Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til septuagesima søndag 2015. Tekst. Matt. 20,1-16. Retfærdighed eller godhed? Vi mennesker tænker meget på hvad løn vi får for vores arbejde og indsats. Kan det svare sig? Får jeg noget ud af det? De tanker tænker vi også når det gælder vores forhold til Gud. Kan det svare sig, jeg gør dette for at Gud skal lønne mig til sidst. For Gud er som en arbejdsgiver, der må give mig løn efter indsats. Sådan tænker vi. Jesus tog dette spørgsmål op og svarede med en lignelse. I jeres verden, siger Jesus, får man løn efter fortjeneste. Men hør hvordan Gud er, han er som en vingårdsejer, der Jesus fortalte denne lignelse, som er kendt, omdiskuteret og som vi smiler lidt af, kan ikke rigtig tage den alvorligt. Gud, en god eller en dårlig arbejdsgiver. Hvem er en god arbejdsgiver? Findes de? Jesu lignelse. Den vender op og ned på alt. Den fortæller meget klart hvad evangeliet handler om. Den er et tydeligt eksempel på hvad Jesu budskab handler om. Den rammer vores selvoptagethed og misundelse. Gud som arbejdsgiver? Den sammenligning provokerer os en del, for sådan vil vi ikke tænke om Gud, men Jesus gav os denne lignelse, hvor han giver os et billede af Gud, som arbejdsgiver. Det er en lidt risikabel sammenligning at bruge på Gud, men er den helt tosset? En god arbejdsgiver? Side 1 af 5
Lindvig Osmundsen Side 2 Hvad er en god arbejdsgiver? Johannes Møllehave fortæller i en prædiken om en god arbejdsgiver ved navn Carl Madsen. Han havde en fabrik med mange ansatte, både mænd og kvinder, og mange familier var dermed afhængige af Carl Madsens fabrik. Det var ikke altid let at få passet børnene, særlig de mindste, så kvinderne fandt på en løsning. De tyggede rygbrød, og kom det tyggede rygbrød i små poser som de lagde i brændevin natten over. Om morgenen hængte de posen op over den lille i sengen, lige ved munden. Når de så vågnede kunne barnet sutte på posen, og faldt i søvn og sov rusen ud. Det var jo ikke særlig sundt, og da Carl Madsen opdagede det, sørgede han for pasning til børnene, med vuggestue og børnehave til sine ansattes børn. En gang blev der strejke over lønnen på hans fabrik. Carl Madsen havde sagt: Nej, I får ikke mere i løn! Så strejkede de. Da sagde Carl Madsen. Det skal ikke gå ud over jeres børn, de kan komme her hos mig, og få tre måltider mad om dagen, så længe I strejker! Alt det stillede han an med, og børnene kom og fik mad. Strejken varede i 5 måneder. Han var en streng arbejdsgiver men også en god arbejdsgiver. Vi har mange gode arbejdsgivere, som både kræver og sørger for sine ansatte. Det kan vi være glade for, at vi har så gode arbejdsvilkår i vort land. Gud som arbejdsgiver. Jesus tegner et billede af Gud, som en vingårdsejer, som har plantet en vingård, og har brug for arbejdere i sin vingård. Det var dengang et meget kendt og ofte brugt billede på Gud. Landet var Guds vingård, som han havde givet til sit folk. Det er samme tanke som kommer til udtryk i Bibelens skabelsesberetning. Gud skabte himmel og jord, med lys og vand og jord. Og alle planter, fisk, fugle og dyr. Og skabte Side 2 af 5
Lindvig Osmundsen Side 3 mennesket som han satte i Paradisets have, så de kunne række hænderne ud og tage og spise det de havde behov for. Det er menneskets ramme for livet. Guds grønne jord, som mennesket kan leve af og på. Passe, dyrke og nyde frugten af sit arbejde. Gud gav os ikke et liv hvor alt puttes i munden på os, men vi skal selv arbejde med jorden og kan så og høste, nok til alle. Det er rammen om livet. Her skal vi leve og arbejde. Og her skal vi finde frem til Gud og troen på ham. Hvordan er Gud som denne arbejdsgiver, der har givet os alle muligheder, som vi skal opdyrke. Hvilken løn får vi? Det tænker vi meget på. Lønnen er det evige liv hos Gud. Gud skal lønne os for vores indsats i livet. Mange tænker så og fortæller historier om at Gud lønner os efter vores indsats. Det forventer vi, at jeg for min indsats skal få løn, og helst mere end de andre. Det lå i den jødiske tankegang, som Jesus talte ind i, og det ligger måske også i vores tankegang, det hører jeg tit. Han har fortjent det evige liv, om nogen. Jesu lignelse bryder med den jødiske - og de fleste menneskers tankegang. Lignelsen giver os et billede af Gud, som er Jesu budskab til os. Alle blev i lignelsen sat i arbejde, nogen fra morgenen af, andre fra middag, nogen fra eftermiddag, og de sidste fik en times arbejde i solnedgangen. Alle var de med til at få høstet vindruerne og bære dem hjem. Ved aften var arbejdet fuldført. Og lønnen skulle udbetales samme dag, det var jødisk lov. En daglejer skal have sin dagløn med hjem samme dag. Det er jo det han skal brødføde sin familie for. Daglønnen er her et billede på livslønnen. Side 3 af 5
Lindvig Osmundsen Side 4 De sidste som kun havde arbejdet en time, kom og fik en hel dagsløn. Sådan også de næste, de fik også en hel dagsløn, og de sidste som havde arbejdet en hel dag, fik deres aftalte dagsløn. Men de sidste som så hvad der skete, blev de fornærmede. Hver gang jeg læser denne lignelse bliver jeg provokeret, og føler med de sidste, at de blev uretfærdigt behandlet, de burde have fået mere. Men arbejdsgiveren holdt sit ord, de fik som aftalt. En mærkelig situation at stå i. Jeg er utilfreds og dybt fornærmet, men jeg fik den aftalte løn. Sådan er Gud, den gode arbejdsgiver. De som har arbejdet en time, er glade og lykkelige. De som har arbejdet 3 timer er glade. De som har arbejdet i 6 timer er lidt skuffede. De som har arbejdet i 12 timer blev vrede. Hvad vil Jesus sige med denne lignelse? Da Jesus helbredte en lam mand, som blev båret hen til ham, var det første Jesus sagde til manden: Dine synder er dig forladt! Det blev mange forargede over. Skulle jeg som en selvretfærdig mand, tegne en karikatur tegning af Jesus, så ville jeg tegne Jesus stående midt i et fængsel. Teksten i boblen skulle være: Alle jeres synder er forladt. Det kunne ikke engang Svikmøllen, eller Charlie Hebdo finde på. Hvordan er Gud? Det handler lignelsen om. Gud er som den arbejdsgiver, der betaler lige løn til alle. Der er en konflikt i denne lignelse. En konflikt mellem vores måde at tænke og tro på, og Jesu budskab om Gud. To sindelag kolliderer med hinanden. Gud godhed og vores retfærdighedssans. Side 4 af 5
Lindvig Osmundsen Side 5 Guds godhed. De som havde arbejdet hele dagen påberåber sig en vis retfærdighed. Vi skal have mere for vi har arbejdet længere end de andre. Vingårdsejeren påberåber sig ikke at være retfærdig. Han hævder sin ret til at gøre godt med det der er hans, gøre som han vil. Godhed og retfærdighed, de to står ofte mod hinanden. Med denne lignelse krænker Jesus vores retfærdigheds sans. At stå tilbage med krænket retfærdigheds sans er smerteligt for stoltheden. Og mest smertelig når ens mund er lukket. For vingårdsejeren gjorde jo det han havde lovet. Alle fik som det var aftalt. Og de, som der ikke var aftalt noget med, fik det samme som de andre. Nogen stod glade og lykkelige. Andre stod vrede og dybt skuffede. Jesu lignelse siger i et konkret eksempel med denne vingårdsejer, det samme som apostlen Paulus skriver i dette ord: Så afhænger det altså ikke af menneskers vilje eller stræben, men af Guds barmhjertighed. For Gud siger:»jeg forbarmer mig, over hvem jeg vil, og viser nåde, mod hvem jeg vil.«gud lønner i sin godhed alle lige. Men ikke alle er tilfredse med lige løn. Hvad skal vi gøre ved det? Det er Gud som har lønningsposen i sin hånd, og han giver som Han vil. Amen. Side 5 af 5