller at forbedre kvaliteten af praktikpladser, men et øget fokus og en bedre koordinering vil kunne bidrage til begge dele. Hvad siger den nye lovgivning om virksomhedsindsatsen? Den politiske aftale lægger op til en sammenhængende kommunal ungeindsats generelt, herunder også på virksomhedsindsatsområdet. Den politiske aftale om Bedre veje til uddannelse og job 1 beskriver, at den kommunale ungeindsats skal koordinere en opsøgende funktion i forhold til at tilvejebringe virksomhedspraktik, herunder koordinere med jobcentrenes arbejde. Den kommunale ungeindsats skal understøtte, at virksomhederne har få men brede kontaktflader med kommunen, når der samarbejdes om unges praktik, elevforløb, erhvervstræning, beskæftigelse mv. Funktionen koordineres med andre kommunale praktik- og virksomhedsopsøgende indsatser, herunder også på grundskoleniveau og i forhold til erhvervsgrunduddannelsen på FGU. Den kommunale ungeindsats tilrettelægger virksomhedspraktikken og erhvervstræningen i samarbejde med FGUskolerne. FGU-skolerne spiller en central rolle i forhold til de konkrete praktikaftaler, så eleverne kan være trygge ved, at der er voksne i det nære miljø, som er tæt på praktikstederne. Intentionen i den politiske aftale er altså både at give virksomhederne få og brede kontaktflader med kommunen samt at sikre sammenhæng og tryghed i skole- og praktikforløb for eleverne på FGU. Lov om kommunal indsats for unge under 25 år 2 ( 2 j) fastlægger, at kommunen har ansvar for tilvejebringelse af praktikpladser til virksomhedspraktik for unge i uddannelsessporet erhvervsgrunduddannelse på FGU. Kommunalbestyrelsen kan overlade opgaven med at tilvejebringe virksomhedspraktik til FGU-institutioner på baggrund af en samarbejdsaftale, der fastlægger rammerne herfor. Dette er i store træk en videreførelse af de nuværende regler i forhold til EGU. Loven fastsætter desuden, at kommunale praktik- og virksomhedsopsøgende indsatser skal koordineres så virksomhederne oplever, at der er få, brede kontaktflader. Dette gælder både indsatser i grundskolen, på FGU og i jobcentrene. Kravet er nyt i forhold til gældende lovgivning. 1 https://www.uvm.dk/reform-af-de-forberedende-tilbud/en-sammenhaengende-kommunal-ungeindsats 2 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=201742 1

Hvad gør vi i forvejen? Kommunen har på en række områder opsøgende virksomhedskontakt i relation til praktikpladser for unge fra 8. klasse og op til 30 år. I det følgende oplistes de forskellige typer af virksomhedspraktikker, som kommunen har ansvar for, og den koordinering, der sker i dag, beskrives. Grundskolen og 10. klasse Erhvervspraktik Formål: at udvikle den unges uddannelsesperspektiv Ulønnet praktik Typisk 1 uge i 9. og 10. klasse, men kan etableres for alle elever i 6.-10. klasse i op til 13 uger/år Den unge skal selv finde praktikpladsen. I enkelte tilfælde kan UU-vejlederen yde støtte Særligt tilrettelagt forløb Formål: at afklare elevens uddannelsesvalg Ulønnet praktik i særligt tilrettelagt forløb Ingen begrænsning på perioden Den unge skal selv finde praktikpladsen, men ofte yder UU-vejlederen støtte Perioden mellem afsluttet grundskole til den unge fylder 18 år (ikke i gang med uddannelse eller job) Erhvervsprøvende praktik Formål: at afklare den unge i forhold til kompetencer eller fremtidigt valg af uddannelse Ulønnet praktik Kan etableres i op til 13 uger/år Den unge skal selv finde praktikpladsen, men ofte yder UU-vejlederen støtte Erhvervsgrunduddannelse (EGU) Virksomhedspraktik Formål: kompetenceudvikling i forbindelse med gennemførelse af erhvervsgrunduddannelse Lønnet praktik. Virksomheden betaler overenskomstmæssig elevløn 2/3 dele af det 2-årige uddannelsesforløb. Kan i særlige tilfælde forlænges med et års praktik Produktionsskolen varetager i tæt samarbejde med EGU-eleven opgaven med at opsøge virksomheder med henblik på etablering af praktikaftale 18-29 år i regi af beskæftigelseslovgivningen (ikke i gang med uddannelse eller job) Virksomhedspraktik i Holbæk Kommunes partnerskabsvirksomheder Formål: afklaring af uddannelsesvej, udvikling af arbejdsmarkedsidentitet, afklaring af arbejdsevne (fx fleksjob og pension) mv. Borgeren fortsætter på sin ydelse fra det offentlige i praktikforløbet Virksomhedskontakten varetages af Alle Kan Bidrage s Virksomhedsservice Virksomhedspraktik i andre virksomheder end partnerskabsvirksomhederne Formål: afklaring af uddannelsesvej, udvikling af arbejdsmarkedsidentitet, afklaring af arbejdsevne (ifht fleksjob og pension) mv. Borgeren fortsætter på sin ydelse fra det offentlige i praktikforløbet Virksomhedskontakten varetages af Uddannelse til Alle Unge s virksomhedsindsats 2

Koordinering af praktik- og virksomhedsopsøgende indsatser i dag I grundskolen og frem til den unge fylder 18 år er det den enkelte unges eget ansvar at finde praktikplads. UUvejlederne støtter processen og er i nogle tilfælde dem, der etablerer praktikpladsen, når det gælder ikke-uddannelsesparate unge og unge med særlige behov. Der sker en vis grad af koordinering med skolen, men der koordineres ikke med kommunens øvrige praktik- og virksomhedsopsøgende aktiviteter. Den opsøgende virksomhedskontakt i tilknytning til EGU koordineres ikke med øvrige kommunale aktiviteter vedrørende virksomhedspraktikker. Dog samarbejder produktionsskolens EGU-konsulent med forskellige enheder i kommunen omkring etablering af praktikforløb forud for den unges start på EGU. Samarbejdet sker således omkring den enkelte unge. Der er i dag et tæt samarbejde om og koordinering af de kommunale praktik- og virksomhedsopsøgende indsatser, der sker i regi af beskæftigelseslovgivningen i Uddannelse til Alle Unge og i Alle Kan Bidrage. Koordineringen foregår primært via fagsystemet, hvori der noteres oplysninger omkring virksomhedskontakter og status på disse. Derudover er der faste månedlige møder mellem Alle Kan Bidrage og Uddannelse til Alle Unge omkring koordinering af virksomhedsindsatsen både ift. overordnede strategier og omkring den enkelte unge. Hvad mangler, for at Holbæk Kommune kan leve op til lovkravene? I Holbæk Kommune er vi langt i forhold til de nye krav om en sammenhængende kommunal ungeindsats for unge under 25 år. Med etableringen af kerneområdet Uddannelse til Alle Unge i 2015 og hjemtagelse af UU i 2017 skabtes organisatorisk basis for tæt samarbejde og koordinering mellem de store lovkomplekser, der regulerer ungeområdet, herunder sociallovgivning, beskæftigelseslovgivning og uddannelseslovgivning. I forhold til de nye krav til virksomhedsindsatsen, skal der især arbejdes med to elementer: 1. Tilvejebringelse af praktikpladser til elever på FGU s erhvervsgrunduddannelseslinje påhviler kommunen. Opgaven kan overlades til FGU-institutionen på baggrund af en samarbejdsaftale på samme måde som det sker i dag på EGU. Ønsker Holbæk Kommune at løse opgaven selv, vil det kræve stillingtagen til opgaveplacering, ressourcetildeling mv. Ønsker Holbæk Kommune at overlade opgaven til FGU-institutionen, skal der udarbejdes en samarbejdsaftale, der fastlægger rammerne for opgaven. 2. Koordinering af praktik- og virksomhedsopsøgende indsatser på tværs af grundskole, FGU og jobcenter er en ny opgave, som ikke udføres i dag. Her skal der findes nye løsninger, som modsvarer lovkravene, de unges behov, virksomhedernes behov og kommunens ressourcer til opgaveløsningen. Den nye lovgivning medfører desuden behov for nytænkning af opgaveløsningen omkring vores unge pga. nye aldersgrænser. I relation til virksomhedsindsatsen er følgende elementer i spil: Den nye lovgivning omhandler kun unge op til 25 år. Uddannelse til Alle Unge har ansvaret for de unge fra de afslutter grundskolen til de fylder 30 år eller har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sociallovgivningen har en overgang, når den unge fylder 18 år og beskæftigelseslovgivningen har en overgang ved 30 år. At etablere en ny overgang ved den unges 25. år vil være uhensigtsmæssigt for den helhedsorienterede og sammenhængende ungeindsats. EGU i dag kan tilgås af unge op til 30 år. Den nye FGU tilbydes kun til unge op til 25 år. Dermed vil vi få nogle unge i alderen 25-30 år, som vi ikke kan tilbyde en EGU. Det er en forringelse for disse unge. 3

Anbefalinger Anbefaling 1: anbefaler, at opgaven med at etablere praktikpladser for elever på FGU s erhvervsgrunduddannelseslinje udføres af FGU Erhvervsgrunduddannelseslinjen på FGU er i store træk en videreførelse af den nuværende Erhvervsgrunduddannelse (EGU). Uddannelsen indeholder meget praktik og kun lidt teori. Uddannelsen er erhvervskompetencegivende. Praktikken foregår i en eller i flere virksomheder. Det er kommunens ansvar at sammensætte uddannelsesforløbet i samarbejde med eleven, FGU og en eller flere virksomheder. Den opsøgende virksomhedskontakt, tilrettelæggelse af forløbet og opfølgning undervejs i uddannelsesperioden varetages bedst af en voksen, som er tæt på den unge, som kender den unges potentiale og udfordringer, og som den unge har tillid og nem adgang til. Projektudvalget anbefaler derfor, at opgaven med at etablere praktikpladser for elever på FGU s erhvervsgrunduddannelseslinje udføres af lærere eller vejledere på FGU, ligesom det sker i dag på EGU. Overdragelse af opgaven fra Holbæk Kommune til FGU skal ske via indgåelse af en samarbejdsaftale. Anbefaling 2: anbefaler, at koordinering af praktik- og virksomhedsopsøgende indsatser på tværs af grundskole, FGU og jobcenter sker via et koordinerende og vidensdelende netværk Etablering af et netværk, bestående af aktører, der arbejder med virksomhedspraktik, bl.a. den kommunale ungeindsats (herunder UU), FGU, grundskolerne, 10. klasse, EUC m.fl. kan sikre bredtfavnende og fleksibel koordinering og vidensdeling på tværs af den kommunale organisation, uddannelsesaktører og de forberedende tilbud. Netværket bør faciliteres af den kommunale ungeindsats. Den konkrete opgave med opsøgende virksomhedskontakt og etablering af praktikpladser for den enkelte unge ligger fortsat hos de aktører, som arbejder indenfor feltet (Virksomhedsservice, Ungeindsatsen/UU, FGU, grundskoler, 10. klasse m.fl.), mens videndeling og koordinering sker i netværket. Netværkets opgaver: Sikre at aktørerne har kendskab til hinandens produkter i relation til virksomhedspraktik Sikre at aktørerne kender hinanden, så det er nemt at tage kontakt og gøre brug af hinandens viden Vidensdeling om hvad der virker, gode praktikpladssteder mv. Vidensdeling om arbejds- og uddannelsesmarkedet hvor er mulighederne? Fordelene ved at etablere et netværk fremfor at samle opgaverne i en organisatorisk enhed er bl.a. at: Praktikpladskontakten sker tæt på den unge, både i beskæftigelsesindsatsen, i grundskolen, 10. klasse og på EGU/FGU, og dermed sikres det at den unges problematikker og skånehensyn videreformidles bedst muligt. Fleksibilitet i dimensionering af koordineringsopgaven netværket kan nemt vokse eller skrumpe efter behov Andre aktører end kommunens medarbejdere kan deltage i videndeling og koordinering, f.eks. FGU, EUC og øvrige uddannelsesinstitutioner Flere, der arbejder med praktikker, får bredt kendskab til praktikmuligheder og typer af praktikker det er en fordel for både de unge og virksomhederne Det bliver nemmere at samarbejde fordi aktørerne kender hinanden og hinandens produkter/ordninger. Derved kan der skabes stordriftsfordele i virksomhedskontakten. Konsulenter kan repræsentere og henvise til hinanden ved kontakt til virksomhed. 4

Udfordringer ved en netværksorganisering er bl.a.: Grundskolen har ikke for nuværende et set-up, der gør, at enkelte personer kan repræsentere alle skoler og bringe viden fra netværkssamarbejdet ud på den enkelte skole. Repræsentation skal afklares. Det kan være vanskeligt at bevare momentet/interessen i et netværk på længere sigt. Det stiller krav til facilitering af netværkets arbejde og evaluering af resultater og værdi af netværksarbejdet. En mulighed kunne være at definere netværkets levetid til f.eks. 2 år og herefter evaluere og beslutte om netværket skal fortsætte eller om der skal findes andre måder at løse opgaven på. En netværksorganisering sikrer ikke én kontaktflade for virksomheder, som ikke er blandt kommunens partnerskabsvirksomheder. Virksomhederne vil fortsat blive kontaktet af forskellige aktører om forskellige typer af praktikker. I forhold til virksomhedernes behov for at let at kunne komme i kontakt med kommunen bør det fastholdes, at der er ét sted, hvor man som virksomhed kan henvende sig. Anbefaling 3: anbefaler, at it-understøttelse af den koordinerende praktik- og virksomhedsopsøgende indsats så vidt muligt sker via udnyttelse af funktionerne i de fag-systemer, der allerede anvendes i dag Etablering af it-systemer eller databaser garanterer ikke, at der sker en koordinering af indsatsen, men giver et fælles datagrundlag, som kan lette og forbedre mulighederne for koordinering. Samtidig er det meget ressourcekrævende at indsamle data og sikre, at informationerne løbende holdes opdaterede. Der bør være overblik over, hvornår en virksomhed sidst er blevet kontaktet af kommunen, hvilke aftaler der blev indgået og om virksomheden har tilkendegivet interesse for at stille en praktikplads til rådighed, men det bør undgås at virksomhederne forstyrres unødigt. Desuden er det vigtigt, at den medarbejder, der kontakter virksomheden, har et godt kendskab til den unge, så der kan opnås et godt match mellem den unge og virksomheden. På den baggrund anbefaler projektudvalget at det i øvrigt anvendte fagsystem (i øjeblikket Fasit) bruges til dokumentation af virksomhedskontakten omkring den enkelte unge, men at der ikke iværksættes et større systematisk dataindsamlingsarbejde omkring praktikpladser. Det eksisterende fagsystem forventes at kunne understøtte den praktik- og virksomhedsopsøgende indsats, hvis der sker enkelte systemtilretninger samt udvikles systematik og datadisciplin. Anbefaling 4: anbefaler, at den kommunale ungeindsats sikrer, at kerneopgaven uddannelse til alle unge forsat prioriteres, når det gælder unge i alderen 25-29 år på trods af, at den nye lovgivning kun omhandler de 15-24-årige Kerneområdet Uddannelse til Alle Unge er sat i verden for at hjælpe det enkelte unge menneske til at tage en uddannelse, så den unge kan forsørge sig selv og skabe et godt liv. Uddannelse til Alle Unge overtager ansvaret for de unge fra kerneområdet Læring og Trivsel, når de unge forlader grundskolen. Når de unge har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse eller fylder 30 år, overgår ansvaret til kerneområdet Alle Kan Bidrage. De lovgivninger, som indgår i den helhedsorienterede indsats for de unge, dækker målgruppen på forskellige måder og skaber overgange i den indsats, som kommunen er forpligtet til at yde. Sociallovgivningen opererer med bestemmelser for hhv børn og voksne og skaber dermed en overgang ved det 18. år. Lovgivningen om uddannelsesvejledning omfatter unge fra 7. klasse til det 25. år. Beskæftigelseslovgivningen træder i kraft ved 18 år og har en overgang fra uddannelsesfokus til beskæftigelsesfokus ved det 30. år. Den nye lovgivning om den kommunale ungeindsats gælder med lidt forskellige afgrænsninger alt efter emne fra 7. klasse til det 25. år. 5

Det er vigtigt, at de unge oplever en sammenhængende og helhedsorienteret indsats fra kommunen, som kan hjælpe dem godt i gang og igennem uddannelse. Det bør derfor være et særligt opmærksomhedspunkt, at kerneområdet Uddannelse til Alle Unge har ansvar for alle unge fra grundskolens afslutning til det 30. år uanset lovgivningsmæssige overgange. 6