Plejecenter Kirke Stillinge Slagelse kommune



Relaterede dokumenter
Plejecenter Quistgården

Slagelse Kommune Levehjemmet Bjergbyparken

Uanmeldt tilsyn på Gødvad Plejecenter, Silkeborg Kommune. Tirsdag den 6. december 2011 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Uanmeldt tilsyn på Ortved Plejecenter, Ringsted Kommune. Tirsdag den 1.november 2011 fra kl

Slagelse Kommune Uanmeldt tilsyn 2011

Omsorg Sjælland. Tilsynsrapport. Anmeldt tilsyn. Socialtilsyn Øst

Plejecenter Møllevang

Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune

Uanmeldt tilsyn på Højslev Ældrecenter, Skive Kommune. Onsdag den 16. maj 2012 fra kl

STUBBEN. Tilsynsrapport Tilsynsenheden

Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet ved Solbakken, Jammerbugt Kommune. Mandag den 3. december 2012 fra kl

Rønnegården. Rapport over uanmeldt tilsyn Socialcentret

Uanmeldte tilsyn med den kommunale Hjemmepleje og private leverandører

1. Får hjælp til personlig pleje og bad.

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl

Uanmeldt plejehjemstilsyn den 19. august 2014 på Åbakken I forhold til beboerne og pårørende vurderes deres oplevelse af:

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2013

Anmeldt tilsyn på Risagerlund og Plejecentret i Valdemarsgade, Brønderslev Kommune. Torsdag den 27. august 2009 fra kl. 8.00

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Uanmeldt tilsyn, Plejecenter Bøgely Februar Tilsynsrapport. Rapporten redigeret Maj 2012

Anmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune. Onsdag den 2. november 2011 fra kl

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Dalby Ældrecenter den 3. maj 2012

DSI Hørhaven. Rapport over anmeldt tilsyn Socialcentret

Områdecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Ældre- og Handicapudvalget

Uanmeldt tilsyn på Solgården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 20. november 2012 fra kl. 9.30

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00

Plejehjemstilsyn på Ishøj Kommunes Plejehjem 2010

Levehjemmet Bjergbyparken

Uanmeldt tilsyn 2014 Plejehjemmet Ugandavej

Endelig Tilsynsrapport Faxe Kommune Center for Sundhed & pleje Hjemmeplejen privat leverandør AAAvikar

CVR-nr Hørup Plejecenter Uanmeldt tilsyn Den7. maj 2014

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed Visitationen. Hjemmeplejen kommunal leverandør

Furesø Kommune Center for Social og Sundhed 1. april Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn Plejehjemmet Søndersø

VærdigHedspolitik. sundhed & omsorg. stevns kommune om politikken

Hjørring Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2014

Social- og Sundhedssekretariatet Bornholms Regionskommune

Plejecenter Vest Rosenvænget Tilsynsrapport 2014

Tilsynsrapport 2009 Kløvermarken

Pleje- og Rehabiliteringscentret. Hørsholm Kommune

Anmeldt tilsyn på CSV Kollegierne, Svendborg Kommune. Bykollegierne i Jernbanegade og Vestergade i Svendborg & Carlsminde Kollegiet i Nyborg

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Struer Kommune. 10. oktober 2012 J.nr /1. Embedslægerne Midtjylland Lyseng Allé Højbjerg

Værested Cafe Paraplyen

Plejehjemmet Birkebo. Helsingør Kommune

Middelfart Kommune Tilsyn på Handicap- og Psykiatriområdet 2010

Uanmeldt tilsyn 2010 Tilsynsrapport Gråsten Plejecenter

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i. Fredericia Kommune

Tilsynsprotokol for plejehjem og plejecentre ved Skanderborg Kommune

Plejecenter Lützensvej

Reflekterende gennemgang af skriftligt materiale: Formålet er at kontrollere om dokumentationen har en professionel og faglig tilgang

Tilsynsrapport 2009 Plejecentret Værebro

Internt notat. Behandling Socialudvalget, den 10. oktober Årsberetning for tilsyn på pleje- og sundhedsområdet 2012

Anmeldt tilsyn på Botilbuddet Skovsbovej, Svendborg Kommune. Mandag den 22. februar 2010 fra kl

Tilsynsrapport 2009 Søskrænten

Tilsynsrapport 2009 Ørbygård

Rapport vedr. anmeldt tilsyn Bryggergården.

Uanmeldt tilsyn hos. Center for Job og Oplevelse Gydevej 17 Esbønderup 3250 Græsted. 10.oktober 2011

Anmeldt tilsyn på Kollegiet Gl. Køge Landevej, Københavns Kommune. Fredag den 15. oktober 2010 fra kl. 9.00

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Anmeldt tilsyn den 1. oktober 2008 Plejecenter Christians Have, Aleris

Der var ingen anbefalinger fra Tilsynet 2012 der skulle følges op på.

Uanmeldt tilsyn. Sørvad Plejecenter Langgade 16, 7550 Sørvad Helle Sjøstrand Sørensen. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Kommunal tilsynsrapport 2015 For områdecentret Kløvermarken Den 3.september 2015

Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Nord. Dato og tidspunkt for tilsyn: Den 17. November 2015 kl

Furesø Kommune Center for Social og Sundhed Februar Rapport fra kommunalt uanmeldt tilsyn. Lillevang Plejecenter

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Længerevarende botilbud med døgndækning Boligerne på Granstien (Lindevang)

På baggrund af besøget kan det som helhed konkluderes, at

Faaborg-Midtfyn Kommune

Furesø Kommune Ældreområdet. Notat fra kommunalt anmeldte tilsyn. Plejehjemmet Ryetbo Engstedet Værløse

Tilsynsrapport Ældreboligcentret Lyngehus. J. nr.: /4 P nr.: Adresse: Hillerødvej 48A, 3540 Lynge.

Uanmeldt tilsyn. Dato: Rehabiliteringscenter Tilbud: Herning. Brændgaardvej 20, Adresse: Herning. Leder: Lone Bulow Friis

Kvalitetsstandard Plejeboliger Greve Kommune Borgerversion

Rapport fra uanmeldt plejehjemstilsyn den 15/ på Områdecentret Kristianslyst

Årsredegørelse Tilsyn på ældreområdets plejecentre 2011

Kvalitetsstandard. Serviceloven 104. Daghjem for demente

Dokumentation for tilsyn på plejecenter Odense Kommune Ældre og Handicapforvaltningen. Plejecenteret Rytterkasernen

Uanmeldt tilsyn på Othello, Fredericia Kommune. Tirsdag den 8. november 2011 fra kl.9.00

Servicedeklaration for. Bofællesskabet Røde Anes Vej. Thisted Kommune

Tilsynsrapport for Værebropark Plejecenter EMBEDSLÆGEINSTITUTIONEN. j.nr /3. Adresse: Værebrovej 24, 2880 Bagsværd. Tlf.

Aktivitetstilbuddet Center for Mental Sundhed Multihuset Isefjord, Holbæk

Oversigt over ældrekommissionens anbefalinger sammenholdt med indsatser på Hørsholms plejeboliger og plejehjem

Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for tilsynet... side Læsevejledning... side Tilsynsdato, tidspunkt og tilsynsførende...

Retningslinjer for udførelse af tilsyn med plejeboliger i Horsens Kommune

Uanmeldt tilsyn d. 13. oktober 2010 på Sct. Mortensgård. I forhold til beboerne og pårørende vurderes disses oplevelse af:

Kvalitetsstandard: Skærmede boliger

Uanmeldt tilsyn på Bo- og aflastningstilbuddet Pallesvej 20 og Bofællesskabet Pallesvej Københavns Kommune

Uanmeldt tilsyn i Roskilde Kommune 2015

Hjemmepleje - Privat leverandør Tryghedsplejen

Tilsynsrapport Bofællesskabet Vinkeldamsvej. Adresse: Vinkeldamsvej, 10, 3000 Helsingør. Kommune: Helsingør. Leder: Forstander Louise Manstrup

Kommunal tilsynsrapport 2015 For områdecentret Sct. Thøgersgård Den 2. september 2015

Tilsynsrapport 2010 for bofællesskabet Bybæk

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn Bryggergården.

CVR-nr Botilbuddet Toften Anmeldt tilsyn Den 3. februar 2011

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn Gambo

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Sociale Virksomhed Vordingborg Kommune. Pakke og montage, Vordingborg og Præstø, Køkken og Kantine og Butikken

Skælskør Plejecenter

Tilsynsrapport 2008 Hvalsø Ældrecenter Lejre kommune

Uanmeldt tilsynsrapport 2012 Plejecenteret Blichergården N.F.S. Grundtvigsvej Viborg

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte i botilbud

Transkript:

2014 Plejecenter Kirke Stillinge Slagelse kommune Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Socialtilsyn Øst 17-06-2014

Tilsyn med plejeboliger; hvad er det? Et årligt uanmeldt tilsyn, der med udgangspunkt i Sidste års tilsyn Beboeres /pårørendes udsagn Tilsynets observationer / kontrol Gældende love (Service- og Sundhedslov m.fl.) Lokale politiske forventninger (eks. Kvalitetsstandarder/ældrepolitik) kigger på og vurderer om stedet lever op til de generelle krav. Socialtilsyn Øst Anders Larsensvej 1 4300 Holbæk www.socialtilsynost.dk Side 2 af 16

Indholdsfortegnelse Generel information... 4 Den samlede vurdering... 5 Anbefalinger samlet op fra vurderinger fra de enkelte temaer... 5 Opfølgning på sidste års tilsyn... 6 Opfølgning på Embedslægens tilsyn... 7 Tema 1: Visitation, afgørelse og information... 7 Tema 2: Målgruppe... 8 Tema 3: Metoder og resultater, herunder indsatsen for sundhed... 8 De særlige helbredsmæssige behov... 8 Rehabilitering, træning og vedligehold af sociale, fysiske og psykiske færdigheder... 9 Kost, ernæring & måltider... 9 Frisk luft, fysisk aktivitet, relationer & sanseindtryk... 9 UTH Utilsigtede Hændelser... 10 Tema 4: Indsats for særlige grupper... 10 Beboere med demens... 10 Beboere med psykiske sygdomme... 10 Tema 5: Kompetencer, uddannelse & kvalitetssikring... 10 Tema 6: Inddragelse og retssikkerhed... 11 Tema 7: Magtanvendelse... 12 Tema 8: Aktivitet, arrangementer og inddragelse af frivillige... 12 Tema 9: De fysiske rammer... 13 Tema 10: Tilfredshed med indsatsen... 13 Datakilder... 13 Bilag... 15 Lovgrundlag ved tilsyn for plejeboliger... 15 Anvendt tilsynsmetode... 15 Side 3 af 16

Generel information Kontaktoplysninger Plejecenter Kirke Stillinge Stillingevej 48A, 4200 Slagelse Leder Områdeleder Lilian Nielsen Organisationsform Målgruppe Dato for tilsyn Kommunalt plejecenter Slagelse Boligselskab (SB) administrerer boligerne Ældre og handicappede som har behov for en bolig, hvor der kan tilbydes pleje og tilsyn hele døgnet, og hvor personalet er tæt på. Den 19. juni 2014 Kilde: Serviceinformation til borgere på plejecentre. Velfærdsområdet center for Ældre 2011 Tilsynskonsulent Mette Brink Side 4 af 16

Den samlede vurdering Socialtilsyn Øst har på vegne af Slagelse kommune foretaget kommunalt uanmeldt tilsyn på Kirke Stillinge plejecenter. Plejecentret er opdelt i 2 huse. Syrenhuset, overvejende målrettet borgere med demens (8 pladser), samt Kirsebærhuset (14 pladser) generelt målrettet alle borgere med behov for pleje og opsyn døgnet rundt. Tilsynet møder yderst engageret områdeleder og medarbejdere på plejecentret. Tilsynet får en oplevelse af, at der arbejdes målrettet med en løsning- og helhedsorienteret tilgang til samarbejdet med beboere og pårørende. Beboerne lever det liv de selv ønsker i et, beskrevet af pårørende og beboere, godt og trygt hjemligt boligmiljø. Der er fokus på den ældres pleje, på socialt samvær og fysisk aktivitet, samt at beboerne får støtte til at bibeholde de funktioner og ressourcer som vurderes til stede ved indflytning. Den personlige og praktiske hjælp udøves på en omsorgs- og respektfuld måde, hvor beboernes ønsker for hverdagen er i højsæde og styrende for de aktiviteter der i værksættes. Trods et højt engagement og aktivitetsniveau, fornemmer Tilsynet tydeligt rolige omgivelser for beboerne. Der er og skabes rummelige og trygge rammer i en hverdag, som er uforudsigelig. Plejecentrets atmosfære bærer præg af nære relationer mellem beboere og medarbejdere, som tillægges stor værdi gældende både for beboere, medarbejdere og pårørende. Tilsynet oplever, at medarbejdere og områdeleder udtrykker stor respekt for hinanden på tværs af faggrupper og hinandens kompetencer. Tilsynet får indtryk af en stor familie; beboere, medarbejdere og pårørende sammen, som hjælper hinanden med at få hverdagen til at fungere med de glæder og sorger det indebærer. Inddragelse, hjælp og støtte er en naturlig del. Egenomsorg - deltagelse i personlige og praktiske opgaver, sker ud fra prioritering af ressourcer og af hensyn til hvad den enkelte beboer magter. Inddragelse af venne-forening for at skabe liv i aktiviteter ud over de tiltag medarbejderne iværksætter til hverdag, får Tilsynet indtryk af, er et godt supplement og berigende for alle parter. Inddragelse af frivillig derudover, arbejdes der aktivt på på ledelsesniveau. Fokus på samarbejde og hvorledes man fungere og agere i feltet er tydelig implementeret i medarbejdergruppen. Gensidighed er et andet aspekt. Der udvises fra medarbejderne fleksibilitet i hverdagen. Boligerne på plejecentret er rumlige og hensigtsmæssigt indrettet således at der mulighed for at lette dagligdagen for beboeren og tilgodese medarbejdernes fysiske arbejdsmiljø Der henvises til uddybende beskrivelser i de enkelte temaer der konkretiseres i anbefalinger. Dette vurderes som en forudsætning for det videre arbejde på plejecentret. Tilsynet vil ved fremadrettede tilsyn følge op på dette. Anbefalinger samlet op fra vurderinger fra de enkelte temaer Liste over anbefalinger med henvisning til konkret temavurdering Tema 3: Som anbefaling fra tilsyn 2013, anbefales det fortsat, at det beskrives i forplejningsmodellen omkring forventning til afvikling af måltiderne og hvad der vægtes i nærværet, hvad der afspejler praksis. En beskrivelse som med fordel kan fremgå på Tilbudsportalen og hjemmesiden. Tema 6: Tilsynet anbefaler, at der udarbejdes en generel instruks til alle medarbejdere om hvorledes man forventes at forhold sig til dørsøgende beboere, herunder uddybning af forpligtigelser i forhold til pædagogiske intentioner og ved evt. lovlig magtanvendelse ved trafikusikre beboere. Side 5 af 16

Opfølgning på sidste års tilsyn Anbefalinger og påbud 2013 og efterfølgende indsats foretaget på Plejecentret Kirke Stillinge: (Der henledes opmærksomhed på at flere af anbefalingerne fra 2013, er samlet i denne rapport under samme punkt. Anbefalingerne fremgår punktopstillet ). At der ved hoveddøren til Syrenhuset sikres mulighed for tydelig mærkning af døråbner, så den grundlovssikrede ret om fri bevægelighed sikres. Det anbefales fortsat, at der udarbejdes retningslinjer for medarbejder forpligtigelse ved dørsøgende beboere. At der sker en fortsat konsekvent faglig vurdering og beskrivelse for behovet for træning/vedligeholdende træning. At styrke den faglige vurdering i forhold til behovet for vedligeholdende træning eller beboerens eget ønske om vedligeholdelse af specifikke færdigheder. At synliggøre den rehabiliterende tilgang til den enkelte beboer. Der henvises til beskrivelse i Tema 3; Rehabilitering, træning og vedligehold af sociale, fysiske og psykiske færdigheder. At overveje om referat fra indflytningssamtalen kunne ligge i borgermappen og udgøre en del af samarbejdet og dialogen med beboeren og evt. pårørende. Referat fra indflytningssamtale udleveres nu til pårørende og ligger i borgermappe. At der udarbejdes et koncept hvori der er beskrevet hvilke forventninger stedet har til måltidet og til ernæringsopfølgningen på den enkelte beboer. Der henvises til beskrivelse i Tema 3; Kost, ernæring og måltider, og er fortsat en anbefaling. At der fortsat arbejdes med opfølgning på oprettede handleplaner. Tilsynet kan konstatere ud fra journalnotaterne, at der arbejdes målrettet med opfølgning på handleplaner. At der arbejdes på en mere fagligt dækkende døgnrytmeplan Tilsynet finder ved tilsyn 2014, velbeskrevet døgnrytmeplaner, som giver et samlet overblik over væsentlige forhold hos den enkelte beboer. Der ses en tydelig sammenhæng mellem helhedsbeskrivelse, som er dækkende de lovpligtige optegnelser over de sygeplejerfaglige helbredsmæssige forhold, jf. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser (nr. 9019 af 15/01/2013). At få den praktiserende læge til at udpege de kroniske og væsentlige helbredsmæssige problemstillinger for derigennem at sikre aftalerne med lægen. Tilsynet får indtryk af, at der arbejdes målrettet på at sikre ovenstående, men at samarbejdet med nogle praktiserende læger indimellem er udfordrende. At arbejde konsekvent med at dokumentere hvem der må repræsentere beboeren ved inhabilitet. At dokumentation af de informerede samtykke og videregivelse af personfølsomme oplysninger fremadrettet sikres og dokumenteres fra situation til situation. Side 6 af 16

Områdeleder og centersygeplejerske har øget fokus på ovenstående, og der følges regelmæssigt op på dokumentationen af samtykke. Tilsynet vurdere, at der fortsat kan strammes op i forhold til det informerede samtykke. At der konsekvent ved visitering til hjælp efter 83 udarbejdes en afgørelse som sendes skriftlig til beboeren eller dennes værge med klagevejledning som loven foreskriver i SEL 88-89. Det oplyses af centersygeplejerske, at hun sikre at alle beboere får skriftlig afgørelse på visitering af hjælp, samt udleveret klagevejledning. At få bragt opdateringer på Tilbudsportalen i orden inden næste tilsyn. Tilsynet kan konstatere, at ovenstående endnu ikke er bragt i orden. Område leder oplyser, at hun skal til undervisning i opdatering af Tilbudsportalen, således at ansvaret for opdatering konsekvent ligger hos hende fremadrettet. Opfølgning på Embedslægens tilsyn Plejecentret Kirke Stillinge har været fritaget for Embedslægetilsyn i 2013. Der er opmærksomhed på embedslægens fokusområde for 2014, behandling med antipsykotiske lægemidler. Tema 1: Visitation, afgørelse og information Samarbejde med visitationen til plejebolig beskrives af områdeleder og centersygeplejerske at fungere godt. Det er områdeleder og centerkoordinator for den ud kørende hjemmeplejegruppe, der står for visitering til boligerne. Indvisitering til Syrenhuset, sker når mulige borgere er diagnosticeret som havende en demenssygdom, her er samspil med demenskoordinator en vigtig del. Det tilstræbes at møde kommende beboer i eget hjem før indflytning til plejecentret. Det beskrives af områdeleder og centersygeplejer, at være medvirkende til, at skabe en hurtigere og større forståelse for baggrunden for beboerens ageren, ud fra et helt livs oplevelser og opbygget erfaring. Område leder og kommende kontaktperson, forestår dette besøg. I bevidstheden om at borgere med forskellige demenssygdomme, kan have svært ved at fungere sammen, fortæller områdeleder, at kendskab til nuværende beboere bruges implicit i vurdering af mulig kommende beboere. Som loven foreskriver udarbejdes bevillingsbrev, som udsendes sammen med klagevejledning til beboerne. Indflytningssamtale foregår som oftest i samarbejde med pårørende og umiddelbart efter indflytning. Der udarbejdes referat heraf, som udleveres samt opbevares i borgermappe. Ved gennemgang af journalnotaterne finder Tilsynet tydelige anvisninger og individuelle aftaler med beboere og pårørende noteret i journalen. Tilsynet kan konstatere, at der forsat mangler lovpligtig opdatering af Tilbudsportalen, jf. Bekendtgørelse om Tilbudsportalen, (BEK nr 1558 19/12/2013). Der arbejdes centralt på ensretning af Tilbudsportalen i Slagelse kommune. Som tidligere beskrevet, er det fremadrettet områdeleders ansvar for opdatering. På hjemmeside ses relevante oplysninger, som hænger godt i tråd med kommunens oplysninger generelt. Side 7 af 16

Tema 2: Målgruppe Ældre og handicappede som har behov for en bolig, hvor der kan tilbydes pleje og tilsyn hele døgnet, og hvor personalet er tæt på. Kilde: Serviceinformation til borgere på plejecentre. Velfærdsområdet center for Ældre 2011 Kirke Stillinge plejecenter lever op til kravene fra Slagelse kommune, til at levere ydelser til borgere som har behov for pleje og tilsyn døgnet rundt. Tema 3: Metoder og resultater, herunder indsatsen for sundhed Tilsynet fornemmer og oplever en tydelig og samstemmende fælles retning for medarbejderne på plejecentret Kirke Stillinge. En retning som tager overordnet udgangspunkt i Slagelse kommunes værdigrundlag; Tydelig, modig, kompetent, - med glæde Som et godt udgangspunkt har områdeleder i samarbejde med medarbejderne skabt dialog og beskrevet et internt værdigrundlag for plejecentret. Beskrivelsen signalerer planlægning under ansvar for den enkelte medarbejder, og at det er beboernes selvbestemmelse og døgnrytme der er afgørende for arbejdstiden. Områdeleder forklarer, at det er væsentligt for hende, at beboerne og medarbejdere trives i samspil med hinanden. Medarbejderne beskriver fokus på livskvalitet og værdighed. Der er en fortæller-kultur på plejecentret. Det vil sige beboerne fortæller om deres liv og erfaringer. Ting der kan relateres til en historie eller sange og musik bruges i det daglige til at få beboerne til at fortælle. Her er oplysninger fra hjemmebesøg væsentlige i som supplement til fortællingerne, som forståelse for beboerens reaktioner og adfærd. Et andet vigtigt aspekt, fortæller medarbejderne, er legalisering af dårlige dage. Respekt herfor udviser medarbejderne i forhold til hinanden og beboerne. Denne accept af at have en dårlig dag, i relation til beboerne. Medarbejderne påpeger, at det er medvirkende til forebyggelse af magtanvendelser. Medarbejderne fortæller, at de er opmærksomme på, hvornår de skal trække sig fra en mulig optrapning af en konflikt med en beboer. Der dokumenteres i Uniq, elektronisk omsorgssystem godkendt af datatilsynet. Centersygeplejersken har overordnet ansvar for at sikre at den lovpligtige dokumentation udføres. De særlige helbredsmæssige behov Centersygeplejersken har det overordnede ansvar for at sikre udførelse af og opkvalificering af medarbejderne i varetagelse af de helbredsmæssige opgaver. Som tidligere beskrevet ses velbeskrevet døgnrytmeplaner, som afspejler tydelig sammenhæng med dokumentation af de sygeplejefaglige optegnelser. Ud fra disse ses relevante handleplaner, med beskrivelse af lægelig opfølgning og/eller evaluering. Tilsynet opfordrer til at fortsætte denne målrettede arbejdsgang. Der beskrives et overvejende godt samarbejde med de praktiserende læger, som oftest tilser beboerne på plejecentret. Det er fast procedure at læge i samarbejde med sygeplejerske definere handleplaner og opfølgning heraf. Social- og sundhedsassistenterne har mange sundhedsfaglige opgaver og dermed også kompetencer. SSA har ansvar for helhedsbeskrivelser og handleplaner. Der afholdes faggruppemøder hvert kvartal mellem sygeplejerske og social- og sundhedsassistenterne. Dissideret ansvarsbeskrivelser eller tydeliggørelse af snitflade mellem faggrupperne findes ikke. Men Tilsynet oplever en tydelig bevidsthed om hvilke opgaver der varetages af hvem. Der anbefales overvejelser om det kunne være hensigtsmæssigt at udarbejde i tråd med funktionsbeskrivelser en ansvarsbeskrivelse, som kan være nyttige i forbindelse med ansættelse og introduktion af nye medarbejder. Side 8 af 16

Grundet særlige omstændigheder, er der specifikke sygeplejeopgaver der varetages af hjemmesygeplejersken (udekørende) som der er et tæt samarbejde med. (Den udekørende gruppe har kontorlokaler i samme bygning og deres centerkoordinater og områdeleder har tæt samarbejde i planlægning af arbejdsopgaver både på plejecentret og i hjemmeplejen hørende til Kirke Stillinge området). Rehabilitering, træning og vedligehold af sociale, fysiske og psykiske færdigheder Som tidligere beskrevet, kan Tilsynet konkludere, at der er fokus på hvad beboeren magter, og at prioritering af den enkeltes ressourcer gennem dagen er i højsæde. Der er overvejende fokus på inddragelse i opgaverne omkring den personlige hygiejne. Tilsynet henleder også opmærksomheden på, at små funktioner i hverdagen, medvirker til vedligeholdelse af færdigheder, som på sigt kan give mere energi og eventuelt udskydelse af aldringsprocessen. Der henvises til forsknings-artikler omhandlende ældre, demens og motion. 1 dag om ugen kommer kommunal ergoterapeut og deltager i plejen hos beboerne. Hun rådgiver og anviser til daglig vedligeholdende træningsøvelser. Disse anvisninger vil fremgå i døgnrytmeplanen. Der arbejdes fremadrettet på at få implementeret anvisninger i alle døgnrytmeplaner. Ergoterapeut deltager i møder med dag/aftenvagter ved behov. Døgnrytmeplan udarbejdes ud fra oplysninger indhentes dels ved hjemmebesøg, indflytningssamtale og observationer. Som tidligere beskrevet ses grundig udførte døgnrytmeplaner med beskrivelser af hvad den enkelte beboer magter at blive inddraget i mentalt, fysisk og socialt. Tilsynet skal henlede opmærksomheden på, at der ikke er fundet beskrivelser om inddragelse i rengøringsopgaver, beboerne vil kunne inddrages i med fokus på vedligeholdelse af færdigheder og som led i den daglige motion/træning. Tilsynet kan konstatere, at der i 2 af døgnrytmeplanerne som er gennemgået, fremgik vurdering og etablering af træning jf. Lov om Social Service 88. Ligeledes var handleplan udarbejdet med anvisninger til daglig træning ved medarbejderne. Tilsynet opfordrer til, at fortsætte det målrettede arbejde. Der forefindes kopi af døgnrytmeplanen i borgermappe, hvilket Tilsynet finder hensigtsmæssigt, set i relation til, at det er medarbejdernes daglige vejledende og anvisende arbejdsredskab. Kost, ernæring & måltider I Syrenhuset tilberedes maden af medarbejderne. Måltidet anrettes og serveres i portioner, af hensyn til beboere, som har svært ved at begrænse indtag og dermed er i risiko for sundhedsmæssige følger deraf. I Kirsebærhuset leveres maden 4 dage om ugen fra centralkøkken og opvarmes i fælleskøkken. De øvrige dage tilberedes også det varme måltid her af medarbejderne. Der serveres på fade. Der beskrives fokus på det æstetiske i måltidet. Medarbejderne fortæller, at de spiser sammen med beboerne, og i fællesskabet omkring måltidet skabes dialog på tværs. Områdeleder fortæller, at der er ansøgt om - og intentionen fremadrettet er, at køkkenerne åbnes op, så beboerne aktivt må deltage i tilberedning af måltiderne. Tilsynet tilslutter sig ideen og henleder opmærksomheden på, at det er en del af konceptet omkring Leve-bo-miljøer Som opfølgning fra tilsyn 2013, anbefales det fortsat, at der beskrives i en forplejningsmodel omkring forventning til afvikling af måltiderne og hvad der vægtes i nærværet, hvad der afspejler praksis. En beskrivelse som med fordel kan fremgå på tilbudsportalen og hjemmeside. Centersygeplejerske oplyser at der er fokus på ernæringsproblematikker, som kan have sundhedsmæssige konsekvenser. Lægen involveres skønnes det nødvendigt, og i samarbejde udarbejdes handleplan for indsatsen hos den enkelte beboer. Frisk luft, fysisk aktivitet, relationer & sanseindtryk Som beskrevet under fysiske rammer findes hyggekroge og fællesrum indrettet med kunst og møblering målrettet beboergruppen. Medarbejderne beskriver, at der er muligheder for hyggeligt samvær. De åndsfriske ældre der bor på plejecentret, er med til at trække de øvrige beboere med i fælleskabet; en væsentlig faktor i fastholdelse af sociale relationer. Side 9 af 16

I forbindelse med Syrenhuset er etableret attraktiv tryghedsskabende afgrænset have, hvor der er mulighed for at beboerne kan nyde omgivelserne og være aktive i havearbejde. I haven er blandt andet drivhus, frugttræer og buske, som beboerne passer i samarbejde med medarbejderne. Beboerne beslutter selv om de er ude dagligt. Tilsynet får indtryk af, at som en naturlig del af dagligdagen, kommer mange beboere ud, dels med henblik på sansemæssige oplevelser og med henblik på motion. Derud over køres tit turer i området. Der er mulighed for gymnastik en gang ugentligt, plus tilbud om andre sociale aktiviteter. Der henvises til endvidere til Tema 8. UTH Utilsigtede Hændelser Alle medarbejdere rapporterer UTH. Rapportering vurderes af kommunal risikomanager, og efterfølgende sagsbehandles af centersygeplejerske på plejecentret. Det er overvejende hændelser vedrørende medicin og fald der rapporteres. Sygeplejerske følger løbende op på UTH, dels individuelt med medarbejderen der har været involveret i hændelsen, samt i fællesforum. Tema 4: Indsats for særlige grupper Ud over beboere med demenssygdomme er der også beboere med psykiske sygdomme på plejecentret. Områdeleder og medarbejdere beskriver samarbejdet med demenskoordinator som værende velfungerende og samarbejdet med distriktspsykiatrien som af varierende kvalitet. Beboere med demens For at være målrettet en bolig i Syrenhuset, skal den kommende beboer være diagnosticeret dement. Normeringen på Syrenhuset er lidt højere end på det øvrige Kirke Stillinge plejecenter. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer, samt medarbejdernes kompetencer og erfaring med beboere med demens, giver et godt udgangspunkt i pleje og omsorg for denne målgruppe. Som tidligere beskrevet findes god og konkret dokumentation og anvisninger i arbejdet med beboere på Syrenhuset. Tilsynet kan konkludere, at det dels medvirker til øget refleksion, men også fordrer dialog mellem medarbejderne i håndteringen af komplekse opgaver og udfordringer med beboerne. Demenskonsulent afholder hver 3. måned undervisning for pårørende og medarbejdere. Her er fokus på og oplevelse af, at være pårørende til beboere med demens. Møderne beskrives af områdeleder, som givtigt for alle. Det skaber forståelse for hinandens udfordringer medvirker til bedre samarbejde mellem parterne. Beboere med psykiske sygdomme Embedslægens fokusområde for 2014, Behandling med antipsykotiske lægemidler, har resulteret i øget opmærksomhed på beskrivelse af bivirkninger og revurdering af behov for brug af antipsykotisk medicin regelmæssigt hos beboere med psykiske sygdomme. Der beskrives at samarbejdet med psykiatrien ind imellem er udfordrerne. Tilsynet foreslår at uhensigtsmæssigt tværfagligt samarbejde skal rapporteres som utilsigtede hændelser. Tema 5: Kompetencer, uddannelse & kvalitetssikring Medarbejderne beskriver et godt samarbejde med leder, samt internt mellem vagtlagene. Tilsynet oplever en tydelig ansvarsfølelse over for arbejdet i dagligdagen, og bevidsthed om at medarbejderen delagtiggøres og er medansvarlig i forhold til at ændre forhold som ikke er hensigtsmæssige eller acceptable på den ene eller anden måde. Det vurderes, at medarbejderne besidder relevante kompetencer, som der målrettet arbejdes med i et tværfagligt aspekt. Ud over centersygeplejerske er ansat uddannede social- og sundhedshjælpere, samt social- og sundhedsassistenter. Områdeleder påpeger, at ergoterapeuts tilstedeværelse på faste tidspunkter og hendes vurderinger, har fordret et større engagement og ansvar for træning og rehabilitering på centret. Side 10 af 16

Medarbejdernes ansvarsbevidsthed bærer præg af og afspejles ud fra beskrivelse af værdierne for Kirke Stillinge plejecenter. Områdeleder beskriver en gensidig respekt mellem medarbejderne, som tager initiativ til at iværksætte tiltag for beboerne. Medarbejderne fortæller om en god atmosfære på plejecentret. Alle har dybdegående kendskab til hinanden. Medarbejderne medvirker til udarbejdelse af egen vagtplan, så arbejdstider passer bedst muligt i forhold til beboernes døgnrytme og medarbejdernes privatliv. Områdeleder udarbejder den overordnede vagtplan. Områdeleder vægter at introforløbene er systematiske. Hun fortæller, der gøres meget ud af at tydeliggøre forståelsesramme over for hinanden, så som ens egen væremåde attitude, og hvorledes den kan tolkes af andre. Områdelederen beskriver, der er en åben kultur på plejecentret. Kommer nye og forslår ændringer eller ser behov for ændringer, så tages ideerne op til diskussion og overvejelser i hele medarbejdergruppen. I løbet af 2014, er coachforløb i gang i hvert af hus. Her er fokus på udvikling, kommunikation, samt personalesamarbejde. Coachforløbene er både med individuelle samtaler og gruppeforløb. Derud over er etableret samarbejde og læringsseancer med Nordtyskland omkring plejecenterbeboere med demens. Tilsynet har fået forevist interne instrukser for sundheds- og helbredsmæssige tiltag. Medarbejderne tilkendegiver at instrukser er fyldestgørende og at disse følges. Der er forflytningsinstruktører i hvert hus, som også har fokus på hjælpemidler. Der beskrives et godt samarbejde med de kommunale hjælpemiddelterapeuter. Dog er der lang ventetid på større hjælpemidler. Der afholdes MUS-samtaler årligt og regelmæssige personalemøder. Hver uge afholdes husmøder hver for sig. Husmøderne er vedr. interne arbejdsgange. Der udarbejdes referat herfra. Der beskrives en lav fraværsprocent. Medarbejderne begrunder det lave sygefravær med, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. Ved opfølgning på fravær, følges kommunens politik. Tema 6: Inddragelse og retssikkerhed Ved gennemgang af beboerjournaler findes tydelig oplysning om hvem der varetager beboernes helbredsmæssige interesser, hvis ikke de selv er i stand til det. Som tidligere beskrevet arbejdes der med opstramning med dokumentation af informeret samtykke. Det er Tilsynets opfattelse, at medarbejderne, er opmærksomme på, at inddragelse af de pårørende sker ud fra beboernes ønske. Der beskrives godt samarbejde med pårørende. Beboere underlagt værgemål, findes beskrevet i journalen. Områdeleder oplyser, der er tydelige nedskrevne aftaler i samarbejdet med værgen. Der er udarbejdet deltaljet procedure, Regelsæt for borgerens økonomiske midler. Tilsynet finder denne retningslinje velegnet til formålet. Heri fremgår tydeligt ledelse- og medarbejderansvar, samt forhold omkring værge og pårørendesamarbejde. Retningslinjen afspejles i de oplysninger der er noteret i de gennemgåede journaler. Borgermappe opbevares i beboerens lejlighed. Placeret så den ikke er frit tilgængelig for uvedkommende. Områdeleder oplyser der er bruger-pårørende råd på plejecentret. I rådet sidder 2 beboere, 3 pårørende, 1 medarbejder og områdeleder, samt en fra Slagelse kommunes fra ældreråd. Deres opgave er at varetage beboernes interesser omkring dagligdagen på plejecentret. Dørforhold Hoveddøren angives åben såvel udefra som indefra i dagtimerne. I aften- og nattimerne er døren låst fra begge sider. Indefra kan hoveddøren aften og nat åbnes med en trykknap, som det vurderes usikkert, om alle kan betjene. Side 11 af 16

Der foreligger retningslinjer for medarbejderne, om hvorledes man forventes at forholde sig ved dørsøgende beboere og beboere der utilsigtet forlader plejecentret. Tilsynet anbefaler, at der retningslinjen uddybes i forhold til medarbejderens forpligtigelse ved beboere der ønsker at komme ud, herunder uddybning af forpligtelser i forhold til pædagogiske initiativer og ved eventuel lovlig magtanvendelse ved trafikusikre beboere. Hoveddøren til Syrenhuset er låst hele døgnet. Der er mulighed for at komme ud gennem bryggerset, en sidedør i bygningen. Ind- og udgang af denne dør er ikke tydelig. Der oplyses, at der på nuværende tidspunkt ikke er besøgsrestriktioner. Tema 7: Magtanvendelse Magtanvendelser indberettes som lovmæssigt foreskrevet. Lovpligtige socialpædagogiske handleplaner udarbejdes i samråd centersygeplejerske. Den kommunale demenskonsulent inddrages ved behov og bruges som sparringspartner. Medarbejderne bekræfter kendskab til magtanvendelseslovgivning. De skriver under på, at de er ansvarlige for at holde sig ajour med magtanvendelses-lovgivningen. Tilsynet finder proceduren god, i forhold til at tillægge medarbejderne ansvar for at holde sig ajour. Der etableres undervisning vedrørende magtanvendelser og lovgivning ved behov. Som tidligere anført ses i flere døgnrytmeplaner velbeskrevet socialpædagogiske anvisninger til medarbejderne. Medarbejderne fortæller, at er der optrapning til konflikt som kan udløse en mulig magtanvendelse, er de gode til at trække sig og rykke ydelserne/hjælpen rundt hos de øvrige beboerne, så den beboer som er vred lades alene. I Syrenhuset er det bevidst valgt ikke at benytte rengøringsassistent som i Kirsebærhuset. Det bevirker, at de praktiske opgaver altid planlægges og tages hensyn til hvad den enkelte og beboergruppen magter på det pågældende tidspunkt. Det skaber tryghed hos beboerne, at der er kendte medarbejdere Medarbejderne fortæller, at de pædagogiske anvisninger er med til at skabe tryghed og værdihed for den enkelte beboer. Der skabes derudover dialog mellem medarbejderne, som er med til at forebygge tavs viden fastholdes Der oplyses, at der på nuværende tidspunkt ikke er besøgsrestriktioner. Tema 8: Aktivitet, arrangementer og inddragelse af frivillige Plejecentret Kirke Stillinge har en venne-forening som beskrives af medarbejderne at være meget aktiv. Det kan nævnes at der engang om måneden afholdes loppemarked på plejecentret med deltagelse også af medarbejdere og til tider områdelederen. Indtjening herfra, samt ansøgte midler bruges til fornøjelser, forbedringer og underholdning for beboerne. Foreningen er uafhængig af driften på plejecenteret og er et velkomment, livgivende og inspirerende tiltag for beboerne og områdeleder og medarbejdernes øvrige arbejde på plejecentret. Områdeleder beskriver at hun arbejder frem mod at skabe rum for frivillige på plejecentret. Der er etableret aktivitet i sognegården x 2 om ugen, drevet af frivillige. Beboere fra plejecentret deltager som oftest hver gang. Medarbejderne søger for transport til og fra. Tilsynet opfordre til drøftelse og overvejelser om det kunne være hensigtsmæssigt med en tydelig beskrivelse af hvad forskellen er på at være en del af en venneforening og frivillig på plejecentret. I dagligdagen er ikke planlagte faste aktiviteter. Der er fokus på spontane tiltag ud fra hvad beboerne ønsker og magter den pågældende dag. Tilsynet oplever en meget engageret medarbejdergruppe og områdeleder, hvor meningsskabende aktiviteter er i højsæde. Der fornemmes fleksibilitet og rummelighed hos medarbejderne, som tænker løsningsorienteret. Som eneste faste aktivitet er gymnastik som er elevernes opgaver i deres praktikforløb på centret. Side 12 af 16

Som et stort aktiv for plejecentret er de 2 minibusser som benyttes flittigt flere gange om ugen. Fast en gang årligt arrangeres ferietur i Danmark. Beboerne er medbestemmende omkring hvortil turen skal gå. Traditionsmæssige højtider fejres. Tilsynet får opfattelse af at der oftest findes en anledning til at gøre et eller andet ud over det sædvanlige. Tema 9: De fysiske rammer Plejecentret Kirke Stillinge består af 2 huse; Kirsebærhuset som har 14 2-rums boliger og Syrenhuset, som er en skærmet enhed, med plads til 8 beboere. I forbindelse med Syrenhuset er etableret attraktiv tryghedskabende afgrænset have, hvor der er mulighed for at beboerne kan være aktive i havearbejdet. I haven er blandt andet et drivhus, som beboerne passer i samarbejde med medarbejderne. Adgang til haven fra Kirsebærhuset er over stor fælles terrasse. I alle boligerne forefindes moderne køkkenfaciliteter og egnede bade- og toiletforhold. I kirsebærhuset er der administration, opholdsstue7cafe og terapi. På 1. salen er der indrettet en stue med møbler og nips fra gamle dage. Stuen bruges flittigt af frivillige som tager beboerne med til højtlæsning eller andre aktiviteter. Begge huse fremstår indbydende, hyggelige og skaber tryghed for beboerne. Fællesarealerne danner rammen om samvær mellem personale og beboerne. Det er Tilsynets oplevelse, at beboerne er tilfredse med omgivelserne. Tema 10: Tilfredshed med indsatsen De 3 pårørende Tilsynet har talt med, giver samstemmende udtryk for en inddragende og fyldestgørende information og indsats fra både leder og medarbejdere på plejecentret i Kirke Stillinge. Der er skabt et hjemligt miljø, som tilgodeser beboernes forskellige behov ud fra en værdig og respektfuld tankegang som er medvirkende til at skabe trygge rammer for beboerne. De pårørende tilkendegiver at beboerne modtager personlige og praktiske ydelser, som varetages på en hensyns- og respektfuld måde. Kosten beskrives som veltilrettelagt og indbydende. Der tages hensyn til beboere med specielle ønsker for kost. Pårørende beskriver en medarbejdergruppe som medtager beboerne i dagligdagens gøremål, og indbyder til deltagelse i opgaverne, og socialt samvær i beboergrupperne. Nytte- og sansehave med drivhus benyttes så vidt det er muligt dagligt både som sanseberigende - og med motion og vedligeholdende fokus. Pårørende bekræfter, de klare aftaler omkring beboermidler, som også findes tydeligt beskrevet i journalerne. Aktivitetsniveauet beskrives som værende meningsskabende, med som ovenfor nævnt brug af have, ugentlige turer til fods eller i bus, samt inddragelse i lokalsamfundets arrangementer. Datakilder Interviews Leder Beboer Medarbejdere Pårørende Sagsbehandler / visitator Side 13 af 16

Observationer Besigtigelse fysiske rammer Aktivitet Besigtigelse dørforhold Beskæftigelse Relationer Sundhedsinitiativer Organisation og økonomi Organisationsplan Vedtægter Personalehåndbog Forretningsorden evt. referater Faglige kompetencer Medarbejderlister med formelle uddannelser Dokumentation for uddannelse Retningsliner for indkaldelse af interne/eksterne vikarer Introduktionsprogram Tjenesteliste Sygefraværsstatistik Pædagogik, Helbred, retssikkerhed Praksisbeskrivelser, Retningslinjer, Instrukser Tilbudsportalen Lovpligtige indberetninger magt/overgreb. Ydelsesbeskrivelse Journaler, handleplaner, udviklingsplaner Diverse borgerrettet information Beskrivelse af teoretisk metodegrundlag Lovpligtig rapportering af UTH Andet Kirke Stillinge plejecenters hjemmeside. Værdigrundlag for Kirke Stillinge plejecenter Procedure vedr. beboere der er dørsøgende og utilsigtet forlader Stillinge plejecenter. Retningslinje ved vold mod medarbejder og magtanvendelse. Instruktion for nødkald på Kirke Stillinge plejecenter Slagelse Kommunes: - Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp, samt madservice, aflastning, træning og sygepleje 2014. - Serviceinformation til borgere på plejecentre (2011) - Kommunens ældre- og plejeboligpolitik (2009) - Årsrapport 2013 for kommunale tilsyn i Slagelse kommune, samt heri angivet fokuspunkter for tilsyn 2014. Side 14 af 16

Bilag Lovgrundlag ved tilsyn for plejeboliger Serviceloven LBK 1093 af 5. september 2013 151. Den stedlige kommune, jf. 148 a, har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83 og 86 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunalbestyrelsens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. 139. Stk. 2. Som led i tilsynsforpligtelsen efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg på plejehjem m.v., jf. 192, i plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og i andre, tilsvarende boligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og lejere, der modtager kommunale serviceydelser. Tilsynet må ikke varetages af leverandører eller personer, der udfører opgaver på området Lov om Socialtilsyn LBK 608 af 12. juni 2013 3. Socialtilsynet kan udbyde 1) konsulentbistand og undervisning relateret til socialtilsynets tilsynsfaglige eller socialfaglige viden til en kommune, en region eller et tilbud og 2) udførelse af opgaver efter delegation fra den ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. 148 a, stk. 4, i lov om social service. Lov om Socialtilsyn LBK 608 af 12. juni 2013 3. Socialtilsynet kan udbyde 1) konsulentbistand og undervisning relateret til socialtilsynets tilsynsfaglige eller socialfaglige viden til en kommune, en region eller et tilbud og 2) udførelse af opgaver efter delegation fra den ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. 148 a, stk. 4, i lov om social service. Anvendt tilsynsmetode Tilsynet er gennemført som et uanmeldt tilsyn med deltagelse af 2 tilsynskonsulenter. Tilsynet er blevet vist rundt i plejecentret med henblik på at skabe sig et billede fysiske rammer og aktivitet / trivsel i nuet. Under rundvisningen er der med beboeraccept beset en plejebolig, hvor borgermappe fremvises og der vurderes for overholdelse af krav til opbevaring af personfølsomme data. I forbindelse med dette er der foretaget observationer i forhold til trivsel og levering af ydelser inden for pleje, omsorg, aktivitet og forplejning. Der er suppleret med observationer i forhold til sociale aktiviteter og mundtlig kommunikation. Side 15 af 16

Ved Tilsynets færden i huset, er beboerne observeret i forhold til tilfredshed med plejecentrets levering af ydelser. Ved rundvisningen er beboere udspurgt i forhold til tilfredshed med ydelser. Der er gennemført fællesinterview med leder og centersygeplejerske. 2 medarbejdere med forskellig uddannelsesbaggrund er interviewet i et fælles interview. 1 af Tilsynet tilfældigt valgte beboere er interviewet i forhold til tilfredshed med centrets ydelser. Ved beboere, der ikke kan overskue beslutninger om egne forhold, er 3 nærmeste pårørende, hvis beboer ikke vurderes at frabede sig dette, efterfølgende blevet telefonisk interviewet. I forhold til 5 beboere er dokumentation gennemgået med fokus på krav fra love og rammer. Dette er sket forud for tilsynet, for at tilse love og regler i forhold til dokumentation er overholdt, om indsatser er til stede og bliver fulgt op og om det skrevne sprog vurderes som værdigt og professionelt. Side 16 af 16