Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2013 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre det lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældre- og plejecentre. Konkret drejer det sig om ét årligt uanmeldt tilsyn på hvert af de i af aftalen omfattede tilbud. Formelt handler det om tilsyn efter Servicelovens 151. I denne redegørelse beskriver vi i hovedtræk de samlede, generelle og til dels tværgående resultater fra tilsynsbesøgene. Resultaterne af de enkelte tilsynsbesøg fremgår af rapporterne vedrørende disse. Generelt er formålet med tilsynet at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med borgerne om hjælp og støtte i hverdagen, og at hjælpen leveres på en ordentlig og etisk forsvarlig måde. Efter ønske fra Forvaltningen har der været et særligt fokus. Det drejer sig i 2013 om beboernes indflydelse på og selvbestemmelse over eget liv, herunder metoder til samt karakteren og omfanget af inddragelse. Et aspekt heraf er anvendelse af magt. Vi vil desuden lægge et særligt fokus på den skriftlige dokumentation. Ved at udpege særlige områder får Kommunen mulighed for at lave en mere tværgående opsamling af særlige forhold. Vi har ligeledes generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne i det enkelte tilbud og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og indsatsen for den enkelte borger. Vi har også vurderet stemning og atmosfære samt fulgt op på forslag, anbefalinger og handlingsplaner mv., der foreligger fra tidligere tilsynsbesøg. Det generelle indtryk om Målgruppen Målgruppen er mennesker, som har brug for hjælp og støtte til imødekommelse af behov af fysisk, psykisk og social karakter, der primært udspringer af alder. Overordnet og generelt er det vores vurdering, at beboerne hører til målgruppen. Vi har på et enkelt tilbud anbefalet, at der bør være fokus på de beboere, som har store behov for pleje, støtte og omsorg, forstået på den måde, at det bør sikres, at der ikke fragår de øvrige beboere den hjælp, de er stillet i udsigt. Det er altid et punkt, der altid bør have en høj grad af opmærksomhed. Et tilbud er målrettet beboere med særlige behov, der udspringer af demenslidelser. I flere tilbud er der også beboere, der af forskellige årsager, har særlige behov. I enkelte tilfælde er der tale om beboere under 65 år. Det er vores indtryk, at her generelt er god forståelse for beboere med særlige behov. Det er vores overordnede vurdering, at beboerne tilhører målgrupperne. Boligforhold og fysiske rammer I alle tilbud fremstår de fysiske rammer tidssvarende og velegnede til formålet. Beboerne har samlet set givet udtryk for tilfredshed med deres boligforhold, herunder fællesfaciliteterne, som de har til rådighed. Tilbuddene er typisk inddelt i mindre boenheder og hertil er der fællesfaciliteter i form af køkken, spiseog opholdsstuer. Fællesrummene er generelt indrettede, så de både er funktionelle og indbydende. Vi har mange steder kunnet konstatere, at fællesarealer benyttes til ophold og samvær og ikke mindst 1
danner de rammen for dagens måltider. Her er en tilfredsstillende rengøringsstandard på fællesarealerne. Relevante informationer omkring aktiviteter, nyheder og andet, der vedrører og henvender sig til såvel beboerne som deres pårørende, er ophængt på de tilhørende tavler med mere. De omsorgsmæssige forhold Vi har stort set oplevet god og rolig atmosfære på de enkelte tilbud. Her er generelt set en god og anerkendende tilgang til beboerne, om end vi på et enkelt tilbud har iagttaget en omgangstone, der må henlede til skærpet opmærksomhed fra ledelsen. Generelt set har beboerne givet udtryk for og indtryk af tilfredshed med den hjælp og pleje, de er stillet i udsigt. De oplever medarbejderne som imødekommende og hjælpsomme, om end det også bemærkes, at det kan opleves, at de til tider har travlt. Vi har oplevet, at medarbejderne opholder sig tæt omkring borgernes samvær, eksempelvis omkring måltider, fælleskaffe osv. Medarbejdernes tilstedeværelse og ro medvirker til at styrke borgernes tryghedsfølelse, særligt i demensenhederne. Ud fra konkrete iagttagelser bør dette være et område med fortsat opmærksomhed på, også i andre enheder med borgere med særlige behov, der bedre kan finde ro og tryghed ved medarbejdernes tilstedeværelse. Det er vores erfaring, at klare aftaler for, hvordan måltiderne afvikles og medarbejdernes roller, er, vil komme beboerne til gode. Det er vores indtryk, at her generelt er god forståelse for borgerne med særlige behov og her inddrages såvel interne som eksterne fagpersoner. Et tæt samarbejde med fx centersygeplejerske, demenskonsulent og gerontopsykiatrien er alt sammen forhold, som styrker medarbejdernes kompetencer og dermed indsatsen overfor borgerne. Det er vores indtryk, at her generelt er god kontakt til de pårørende. Dem, vi har talt med, giver overordnet udtryk for tilfredshed med forholdene. De pårørende oplever sig inddraget og informeret i passende omfang og beskriver i det hele taget samarbejdet med medarbejdere og ledelse positivt. Et godt pårørendesamarbejde styrker indsatsen og kommer borgerne til gode. Vi har flere steder kunne konstatere, at man har iværksat forskelige tiltag, i form af fx dialogmøder. Borgerne tilbydes et forholdsvis varieret udvalg af aktiviteter og generelt set har borgerne givet udtryk for tilfredshed med udbuddet af aktiviteter. Aktivitetstilbuddene er generelt velorganiserede og tilgodeser forskellige behov og interesser. Flere steder kan vi konstatere, at til stor tilfredshed for borgerne, er der husdyr i form af fx katte. Det er vores erfaring, at dyr i boenhederne giver liv, og beboerne har stor fornøjelse af at snakke med dem og følge med i, hvad de foretager sig. Der er flere steder frivillige tilknyttet, hvilket skaber generel glæde hos beboerne. De frivillige er både aktivitetsskabere og deltager ligeledes i ture ud af huset. Borgere udefra er med til at skabe liv i de enkelte plejecentre og giver borgerne muligheder for at bevare og knytte sociale relationer. En del af aktiviteterne styrker beboernes mulighed for at vedligeholde færdigheder. Et aspekt der også er opmærksomhed på i dagligdagen, hvor borgerne blandt andet gives mulighed for at deltage i praktiske opgaver, eksempelvis bordækning, tømning af opvaskemaskine og lignende. Der er også fokus på behovet for variation af indholdet i typen af aktiviteter, tilrettelæggelse af hverdagen mv., så alle, uanset funktionsniveau og kognitive færdigheder får relevante udfordringer med mere. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne fremstår generelt set, engagerede, empatiske og fagligt velfunderede i deres arbejde med borgerne, hvor de udviser stort kendskab til den enkelte borger. 2
Medarbejderne har primær tilknytning til en bestemt enhed. Flere steder har medarbejderne fortalt, at til trods for det, er samarbejdet godt og man hjælper hinanden på tværs. Det er befordrende for den fulde udnyttelse af de samlede ressourcer, ligesom et tværgående samarbejde ofte medfører øget faglig sparring. Størstedelen af medarbejderne er uddannede social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Vi har flere steder oplevet social- og sundhedshjælpere på efteruddannelse som en et rotationsprojekt. Det medvirker til fortsat kompetence udvikling for medarbejderne. Et tæt og konstruktivt samarbejde med fx sygeplejerske, demenskonsulent og gerontopsykiatrien er alt sammen forhold, som styrker medarbejdernes kompetencer og dermed indsatsen overfor beboerne. Overordnet er det vores indtryk, at her er fokus på at løfte den samlede faglighed. Det finder vi væsentlig i en tid, hvor stadig flere beboere har komplekse behov. Der stilles ligeledes højere krav til medarbejdernes kompetencer, blandt andet i forbindelse med dokumentation. Det er desuden generelt vores opfattelse, at en kvalificeret tilgang til beboerne har stor betydning for deres trivsel. Den skriftlige dokumentation Vi har gennemgået den skriftlige dokumentation i form af tilfældigt udvalgte borgers døgnrytmeplaner og journalnotater. Det er vores vurdering, at materialet er ajourført, fyldestgørende og retningsgivende for indsatsen. Vi har blandt andet set eksempler på gode beskrivelser, der sikrer beboere med særlige behov, en ensartet tilgang. Vi ser i flere tilbud, at der er udarbejdet ernæringsscreeningmateriale, som er tilpasset målgruppen. Vi ser flere eksempler på dette. Det er vores vurdering, at det er et godt redskab i forhold til afdækning af den enkelte beboers ernæringsmæssige behov og et naturlig element i den rehabiliterende indsats. Magtanvendelse Magtanvendelse, herunder også indgriben i selvbestemmelsesretten, forekommer i begrænset omfang. Det er vores indtryk, at her generelt er forståelse for at arbejde forebyggende, hvilket vi har set og hørt flere eksempler på. Medarbejderne er generelt bekendte med gældende regler om magtanvendelse og proceduren for indberetning. Om det særlige fokuspunkt Borgerne giver udtryk for, at de har indflydelse på og selvbestemmelse over relevante og nære dagligdags forhold som eksempelvis hvornår de vil i seng og stå op, tøj- og madvalg, til- og fravalg af aktiviteter med mere. Den motiverende tilgang i samarbejdet med beboerne understøtter respekten for indflydelse og selvbestemmelse. Generelt set har vi oplevet medarbejdere, der er i løbende dialog omkring balancen mellem omsorgssvigt og magt. Demenskonsulenter, sygeplejerske og andre relevante samarbejdspartnere inddrages som en del af den forebyggende indsats. I det forebyggende arbejde er der opmærksomhed på, om der er særlige tilgange, der virker bedre end andre. Anbefalinger Det er vores anbefaling, at der til stadighed bør være opmærksomhed på beboere med særlige behov. Dels med henblik på at sikre pågældende beboere den rette indsats og dels for at undgå, at der fragår øvrige beboere de ressourcer, som de har krav på og ret til her bør være fortsat opmærksomhed på medarbejdernes tilstedeværelse og ro, der medvirker til at styrke borgernes tryghedsfølelse, særligt i demensenhederne, men ligeledes også i andre 3
enheder med borgere med særlige behov, der bedre kan finde ro og tryghed ved medarbejdernes tilstedeværelse magtanvendelse forekommer kun i begrænset omfang og her er generelt god forståelse for at arbejde forebyggende. På trods af dette vil vi anbefale, som vi altid gør, at man løbende og med faste intervaller drøfter temaet og magtanvendelsesbegrebets mange aspekter Processen Vi har i 2013 gennemført tilsynene med afsæt i samme overordnede tilgang, som de foregående år, men dog med de nødvendige justeringer, som naturligt følger af det særlige fokusområde. Vi har samlet set afviklet 10 tilsyn i tidsrummet mellem kl. 08.30 og 16.30 på alle ugens hverdage. Vi har tilstræbt at aflægge tilsyn på de tidspunkter, hvor der er størst mulighed for at møde borgerne, da det er væsentligt for os at møde dem på forskellige tidspunkter af døgnet. Vi har forud for tilsynene gjort os bekendt med relevant materiale, der ligger til grund for driften. Det er blandt andet kvalitetsstandarder, politikker og retningslinjer, værdigrundlag og andet relevant, generelt og konkret materiale, der ligger til grund for driften, herunder de enkelte tilbuds egne politikker, værdigrundlag med mere. Som en del af grundlaget for vores vurderinger og konklusioner, har vi inddraget borgerne, deres pårørende, medarbejdere og ledelse. Vi afgør selv, hvem vi inddrager og hvilke borgeres dokumentation, vi gennemgår. De uanmeldte tilsyn er i sagens natur ikke blevet varslet. Uanset tilsynets karakter har ledelsen af det enkelte tilbud været involveret enten direkte i forbindelse med tilsynet eller efterfølgende ved telefonisk eller personlig kontakt. Vi kan af gode grunde heller ikke tilrettelægge og aftale samtaler med de pårørende. Men vi søger hele tiden så bredt et grundlag at bedømme ud fra som muligt. Nogle steder har vi tilfældigt mødt borgernes pårørende. Andre gange har vi efterfølgende, efter aftale med plejecentret, kontaktet pårørende pr. telefon. Det har i flere tilfælde givet mulighed for en drøftelse af de pårørendes oplevelse af det indbyrdes samarbejde med ledelsen og medarbejderne på stedet. Den oplevede kvalitet er belyst og vurderet fortrinsvis på baggrund af samtaler og samvær med borgerne. Vi har talt med borgere såvel i fællesskabet som i deres egne boliger. De steder, hvor borgerne ikke har været i stand til at udtrykke sig verbalt, har vi lagt særlig vægt på at opholde os i fællesskabet, hvor vi også har haft mulighed for at iagttage samværet mellem dem og medarbejdere. Vi har på alle måder forsøgt, at få den mest troværdige kontakt med borgerne de enkelte steder. Her har kropssprog og adfærd været afgørende for vurderingen, understøttet af medarbejdernes udtalelser og beskrivelserne i den skriftlige dokumentation. Samlet set har vi inddraget omkring 35 borgere, kontaktpersoner til andre og omkring 10 pårørende enten ved deres tilstedeværelse eller telefonisk, hvor det har givet mening og været muligt. Medarbejderforholdene er vurderet på baggrund af samtaler med repræsentanter blandt de medarbejdere, der var til stede på det tidspunkt, hvor tilsynet fandt sted. De har primært været inddraget enkeltvis. Ad den vej har vi sikret os, at vi har talt med medarbejdere fra forskellige enheder og de forskellige fagligheder er blevet repræsenteret. Vi har inddraget omkring 30 medarbejdere Relevant skriftligt materiale er gennemgået, herunder afgørelser og pleje- og omsorgsplaner indeholdende døgnrytmebeskrivelser og helhedsvurderinger mv. med angivelse af målsætning og metode for samarbejdet mellem borgerne og medarbejderne. Herudover har vi gennemgået daglige notater, ugeskemaer, procesbeskrivelser, indsatsark, samværsvejledninger og strukturplaner mv. Vi har gennemgået dokumentation for indsatsen for mere end 80 borgere. 4
Herudover har vi vurderet den samlede målgruppe og de fysiske rammer set i relation til målgruppens behov. Vi har ligeledes drøftet forståelsen for og indsigten i magtanvendelsesbegrebet, behovenes årsager samt udmøntningen af de metodemæssige tilgange til opgaveløsningen. Aalborg, den 21. marts 2014 Aase Møller og Henning Jacobsen 5