Beskæftigelsesplan 2019 Rudersdal Kommune, Beskæftigelse 22.11.2018
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Mål 1: Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse... 5 Mål 2: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft... 6 Mål 3: Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende... 8 Mål 4: Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate blive jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund.... 9 Mål 5: Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes... 11 Mål 6: Udsatte ledige skal have en indsats... 12 Indledning 2
Beskæftigelsesplanen for 2019 sætter mål for den samlede beskæftigelsesindsats for Rudersdal Kommune i 2019. Planen bygger dels på de beskæftigelsespolitiske mål for 2019, som beskæftigelsesministeren har udsendt den 3. maj 2018, og dels på de langsigtede mål, som Kommunalbestyrelsen vedtog i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2019 på Erhvervsudvalgets område. Beskæftigelsesindsatsen skal gavne både borgerne og erhvervsliv. De seks udmeldte ministermål understøtter, at flest mulige får en plads på arbejdsmarkedet og dermed bliver i stand til at forsørge sig selv, samtidig med, at virksomhederne og arbejdsgiverne får de bedste rekrutteringsbetingelser gennem en tæt kontakt til job- og virksomhedskonsulenter. Overordnet set er det samtidig en væsentlig prioritet i Rudersdal Kommune, at indsatsen tilrettelægges med henblik på, at den enkeltes ledighedsperiode bliver så kort som mulig. I Beskæftigelsesplanen skal de udmeldte ministermål omsættes til konkrete mål, der svarer til de forventede udfordringer i netop Rudersdal Kommune. Kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune besluttede i oktober 2018 at fastlægge fem langsigtede mål for Erhvervsudvalgets arbejde. De fem langsigtede mål modsvarer de særlige udfordringer, som Rudersdal står overfor. For at sikre størst mulig overskuelighed og fokus i indsatserne, er de beskæftigelsespolitiske mål indeholdt i kommunens langsigtede mål for perioden 2019-2021. 3
Beskæftigelsesministerens mål for 2019 Beskæftigelsesministeren har udmeldt seks mål for beskæftigelsesindsatsen for 2019: Mål 1: Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Mål 2: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft Mål 3: Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende Mål 4: Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller komme i beskæftigelse Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund. Mål 5: Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes Mål 6: Udsatte ledige skal have en indsats Resultatmål for Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune fastlagde i 2018 følgende langsigtede mål på beskæftigelsesområdet. Mål 1: Kommunen skal understøtte en helhedsorienteret indsats for borgere, der har et uddannelses- og/eller arbejdsmæssigt perspektiv, så borgere i Rudersdal er i uddannelse eller beskæftigelse Mål 2: Borgere i Rudersdal Kommune mestrer videst muligt eget liv Mål 3: Borgere i Rudersdal Kommune lever et sundt liv i relationer og fællesskaber Mål 4: Borgere i Rudersdal Kommune oplever en helhedsorienteret og sammenhængende indsats Mål 5: Virksomheder i Rudersdal Kommune oplever en koordineret og proaktiv erhvervsservice 4
Strategi og mål for indsatsen Beskæftigelsesforvaltningens kerneopgave er, at give Rudersdal Kommunes ledige og sygemeldte borgere den indsats, som kan bidrage til, at de kan vende tilbage til eller finde indpas på arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet hurtigst muligt. Mål 1: Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Flere i job og uddannelse Markant virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats Markant virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats Nyere undersøgelser har vist, at der er et stort potentiale i at tilrettelægge en væsentligt mere virksomhedsrettet beskæftigelsesindsats. Det har bl.a. refusionsreformen fra 2016 og senest den nye aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats, der træder i kraft i 2019, søgt at understøtte lovgivningsmæssigt. Derfor har forvaltningen især igennem 2018 arbejdet på at tilrettelægge en omlægning af beskæftigelsesindsatsen, der styrker den virksomhedsrettede indsats, nedbringer aktiveringsudgifterne og øger effekten af den samlede indsats. I første halvdel af 2018 er der gennemført organisatoriske ændringer, der skal understøtte den virksomhedsrettede metode. I anden del af 2018 er der gennemført et omfattende kompetenceudviklingsforløb, der skal sikre, at alle medarbejdere kender til den virksomhedsrettede metode og bruger redskaberne, der er knyttet hertil, aktivt og ens. I 2019 vil der være et struktureret fokus på at forankre den nye viden og praksis. Med regelforenklingsreformens let reducerede proceskrav er der lidt mere plads til at give borgerne en højere grad af individuel indsats, der er afgørende for netop deres tilbagevenden på arbejdsmarkedet. Kompetenceudviklingsforløbet skal skabe en forandring i såvel bevidsthed som praksis for både ledelsen og sagsbehandlerne. Centralt i metoden står netop udarbejdelsen af et CV på Jobnet og opfølgning igennem Min Plan, som bliver obligatorisk med den nye reform. Med den virksomhedsrettede indsats sættes virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft samtidig højere på dagsordenen i beskæftigelsesindsatsen. Forandringen skal ske dels ved at skærpe medarbejdernes forudsætninger for afholdelse af jobrettede samtaler og handleplaner, dels ved at gentænke og udvikle samarbejdet mellem jobrådgivere og virksomhedskonsulenter i Rudersdal Rekruttering (RUR), og endeligt ved at udarbejde en ny model for, hvordan ledelse og faglige koordinatorer kan agere mere proak- 5
tivt i opfølgningen og styringen af den virksomhedsrettede indsats. Kompetenceudviklingen skal således helt overordnet medvirke til at øge jobeffekten for borgerne i Jobcenter Rudersdal, samt skaffe mere kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne. Omlægningen af beskæftigelsesindsatsen er en længerevarende proces, og det forventes, at den nye praksis først vil være helt implementeret medio 2019. Indsatsen for at nedbringe antallet af borgere på offentlig forsørgelse vil blive tilrettelagt i lyset af den generelt positive udvikling på arbejdsmarkedet med en stigning i antallet af jobåbninger. Med dette positive udgangspunkt vil indsatsen i 2019 også gribe de forbedrede muligheder det giver, for at få ledige med andre problemer end ledighed i arbejde. Det vil især ske i det tværfaglige rehabiliteringsteam, der behandler sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, og hvor der anlægges et helhedsorienteret perspektiv på borgere, der har komplekse problemer ud over ledighed, har en varigt nedsat arbejdsevne eller er i risiko for at komme på førtidspension. Derudover vil Beskæftigelse i samarbejde med Socialområdets hjerneskadekoordinator og sagsbehandlere fra relevante områder, tilrettelægge en indsats for borgere mellem 18 og 65 år, der har en erhvervet hjerneskade, med henblik på at afhjælpe de opståede barrierer for en tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Beskæftigelses arbejdsfastholdelseskonsulenter vil vedholdende gøre brug af de kompenserende ordninger for ledige med handicap, bl.a. personlig assistance, indretning af arbejdspladser og særlige arbejdsredskaber. Gennem en nyoprettet stilling som fleksjobkonsulent forventes det, at der etableres og fastholdes flere fleksjob, og at vi derfor kan fortsætte den gode udvikling. Mål 2: Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Nyoprettet stilling som erhvervskonsulent Netværk Ny stilling som erhvervskonsulent Kommunalbestyrelsen har blandt andet med konstituering af et Erhvervsudvalg opprioriteret den erhvervsrettede indsats med et klart ønske om at prioritere og udvikle kommunens erhvervsfremme og -service. Forvaltningen er i gang med at styrke samarbejde og synergi mel- 6
lem kommune, lokale virksomheder og det kommende Erhvervshus. Der har vist sig et klart potentiale for at udvikle, udvide og målrette indsatsen i endnu højere grad. Med regeringens nye reform af erhvervsfremmesystemet får kommunerne en nøglerolle som det lokale omdrejningspunkt for virksomhederne. Kommunerne skal som stærk samarbejdspartner for de nyetablerede Erhvervshuse sikre udviklingen af en effektfuld lokal erhvervsfremmeindsats for og med virksomhederne lokalt. Et nyligt udarbejdet vækstregnskab for Rudersdal Kommune peger ligeledes på, at der er behov for en mere tværgående, proaktiv og faktabaseret tilgang omkring kommunens erhvervsfremmeindsats og erhvervsservice. I forlængelse heraf ser forvaltningen et potentiale i at udvikle en mere strategisk tilgang til erhvervsfremmeindsatsen. På denne baggrund er der pr. 1.1.2019 ansat en erhvervskonsulent. Erhvervskonsulenten tænkes først og fremmest at skulle have fokus på at styrke den strategiske erhvervsindsats i Rudersdal Kommune op imod Erhvervshusets rammer og muligheder, tydeliggøre kommunens erhvervs- og vækstpotentialer, fastholde og tiltrække nye virksomheder, der kan skabe vækst og arbejdspladser og være bindeled imellem de lokale virksomheder, kommunen og Erhvervshuset. Herudover forventes det, at erhvervskonsulentens indsats og tætte kontakt til kommunens virksomheder også forbedrer mulighederne for beskæftigelse for kommunens ledige og sygemeldte borgere. Netværk Der samarbejdes og koordineres med jobcentrene i de omkringliggende kommuner og med Hovedstadens Rekrutteringsservice og Nordsjællands Rekrutteringsservice om opkvalificering, professionel rekruttering og det gode match. Især om kortere kursusforløb indenfor køkken, bygge og anlæg, medico og transport brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft, og hvor ufaglærte borgere eller borgere, der har behov for brancheskift med en opkvalificering, kan gå direkte i job. Desuden samarbejdes med et Branchenetværk indenfor køkken & kantine med undervisning på Hotel og Restaurantskolen, hvor borgere med sproglige udfordringer opkvalificeres til job indenfor branchen. 7
Mål 3: Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende En flerstrenget og målrettet integrationsindsats Arbejdsmarkedsrettede forløb Sprogundervisning Særligt tilrettelagt projekt Samarbejde med de frivillige Arbejdsmarkedsrettede forløb En vellykket integrationsindsats handler om at få flygtninge og familiesammenførte hurtigt integreret på arbejdsmarkedet, så de kan forsørge sig selv og indgå i sammenhænge i hverdagen, hvor også deres sociale og sproglige kompetencer kan styrkes. Alle flygtninge over 18 år, som modtages i Rudersdal, skal have et integrationsprogram og en beskæftigelsesindsats. Indsatsen igangsættes umiddelbart efter ankomst til kommunen. Flygtningene betragtes som udgangspunkt som jobparate, og indsatsen sigter mod at den enkelte hurtigst muligt opnår relevante jobkompetencer, som kan kvalificere til ordinært job. Der arbejdes med en hurtig afklaring af den enkeltes kompetencer og jobmål, og virksomhedsrettede forløb i form af bl.a. virksomhedspraktikker på offentlige og private virksomheder, samt private løntilskud indenfor områder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder med stor sandsynlighed for jobgaranti. Unge flygtninge under 30 år indgår så vidt muligt som en del af ungeindsatsen med henblik på støtte til at opnå en kompetencegivende uddannelse, for derved at sikre dem bedst mulige forudsætninger for at opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Sprogundervisning Danskkundskaber spiller en væsentlig rolle for flygtninges muligheder for integration. Beskæftigelsesforvaltningen arbejder løbende på at udvikle samspillet mellem sprogundervisning og virksomhedsrettede tilbud, hvorfor der er et tæt samarbejde med sprogskolerne, der udbyder undervisningen. Et tæt samarbejde mellem jobcenter og sprogskoler betyder at sprogskolerne kan holde sig orienterede om, hvilke brancher der er gode jobmuligheder indenfor og integrere denne viden i sprogundervisningen. Særligt tilrettelagt projekt med brancheorienteret tilgang Forvaltningen har med støtte fra en pulje under Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) iværksat et projekt for flygtninge, familiesammenførte og ikke-vestlige indvandrere med andre problemer end ledighed. Der arbejdes med 60 borgere over en toårig periode, og indsatsen er rettet mod to brancheområder, hvor der er særligt gode beskæftigelsesmuligheder; Bygge & anlæg samt Servicefag som fx køkken, hotel, rengøring, herunder også pleje & omsorg. Projektet afsluttes i 1. kvartal 2019 og erfaringerne fra projektet vil blive anvendt i den videre indsats for målgruppen. 8
Samarbejde med de frivillige Beskæftigelsesforvaltningen har desuden et tæt samarbejde med frivillige om integrationsindsatsen og får i den forbindelse hjælp til at finde relevante jobåbninger, ligesom de frivillige yder en stor indsats i forhold til flygtningenes kulturforståelse, netværk og integration i lokalsamfundet. Mål 4: Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse, og flere aktivitetsparate blive jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund. Flere på kontanthjælp i job eller tættere på job Erfaringer fra STV-forløb Mentorforløb Projekt for kvinder med flygtningebaggrund Jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere tilbydes en tidlig og virksomhedsrettet indsats med klare målsætninger for vejen til selvforsørgelse. For de jobparate borgere er der et særligt fokus på at sikre virksomhedsrettede indsatser indenfor brancheområder med gode beskæftigelsesmuligheder, som er den hurtigste vej til selvforsørgelse. På baggrund af den enkelte borgers plan for jobsøgning og tilbagevenden til arbejdsmarkedet, forsøger virksomhedskonsulenter fra Rudersdal Rekruttering at matche den enkeltes jobmål med ledige jobåbninger eller praktikker og løntilskudsforløb i offentlige og private virksomheder. I forhold til de aktivitetsparate borgere, som er længere fra arbejdsmarkedet, tages der ligeledes udgangspunkt i en virksomhedsrettet indsats, men denne er i højere grad tilrettelagt ud fra den enkeltes forudsætninger og med fokus på, at indsatsen skal koordineres med øvrige indsatser, som borgeren kan have på tværs af kommunale områder og regionen. Dette er for at sikre, at der er den tilstrækkelig understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, så den enkelte kan fastholdes i indsatsen, og derigennem udvikle sin arbejdsevne og på sigt blive selvforsørgende. Beskæftigelsesforvaltningen gennemførte fra 2017-2018 projektet Plads til alle, der var et særligt tilrettelagt virksomhedsforløb (STV) med midler fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Målgruppen var aktivitetsparate borgere på kontanthjælp og modtagere af ressourceforløb. Et af målene med projektet var en kulturforandring i forvaltningen, så udsatte borgere i højere grad kan deltage i virksomhedsrettede tilbud. Erfaringerne fra projektet er, at det kan lykkedes at styrke jobmulighederne for denne målgruppe når indsatsen er virksomhedsrettet og koordineret, og der løbende i samarbejde med virksomhederne er fokus på at skabe muligheder for lønnede timer i form af ansættelse i småjob, som motivation for fastholdelse på arbejdsmarkedet, og derigennem yderligere udvikling af arbejdsevnen over tid. Erfaringerne fra projektet forventes udnyttet i 2019 og der vil fremadrettet være et øget fokus på brug af småjob i indsatsen for målgruppen generelt. 9
Ud over den ordinære beskæftigelsesindsats for målgruppen vil Beskæftigelsesforvaltningen i 2019 fokusere på mentorforløb som understøttende indsatser til den virksomhedsrettede indsats. Mentorforløb Beskæftigelsesforvaltningen iværksatte i 2018 to pilotprojekter på mentorområdet, der havde til formål at afprøve nye veje i indsatsen. Det ene projekt er en mentorindsats bestående af et gruppementorforløb målrettet psykisk sårbare unge under 30 år. Formålet med dette pilotprojekt var primært at undersøge effekten af et netværksunderstøttende gruppeforløb for de unge. Indsatsen er løbende udviklet og det skærpede job- og virksomhedsrettede fokus i beskæftigelsesindsatsen generelt betyder også, at dette fokus er indarbejdet i gruppementorforløbet i efteråret 2018. Erfaringerne fra forløbet er endnu ikke opsamlet, men det forventes at det styrkede fokus på anvendelse af virksomhedsrettede indsatser til de unge i målgruppen for mentorindsatsen, vil styrke de unges forudsætninger for at vende tilbage til uddannelse eller opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen vil fortsætte i 2019. Det andet projekt er en mentorindsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Der er løbende 10-15 borgere tilknyttet den individuelle mentorindsats, som efter en individuel vurdering modtager1-2 timers mentorstøtte hver 14. dag. Indsatsen er særligt målrettet borgere med komplekse problemer, som psykisk sygdom, hjemløshed og misbrug, der har behov for en koordineret og understøttende indsats, for at kunne indgå i et virksomhedsrettet eller arbejdsevneafklarende forløb, hvis deltagelse i en virksomhedsrettet indsats ikke umiddelbart er en mulighed. Formålet med dette pilotprojekt er primært at undersøge, om støtte fra en mentor med viden og erfaring fra den kommunale socialpsykiatriske indsats, kan medvirke til, at borgere med komplekse problemer i højere grad bliver i stand til at indgå i en virksomhedsrettet indsats, og dermed får mulighed for at udvikle arbejdsevnen og komme tættere på arbejdsmarkedet. I takt med at det jobrettede fokus og brugen af virksomhedsrettede indsatser styrkes i jobcenteret, også i forhold til denne gruppe, bliver mentorstøtten i højere grad en parallelindsats til den jobrettede indsats, hvor der er fokus på at styrke den enkeltes forudsætninger for at indgå i arbejdsmæssige fællesskaber, fremfor en længerevarende jobforberedende indsats.. Samarbejdet mellem Beskæftigelsesforvaltningen og Senior, Social og Sundhed omkring udviklingen af en effektfuld mentorindsats med et øget fokus på en job- og virksomhedsrettet tilgang fortsætter i 2019. Projekt for kvinder med flygtningebaggrund Beskæftigelsesforvaltningen gennemførte i efteråret 2018 et pilotprojekt for en gruppe kvinder med flygtningebaggrund, der er langt fra arbejdsmarkedet og typisk ikke tidligere har haft et lønnet arbejde. Kvinderne har komplekse problemer i form af helbredsudfordringer, kulturelle og sociale udfordringer, og har typisk følgevirkninger af deres flygtningebaggrund, som 10
gør det vanskeligt for dem at få fodfæste på det danske arbejdsmarked. Der var tale om et 13-ugers forløb, hvor 10 deltagere har deltaget i praktik i én dag om ugen og sideløbende hermed har deltaget i en workshop én dag om ugen. På workshoppen har relevante temaer som arbejdspladskultur, sygdomsforståelse, sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv mv været drøftet. Målet er at introducere kvinderne til det danske arbejdsmarked, og give en forståelse for arbejdspladskulturer, krav og forventninger til medarbejdere for dermed at styrke den enkeltes forudsætninger for på sigt at kunne indtræde på arbejdsmarkedet. Forventningen er, at kvinderne i forlængelse af gruppeforløbet skal videre i længerevarende virksomhedsrettede forløb og derigennem opnå en gradvis tilknytning til arbejdsmarkedet I 2019 vil der være et øget fokus på at styrke den virksomhedsrettede indsats i forhold til kvinderne, og erfaringerne fra pilotprojektet skal inddrages i den videre udvikling af beskæftigelsesindsatsen i forhold til denne målgruppe. Mål 5: Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes Mindre snyd og færre fejl Effektiv kontrolindsats Korrekte udbetalinger Arbejdet med forebyggelse og bekæmpelse af socialt bedrageri er forankret i Kontrolgruppen under området Borgerservice og Digitalisering. Overordnet er Kontrolgruppens opgave at få stoppet udbetaling af uberettigede sociale ydelser, men i opgaven indgår også en præventiv indsats. Kontrolgruppen skal derfor understøtte en kultur i Rudersdal Kommune, hvor medarbejderne fokuserer på den helhedsorienterede sagsbehandling. Til understøttelse af dette er der udarbejdet en pjece til kommunens medarbejdere med opmærksomhedspunkter. Der afholdes løbende fællesmøder med de forskellige teams i Beskæftigelsesforvaltningen for at skærpe sagsbehandlernes opmærksomhed og viden om socialt bedrageri samt styrke samarbejdet med Kontrolgruppen. Kontrolgruppen modtager sager fra alle områder i Rudersdal Kommune samt anmeldelser fra borgere, hvor en del er anonyme. Sagerne vurderes i forhold til samarbejdspartnere som hovedsageligt er Udbetaling Danmark, Politiet, SKAT, andre kommuner samt andre afdelinger og områder i kommunen. Hovedreglen er, at borgere, der er anmeldt, indkaldes til møde med Kontrolgruppen, hvor der efterfølgende foretages en egentlig vurdering og afgørelse af sagen. Ellers orienteres borgerne skriftligt. Kontrolgruppen arbejder endvidere løbende igennem året med projekter, som sikrer stop for udbetaling af uberettigede sociale ydelser. 11
Projekterne kan både være af ad-hoc karakter, men også faste årlige tilbagevendende projekter behandles i Kontrolgruppen. Kontrolgruppen fører statistik med de afgjorte sager, og der udarbejdes en årlig rapport, som fremlægges for Økonomiudvalget. I 2017 var resultatet en samlet offentlig besparelse på ca. 7,5 mio. kr. På beskæftigelsesområdet forventes indsatsen i 2019 bl.a. at omfatte kontanthjælp og integrationsydelse, med fokus på formuegrænser og udrejsesager. På sygedagpengeområdet vil indsatsen rette sig mod udbetaling af sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende, der er fuldt sygemeldte. Mål 6: Udsatte ledige skal have en indsats Udviklingsspor: Sammen med borgeren Tværgående samarbejde Helhedsorienteret indsats Blandt de borgere, der får en beskæftigelsesrettet indsats, har der altid været en spredning, så nogle har mere sammensatte problemer, og er længere væk fra arbejdsmarkedet, end andre. En del af disse borgere har sager i flere forvaltninger i kommunen og i efteråret 2018 besluttede kommunalbestyrelsen at styrke indsatsen for netop borgere med sager i flere områder. Målet er at skabe sammenhæng og helhed for borgerne, og at effektivisere indsatserne ved at koordinere dem på en ny, samskabende måde, på tværs af områderne. Beslutningen indebærer, at fire forvaltningsområder, herunder Beskæftigelse, skal arbejde sammen om et fælles udviklingsspor. Der etableres en tværgående struktur, der skal fastholde det tværgående blik og ambitionerne med udviklingssporet. Herunder nedsættes der en styregruppe og der ansættes en koordinator. At arbejde tværgående med de sociale sager har to formål: Det ene formål handler om at give en bedre service til de borgere, der har sager i flere områder, og som nu risikerer at opleve mangel på sammenhæng og helhed i deres sagsbehandling. Det tværgående arbejde skal time og koordinere samarbejdet med borgeren, så indsatserne hænger sammen. Det andet formål er at effektivisere sagsbehandlingen. Hvis borgerens sag bliver behandlet parallelt og ukoordineret i de forskellige områder, risikerer man, at indsatserne ikke bliver timet og ikke giver den udvikling for borgeren, som det er tiltænkt. I værste fald kan forventninger og krav fra de forskellige områder arbejde mod hinanden. Der er et effektiviseringspotentiale i at skabe sammenhæng for derigennem at give mere målrettede, sammenhængende og effektive indsatser. Det er også realistisk, at oplevelsen af sammenhæng mindsker frustrationen hos borgerne og øger deres engagement i egen sag, hvilket er en ressource i sig selv. 12
Det er en central erfaring, at der med fordel kan tages et meget stærkere afsæt i borgerens perspektiv: Borgeren skal være medskaber og ikke modtager af indsatserne. Borgeren skal i langt højere grad sætte dagsordenen og anses som ekspert i eget liv og have dertil hørende indflydelse. Borgerens engagement og ansvar vokser i takt med inddragelsen, og denne tilgang bliver den bærende i udviklingssporet. Ny lovgivning understøtter også muligheden for at lave en samlet handleplan for borgere med komplekse og sammensætte problemstillinger på tværs af områder. Det nye udviklingsspor iværksættes primo 2019 med udvalgte sager. Det er forventningen, at alle tværgående sager med behov for koordinering, med tiden bliver omfattet af den nye arbejdsform.. 13