Neurologi Traumatiske læsioner

Traumatiske læsioner i CNS n En traumatisk beskadigelse af hjernekassen, hjernen eler andre intrakraniele strukturer n Mere end ca. 50.000 danskere får et hovedtraum e om året n Ca. 15.000-20.000 indlægges n Ca. 2000-3000 må behandles på neurokirurgiske afdelinger

Traumatiske læsioner n Inddeling: Prim ær / sekundær skade. n Patoanatomisk n Kontusion. - Mindre hæmoragisk læsion i hjernen uden substanstab. n D iffus axonal læsion. - Små kontusioner eler hæmatomer i corpus calosum og hjernestammen. Kan senere føre til degeneration af nervevæv. n Dilaceration. - D irekte sønderrivning af hjernevævet. F.eks. Skudlæsion.

Traumatiske læsioner n Typer af kranio -cerebrale læsioner n Hjernelæsioner n Commotio cerebri n D iffus hjerneskade n Fokal hjerneskade n Kraniebrud n Fraktur af theca cran i n Fraktur af basis cran i n Hæmatomer n Epiduralt hæm atom n Subduralt hæm atom n Intracerebralt hæm atom n Subarachnoidalblødning

Commotio cerebri n En reversibel forstyrrelse af hjernens funktion i form af kontusion eler kortvarig hukom m elsestab n Hyppig tilstand, som det er vigtigt at vurdere sværhedsgraden af, da der kan opstå andre læsioner i forbindelse med commotio n Stor forskel på let og svær commotio

n Let Commotio cerebri n K ortvarig tab af hjernens funktion uden tab af bevidsthed n Evt. kortvarig posttraum atisk am nesi n Evt. kortvarig kortikal blindhed n Svær n Bevidsthedtab < 6 timer n Næsten altid posttraumatisk atisk amnesi n Bradykardi dvs. langsom hjerterytm e (kortvarigt) n H ypotension dvs. lav blodtryk (kortvarigt) n Apnø dvs. respirationsstop (kortvarigt) n Evt. sym ptom er som ved øget ICP

Commotio cerebri n Ved oplagt anamnese og klinik ikke behov for parakliniske undersøgelser. Varsles for at kontakte sygehus ved forværr! n Ved mistanke om svær commotio med evt. komplikationer feks. epiduralt hæmatom CT-scanning. n Hvis svær commotio: n O bservation af Puls, BT, Pupilforhold, bevidsthedsniveau, kram per. n Dette gøres for at udelukke en evt. udvikling n Ved forværring i bevidsthed eler kram per CT-scanning

Glascow comaskala n Ø jendrejning - Spontan 4 - Ved tiltale 3 - Ved smerte 2 - Ingen 1 n M otorisk respons - Følger opfordringer 6 - M ålrettet respons 5 - Afværgereaktion 4 - Abnorm fleksion 3 - Ekstension 2 - Intet 1 n Verbalt respons - O rienteret 5 - Konfus, men kan svare4 - U sam m enhængende 3 - U forståelige lyde 2 - Intet 1

Kraniebrud n Følger af at hovedet har været udsat for et traum e af en vis sværhedsgrad n Ikke nødvendigvis behandlingskrævende n Inddeling n Fissur, kom m inutte-/depressionsfrakturer n Åbne-/lukkede frakturer n Theca-/basis frakturer n Behandling ved: n Større forskydninger i knoglefragm enter n Beskadigelse af hjernevæv grundet knoglefragm enter

Intrakranielle hæmatomer n Klassificeres efter deres lokalisation: n Epiduralt hæm atom. n Subduralt hæm atom. n Akut n Subakut n Kronisk n Traum atisk intracerebralt hæm atom. n Traum atisk subaraknoidalblødning.

Intrakranielle hæmatomer

Epiduralt hæmatom n Melem kranium og dura n Sjælden n H yppigst i aldersgruppen 20-50 50-årige n O verrivning af m eningeale kar ifm. traum e (ofte a. m eningea m edia) n Symptomer / klinisk forløb: n Initielt hjernerystelse. Herefter : n 1-12 12 (24) tim ers frit interval. Derefter: n Tiltagende hovedpine, bevidsthedpåvirkning, kvalm e. n Pupildilatation, samsidigt. n M odsidig hem iparese. n BT stigning, Puls fald

Intrakranielle hæmatomer

Epiduralt hæmatom Vurdering: Hvis mindste mistanke om H æm atom bestiles akut CTscanning CT-scanning: linseformet

Behandling n Kirurgisk evakuation evt. pimært aflastende borehu ler. n Prognose afhængig af tidsforløb.

Subduralt hæmatom n Placeret m elem dura og arachnoidea. n Deles op i akut, subakut og kronisk alt efter tidspunktet for symptomernes indtræden i forhold til traum et n K an opstå ved selv lette traum er. n Skyldes venøsblødning eler kapilær blødning ved hjernedilaceration n Ses ofte hos svært alkoholiserede

Intrakranielle hæmatomer

Akut subduralt hæmatom K arakteriseres ved : n U dvikles øjeblikkeligt ifm traum et n H ovedpine og kvalm e n Opkastning. n Evt. pupil differens eler tidsinterval som ved epiduralt hæm atom n D årlig prognose m ed stor dødelighed.

Akut subduralt hæmatom Ved mindste mistanke skal der CT-scannes H alvm åneform et Behandling ABCDE Akut operation

Kronisk subduralt hæmatom n Incidens 1-2 per 100.000 (Mænd over 50 år eler ældre over 65 år) n Sym ptom er 1-2 m åneder efter traum e. n Dannelse af bindevævskapselomkring hæm atom et efter de første par uger n O sm otisk vandtransport ind i kapslen. n 50% alkoholikere. n O BS epileptikere og pt. i AK-behandling!

Symptomer n Skubvis progredierende sym ptom er n Hovedpine n Konfusion n Frem skridende dem ens n Karakterændring n Fokale sym ptom er ses ofte sent n Papilødem hos 20% på diagnosetidspunktet n Ved tvivl CT-scanning

Kroniske subduralt hæmatom n CT-scanning Væskespejl melem sedimenterede blodlegem er (hvid) og plasm a

Behandling n Operation. n Prognose afhængig af tidsforløb. n Symptomremission hos 95%.

Intracerebrale hæmatomer n Blødning direkte i hjernesubstansen pga. overrivning af blodkar. n Ses på en CT-scanning som et fokalt hæmatom eler mindre sam m enflydende hæm atom er n Intracerebrale hæmatomer resorberes ofte spontant, hvorfor m an ofte ikke behøver at operere n Prognosen afhænger af placering af hæm atom et og pt. kliniske tilstand

Følger efter kranio-cerebrale traumer Kan først vurderes efter 6-12 mdr. Bedring kan ses op til 2 år efter. n Post com m otionelt syndrom (5-10% efter svær Com m otio) - Hovedpine, dårlig hukommelse, demens, nedsat koncentrationsevne. - Støjoverfølsom hed, irritabilitet. - Alkoholintolerance - Svimmelhed. n Epilepsi ( især svær frakturer eler duralæsioner). n H ydrocephalus (oftest efter SAH). n Demens. (Hyppig)

Case 6 n 35 årig kvinde som falder over sønnens ruleskøjte. Slår hovedet hårdt m od flisegulvet i bryggerset. n Er bevidstløs få sekunder, herefter noget chokeret men velbefindende. n Udvikler over de næste timer kvalme, hovedpine, opkastninger og alm en utilpashed. n Objektivt n N eurologisk intakt fraset ovennævnte. E lers sund og rask n H vad er den m est sandsynlige diagnose? n D ifferentialdiagnoser? n H vilke undersøgelser kunne m an bruge i den videre udredning? n Behandling?

Case 12 51 årig m and. Tidligere rask dog enkelte episoder m ed pludselig hovedpine m ed påvirket syn på højre øje. Svundet spontant. Indbringes af Falck da han i forbindelse m ed coitus har fået pludselig stærk hovedpine m ed progredierende bevidsthedstab. Indlægges på intensiv afdeling. Vågner noget op, men bliver igen tiltagende dårlig med påvirket sensorium og opkastninger. 1. D iagnoseforslag? 2. U ndersøgelser? 3. Behandling? 4. Prognose?

Case 13 83 årig mand indbringes efter faldet i eget hjem. Kendt med Atrieflimren, i AK-behandling. Vågen, svarer på tiltale. Hurtige, gentagne planløse bevægelser af højre arm. Rigid ved undersøgelse. Normale reflekser. Nedsat sensibilitet på hele OE. n Diagnose? n Behandling?.

Case 14 70 årig alkoholiseret mand fundet på gaden, halvt påklædt. Kan ikke medvirke til objektiv undersøgelse. Fremstår dement, planløs og urolig. Falder hurtigt hen og sover tungt. Intet objektivt tegn på traum e. n Hvad viser CT? n Behandling?

Case 15 84-årig mand i behandling med AK grundet atrieflim ren. Faldepisode for 2 mdr. siden. Efterfølgende langsom aftagende almentilstand. Fremtræder konfus, aparte og ændret i adfærd. n Diagnose? n H vad viser CT? n Behandling?