4. Den historiske udvikling i forholdet mellem sportsjournalistik, idræt og udøverne 1 Sportsjournalistik har i de cirka hundrede år, den har eksisteret i Danmark som genre, gennemgået en kraftig udvikling. Det hele startede, da B.T. begyndte at bringe korte reportager om sport i 1916. Der vil i det efterfølgende ikke komme en kronologisk gennemgang af hele udviklingen i sportsjournalistik, men til gengæld vil der være nedslag på historisk vigtige tidspunkter for sportsjournalistik. Fokus vil være forholdet mellem medierne og sport og forholdet mellem medierne og den enkelte udøver; hvilken rolle medierne har haft i forhold til idrætten/sporten. Dette vil lede til forskellige problemstillinger, som jeg vil bruge i min analyse af informanternes udsagn. Det starter med et afsnit om de tidlige aviser og de første artikler om sport. Jeg vil derefter beskrive, hvordan radioens indtog påvirkede sportsjournalistikken. Næste afsnit indeholder en beskrivelse af tv og den måde, hvormed sportsjournalistikken blev styret af de levende billeder, hvilket samtidig betød, at der kom mange penge i sporten, og det forretningsmæssige perspektiv blev en vigtig del af den professionelle sport. Til sidst vil jeg beskrive, hvordan mediebilledet er inden for sporten anno 2004. 4.1 Den spæde start på sportsjournalistik I starten af 1900-tallet var aviserne partipolitiske og fulgte de politiske ønsker. Det betød, at sport ikke havde stor interesse for aviserne, da idrætten ikke var skueplads for politiske kampe. Med Politiken som primus motor skete der en ændring af avisernes karakter i retning af det, som aviserne er i dag, nemlig omnibusaviser 2. Den legendariske chefredaktør Henrik Cavling ville skabe en avis, der havde centrum uden for de politiske holdninger, og det centrum blev opdyrket i avisens voksende indhold af aktuelle nyheder og igennem genrer som reportage og interview 3. Dermed blev den direkte linje til partierne skåret væk, men der var dog stadigvæk spor af ideologi i de forskellige avisers ledere. Det betød også, at der skete en udvidelse af de emneområder, som aviserne beskæftigede sig med. Nu blev sport trukket frem 1 Gennemgangen af udviklingen i sportsjournalistikken sker på baggrund af Kirsten Frandsens licentiatafhandling (Dansk Sportsjournalistik- Fra sport til publikum, 1995) og Dansk Mediehistorie. Klaus Bruhn Jensen (Red.) Dansk Mediehistorie bind 1-3, 1997 ) 2 Det latinske ord omnibus betyder beregnet for alle. 3 Klaus Bruhn Jensen (Red.) Dansk Mediehistorie bind 2, 1997, side 42.
og blev en salgsvare for aviserne 4. Da B.T. blev lanceret i 1916, hvor der var en fast rubrik med sport, og hvor de også brugte tegninger og fotografier som illustrationer, blev sport for alvor en vigtig del af aviserne. Den danske sportsjournalistik var i starten meget involveret i den danske sport. Kirsten Frandsen kalder sportsjournalistikken i starten af det 20. århundrede for fødselshjælper for idrætten. Det begreb dækker over, at aviserne og idrætsforeningerne havde et fælles mål i at udbrede de forskellige sportsgrene for den brede offentlighed. Det betyder, at artiklerne både er kampreferater og artikler, som introducerer idrætten for læseren. Desuden er sporten også en del af forlystelseslivet i byerne, og nogle af artiklerne har en oplevelsesmæssig vinkel, som er anlagt ud fra en ikke-sportskyndig læser 5. Samtidig er aviserne med til at arrangere forskellige idrætsarrangementer. Dermed er man selv med til at skabe nyhederne; et fænomen, som er bibeholdt siden 6. Artiklerne var skrevet i jeg-form og var for det meste reportager fra sportsbegivenheder, hvor journalisten ikke indtager en rolle som værende ekspert på området, men er på samme niveau som tilskueren/læseren. Det betyder, at journalisten ikke gav forklaringer på de forskellige handlinger, hvilket læseren måske kunne have haft glæde af. Journalist, læser og sportsmænd er i denne tidlige fase ligestillede, hvorfor det er det rent sportssaglige, der er i centrum for beskrivelsen, også i de relativt sjældne interviews 7. En vigtig person i denne periode var Emil Andersen, alias Mr. Smile, som var en af de første journalister, der interviewede idrætsudøverne lige efter deres præstation. På den måde blev sportsverdenen gjort intim, og læseren fortrolig med idrætsudøverne som personer (N.K.Nielsen;1995;201.) Det er ikke kun i Danmark, at sportsjournalistikken havde et eksempel på enkeltpersoner, der var en slags frontløbere. I de nordiske lande var der også enkelte personer, som var med til at give sportsreportagen et meget beskrivende indhold. I sin bog Sport, Medier og journalistikk analyserer Knut Helland forholdet mellem de norske medier og det norske fodboldlandshold. Han går ud fra en antagelse om, at der er et 4 Kirsten Frandsen, Dansk Sportsjournalistik- Fra sport til publikum, 1995, side 56. 5 Kirsten Frandsen, Dansk Sportsjournalistik- Fra sport til publikum, 1995, side 63. 6 I dag er der faktisk sket en opblomstring af denne type arrangementer som et led i at fastholde og få nye læsere til den enkelte avis, som f.eks. B.T. s Eremitageløb eller Politikens medvirken i Copenhagen Maraton. 7 Kirsten Frandsen, Dansk Sportsjournalistik- Fra sport til publikum, 1995, side 67.
symbiotisk forhold mellem medierne og idrætten 8 og påpeger, at medierne er meget rosende, når det går godt, men bliver meget kritiske, når det går dårligt rent resultatmæssigt 9. Analysen er historisk forankret i den begyndende norske sportsjournalistik i starten af 1900- tallet. Dengang var journalisterne meget optaget af at fremstille sporten som noget, der indeholdt de sande værdier. Grunden til denne subjektivitet skyldtes i høj grad, at de journalister, der skrev om sport, havde en baggrund i sport, enten som ledere eller som tidligere aktive. På denne måde var der skabt en forbindelse mellem medie og sport. Sammenfattende blev sportsjournalistikken i denne periode båret op af enkeltpersoner, og samtidig var der via avisernes skift til omnibusavis dannet grobund for en selvstændig genre, hvor sportsjournalistikken både fandt sit ståsted i de journalistiske kredse samt i sportsverdenen. Det var altså med afsæt i reportager og interviews, at aviserne var med til at udbrede interessen for sporten. Det var især B.T., der brugte sport som et satsningsområde, hvor avisen kunne profilere sit journalistiske image som en moderne, aktuel og underholdende avis for det sportsinteresserede publikum 10. Forbindelsen gjorde, at både aktørerne og idrætsklubberne ikke havde noget imod den måde, de blev beskrevet på. 4.2 Radioen ny formidling af sport? I 1925 blev Statsradiofonien etableret, og den var for hele befolkningen og søgte at informere om de samfundsmæssige og kulturmæssige forhold i verdenen. Da radioen begynder at transmittere sportsbegivenheder, havde de i forhold til aviserne en klart bedre mulighed for at gøre det levende og fængslende for lytteren. Sport kan også beskrives som en visuel oplevelse, som er klart nemmere for radioen at viderebringe end for aviserne. Da de samtidig kunne sende direkte, kunne de også overgå aviserne i aktualitet, og pludselig skulle aviserne skrive om begivenheder, som læserne allerede kunne have kendskab til 11. Dette var især tilfældet, da Gunner Nu Hansen ved OL i 1948 12 var med til at bringe verden meget tættere på danskerne og med et sprog, som var mere dagligdagssprog og i modsætning til resten af radioens mere højtidelige sprog 13. Med reallyd fra selve 8 Knut Helland, Sport, Medier og Journalistikk, Fagbokforlaget, 2003, side 39ff. 9 Knut Helland, Sport, Medier og Journalistikk, Fagbokforlaget, 2003, side 188. 10 Kirsten Frandsen, Dansk Sportsjournalistik- Fra sport til publikum, 1995, side 88. 11 Dog ikke helt, da Pressens Telegramudvalg styrede radioens nyhedsformidling, og først i 1964 fik radioen egen nyhedsformidling. Det gjorde også, at man kun måtte sende fra de sidste 25 minutter. 12 Første direkte radioreportage. 13 Klaus Bruhn Jensen (Red.) Dansk Mediehistorie bind 2, 1997, side 202.
idrætsbegivenheden blev det muligt for lytterne af få en følelse af at være til stede ved selve konkurrencen. Der kom også mere fokus på speakeren, som med en medrivende og entusiastisk stemmeføring kan gøre fortællingen gribende og fængslende. Disse beskrivelser fra radioen gør, at aviserne nedprioriterer de refererende artikler og giver i stedet læseren interviews med atleterne 14. Radiospeakeren bruger idrætsudøvernes navne, får lytteren også et mere personligt forhold til de forskellige idrætsudøvere. Det betyder også, at de første idrætsidoler kommer frem i denne tid, såsom svømmeren Inge Sørensen og fodboldspilleren John Hansen 15. Aviserne bliver efterhånden også forskellige i deres vinkel, hvor nogle aviser begynder at inddrage sportsudøvernes privatsfære i deres artikler. Der bringes billeder, hvor idrætsudøverne er sammen med deres familie etc. I det hele taget er der generelt en stigning i brug af billeder, der ud over de private sider også viser udøverne i kamp og bidrager til en øget dramatisering af sportsstoffet i aviserne. Alle disse tiltag er også med til at gøre idrætsudøveren mere personlig for læseren og skabe en større interesse for den enkelte idrætsudøver, og samtidig har tiltagende en forstærkende effekt for interessen for idrætten. Radioen er altså med til at skabe stor interesse for sportsbegivenheder, og disse begivenheder var også med til at skabe interesse for radiolytning. Det gjorde, at befolkningen fik et fælles samlingspunkt i de forskellige transmissioner. Idrætsudøverne, som deltog i konkurrencerne, blev idoler for især ungdommen. Befolkningen følte igennem de fængslende beskrivelser i radioen, at de havde fået et kendskab til dem som personer. Dermed var der et fælles mål for sporten og mediet. 4.3 Tv sportsbilleder bliver dominerende Den form for følelsesmæssig journalistik, som Gunnar Nu Hansen introducerede i radioen, videreførte han til tv-mediet, hvor han var ansvarlig for Danmarks Radios tv-dækning fra 1955 til 1976. Den meget følelsesmæssige og beskrivende stil, som Kirsten Frandsen kalder filmatiseret radio, fortsætter inden for tv til midten af 1980 erne 16. Ud over hele Europa sker der i 1980 erne en liberalisering med flere kanaler, flere reklamer og øget konkurrence en eksplosiv vækst i antallet af nye, fortrinsvis privatejede og 14 Kirsten Frandsen, Dansk Sportsjournalistik- Fra sport til publikum, 1995, side 152. 15 Inge Sørensen (Lille henrivende Inge) var med til OL i 1936, og John Hansen var del af bronzeholdet fra London 1948. 16 Kirsten Frandsen, Dansk Sportsjournalistik- Fra sport til publikum, 1995, side 157.
kommercielt drevne radio- og tv-stationer 17. I denne liberalisering bliver sport en vigtig faktor, da sport er god underholdning og er et godt visuelt produkt, som tv kan bringe lige ud i stuen, samtidig med at tingene sker. Dette gør, at der er mange seere. Samtidig vil kanalerne i den stigende konkurrence have eneretten til at sende begivenhederne og på den måde sørge for, at seerne ser deres kanal. Derfor er de kommercielle kanaler villige til at betale store beløb for at have retten til at sende sporten på deres kanal. De mange seere til sportsudsendelserne gør, at tv-kanalerne kan sælge reklamespots til en rigtig dyr pris. Det betyder, at pengene, som sporten får tilført, stiger voldsomt. De mange penge i forbindelse med transmissioner gør så, at klubberne, som deltager i disse turneringer, som f.eks. Champions League, har fået flere penge. Samtidig er sponsorerne også villige til at betale store beløb pga. eksponeringen, som er kraftig i tv-mediet. Klubbernes større indtjening smitter altså af på idrætsudøverne, hvis lønninger er steget meget. De er blevet stjerner og laver selv sponsorkontrakter, der gør, at de kan tjene rigtig mange penge, hvor det mest kendte eksempel er David Beckham. Det er dog vigtig at skelne mellem de idrætsgrene, som tv har lyst til at transmittere fra. Da tv er altafgørende for eksponeringen og dermed de mange penge, så er det kun de idrætsgrene, som kan sælge et produkt, der kan gøre sig gældende. Konkurrencen inden for den enkelte idrætsgren er også blevet hårdere, og klubberne må betale store beløb til spillerne, hvilket altså også er med til at give den enkelte idrætsudøver flere penge. For der er altid en klub, som er villig til at betale lidt ekstra for at få opfyldt nogle af sine ambitioner, hvilket især sker ved køb af udenlandske spillere 18. Tendensen ses stærkest i fodbold og håndbold, som er de to idrætsgrene, der har nydt størst glæde af tv-dækningen 19. Disse ting er også med til at fastholde en klar forbindelse mellem sponsorer, medier og idrætsudøvere/klubber, og tv har kun været med til at fastholde den tendens. Samtidig begynder tv-stationerne også at stille visse krav for at dække kampene, hvor amerikansk tv-sport er det mest drastiske eksempel. Her er f.eks. amerikansk fodbolds regler udformet efter, at det skal passe til de krav, de kommercielle tv-stationer har. I Danmark er det ikke så drastisk, men dog er turneringsplanen i håndbold tilrettelagt sammen med de 17 Klaus Bruhn Jensen (Red.) Dansk Mediehistorie bind 3, 1997, side 47. 18 Det skyldes især, at de danske klubber via den såkaldte forskerordning kan give attraktive tilbud til udenlandske spillere. 19 Flere forskellige undersøgelser har vist, at medierne skriver meget om fodbold, håndbold og ishockey. Blandt andet Mandag Morgens undersøgelse fra november 2002 og desuden DIF s undersøgelse af tv-kanalernes dækning fra 2003.
involverede tv-stationer, og introduktionen af onsdagskampe i håndbold er et godt eksempel på udviklingen. Det er, set ud fra et sportsligt hensyn, ikke det bedste tidspunkt at spille en kamp klokken 22 om aftenen, men det er alligevel det krav, som DR stiller, og som Dansk Håndbold Forbund har accepteret. Desuden satser man i stigende grad på at udvikle teknikken og dramaturgien omkring sportsgrenene 20. Dermed glider sport i retning af at blive til underholdning og show, hvor tv higer efter drama, da det giver gode tv-billeder. Det skyldes også, at sport indeholder mange aspekter, som gør det til god underholdning, og da ikke alle mennesker kan se det live, giver tv mulighed for, at seerne kan følge med i deres stuer, når de bedste atleter udøver deres sportsgrene. Tv har altså genereret flere penge i sporten og samtidig gjort, at de mest tv-lukrative sportsgrene er blevet til forretninger, hvor der er en afhængighed af omtale fra medierne, da dette gør, at flere folk interesserer sig for sporten. Derfor samarbejder medierne og klubberne i dag om at skabe det produkt, som kan skaffe flest mulige tv-seere. 20 Kirsten Frandsen, Dansk Sportsjournalistik fra sport til publikum, 1995, side 251.