Kvalitetsrapport 2011 Dagtilbud



Relaterede dokumenter
Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

Børne- og Ungepolitik

K V A L I T E T S R A P P O R T P Å D A G T I L B U D S O M R Å D E T

Organiseringen af tilsyn i Vesthimmerlands Kommune

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Børn og Unge i Furesø Kommune

Anmeldt pædagogisk tilsyn i Fredensborg Kommunes dagtilbud

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Tilsynsrapport Børnehuset Aalestrup

Tilsynsrapport. Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? Det pædagogiske tilsyn - tilsynsbesøg

Den pædagogiske læreplan

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej Mørkøv. Tilsyn foretaget

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE

Årsplan for Børnehusene Nivå

Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Kommunens navn: _Silkeborg

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018

Faglige resultater. Måned og årstal for seneste evaluering. Beskrivelse af evalueringsværktøj. Alsidig personlig udvikling Evalueringsresultat

Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området. Periode: Efterår Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Det fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i Københavns Kommune. DFK` pejlemærker

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Mål og Midler Dagtilbud

Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv

Læringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE ADELAIDE VUGGESTUE OG BØRNEHAVE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA Hjernen&Hjertet

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018

Anmeldt tilsyn Rapport

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Fusionsplan Område Vest

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Børne- og familiepolitikken

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 2

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Gemsevejens Børnehus. Virksomhedsplan 2013

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018

Viborg Kommune. Børnehuset Spangsdal UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

TEMADRØFTELSE BØRNE-, FRITIDS- OG KULTURUDVALGET 2. MAJ Indsatser for inklusion og børnefællesskaber på dagtilbudsområdet

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre

Årsplan 2014 Mosebo/Pilebo

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud. Møde i KL den 19. marts 2009

Regeringsudspillet Stærke dagtilbud alle børn skal med i fællesskaber

Herning Kommune Eventyrhaven KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Hornbæk Skole Randers Kommune

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Sammenskrivning af halvdelen af

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Tilsynsrapport Hornum Børnehave

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Transkript:

Kvalitetsrapport 2011 Dagtilbud 1

Kvalitetsrapport for 2011 For dagtilbuddene i Fredensborg Kommune Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune 1. udgave september 2012 2

Forord I Fredensborg Kommune er vi stolte af den store indsats, der gøres for at bevare og udvikle en høj faglig kvalitet og god trivsel i vores dagtilbud. Med indførelse af område- og netværksledelse i 2011 har vi opbygget en ledelsesmæssig struktur, der på en og samme tid bevarer de mindre enheder med alt hvad der her følger af nærhed, tryghed og trivsel for børnene og udvidet vores muligheder for at arbejde målrettet med at udvikle den høje kvalitet i dagpleje, vuggestuer, fritidshjem og fritidsklub. Hermed præsenteres kvalitetsrapporten 2012 for Fredensborg Kommunes dagtilbud. I kvalitetsrapporten samles faglige resultater, information om ressourcer, medarbejdere og ledelse i de kommunale og selvejende dagtilbud. Kvalitetsrapporten skal samle den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den skal endvidere opfylde de kommunalt fastsatte krav til dokumentation Kvalitetsrapporten er et værktøj til dialog mellem dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse til drøftelse af såvel status som udvikling på dagtilbudsområdet. Med afsæt i kvalitetsrapporten kan aktører på område måle og vurdere hvordan indsatser har fungeret, sætte nye mål og have mulighed for at sammenligne data på tværs af områdeinstitutioner og netværksledelse Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år indenfor 1. kvartal. Kvalitetsrapporten er et redskab, som bygger på de faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger udgøres af oplysninger, som forvaltningen genererer. Rapporten er opbygget som et opslagsværk men kan også læses fra start til slut. 3

1 VURDERING OG ANBEFALINGER...5 SAMLET VURDERING...5 DE ENKELTE BØRNEHUSE...6 2 CENTRALE UDVIKLINGSOMRÅDER 2012-14...20 INKLUSIONSPROJEKT FIND BØRNENE...20 LÆRINGSSTRATEGI...20 INKLUSIONSSTRATEGI...20 MIT BØRNEHUS...21 BØRNEDIGITALIERISERING...21 FAGLIGE KVALITET 0-2 ÅRSOMRÅDET...22 BEVÆGELSESPOLITIK...22 BØRNEINTERVIEW OG DEMOKRATI...22 3 RAMMER...23 INSTITUTIONERNES STRUKTUR...23 RESSOURCER...26 KAPACITET...26 DAGTILBUDSTYPER...26 FORÆLDREEGENBETALING...26 ØKONOMI...26 SKOLEUDSÆTTELSER...26 ØKONOMI OPGJORT PÅ ÅRSBASIS...27 ÅBNINGSTIDER...27 4 FAGLIGE RESULTATER...28 VURDERING AF ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER...29 BØRNEMILJØVURDERING - BMV...30 INKLUSION, SPROG OG OVERGANGE FRA LÆREPLANER...35 INKLUSION, SPROG OG OVERGANGE FRA LÆREPLANER...35 SELVEJENDE INSTITUTIONER...36 5 ORGANISATIONEN OG ARBEJDSPLADSEN...39 MEDARBEJDERE...39 KOMPETENCER...39 TRIVSEL...44 LEDELSE...50 EFFEKTMÅLING AF OMRÅDELEDELSE OG NETVÆRKSLEDELSE 2011...53 BILAG...55 BILAG 1 EVALUERING AF LÆREPLANSTEMAERNE FRA OMRÅDELÆREPLANERNE...55 BILAG 2 LÆRINGSMILJØER...67 4

1 Vurdering og anbefalinger Samlet vurdering Administrationens overordnede vurdering af kvaliteten på 0-14 års området I 2011 er den nye dagtilbudsstruktur færdigetableret med seks områdeledelser for 0-14år. Med baggrund i effektmålinger, leder/medarbejderevalueringer og budgetopfølgning vurderer vi, at det gennem nærværende ledelse har øget den pædagogfaglige kvalitet, skabt og samtidig sikret økonomisk bæredygtige og fleksible tilbud. Den nye struktur har givet en lang række fordele og muligheder for nye pædagogiske lærings- og udviklingsmiljøer til gavn for børnene. Faciliteterne bliver udnyttet bedre og kommer flere børn til gavn. Det gælder også de nye store fælleskøkkener, hvor der laves frisk sund mad til alle børn med anvendelsen af i gennemsnit 77% økologiske varer. Områdeledelse har resulteret i, at daglige ledere bruger mindre tid på møder, fokuserer målrettet på børn og forældre, personaleledelse og pædagogisk udvikling af de faglige pædagogiske læringsmiljøer. Med den nye struktur er der opstået nye børnefællesskaber, nye ledelsesfællesskaber og nye personalefællesskaber. Alle områdeinstitutioner har arbejdet med læreplan for 0-14 år, altså en områdelæreplan. Den har skabt en fælles platform forud for det faglige arbejde der skal gøres. Den stiller skarpt på pædagogik, understøtter den didaktiske tænkning øger områdets evne til at sætte mål, planlægge, evaluere etc. Områdelæreplanen har været et hjælpsomt redskab i fusionsprocesserne i områderne og vil fortsat skulle udvikles i samarbejde med områdelederne, så det fortsat bliver et dynamisk redskab for hele 0-14 års områdeinstitutionen. Der er en bevægelse væk fra et meget stort fokus på aktiviteter og tilbud og over imod en mere reflekteret pædagogisk tankegang om børns opvækstsmiljøer 0-14 år. Den pædagogiske tænkning på fritidsområdet og især relations pædagogikken skal styrkes, hvor et højere fokus på kontakt og samspil mellem børn og voksne skaber et rum, hvor der er plads til at lytte, dele erfaringer og hjælpe børnene til at sætte ord på egne følelser. Relationspædagogikken er en essentiel del af det pædagogiske arbejde på fritidsområdet. Forvaltningen vil bl.a. understøtte dette med temadage og fastholde fokus på indsatsen i det systematiske læreplans arbejde. På 0-2 års området er der fokus på sproget, de sociale kompetencer og også på relationen mellem barn og voksen. I samarbejde med forskningsområdet indgår vi i et fremtidigt projekt barnet i Centrum. Områdeinstitutionerne rummer mellem 71 og 145 alsidige og dygtige medarbejdere, som hver i sær har spidskompetencer, der kan foldes ud i områdeinstitutionen og udnyttes i langt større grad fx på inklusionsområdet, tegn på læring, arbejdet med sprog eller til aktiviteter så som rollespil eller natur og naturfænomener og digitale pædagogiske redskaber. Det øgede samarbejde som vokser mellem skoler og dagtilbud løfter og understøtter også sammenhængen, hvilket fx kan ses med en bevægelses politik, som er under udarbejdelse. Kvaliteten øges desuden i udbredelsen af madordninger til skoler og fælles serviceteam. Der er påbegyndt et større systematisk arbejde med overgange, for at øge kvaliteten i områderne. Overgange er i 2012 og 2013 et samarbejdspunkt mellem skole og dagtilbud. Der er sat et nyt forebyggelses projekt for børn i udsatte positioner Find barnet - hvor der er fokus på overgange. I 2012 vil Mit Børnehus åbne på nettet. Mit Børnehus er dagtilbuddenes digitale kommunikationsplatform til forældre og institutioner. Samtidig vil det kommende år byde på en større indsats omkring børnedigitalisering. Et projekt der kombinerer børnenes udvikling af digitale færdigheder med leg og læring i forhold til de obligatoriske lærerplanstemaer. Center for Skole og Dagtilbud har og vil understøtte ovennævnte initiativer med sparring, uddannelse, netværk og forskellige partnerskaber. 1 1 Den samlede vurdering er lavet med udgangspunkt i læreplaner samt tilsynet i 0-14 års institutionerne. 5

De enkelte børnehuse Endrup De enkelte børnehuse Endrup Områdelederens vurdering Endrup har fungeret som områdeinstitution siden august 2010. Vi har haft fokus på de muligheder der er i forhold til pædagogik og udvikling af denne, ved at være en områdeinstitution. Vi har i 2012 udarbejdet vores første områdelæreplan, der tager afsæt i fælles pædagogiske principper, læringsforståelse og fokus på læringsmiljø. Vi arbejder med Tegn På Læring = TPL og praksisfortællinger fra 0-14 år, for at fastholde refleksion, dokumentation og evalueringer som vigtige redskaber i vores pædagogiske hverdag. Områdebestyrelsen har udarbejdet en fælles strategi for Endrup, der retter sig mod de 0-14årige. Strategien tager afsæt i et fokus på barnet selv og dets kommunikation med andre. Strategien er omsat i vores læreplan og er dermed medvirkende til at skabe en helhed og sammenhæng for børn i Endrup. Børn, forældre og medarbejdere skal opleve der er en rød tråd igennem barnets institutionsliv. Vi skal være medvirkende til at overgangene foregår bedst muligt og at det opleves trygt og positivt for barnet at skulle videre til nye omgivelser, nye voksne og nye kammerater. Der er blevet skabt nye samarbejdsflader på tværs af husene og på tværs af aldersgrupper, vi mødes om fælles aktiviteter og fælles opgaveløsning. Vi skal fortsat have fokus på at udvikle arbejdet med områdelæreplanen, TPL og praksisfortællinger i alle huse. Det er nyt for os at arbejde ud fra en fælles områdelæreplan, vi skal bruge den positive energi og det store engagement der er i medarbejdergruppen i Endrup til at sikre en høj kvalitet for vores områdeinstitution. Vi skal udvikle arbejdet med inklusion og blive ved med positivt at udfordre vores indsats i forbindelse med at arbejde inkluderende. Vi har prioriteret en særlig indsats i forhold til arbejdsmiljøet, så vi bliver ved med at være en god og attraktiv arbejdsplads. Endrup skal fortsat være et sted hvor der er plads til og mulighed for at blive udfordret, prøve nye metoder og hvor medarbejderne kan øve sig. 6

Administrationens vurdering og anbefaling Institutionens faglige niveau Områdeinstitutionen har mange faglige ressourcer og kompetencer. Disse bliver anvendt på forskellig vis og på tværs af de enkelte huse og i området. Dette kan optimeres med rotation af medarbejdere mellem husene. Det udbyggede faglige kendskab er til gavn for samarbejdet og det faglige miljø i hele området og skaber tryghed for personalet. Digitalisering er kommet godt i gang med digitalisering. Ipads er indkøbt til alle huse. Digitale medier skal fremover bruges i hverdagen af børn og voksne og inddrages i den pædagogiske hverdag. Behov for forbedringer Klub og fritidshjem kan i det pædagogiske arbejde hente inspiration i TPL (tegn på læring) til det fortsatte systematiske arbejde med at opsætte mål for det pædagogiske arbejde. Derudover skal hele området medtænke børnemiljøvurdering i højere grad i arbejdet. Fremhæve det særlige Sosial inklusion Der er arbejdet meget bevidst med social inklusion i området. Et fokus på fri for mobberi og konflikthåndtering er med til at understøtte indsatsen yderligere. Institutionerne skal arbejde med børnene i mindre grupper, så børnene får udviklet de nødvendige færdigheder i forhold til alder. 7

Fredensborg Områdelederens vurdering I Fredensborg er områdefusionen stadig ny for ledelse og medarbejdere, men vi oplever processen som positiv og fremadrettet. Fusionen har betydet sammenlægninger og personalerokeringer i hele området. Det har igangsat mange pædagogiske refleksioner på tværs af området. Disse er med til at højne det faglige niveau. I 0-6 års området skal vi fortsætte arbejdet med TPL skemaerne som en måde at dokumentere, højne og synliggøre det pædagogiske arbejde, og vi skal have fokus på fritidshjem og klub, der som noget nyt skal til at arbejde med læreplaner. I ledelsesgruppen retter vi netop nu, fokus på kvalitet i Fredensborg samt inklusion. Vi skal udvikle og blive skarpe på, hvordan vi arbejder inkluderende i hele området. Vi har netop nu personale fra 0 6 års området på uddannelse i inklusion. Fremadrettet er det vigtigt også at indtænke personale fra fritidshjem og klub i forhold til at højne den faglige bevidsthed i forhold til inklusionstanken. Vi har påbegyndt samarbejde på tværs af matriklerne eksempelvis imellem de to førskolegrupper fra henholdsvis Lundely og Lystholm det har haft en stor positiv indflydelse på børn og forældres oplevelse af førskole-gruppernes fælles opstart i fritidshjemmet på Lundely. Vi skal brede samarbejde på tværs af matriklerne ud og også blive bedre til at arbejde på tværs af aldersgrupper dette også set lyset af vores grundlæggende pædagogiske tanke i Fredensborg om Barndommens gade som en sammenhængende, tryg og udviklende periode i barnets liv som er præget af en rød tråd fra vuggestue til klubliv. Vi vil fortsat lægge stor vægt på et positivt, tillidsfuldt og åbent samarbejde med områdebestyrelsen så vi i fællesskab kan løfte de udfordringer der måtte ligge forude og sammen skabe en områdeinstitution med høj kvalitet. 8

Administrationens vurdering og anbefaling Institutionens faglige niveau Fusionen i områdeinstitutionen er i sin første fase og det betyder at der ligger mange udfordringer i det fremtidige arbejde. Først og fremmest at daglige ledere oplever sig som et team der både er daglig leder og også med i ledergruppen for området. Der skal arbejdes på at videreudvikle og kvalificere det fagligt miljø fx med fokus på de ældste børnehavebørn og deres færdigheder inden skolestart. Behov for forbedringer Det er nødvendigt, at der bliver skabt en koordinering med hensyn til at udvikle metoder og redskaber til at understøtte det systematiske pædagogiske arbejde. Her tænkes på sprogpakken, inklusion, børnemiljø og læreplanerne. Der ligger mange muligheder for at kvalificere det pædagogiske arbejde hvis der arbejdes yderligere med nye organiseringer og ny struktur i hverdagen - både internt og eksternt i husene. Fremhæve det særlige Overgange Der bliver lagt mange kræfter i at kvalificere arbejdet med skolegruppen, børns overgange og ligeledes i specialgruppen, Spilopgruppen. Sprogarbejde Der er i alle husene fokus på sprogarbejdet fx er der udviklet en sproggruppe i samarbejde med fysioterapeut og talepædagog. Derudover er der generel opmærksomhed på relations- og sprogarbejdet i særlig grad med henblik på de yngste. 9

Humlebæk Områdelederens vurdering I fusionsplanen, som vi udarbejdede i november 2011 opsatte vi en række mål for det pædagogfaglige niveau i området. Vi vil skabe sammenhæng i institutionslivet (0-14 år), kompetenceudvikle og give oplevelser, tilbyde et anerkendende miljø, sikre sund kost og motion i hverdagen, højne fællesskabs-følelsen for alle i området, og ikke mindst etablere en effektiv ressourcefordeling. Når vi evaluerer på de mål, er vi godt på vej til at indfri de fleste. Det halter dog noget i forhold til målet om effektiv ressourcefordeling. Det skyldes hovedsagelig, at et stort fald i børnetallet har ramt os, inden vi har formået at skabe et reelt overblik over området. En anden årsag kan meget vel være, at vi har prioriteret de pædagogiske mål og ambitioner højere. Her er vi til gengæld nået langt i forhold til de øvrige 5 mål. Vi har haft stor fokus på brobygning og at alle overgange mellem matriklerne, skal være naturlige for børnene. Det er lykkedes ganske godt for os, og skiftedagen 1. maj 2012 forløb fantastisk alle vegne. At tilbyde et anerkendende miljø, fællesskabsfølelse og kompetenceudvikling for medarbejderne har også ligget højt på ønskelisten. Her har vi dels afholdt flere fælles arrangementer og en del af personalet gæstearbejder i de andre huse. Vi har også prioriteret at give alle medarbejdere et fælles pædagogisk værdigrundlag og et kompetenceløft, ved at alle har været på kursus i anerkendende teorier og hvordan man omsætter teorierne til daglig pædagogisk praksis. I forhold til kost og motion er vi også på tæerne. Vores køkkener laver grøn og fantastisk mad til børnene og gennemsnitligt ligger de på 85% økologiske varer. Motion og bevægelse hører til i de daglige tilbud, og i samtlige huse prioriteres det, at lave forskellige udendørs aktiviteter hele året rundt. Generelt set er der et meget højt fagligt niveau og god trivsel i børnehusene Humlebæk. Alligevel må vi se tilbage på et år med en del udskiftning i personalegruppen og nogle klager fra utilfredse brugere. Begge dele noget vi tager meget alvorligt og bruger som erfaring til at blive bedre i fremtiden. 10

Administrationens vurdering og anbefaling Institutionens faglige niveau Institutionen har gennem fusionen været præget af mere sygefravær end vanligt og det skal der arbejdes med fx ved at styrke teamsamarbejdet, så personalemedlemmerne i højere grad kan komme til at opleve sig selv som en del af fællesskabet. Institutionen prioriterer sundhed, bevægelse og samarbejdet med Krogerup Højskole højt. Det betyder et aktivt udeliv, hvor naturen og naturfænomener bliver inddraget i det pædagogiske arbejde. Institutionen bør synliggøre dette store engagement og profilere sig mere med dette i området. Institutionen skal fortsat arbejde med at opbygge forældresamarbejdet i et anerkendende perspektiv. Behov for forbedringer Ledelsen skal udvikle ny organisering og optimere ressourcerne i hverdagen. Der er fortsat behov for en ekstra indsats med TPL evalueringsskemaer (Tegn på læring) i flere af husene, ligesom børnemiljøvurderingen bør have særligt fokus med henblik på det fysiske miljø. Ledelsen bør overveje at gøre mere brug af kommunens tilbud om uddannelser, fx diplom i pædagogik, samt prioritere førstehjælp for alle ansatte. Fremhæve det særlige Social inklusion Arbejdet med social inklusion er godt integreret i hverdagen og i de pædagogiske overvejelser. Der er en opmærksomhed og en omsorg for børn i udsatte positioner, hvilket bl.a. afspejler sig i nærvær og organisering af børnegrupper. 11

Kokkedal Områdelederens vurdering Kokkedal har en stor andel af veluddannet personale. Vi har en fordelingsnøgle på 66 % pædagoger og 48 % medhjælpere. Vi arbejder kontinuerligt og målrettet med videre - og efteruddannelse af både pædagoger og medhjælpere. I foråret 2012 har vi haft 14 pædagoger af sted på et modul i Social inklusion på diplomuddannelsen og vi forventer at 4 medhjælpere efter sommerferien starter på merituddannelsen til pædagog. Her ud over arbejdes der med aktionslæring som metode til løbende at kvalitetssikre praksis i hele områdeinstitutionen. I forbindelse med Trivselsevalueringen i 2011 scorede Kokkedal 4,9 ud af 6 (5) for Skole og dagtilbud i forhold til medarbejdernes egen vurdering af egne kompetencer til at løse arbejdsopgaver (viden, kunnen, færdigheder,) Det er flot. Sparring fra andre mv.) Det har medført at vi i den kommende periode skal arbejde med interne kurser og undervisningsforløb tilrettet de mål og forventninger til personalet, som er beskrevet i Fusions- og Områdelæreplanen. Som følge af fusionsprocessens kronologi er der stadig forskel på, hvor langt de enkelte huse i områdeinstitutionen er nået i forhold til implementeringen af de fælles værdier, pædagogiske principper, mål og metoder. For eksempel er det fælles pædagogiske princip om aldersopdelte fordybelsesaktiviteter ikke påbegyndt i Ådalen, og er derfor endnu ikke en integreret del af hele praksis. Fasangården skal i 2012 afprøve beskrevne pejlemærker udarbejdet af Task Forcen, især med fokus på udviklingen af den gode vuggestuepædagogik. På fritidshjemsområdet er arbejdet med læreplaner noget helt nyt, og vi skal derfor fortsat arbejde med at implementere læreplanerne som pædagogisk styringsredskab. Herudover er der i gang sat et stort opkvalificeringsprojekt med fokus på at arbejde mere reflekteret, organiseret og ud fra et inkluderende perspektiv i det pædagogiske arbejde på fritidshjemmet. I det fremadrettede arbejde med læreplanen på baggrund af evalueringerne fra den foregående læreplan, vil hvert enkelt hus i områdeinstitutionen som del af deres årsplan nedbryde de fælles målsætninger og tegn på læring og beskrive, hvordan man som hus vil arbejde med de enkelte udviklingsområder og opfylde målene. 12

Vi har valgt at omdefinere kerneydelsen i det pædagogiske arbejde, så ansvarspædagogernes fokus ligger på den emotionelle, sociale og sproglige udvikling hos børnegruppen. Herudover har vi i 2012 valgt at indrette os med en række læringslaboratorier, hvortil der er ansat fagspecifikke kompetencer, så børnene sammen med pædagogerne kan undersøge og arbejde struktureret med temaer indenfor læreplanen; fx i Det grønne værksted, Kulturværkstedet, motorikforløb, med vores Bogkanon og i Kokkeskolen. Herved sikrer vi, at alle børn får samme afsæt i forhold til skolestart uafhængigt af den enkelte pædagogs egne interesser. Vi skal i den kommende periode arbejde mere målrettet med udviklingen af den pædagogiske organisering og hvordan vi skaber rum for de mindre og forskellige fællesskaber i hele åbningstiden, så alle børn bliver set, hørt og får nærhed så de får det bedste fundament for at udvikle sig. Vi har i 2011 og foråret 2012 arbejdet med fundamentet for en god områdebestyrelse og vil i den kommende periode arbejde med en højere grad af inddragelse af alle forældre i styrkelsen af forældresamarbejdet. Administrationens vurdering og anbefaling Institutionens faglige niveau Det faglige niveau er højt og bærer præg af en god fusion, der har været i gang i længere tid. Der bliver satset meget på at udvikle fagligheden med uddannelse og forskning og på at få skabt en organisering, der giver plads til refleksion og innovation. På to år har forældrenes ønske og valg af en institution flyttet sig, så der på nuværende tidspunkt er tilvalg og en længere venteliste hertil. 0-6 års området har fået et ensartet kvalitetsniveau. Behov for forbedringer Der er behov for at få kvalificeret arbejdet med evalueringsdelen i Tegn På læring. Og derudover at få integreret børnemiljøvurderingen i læreplanerne. Der ligger også stadig et arbejde med at få integreret Fritidshjemmet i områdeinstitutionen. Fremhæve det særlige Bygge bro til det lokale miljø har en stor opmærksomhed og succes med at bygge bro til det lokale miljø. Der er flere initiativer, fx cafe, kokkeskole i forbindelse med fælles køkken, åbent hus i samarbejde med tosprogskonsulenten og sundhedsplejersken, familiestue etc. Bogkanon Institutionerne har sammen udviklet en bogkanon, som en metode til at understøtte det sproglige læringsmiljø. Engagementet blandt ledelse og medarbejdere er stort, hvilket afspejler sig i et berigende lærings- og udviklingsmiljø for børn og personale. 13

Langebjerg Områdelederens vurdering Det er blevet en naturlig del af hverdagen, at det pædagogiske arbejde foregår i mindre børnegrupper på tværs af områdeinstitutionens aldersgrupperinger. Medarbejderne dokumenterer og evaluerer det pædagogiske arbejde løbende, hvilket der på ledelsesmøder er fokus på. Evalueringen og den efterfølgende refleksion giver i dag indspark til det videre forløb i det pædagogiske arbejde. Der prioriteres en høj faglighed hos personalet, hvilket bl.a. afspejler sig i løbende efteruddannelse på diplom-niveau af pædagoger. Der bliver tænkt meget i at udnytte kompetencer og ressourcer på tværs til fælles vidensdeling og inspiration. Indretning af funktionsrum såsom værksteder, multisale, lydrum, sprog- og sanserum m.m., som afspejler den pædagogiske tilgang, er blevet yderligere udviklet. 14

Administrationens vurdering og anbefaling Vurdering af institutionens faglige niveau I områdeinstitutionen er der et højt fagligt niveau, der spænder vidt, hvilket afspejles i den mangfoldighed af tilbud, der er til brugerne fx en multimotorisk sal, hvor der arbejdes med fysisk træning som giver børnene forståelse for egen krop og udvikler dem følelsesmæssigt og socialt. Behov for forbedringer Institutionen arbejder med overgangene fra institution til skole, og arbejdet bør fortsat kvalificeres og udvikles. I institutionens arbejde med inklusion skal forældrene i højere grad inddrages i arbejdet. Børnemiljøvurderingen bør have mere fokus i de fleste huse i områdeinstitutionen. Fritidshjemmet deler lokaler med skolen, hvilket giver visse udfordringer i samarbejdet om fordeling og brug af rummene. Det anbefales, at ledelsen fra både skole og dagtilbud ser på muligheder for nytænkning. grad bliver synligt for både praktikansvarlige og for kommende studerende, hvilket pædagogisk miljø Langebjerg kan tilbyde. Fremhæve det særlige Faglige miljø Der er en god faglig udvikling i gang i Langebjerg, hvor der arbejdes målrettet og systematisk med det faglige miljø. Arbejdet bliver tilrettelagt, så der er tid og rum til refleksion og uddannelse af personalet. Kreativitet Der er høj kvalitet i Børnekulturhuset, som består af flere kreative værksteder ligesom det vægtes højt i fritidshjem og klub at bruge værksteder og de naturskønne områder de er omgivet af. Arbejdet med studerende herunder praktikstedsbeskrivelser skal ajourføres, så det i højere 15

Nivå Områdelederens vurdering Det er i gruppen af de daglige ledere i området, at der skal arbejdes på at skabe fællesskabsfølelsen af at høre til i et område og ikke i kun eget hus. Det er et mål, at alle skal forstå og arbejde efter at løfte og udvikle hele området og at ALLE huse vil fungere optimalt, så ALLE kan være stolte af det enkelte hus. Det er et mål, at der skabes så stor tillid i gruppen, at de ledelsesmæssige udfordringer tør lægges på bordet, så der kan opstå sparring, og så den enkelte kan føle sig bedre påklædt. Vi har været på temadage, for at give os tid til disse drøftelser. Vi har gjort brug af HR ved flere af disse teamdage. Der er nye opgaver og omfordeling af andre, samt afgivelse af kompetencer. Ledelsesteamets status på hele området er, at vi fungerer som område, at vi er godt på vej til at lære hinanden at kende i husene og ledelsen imellem. Pædagogfagligheden har udviklet sig og medarbejderne vokser med de nye samarbejdsformer. Nivås første opgave var, at flytte 3 institutioner, omplacere alle de involverede børn, lade førskolebørn starte tidligere i andre huse og samle en ledelsesgruppe, der tilsvarende var reduceret i antal. Yderligere blev der startet en frokostordning i et af de nye huse, således at der nu er frokostordning i alle 0-6 års husene. Disse nye tiltag krævede en del mødeaktiviteter både for ledelse, medarbejdere, bestyrelse og øvrige forældre. Bestyrelsen kom i en overgangsfase til at bestå af 22 forældrerepræsentanter og 11 medarbejderrepræsentanter. Efter valg i november 2011 reduceredes bestyrelsen efter Styrelsesvedtægtens bestemmelser. Bestyrelsen har i alle sammenhænge været samarbejdsvillig og støttende i forhold til de faktiske fusioner i alle husene og alt det øvrige arbejde. Bestyrelsesarbejdet er professionaliseret af, at repræsentanterne er valgt til at varetage hele områdets interesse og ikke det enkelte hus. Fusionsplanen har været et vigtigt redskab i forhold til sammenlægningerne af husene og området i forhold til visioner, mål og pædagogik. Medarbejderne er jævnligt blevet orienteret omkring forandringer under fusionsprocesserne og har således haft indflydelse og indblik i processerne. MED-udvalget understøtter aktivt udviklingen i Nivå. Grundet forandringer i børnetal med normeringstilpasninger har flere medarbejdere flyttet job til et andet hus i vores område. Opgaver, fællesmøder, projekter og jobswob på tværs af husene har givet et bedre kendskab til hinanden. Et fælles kompetencekatalog over den enkelte 16

medarbejders kompetencer og interesser er på vej. Det er værd at fremhæve, at vores samlede trivselsundersøgelse på hele området viser, at vi i forhold til kolleger, ledelse og samarbejde scorer rigtig højt med 5,0, samt Mening, motivation og anerkendelse Scorer 4,8. Det er gode resultater. Det er værd at fremhæve, at medarbejderne har taget forandringerne til sig. Der lægges vægt på, at vi også fremadrettet har en stabil personalegruppe, der er velfungerende og oplever sig påskønnet. Der er stor fokus på udvikling og uddannelse, som højner det pædagogiske niveau både hos den enkelte og i husene. Vi har flere pædagoger på bl.a. diplom i Social inklusion og det understøtter den kvalitative udvikling af pædagogikken i husene. Generelt har vi en hel del velstrukturerede og effektive arbejdsgrupper, der f. eks arbejder med adskillige pædagogiske projekter såsom venskabsprojektet, haver til maver, sundhedsprojektet og fx APV (Arbejdspladsvurderinger), fælles mål i BMV (Børnemiljøvurderinger), læreplansevalueringer og praktikstedsbeskrivelser. Hermed opkvalificeres det faglige arbejde og kendskabet til hinanden på tværs af matrikler og aldersgrupper. Investering i fælles bus har ikke kun givet udflugtsmuligheder, men også gavnet fællesskabet. Administrationens vurdering og anbefaling Vurdering af institutionens faglige niveau Sundhed og bevægelse og arbejdet med læreplaner er godt integreret i alle 0-6års husene. Der er fortsat et stykke arbejde at gøre i forbindelse med fusionen i området. Her tænkes på at få inkluderet de sidst tilførte institutioner, så alle udvikler og sammen får sat en fælles retning for Nivå. Behov for forbedringer Der er en stor bredde af kompetencer og viden i områdeinstitutionen, fx om konflikthåndtering, inklusion og mentorordninger. Disse ressourcer bør foldes mere ud og komme til glæde for alle husene i området. I fritidshjem og klub er det nødvendigt fortsat at arbejde systematisk med læreplaner herunder evaluering. Fremhæve det særlige Læringsrummet Der har i de fleste huse været fokus på at udvikle læringsrummet og miljøet både ude som inde. Det er både de fysiske rammer og de voksnes roller der er og har været fokus på. Venskaber Der er i husene en god tradition for at arbejde med børns venskaber på tværs af husene. Det har stor betydning for børn i det videre forløb, fx ved overgange til skolen. 17

Det selvejende netværk De selvejende institutioner De daglige lederes vurdering Bøgegården Personalet har deltaget i flere foredrag og kurser som fri for mobberi, sprogpakken, førstehjælp m.m. både eksternt og internt. Det har givet et godt afsæt for det videre pædagogiske arbejde i Bøgegården. Fremover vil der blive arbejdet i mindre grupper og inddrage TPL skemaer og didaktiske overvejelser. Uddannelse for personalet er i fokus. Dyssegården Personalet bliver løbende uddannet efter institutionens behov. Der har været fokus på kommunikation, krop og bevægelse, sundhed og trivsel. I Dyssegården er der fuld integration på stuerne for de 0-6årige og den struktur giver et markant samarbejde stuerne imellem. Sprogstimuleringen er i en institution som vores helt i top. Fremover vil vi gerne videreudvikle arbejde med sproggrupper/læsegrupper, få bygget et lille bibliotek op med gode bøger til alle aldersgrupper. Børnenes motorik hvor vi vil gøre mere ud af rytmikken så alle børn får et tilbud hver uge. Jellerød Kurser og temadage har primært været med fokus på inklusion, overgange, sprogpakken og fri for mobberi. Det gode forældresamarbejde, personalets trivsel og arbejdet med at inkludere alle børn i fællesskabet bliver prioriteret. Frem over skal der arbejdes med digitale redskaber i det pædagogiske arbejde og overgange, da det med den nye struktur skal udvikles Kastaniegården Kurser afstemmes efter de mål der arbejdes med i institutionen fx sprogkurser, kommunikation, AMU m.m. Der arbejdes med børn i små grupper. Mødeaktiviteten er justeret og medarbejderne arbejder på kryds og tværs i huset, hvilket giver en øget fleksibilitet. Der er et tæt samarbejde mellem bestyrelse, forældre og personalet. Ønsker at udvikle arbejdet med dokumentationen og evalueringen så den både giver mening i eget hus og også læner sig op af materialet fra forvaltningen. Udvikle strukturen og organiseringen i hverdagen både pga. det faldende børnetal, men også fordi det kvalificerer det pædagogiske arbejde. Nivågård Personalet har bl.a. været på kurser i hygiejne, 1. hjælp, sprogpakken og fri for mobberi. Vi vægter en god omgangstone og accepterer at vi er forskellige. Vi bruger meget tid på at guide børnene i hvordan man opfører sig overfor hinanden og taler til hinanden. Der skal arbejdes med TPL skemaerne, flere voksenstyrede aktiviteter på legepladsen, dialogisk oplæsning og 18

blive endnu bedre til at spotte de forældre, der kunne have brug for en snak om deres barn. Smedebakken Personalet har bl.a. deltaget i kurser om inklusion, arbejdsmiljø, sprogpakken, og 1. hjælps kursus. I hverdagen vægtes det højt at der er faste rutiner og god planlægning og at ideer bliver omsat til handling. I fremtiden vil teater indgå i det pædagogiske arbejde og der er et ønske om at kunne opfange og handle på bekymringer tidligere i forløbet. Administrationens vurdering og anbefaling Vurdering af institutionens faglige niveau Institutionerne er meget forskellige i størrelse og det har stor indflydelse på hvilke muligheder, der er for organisering i den enkelte institution i det selvejende netværk. Organiseringen af det pædagogiske arbejde løftes derfor meget forskelligt og indsatserne peger i mange forskellige retninger. Vi har en formodning om, at det kunne bidrage til en sammenhæng mellem de overordnede strategier og de nære indsatser, hvis man i højere grad arbejdede med målopfyldelser i årsplaner. Sammenhængen mellem disse fremstår ikke så tydelig ved tilsynet og i læreplanerne. Generelt bliver der arbejdet godt med det pædagogiske arbejde i institutionerne, og enkelte har meget spændende dynamiske læringsmiljøer. Enkelte af institutionerne har stor opmærksomhed på pædagogisk udviklingsarbejde og på børns trivsel. Anbefalinger for behov for forbedringer Det anbefales, at fordelingen af uddannede og ikke uddannede lægges på normen 50/50 de steder, hvor det ikke er tilfældet. Der er i flere af institutionerne stadig behov for at indarbejde en systematisk evaluering og dokumentation af det pædagogiske arbejde. Tilgangen til at arbejde inkluderende skal stadig udvikles og forfines i de fleste huse. Fremhæve det særlige Generelt er der i alle institutionerne en meget stor tilfredshed hos forældrene og et godt samarbejde med bestyrelserne. Der er altså et stort engagement hos forældre, personale og ledelse i samarbejdet. 19

2 Centrale Udviklingsområder 2012-14 2011 stod for dagtilbuddene i Fredensborg Kommune i fusionens tegn. Ved første april 2011 var alle kommunens daginstitutioner blevet en del af en af de seks områdeledelser i kommunen. Områdeledelserne er organiseret således, at der for hver af kommunens seks skoler er en områdeledelse. Det er hensigten, at et tæt samarbejde mellem skolen og områdeledelsen skal sikre en stærk rød tråd i børnenes opvækstmiljø, gode overgange og fagligt samarbejde mellem personaler i institutioner og skoler. Følgende centrale udviklingsområder for dagtilbudsområdet er defineret af administrationen. Inklusionsprojekt Find Børnene Fredensborg Kommune har gennem længere tid arbejdet med tidlig indsats, overgange, og tværfaglig samarbejde. For yderligere at styrke indsatsen er iværksat et projekt kaldet " Find Børnene". Hensigten og målet med den styrkede indsat er blandet ved at, skabe klarhed og ensartethed i måderne at finde børnene, styrke samarbejdet mellem de forskellige organisatoriske enheder samt at give skole og institutioner bedre mulighed for tidligt at identificerer børn i udsatte gruppe og handle. Det overordnet formål er At udvikle metoder og modeller således, at der på tværs af sektorerne kan arbejdes forebyggende og indgribende i forhold til børn og unge i deres nærmiljø med henblik på at sikre deres udvikling i hjem, institution og eller/ skole. Læringsstrategi Fredensborg Kommune har tillige med landets øvrige kommuner en målsætning om at 95 % procent af vores unge får en ungdomsuddannelse. For at indfri det mål, er det vigtigt, at der udvikles en strategi med målsætninger og planer for, hvorledes kommunens indsatser omkring læring hos børn i 0-16 års alderen over de næste fire år skal understøtte såvel Børne- og ungepolitikken som den nationale målsætning. Derfor arbejdes der i 2012 på at udvikle en læringsstrategi på 0-16 års området. Formålet med strategien er at understøtte den nyligt godkendte Børne- og Ungepolitik ved at udpege konkrete indsatser og mål for arbejdet med læring. For at sikre den røde tråd skal læringsstrategien tydeligt signalere kommunens værdier og holdninger til læring samt konkrete mål og indsatsområder for, hvordan arbejdet med læring gennem de næste fire år skal bære frugt blandt kommunens børn og unge og også hos medarbejdere. Det er derfor en væsentlig del af opgaven med strategien at beskrive de væsentligste indsatsområder for de kommende års indsatser. Herunder skal der særligt lægges vægt på målsætninger for følgende områder: Forældresamarbejde Læringsparathed Læring i dagtilbud Motivation i udskolingen Målrettet Kompetenceudvikling Overgange Inklusionsstrategi Inklusion er et overordnet tema i den sammenhængende børne- og ungepolitik, og det er et centralt udviklingsområde at udarbejde en inklusionsstrategi på tværs af hele børne og ungeområdet i kommunen. Inklusionsstrategien skal understøtte kommunens dagtilbud, skoler, foreninger og forældre til at skabe trivsel for alle kommunens børn og unge ved en tidlig, forebyggende og tværfaglig indsats. 20