Best practice i drægtighedstalden

Relaterede dokumenter
Veterinært orienteringsmøde 2013

Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer

Bilag 1. Retsudvalget REU alm. del - Bilag 701 Offentligt

Overvejelser ved etablering af nye slagtesvinestalde. Projektchef Torben Jensen

INDSÆTTELSE I DRÆGTIGHEDSSTALD OG OPTIMAL INDRETNING AF STIER

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017

Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd

Viden, værdi og samspil

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Bekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1)

OPSTALDNING AF GYLTE I STABILE ELLER DYNAMISKE GRUPPER

BEDRE BEN. Elisabeth Okholm Nielsen, dyrlæge Kongres for Svineproducenter 2009 DOK NR: Benproblemer Hvad koster det, hvis en drægtig so må aflives?

Vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

VELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN

Kan vi fodre søerne til en toppræstation

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

IDÉKATALOG TIL BRUG VED RENOVERING FRA BOKSE TIL LØSGÅENDE, DRÆGTIGE SØER

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

Titel: Screening af dyrevelfærd hos søer og orner i frilandsbesætninger J. nr.:

Arbejdsgruppen om hold af svin. Delrapport om beskæftigelses- og rodematerialer til svin

Samlede dokumenter om GRISEN

Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

Farestien til 15 og 20 grise

Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

>16,5 PÅ GYLTE MICHAEL FREDERIKSEN

SOCIALISERING AF POLTE I RELATION TIL HOLDBARHED

Udskiftning af avlsdyr. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

FLOKSTØRRELSENS BETYDNING FOR LØSGÅENDE DRÆGTIGE SØERS BRUG AF ÆDE-/HVILEBOKSE I STIER MED EN ÆDE-/HVILEBOKS PR. SO OG BEGRÆNSET STRØELSE

Regionalt møde, PattegriseLIV. Møde i Aalborg, tirsdag den 24. maj 2016

Hold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN

Fodring af søer, gylte og polte

Spækscanning af søer inspiration til 2015

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?

DYREVELFÆRDS- RAPPORT FOR SVINESEKTOREN 2011

Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen

Viden, værdi og samspil

Optimal udnyttelse af kernestyring. Ved svinerådgiver Tom Madsen Tlf: Mail:

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

Løse søer i farestalden Erfaringer og anbefalinger

FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Vejledning om risikovurdering for halebid og om tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale

Du passer soen og soen passer grisene

PRODUKTIVE SMÅGRISE Hanne Maribo Chefforsker, Team Fodereffektivitet

Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm

Workshop Faresti med so i boks

LandboNord Hæv overliggeren i farestalden - Erfaringer fra PattegriseLIV

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

DYREVELFÆRDSASPKTER STATUS OG INNOVATIONSBEHOV

Farestier til løse søer

K v a l i t e t s s t r ø e l s e

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Bekendtgørelse om bekæmpelse af vesikulær stomatitis 1)

Møde om dyrevelfærdsmærke. 9. marts 2016

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

Soen længe leve - det betaler sig

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

SAMMENHÆNG MELLEM SØERS BENPROBLEMER OG GULVETS OVERFLADE I DRÆGTIGHEDSSTIER

SAMMENHÆNG MELLEM BENVURDERING VED 3-4 MÅNEDER SAMT EFTER FØRSTE LØBNING OG POLTENS HOLDBARHED

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen februar Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Egenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater

Vejledning om risikovurdering for halebid og om tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale

Sundhedsmæssig vurdering af fem scenarier for Månegrisen

Kontrakt vedr. specialproduktion af Englandsgrise

Valg af stald til drægtige søer

VÆKSTPOTENTIALE I FIF-STIER DRIFT OG INDRETNING

Grøn Viden. Hvad vil svin rode i? En gennemgang af hidtidige forsøg med rodeog beskæftigelsesmaterialer til slagtesvin

Retteblad nr. 1 af 30. marts 2009 til Vejledning om krydsoverensstemmelse 2009, december 2008 (Landmandsvejledningen)

DOBBELT ETAPEVINDER AF MINUS 30 FE ASBJERGGÅRD METTE OG MIKAEL ANDERSEN

Den juni Opgaveark

Drejebog - i omlægning og etablering af økologisk svineproduktion

Mælkens vej til pattegrisene. Ved lektor Christian Fink Hansen, KU/LIFE og projektleder Marie Louise Pedersen, VSP Kongres 2011

Sammenheng mellom fôring, magesår og skuldersår hos purker. Den 26. Mai 2010 Fôringsseminar Rica Hotell Hamar

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE

SAMMENLIGNING AF EN TIDLIG OG EN ALMINDELIG MINDSTE-AMMESO

Motivation giver forandring i soholdet. Ved Tove Goldbeck, Gefion, Carl Skou, Nordkær og Marie Louise Pedersen, VSP

KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING

Udviklingsaktiviteter i VSP

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

Transkript:

Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013

Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST vejledning og løsninger i samarbejde med VSP Beskæftigelses og rodemateriale Spørgsmål

Mål med indsatsen Flest mulig gylte og søer kommer til farestalden i god konstitution og leverer flest mulige grise Gylte og søer, der trives i drægtighedsstalden Forebyggelse af skader og tynde søer Mulighed for at vælge om en so skal udsættes eller insemineres igen (poltepuljen) www.soliv.dk

Pris og produktion 3.000 Poltepris + destruktion 2.500 Omkostning i kr. pr. kuld 2.000 1.500 1.000 500 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Antal kuld

Det daglige tilsyn Hver dag med ekstra fokus på: Ny indsatte Tynde søer Gylte 80 pct. kan returnere fra sygestien, hvis indsatsen er hurtig Skal i sygesti hvis de: Halter Har manglende ædelyst Har alvorlige skader, fx afrevne biklove, vulvabid

Sygesti - Gør det nemt.

og med blødt leje

Fokus på de unge dyr Gylte / 1 kuldssøer var i 2003 overrepræsenterede blandt aflivede og selvdøde dyr, primært på grund af benproblemer (Meddelelse nr. 656) Andel af polte løbet til 1. kuld, der løbes til 2. kuld varierer fra 75 til 90 pct. (SoLiv I, 2008-2010) Unge dyr mere aggressive når rangorden dannes Gylte er placeret lavt i rangordenen

Socialisering med ældre søer

Socialisering med ældre søer Færre socialiserede gylte på spaltegulvet ved opstaldning med søer Et udtryk for om de unge søer er blevet en del af gruppen af ældre søer

Træning af polte, ESF

Indsættelse af gylte Gylte grupperes 2-7 dage før indsættelse af søer

Gruppering af søer i løbestien

Gruppen af gylte og søer er dannet Udfordringer: BEN og HULD 15-20 pct. af søerne behandles for ben-og klovproblemer 8-10 pct. af søerne flyttes i sygesti Primært i løbet af de første to uger efter indsættelse

Klargøring, indsættelse, ro Tør strøet leje Vådt gødeområde Efter 1 time

Nye indretninger af lejet 40/60 cm høje liggevægge Drænet gulv i lejerne Mindre svineri i lejerne Bedre overblik over søerne Luftudskiftning

Stabile grupper Kun én sammenblanding af søer God mulighed for opsyn med ny indsatte dyr Drægtighedsscanning, vaccination og flytning til farestalden i hold

Huldvurdering ikke kun se men røre

Kloven Den sunde klov a = klovsål b = ballepude c = biklov d = overgangen Foto: K. Vestergaard

Klovpleje Boksen opstilles hensigtsmæssigt i forhold til intern logistik. Drægtighedsstald eller i nærheden.

Sikkerhedsudstyr Minkhandske Briller Åndedrætsværn Høreværn Sikkerhedsfodtøj 26

Værktøj Klovsaks Hovkniv Vinkelsliber El/luft Gennemsigtig slibeskive Forbindinger 27

Grupper Drægtige søer og gylte, der opstaldes i grupper, skal have et minimumsareal med fast eller drænet gulv. Der er krav om strøelse på det faste eller drænede gulv Er kravet om strøelse opfyldt, er kravet om beskæftigelses- og rodemateriale også opfyldt, men det modsatte er ikke nødvendigvis tilfældet

Opfyldelse af strøelseskrav - 1,3 m 2 pr. so med fast eller drænet gulv med strøelse ( Lov nr. 404, 7a, stk. 2) Notat 0343, VSP

Tildeling via halmhæk

Fordeles på fastgulv

- og på drænet gulv

Halm, strøelse 2013

Strøelse

Eksempler fra FVST http://www.foedevarestyrelsen.dk/dyr/dyrevelfa erd/landbrugsdyr_heste/sider/rode--ogbeskaeftigelsesmateriale-til-svin.aspx

Lovgivning. for at svinenes adfærdsmæssige behov skal kunne tilfredsstilles, skal alle svin have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale.

Vejledning Vejledningen er netop blevet revideret, da der fortsat syntes at være tvivl om tildeling af beskæftigelses- og rodematerialer, og da en overgangsperiode for søer og pattegrise udløb.

Hvad er beskæftigelsesmateriale? Beskæftigelsesmateriale er materiale, der tilgodeser svinenes behov for at beskæftige sig, dvs. undersøge deres omgivelser både lodret og vandret. Svin undersøger deres omgivelser ved at rode og snuse og ved at bide og tygge i materialet. For at opnå værdi som beskæftigelsesmateriale skal materialet være manipulerbart og deformerbart. Materialet skal ikke nødvendigvis tildeles på gulvet.

Hvad er rodemateriale? Rodemateriale skal kunne tilgodese svinenes behov for at udføre rodeadfærd, dvs. udføre rodebevægelser. Behovet for at udføre rodeadfærd anses for at være opfyldt, hvis svinet, når det står i naturlig stilling med hovedet rettet nedad, kan rode med trynen i materialet. Materialet skal være manipulerbart, deformerbart og placeret i gulvniveau.

Hvilken type af materialer? I svinedirektivet nævnes følgende som eksempler: Halm, hø, træ, savsmuld, svampekompost, tørv eller en blanding af disse Anvendes der træ, skal det være blødt træ Fødevarestyrelsen vurderer derfor, at også andre manipulerbare og deformerbare materialer kan anvendes som f.eks.: Reb (sisal og hamp), muld, kompost, pektinaffald Foder i helt særlige situationer

Tildelingsmåde Rodematerialer skal tildeles på gulvniveau, så svinene kan udføre rodebevægelser med materialet. Materialer, der kun anses for rodemateriale, skal suppleres med beskæftigelsesmateriale og omvendt. Svinene skal have permanent adgang til materialet. Materialerne skal størrelsesmæssigt passe til svinene.

Mængde permanent adgang til en tilstrækkelig mængde Permanent adgang indebærer, at det til enhver tid skal være tydeligt, at der tildeles materiale, dog således at mængden vurderes ud fra tildelingstidspunktet. Tilstrækkelig mængde indebærer, at en passende del af svinene i en sti kan rode og beskæftige sig samtidig.

Opsamling på rodebeskæftigelsesmateriale Vælg det materiale som passer til stalden og dit temperament overvej om halm er en mulighed Vejledningen fra FVST er en vejledning ikke lov..! Kontrol af tildeling og materiale beror altid på en konkret faglig vurdering Dialogmøder mellem VSP og myndighederne Domstolene træffer den endelige afgørelse om, hvordan loven om beskæftigelses- og rodemateriale skal tolkes!

Tak for opmærksomheden Spørgsmål