4 s i Advent. 22.dec.2013. Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30 Salmer: Vinderslev kl.9: 76-339/ 82-117 Hinge kl.10.30: 76-339- 77/ 82-87- 117 Tekst: Joh 3,25-36 Nu kom Johannes' disciple i diskussion med en jøde om renselse, og de gik hen til Johannes og sagde:»rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv, og alle kommer til ham.«johannes svarede:»et menneske kan ikke tage noget som helst uden at have fået det givet fra himlen. I kan selv bevidne, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt forud for ham. Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme. Det er min glæde, og den er nu fuldkommen. Han skal blive større, jeg skal blive mindre. Den, der kommer ovenfra, er over alle; den, der er af jorden, er jordisk og taler jordisk. Den, der kommer fra himlen, er over alle; hvad han har set og hørt, det vidner han om, og ingen tager imod hans vidnesbyrd. Den, der har taget imod hans vidnesbyrd, har dermed bekræftet, at Gud er sanddru; for han, som Gud har udsendt, taler Guds ord; Gud giver jo ikke Ånden efter mål. Faderen elsker Sønnen, og alt har han lagt i hans hånd. Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.«kære Gud, vi beder dig om at tale dit ord til os nu. Lad din hellige Ånd virke, så lyset falder på Jesus Kristus, så han får lov til at blive stor for os. Amen. Det er ikke rart at blive kørt ud på et sidespor. Det har jeg selv prøvet her den sidste tid under min sygdom, og det er underligt, når kroppen på den måde siger nej. 22.december 2013 Prædiken af Frede Møller 1
Jeg har hørt om skuespillere, som også oplever at blive kørt ud på et sidespor, når der pludselig ikke er nogen roller til dem mere, og nogle af dem bliver efterhånden fuldstændig glemt og finder sig et andet arbejde. I dag hører vi om Johannes Døberen, som også oplever, hvordan lyset lige så stille flytter fra ham til en anden. Han var ellers ikke den, der savnede opmærksomhed. Når han stod ude ved Jordanfloden og prædikede sit alvorsbudskab, stimlede folk i den grad sammen om ham, så evangelisten Markus simpelt hen slår fast, at hele Judæa og alle Jerusalems indbyggere drog ud til ham. Det er jo den slags, vi præster og forkynder godt kan lide! Kirker, der er fyldt til bristepunktet af en folkeskare, som lytter og bliver ramt af ordet. Det er ikke så dårligt. Men når så opmærksomheden samler sig om en anden, ja, så er det straks en anden sag! Rabbi, han, som var hos dig på den anden side af Jordan, han, som du har vidnet om, han døber nu selv, og alle kommer til ham, lød det til Johannes. Når der er flere præster ved samme kirke, sker det somme tider, at der er én, der samler flere end de andre, og det er ikke altid så let at klare. Hvorfor stimler de sammen, når han prædiker, mens der kun er få, når det er mig? Er hans prædikener virkelig så meget bedre end mine? Og hvorfor får han alle konfirmanderne, mens jeg må nøjes med et par stykker? Og alle begravelser og bryllupper? Misundelsens grønne uhyre dukker op, og så skal der ikke så meget til, før der bliver krig på kniven. Jeg har hørt om præster, som af den årsag ikke kunne tåle at være i stue sammen. Al forbindelse mellem os foregår fremover skriftligt, som der var én, der meddelte, og det lyder jo rigtig hyggeligt Man kunne da sagtens have forestillet sig, at Johannes havde reageret på nogenlunde samme måde, da han oplever, hvordan opmærksomheden mere og mere samler sig omkring Jesus. 22.december 2013 Prædiken af Frede Møller 2
Men det gør han ikke! Nej, for han er klar over, at det er sådan, det skal være. Et menneske kan ikke tage noget som helst uden at have fået det givet fra himlen. I kan selv bevidne, at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus, men jeg er udsendt forud for ham. Den, der har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og lytter efter ham, fyldes med glæde, når han hører brudgommen komme. Det er min glæde, og den er nu fuldkommen. Han skal blive større, jeg skal blive mindre. Det er jo en fantastisk indstilling at have! Og hvor den indstilling får lov til at herske, ja, da er misundelse og den slags udelukket. Johannes føler ikke, at han bliver kørt ud på et sidespor, nu hvor opmærksomheden samler sig omkring Jesus. Tværtimod. Han glæder sig over det, som sker. Når projektørens lys falder på en kirke, så den lyser op, ja, så er opgaven løst. Men ærlig talt hvad er det, der ligger bag den glæde, som Johannes har? Hvordan kan han glæde sig over, at opmærksomheden samler sig om Jesus i stedet for om ham selv? Se, det hænger sammen med det, som var opgaven for Johannes. For et øjeblik siden hørte vi de gamle ord fra profeten Esajas om Guds vrede. Jeg takker dig, Herre; du var vred på mig, men din vrede lagde sig, og du trøstede mig. Lad os lige et øjeblik standse lidt ved dette med Guds vrede. Det er måske ikke så populært at nævne den slags i vor tid, men faktisk er det her, vi har forudsætningen for det, som er julens glæde, og som vi snart skal fejre. Det var jo det, som var baggrunden for hele Johannes Døberens virke. Da han stod frem i ørkenen, var det ikke for at stryge folk med hårene, men for at gøre opmærksom på afstanden mellem det, Gud kræver, og det, som var folkets konkrete virkelighed. Han prædikede 22.december 2013 Prædiken af Frede Møller 3
omvendelsesdåb til syndernes forladelse, hedder det. Omvendelse det har noget at gøre med at være på gale veje og skifte kurs. Det fortælles, hvordan forskellige grupper kommer ud til Johannes. Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? sagde han, og så blev folk ude af sig selv af skræk. Hvad skal vi da gøre? sagde de til ham, for sådan spørger den, der ikke ved sine levende råd. Så fik de besked på at dele med dem, der ingenting havde, holde op med at mishandle og plyndre osv. Om det så var kongen selv, fik han ren besked. Han var flyttet sammen med sin brors kone, men Johannes lagde ikke fingrene imellem. Du har ikke lov til at have hende, lød det til kongen, som dog ikke ville lytte, men i stedet smed Johannes i fængsel for senere at lade ham henrette. Men dette med Guds vrede er jo vigtigt at standse ved! For vist var det opgaven for Johannes at pege på syndens virkelighed i menneskers liv, så det gjorde ondt og de blev forskrækkede. Men samtidig var det opgaven at pege på Jesus. Pege på den frelser, som var kommet fra Gud. Se, dér er Guds lam, lød det derfor fra Johannes, som så selv førte sine disciple hen til Jesus. Johannes var med andre ord klar over, at her var det, som virkelig kunne hjælpe mennesker, når det kom til stykket. Det, han var kommet for at bringe, det var loven, som skulle knuse, give dårlig samvittighed og få folk til at tørste efter frelsens kilde, for nu at bruge de ord, som profeten Esajas havde brugt. Da så Jesus kom, ja, så kom samtidig ham, som de gamle skrifter havde sagt skulle komme engang. Messias, den salvede. Ham, som gemmer sig bag ordene: Gud er min frelse, jeg er tryg, jeg frygter ikke, for Herren er min styrke og min lovsang, han blev min frelse, som Esajas siger det. Den, der kommer ovenfra, er over alle, hørte vi for lidt siden. Om det nu er Johannes Døberen eller evangelisten Johannes, der siger de ord, ja, det får stå hen i det uvisse. Det er heller ikke så 22.december 2013 Prædiken af Frede Møller 4
væsentligt. Den, der er af jorden, er jordisk og taler jordisk, føjer han til, og dermed peges der på den virkelighed, som gælder for Johannes Døberen, og som gælder for hver enkelt af os. På det store kalkmaleri i Vinderslev Kirke ser vi, hvordan Johannes Døberen står på den ene side, da Kristus sætter sig på sin trone for at dømme levende og døde. En kvinde forsøger at klamre sig til Johannes, men det nytter ikke noget. Han er til syvende og sidst kun et menneske, og det gælder for ham som for alle andre dødelige: De formår ikke at frelse. Om begejstringen er nok så stor for en Nelson Mandela, en Martin Luther King, en Moder Teresa eller hvem det nu er, så er de til syvende og sidst kun mennesker, der måske nok har udrettet store ting på denne jord, men som alligevel kun er jordiske, og som ikke har noget som helst, de ikke har fået givet. Anderledes er det med Kristus. Den, der kommer fra himlen, er over alle; hvad han har set og hørt, det vidner han om, siger han. Nok bliver det afvist af det store flertal, men hvor mennesker tager imod det, da er det anderledes. Den, der har taget imod hans vidnesbyrd, har dermed bekræftet, at Gud er sanddru; for han, som Gud har udsendt, taler Guds ord. Ja, alt er lagt i Jesu hænder, får vi at vide, for Faderen elsker sønnen og vil det sådan. Derfor er alt også afhængigt af ham. Den, der tror på Sønnen, har evigt liv; den, der er ulydig mod Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham. Så derfor står vi faktisk over for et valg her, og det er et valg, som Adventstiden skal minde os om. Derfor er Adventstidens farve violet. Det er bodens og eftertankens alvorlige farve. Spørgsmålet er nemlig: Om vi vil livet eller døden? Om vi mener, det handler om at klamre sig til det, vi selv magter? Eller om vi i stedet retter blikket mod ham, som Døberen peger på, når han siger: Se det Guds lam, som bærer verdens synder? Om få dage skal vi fejre jul, og da skal vi høre om Guds vidunderlige indgreb. Guds redningsaktion til fordel for en fortabt verden. 22.december 2013 Prædiken af Frede Møller 5
Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Den, der tror på Sønnen, har evigt liv, hører vi i dag. Det kan lyde som en begrænsning, men det er i virkeligheden et privilegium, en gave, en åben dør. I skal øse vand med glæde af frelsens kilder, lød det fra profeten Esajas. Det er i virkeligheden det samme som at tro på Jesus. Ham, der sagde om sig selv: Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Ham, der sagde om sig selv: Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst. Eller som det hedder i et af de breve, som evangelisten Johannes skrev på sine gamle dage: Den, der har Sønnen, har livet; den, der ikke har Guds Søn, har ikke livet. Har du Sønnen, tror du på Jesus Kristus, så ejer du et liv, som ikke engang døden kan tage fra dig. Har du ikke Sønnen, så har du ikke livet og får det heller ikke på den anden side død og grav. Men det, som Gud vil, er, at alle skal frelses. At vi alle skal høre med i den flok, som han kalder sin brud, som vi nu skal synge om det. Dem, som trænges af synden og længes efter nåden. Dem, som ved noget om, at Guds vrede er en virkelighed, fordi vi i den grad har forfejlet målet, men som samtidig er helt på det rene med, at vi har vor Herres ynde, og han har betalt prisen for os, så der nu er fri adgang til Himlens bryllupsglæde for den, som tror. Amen. 22.december 2013 Prædiken af Frede Møller 6