Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 14/15 VUC Vestegnen Hf Dansk jf. bekendtgørelse, samt niveau A Lærer(e) Nille Elm Falkenfeldt + Thomas Wulff (pædagogikumskandidat 2014-15) Hold 1. q Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Titel 14 Sproglaboratoriet og skriftlighed Selvbiografier (1.værk, selvvalgt) Nyheder Film og dokumentar (danskopgave/medieværk) Mundtlighed (retorik og argumentation) Rocklyrik (2. værk) Holberg og oplysningstiden Brugsgenrer Nyheder Br Ny Ro De Re Titel 15 Ly () Side 1 af 25

Titel 16 Titel 17 Mod Rer Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Sproglaboratoriet og skriftlighed Introduktion til hf, skolen, klassen m.m. Introduktion til danskfaget, eget materiale Studieteknik, eget materiale Brug af Word Vista, Fronter m.m. Grammatik Diverse individuelle opgaver om skriftlighed Arbejdet med forskellige sproglige begreber (Skriftlighed er også indarbejdet i samtlige af de andre undervisningsforløb) Supplerende læsning: Elmose, Agnete m.fl.: Sprogets veje: s. 35-37, 70-79 Eget materiale om sprog, sproglaboratoriet 9 lektioner á 45 minutter + ca. 40 timer, hvor vi udelukkende har arbejdet med skriftlighed i undervisningen (skrivetimer) At få kursisterne til at blive gode studerende Screeninger (diktat, læsehastighed, analyse) Læsekursus Notatkursus og det sproglige stofområde: Skriftlighed, med henblik på at udtrykke sig præcist, nuanceret og personligt beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens grundbegreber At demonstrere viden om fagets identitet og metoder Tekstproduktion Grammatik og sprogrigtighed Grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveproces og det skriftlige produkt Sprogiagttagelse Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt Side 2 af 25

Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Pararbejde Gruppearbejde Individuelt skriftligt arbejde Samarbejdende skriftligt arbejde Side 3 af 25

Titel 2 Selvbiografier (1. værk, selvvalgt) Kernestof Martin Andersen Nexø: Af Under aaben Himmel Ib Michael: Af Vanillepigen Knud Romer: Af Den som blinker er bange for døden Samt en selvbiografi, som kursisterne selv har valgt, som er godkendt af læreren Supplerende læsning: Om den selvbiografiske genre og Selvbiografiens historie fra indledningen i Blaksteen: Selvbiografier (1999), s. 7-19 Om selvbiografien i 1900-tallet fra Blaksteen: Selvbiografier (1999), s. 106-117 Om Martin Andersen Nexø fra Blaksteen: Selvbiografier (1999), s. 118-119 Mimi Sørensen & Mads Rangvid: Brug litteraturhistorien (2014), s. 231-236 Om Ib Michael fra Blaksteen: Selvbiografier (1999), s. 145-146 Det er ikke virkeligheden der er underlig, Information 2. april 1993 (uddrag af interview m. Ib Michael om begreberne sandhed og fiktion) Åbent brev af Georg Græsholt til Knud Romer i Weekendavisen 2. feb. 2007 Eget materiale om dobbeltkontrakt 8 lektioner á 45 minutter Definition af genren Selvfremstilling Fortællertekniske særpræg Sproglige kendetegn Litteraturhistoriske karakteristika, herunder modernisme kontra realisme Kanonforfatter Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed Demonstrere viden om fagets identitet og metoder Analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier Side 4 af 25

Litterære stofområde Et værk inden for kategorien roman Et værk inden for kategorien udenlandsk værk Litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske fremstilling Væsentligste arbejdsformer Det mediemæssige område fakta og fiktionskoder nyhedsartikler Klasseundervisning gruppearbejde skriftligt arbejde mundtlig fremstilling Cooperative learning Quiz og byt Side 5 af 25

Titel 3 Nyheder og medier Kernestof Artikler fra dagens aviser: Politiken, Berlingske Tidende B.T., Ekstra Bladet Kristeligt Dagblad, Information MetroXpress TV Debatten TV-avisen Lave avisartikler (anmeldelse + oplevelsesjournalistik) Supplerende stof: Henning Olsson m.fl.: Ryd forsiden, Dansklærerforeningen (2004), s. 44-54, 67-99, 101-115, 171-185 Darger, Birgitte m.fl.: Begreb om dansk, Dansklærerforeningen (2009), s. 15-16 22 lektioner á 45 minutter Demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen Navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus. udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt Det mediemæssige område Vurdering af medietekster i en given kommunikationssituation (kommunikationsmodellen) Analyse, fortolkning af trykte medietekster (bl.a. nyhedsgenrer, nyhedskriterier, lay-out, nyhedstrekant, sproglige virkemidler) Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning virtuelle arbejdsformer Side 6 af 25

Skriftlig opgave med henblik på brug af Word og arbejde med omskrivning, sideopsætning, layout, indsæt af billeder m.m. Skriftlig fremstilling (stilehæfte om nyheder) Gruppearbejde IT-baseret undervisning Side 7 af 25

Titel 4 Film og dokumentar (medieværk) Kernestof Anders Walter (2014): Helium, (kortfilm) Anders Thomas Jensen (1996): Ernst og lyset, (kortfilm) Eva Mulvad (2011): Med døden til følge, (dokumentar) Supplerende læsning: Eget materiale om sprog, typografi og layout, som bygger på Rienecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stray (2000): Den gode opgave opgaveskrivning på videregående uddannelser Harboe, Jette Meldgaard & Horsbøl, Gitte (2005): Den iscenesatte virkelighed fra nyheder til reality, At analysere levende billeder, s. 11-26 + 59-66 Darger, Birgitte m.fl.: Begreb om dansk, Dansklærerforeningen (2009), s. 17-27 Interview med Eva Mulvad: Ikke et samurai-dræbermonster, 15. marts 2011 13 lektioner á 45 minutter at skrive en større skriftlig opgave med særligt henblik på de taksonomiske niveauer udarbejdelse af problemformulering og konklusion Kildehenvisninger og litteraturliste opsætning og layout i skriftlige opgaver Demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund Anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder Analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund Demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen Navigere og udvælge information i skærmbaserede tekster med et fagligt fokus. Det sproglige område Udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst Side 8 af 25

Beherske skriftsprogets normer for korrekthed og anvende grammatikkens og stilistikkens grundbegreber Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed Det mediemæssige område Filmanalyse Filmtekniske virkemidler Fakta og fiktionskoder Fiktionstekster Arbejde med stills fra film Billedanalyse Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning projektarbejdsform gruppearbejde, samarbejde skriftligt arbejde Side 9 af 25

Titel 5 Mundtlighed (argumentation og retorik) Kernestof HKH Dronning Margrethe: Nytårstale 2014 Statsminister, Helle Thorning Schmidt: Nytårstale 2015 Anders Fogh: Nytårstale 2002 Debatten, 5. februar 2015 Go morgen Danmark, debat mellem Anne-Grethe Bjarup Riis og Susanne Møller Interview med Berthel Haarder, 2010 Filmen 8 Mile (uddrag) Tarek Siad Hussein: Danske forældre har tabt kampen! I: Politiken 25. maj 2013 Ekskursion til Folketinget med overværelse af debat i Folketingssalen Ekskursion til Københavns Rådhus Supplerende stof: Darger, Birgitte: Begreb om dansk, s. 95-102 Langdahl, Berit Riis m.fl.: Krydsfelt (2010), s. 253-259 Christian Kock: Et selvmål af selvros 15 lektioner á 45 minutter Talerens mål, hensigt, image De fem dyder Argumenttyper Argumentmodellen samt den udvidede argumentmodel Appelformer Kommunikationsmodellen Skrive taler Holde taler Evaluere en anden taler fra klassen mundtlig udtryksfærdighed Sprogets opbygning, brug og funktion Analyse og fortolkning Centrale mundtlige fremstillingsformer (et forløb om mundtlighed) Det sproglige stofområde mundtlige udtryksformer og genrer Side 10 af 25

Argumentation og argumentationsanalyse Retorisk analyse Kommunikationsanalyse Analyse af mundtlig fremstilling Væsentligste arbejdsformer Det mediemæssige stofområde Auditive og audiovisuelle kommunikationsformer Medietekster Klasseundervisning Virtuelle arbejdsformer Mundtlig fremstilling Skriftligt arbejde Gruppearbejde Cooperative learning Side 11 af 25

Titel 6 Rocklyrik (2. værk) Kernestof Nephew: Interkom kom ind (fælles værk) Under byen: Alt er tabt og Af samme stof som stof Balstyrko: Karrusellen, Flammer og steaks Sys Bjerre: Malene, Alle mine veninder, Kære mormor, Sku ha gået hjem Per Vers: Superstar Marie Key Band: Blomstersangen Analyse og gennemgang af ca. 10 danske sange (selvvalgte) Introduktion til analyse og fortolkning i danskfaget Halfdan Rasmussen: Hittehattehættehuer, Min mave, Jeg gik en tur i nat, Noget om armatur og Tusmørke Protestsange/politiske sange: Lil Johnnys mund Kringsatt av fiender Man Dark (Danmark) Rebild 1976 Set på facebook, cover, artikler, hjemmesider med de forskellige kunstnere. Arbejdet med paratekster som musik, musikvideoer, selvfremstilling, politik m.m. Set stykket af Teattret Optimis med Halfdan Rasmussens digte Besøg af Pede B og MikL med freestyle rap om ord Supplerende stof: Eget materiale om rim m.m. Af Når modernisme rimer på musik (2008) Eget materiale om musiksemiotik og musikvideoer Samvirke, februar 2015 om Sys Bjerre Darger, Birgitte m.fl.: Begreb om dansk, Dansklærerforeningen (2009), s. Sørensen, Niels Arne: Fyrre indianere på smukke hesterygge DR2 Husker du da musikken blev politisk Side 12 af 25

Ca. 24 lektioner á 45 minutter Lyrikanalyse Rim, strofer, vers, omkvæd Metrik, trykfordeling Metriske vers og frie vers Individuelle, skriftlige opgaver Arbejde med paratekster udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt sprogets opbygning, brug og funktion Arbejde med grundlæggende tekstanalytiske begreber og metoder Analysere og vurdere ikke-fiktive tekster Kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede Kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen Navigere og udvælge information i tekster med et fagligt fokus Samspil mellem litteratur, kultur og samfund Sproglige stofområde Metaforer Poetisk sprog Det mediemæssige område fiktionstekster visuelle udtryksformer Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Kursistoplæg Virtuelle arbejdsformer IT Individuelt skriftligt arbejde om en selvvalgt dansk sang Gruppearbejde Side 13 af 25

Titel 7 Holberg og oplysningstiden Kernestof: Ludvig Holberg: Erasmus Montanus (uddrag) Supplerende stof: Flygare, Henrik & Højlund, Anette Koldkjær: Drama i dansk, s. 7-9 + 14 + 18-22 Litteraturhistorier s. 44-53, 54-59 Litteraturens veje s. 108-122 Litteraturens perioder s. 29-33 Dansk historie og litteratur, s. 31-37 Dansk forfatterleksikon om Holberg 12 lektioner á 45 minutter Oplysningstiden Komedie/drama genren Opførelse af scener fra komedien kursistoplæg med særligt henblik på genren og historien Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst såvel mundtligt som skriftligt Arbejde med grundlæggende tekstanalytiske begreber og metoder Analysere og perspektivere fiktive tekster Det litterære stofområde Dramagenren Oplysningstiden Arbejde med grundlæggende tekstanalytiske begreber og metoder Litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske fremstillinger i relation til de læste tekster og med udblik til internationale strømninger. Genredefinition Kanonforfatter Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gruppearbejde Skriftlig opgave Mundtlig fremstilling Side 14 af 25

Titel 8 Brugsgenrer Kernestof: Folkeviser: Eventyr: Salmer: Ebbe Skammelsøn Harpens kraft Kong Lindorm Tornerose Grundtvig, N.F.S.: Den signede dag Det er så yndigt at følges ad Vær velkommen, Herrens år Blomstre som en rosengård Sov sødt, barnlille Supplerende læsning: Fibiger, Johannes:, Litteraturens veje s. 66f, 70f Langdahl, Berit Riis & Michelsen, Knus: Litteraturens perioder, s. 11-16 Otto Holzapfel: Sang og vise, s. 11-23 Litteratur og historie, s. 19-23 Litteraturhåndbogen om salmer, aktantmodellen og Eventyr Artikel fra Information 1. feb. 2013 af Anita Brask Rasmussen: Askeport var en luder 16 lektioner á 45 minutter Brugsaspektet i forbindelse med teksterne Læse tolkninger af tekster Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund Side 15 af 25

Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gruppearbejde Kursistoplæg virtuelle arbejdsformer skriftligt arbejde eksperimentelt arbejde Cooperative Learning Side 16 af 25

Titel 20 lektioner á 45 minutter Det sproglige stofområde Det litterære stofområde Det mediemæssige område: Væsentligste arbejdsformer Side 17 af 25

Titel 10 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gruppearbejde Pararbejde Skriftlig fremstilling Side 18 af 25

Titel 11 lektioner á 45 minutter og det sproglige stofområde Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning gruppearbejde Matrix-gruppearbejde Side 19 af 25

Titel 12 Kernestof Supplerende stof lektioner á 45 minutter Det litterære stofområde Det sproglige stofområde Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gruppearbejde Cooperative learning Side 20 af 25

Titel 13 Kernestof lektioner á 45 min. Det litterære stofområde Det sproglige stofområde Væsentligste arbejdsformer Det mediemæssige stofområde Klasseundervisning Gruppearbejde Cooperative learning Side 21 af 25

Titel 14 Kernestof Supplerende stof Det litterære stofområde Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gruppearbejde Cooperative learning Side 22 af 25

Titel 15 Det sproglige stofområde Det litterære stofområde Væsentligste arbejdsformer Det mediemæssige stofområde Side 23 af 25

Titel 16 Det litterære stofområde Det mediemæssige område: Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gruppearbejde Cooperative learning Side 24 af 25

Titel 17 Det sproglige stofområde Det mediemæssige område: Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning gruppearbejde skriftligt arbejde mundtlig fremstilling Side 25 af 25