Dialog om Mika 4, 1-3



Relaterede dokumenter
Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl Steen Frøjk Søvndal

Sidste søndag i kirkeåret II Gudstjeneste i Jægersborg kirke kl Salmer: 732, 448, 46, 638, 321v6, 430

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17, tekstrække

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

Septuagesima 24. januar 2016

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

livliner inspiration til bøn Kerneværdier Vi vil leve i bøn

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

I dag, 2. påskedag, vil jeg prøve at vende blikket og se på vores nederlag. Er der mon en sejr at hente også dér?

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

2. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 8. december 2013 kl Salmer: 74/268/612/85//271/439/274/80 Uddelingssalme: se ovenfor: 274

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, Salmer: 748; 6; ; 294; 262

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10, tekstrække

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 5,20-26

Prædiken til 3. søndag i Fasten, Luk 11, tekstrække.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Prædiken til nytårsdag, Luk 2, tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger side 1

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4, tekstrække

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

Det er hjertesprog, vi mødes af her på sidste søndag i kirkeåret.

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25, tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 30. november 2014 kl Salmer: 84/434/76,v.1-3/76,v.4-7//86/439/75/74

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696

Bibelen er en gammel bog Blomstre som en rosengård Bogen om Jesus

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 21. februar søndag i Fasten Markus 9,14-29 Salmer: Godmorgen I

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2014 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 587 * 586 * 520 * 716

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

5 s e På ske. 25.måj Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud

4 s i Advent. 22.dec Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

Dukketeater til juleprogram.

Tale den 24. januar 2016

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Hellig 3 Konger 5. januar 2014

I blev udvalgt tl et liv i frihed!

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Søndag septuagesima I. Sct. Pauls kirke 1. februar 2015 kl Salmer: 745/30/599/170//365/439/743/752.

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Studie. Åndelige gaver & tjenester

2 s i Advent. 7.dec Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr).

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, Joh. 6, 37

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Juledag den 25. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: 99, 108, 114, 107, 125, 123 v.7, 118

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Skrtorsdag Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Prædiken, d. 12/ i Hinge Kirke kl og Vinderslev Kirke kl Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.

Menighedens julefest finder i år sted søndag den 12. december kl. 10:30 (normal gudstjenestetid).

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Guide til til Højmessen

Prædiken til sidste søndag i trinitatis, Matt 11, tekstrække

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

har tusset rundt i det store hellige hus i en menneskealder og lidt til. Han kender alle rutinerne og ritualerne. Han har holdt kulten

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 3. s. i advent kl i Engesvang

nu er kriser nok ikke noget man behøver at anstrenge sig for at opsøge, skabe eller ligefrem opfinde sådan i det daglige

Men faren tænkte trods sin tvivl og sine spekulationer, at det onde, der skete med hans dreng, ikke havde noget med Gud at gøre.

Prædiken til Bededag, Matt. 3, tekstrække

Transkript:

Dialog om Mika 4, 1-3 Til sidst skal det ske, at Herrens tempelbjerg står urokkeligt højt over bjergene, knejsende over højene. Folkene skal strømme dertil, talrige folkeslag skal drage af sted og sige:»kom, lad os drage op til Herrens bjerg, til Jakobs Guds hus; han skal vise os sine veje, og vi vil gå på hans stier. For belæringen udgår fra Zion og Herrens ord fra Jerusalem.«Han skal skifte ret mellem talrige folk, fælde dom blandt mægtige folkeslag i det fjerne. De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig. Tak skal du have, Sonja. Vi skal samtale om netop de ord. Hvordan forstår vi dem? Det er jo ikke en Netto-reklame. Det er ord, der skal sige noget, fortælle noget, få os til at undre os, spørge. David, præsten i frikirken i Aalborg, Aalborg MenighedsCenter... Du skal være med hver eneste gang, så vi kan få en samtale i gang. Jeg skal ikke docere og fortælle, hvad du skal synes. Det er en samtale. Spørgsmål og svar må væves ind i hinanden. Er det okay? David, hvad har du af spørgsmål? Det er en interessant tekst. Den omfatter nationerne og retfærdighed, som Gud vil udbrede til nationerne. Teksten står skrevet på en statue foran FN-bygningen i New York. Du kender billeder med pistolen, hvor der er slået en knude på løbet. Han vil udbrede ret til folkene, og våbnene skal smedes om til positive redskaber. Er Gud interesseret i politik? For mig er politik menneskets behov for at bringe samfundet i orden. Er Gud også interesseret i det? Er Gud interesseret i politik? Ethvert menneske er et politisk væsen, har en politiker sagt. Jeg nævner ingen navne! Der ligger et indbygget svar i det, du siger. Foran FN-bygningen med pistolløbet med knude på... Det vigtigste for mig i teksten er, at Gud ser ud over politik. Hudfarve, race, adskillelse. Alt det, vi involverer i politik. Det vigtigste i teksten er, at Gud interesserer sig for, om vi elsker... om vi laver... 'Laver' lyder lidt dårligt, men vi kunne sige, om der skabes fred, om der skabes samhørighed, kærlighed, tro, håb, lydhørhed, forståelse. Alle de ting, vi har brug for som mennesker. Hvad siger du til det, David?

Jeg tror ikke, Gud er interesseret i partipolitik. Men han er interesseret i, at vores politik er bygget på retfærdige principper. Fred, solidaritet, kærlighed og en høj grad af gudsfrygt og orden. Gud er interesseret i, at hans natur og væsen skal forplante sig iblandt os på lokalt og nationalt plan. Ja, og internationalt. Jeg tænker i hvert fald, at for os som kristne, uanset hvor vi sidder i verden, er der ingen grænser. Men vi skaber grænserne. Vi må skabe åbne grænser, tillid mellem alle mennesker. Skabe fred, forløsning og trøst. Det tænker jeg på, at vi kunne snakke om. Hvis Gud er almægtig - hvis Gud vil det her, hvorfor tvinger han det så ikke igennem? Det spørgsmål møder vi tit. Hvis Gud er en retfærdig gud, hvorfor ordner han så ikke krigene? Det svar, jeg personligt er kommet til, er, at det afhænger af, om vi slutter op om Guds dagsorden, eller om vi kører vores egen dagsorden eller måske endda har givet os det onde i vold. Det kan man gøre aktivt. Man kan også være passiv, og så bliver man sluset ind på en negativ bane. Det ondes vold er verden overgivet til. Man må gøre oprør mod det onde. Det gør vi også her i dag. Vi vil ikke finde os i, at frikirke og folkekirke ikke kan være sammen. Det gode i Jesus Kristus er meget stærkere. Det er derfor, vi er her. Niels-Ole, du har et spørgsmål? Niels-Ole: Ja, det har jeg. Bibelen er fyldt med billeder og overførte betydninger. Her står, at man skal samles omkring Herrens bjerg, og der skal være en udgående lære derfra. Er det et billede, eller er det bogstaveligt, at der kommer til at ske noget, der har at gøre med en samling omkring et fysisk bjerg? Det er et godt spørgsmål. Det er et godt spørgsmål. Synes I ikke det? David Hansen (smilende): Det er svaret, vi vil have. Ja, og I har ikke en facitliste. Det er svært med gammeltestamentlige tekster. Jeg er ikke gammeltestamentler... Ja, det hedder det. Jeg tror, at det er både-og. Det er ikke enten-eller. Det er en vision om noget, der skal ske i fremtiden. Det er et fysisk sted for jøderne. Det er Zion, det er Jerusalem. Det er der, hvor Grædemuren er. Det er der, man skal mødes. "Next year in Jerusalem!" Sådan har det lydt i århundreder. Næste år skal vi mødes i Jerusalem. Jesus siger: "Jeg skal møde jer igen i Det Hellige Land." Det, der sker, det er... Vi skal møde hinanden lige nu. Der er en meget kontant betydning i Mika. Den overførte betydning, så det kan bruges i dagens gammeltestamentlige tekst, er, at vi skal møde hinanden lige nu i Jesu Kristi ord. Det er en udlægning, men det er sådan, jeg kan bruge det her i dag. Vi skal møde hinanden i Jesu Kristi navn på det bjerg - i Jesu Kristi gerning. Vi skal lidt videre i den her samtale, så vi synge en sang, der hedder 'Op dog, Zion! ser du ej'.

Dialog om 1 Kor 3, 10-17 Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den. Enhver bør se til, hvordan han bygger. For ingen kan lægge en anden grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. Hvis nogen bygger på grundvolden med guld, sølv, ædel-sten, træ, hø, halm, skal det vise sig, hvad slags arbejde enhver har udført. Dagen skal gøre det klart, for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan hver enkelts arbejde er. Hvis det, han har bygget, bliver stående, skal han få løn, men hvis hans arbejde går op i luer, skal han gå glip af lønnen, men selv blive frelst, dog som gennem ild. Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I. Tak skal du have. Der kan være mange spørgsmål i den tekst. Måske sidder du og tænker: Hvad betyder det? Vi må håbe, at vi kan ramme det med vores forberedte spørgsmål. David, hvad tænker du? Jeg tænker på vigtigheden af at bygge på den rette grundvold. I vores samfund er der meget værdineutralitet og relativisme. Intet er rigtigt sandt. Intet er rigtigt forkert. Vi befinder os derimellem. Teksten giver klart udtryk for, at der kun er én grundvold for livet. Der er kun ét sted, vi kan bygge vores livs hus. På Jesus Kristus. Vi går i byggemarkedet for at finde de rigtige materialer. Materialerne hér er guld, sølv osv. Kan du forklare, hvad de materialer er for noget i vores liv? Det er en udlægning... Paulus, det er et kampskrift. Når han skriver til sine menigheder, opfatter jeg dem som kampskrifter. Nu skal vi have gang i Guds rige, for i morgen bryder det løs! Der er gået et par dage siden. Det hedder byggemarkeder nu. Huset, vi står i, er også et par dage. Det står godt. Og der er guld og sølv... Det første, der falder mig i tankerne, er, at det er penge og rigdom, som vi synes er det vigtigste. Der er noget, der er vigtigere. Grundvolden er lagt i Jesus Kristus. Ørerne i sig selv er ikke vigtige. Det er det, der er imellem dem. Hvis vi nu leger, at det ene øre er undfangelsen, og det andet er din sidste dag, hvad har vi så mellem ørerne? Der har vi livet. Vi skal lytte efter, hvad livet drejer sig om. I den kristne udlægning drejer livet sig om... Vi har snakket om det... Stifte fred. Stifte fred, skabe forsoning, glæde, nærhed, tryghed, varme. Alle de ting, vi længes efter. Ved det første blik af mor siger vi: wow! Det blik længes vi efter resten af livet. Det søger vi efter. Vi søger efter det guddommelige blik. Vi får en fornemmelse af det, når vi bliver rørt i hjertet. Når der bliver spillet, sunget og danset og bedt. Vi mærker, at det vigtigste er ikke guld og sølv. Det er, hvad vi har imellem ørerne. Det er tankerne og drømmene, fantasierne og drømmene fra Gud.

Jeg er enig. Men det har også noget at gøre med vores karakter. Vi bygger på en fast grundvold. Derfra bygger vi vores karakter op. Det eneste, vi får med i himlen, er vores karakter, personlighed. Jeg er kommet op i årene. Og jeg studerer lidt omkring: Hvorfor skal folk blive gamle? Hvad er meningen med, at vi skal blive gamle? Meningen er, at vi skal udvikle vores karakter. Vi skal ikke på plejehjem for at få tiden til at gå. Vi skal udvikle personligheden, så de ædle ting kommer frem. Frem for at den bliver degenereret, som vores liv udvikler sig. Det er en god tolkning. Har nogen set Skibby Kirke på Sjælland? Der er et kalkmaleri af tre prinser, der rider på deres hest. Der står på latin: Det, vi var, det er I nu. Det, vi er nu, det bliver I engang. Er det ikke flot skrevet? Sådan er det. Vi går lidt videre. Tak, David. Tone, hvad tænker du omkring 1. Korinterbrev? Tone: Jeg tænker på, at der står, at vi skal være Guds tempel. Men hvordan kan vi være Guds tempel? Hvordan kan vi være Guds tempel? Ved at skabe forsoning. Ved at holde om dem, som har mistet eller er kede af det. På den måde er vi Guds instrumenter i verden. Vi skal også holde om os selv. Ikke bare om andre. Vi skal vide, at vi er elsket af Gud. Er det okay? Katrine? Katrine: Hvad vil det sige at blive frelst gennem ild? Ja, hvad vil det sige at blive frelst gennem ild? Skal vi ind i en brændeovn? Eller den katolske skærsild? Det var noget af grundtanken i den katolske tid. Det er svært at tale om det, der sker efter. Det er noget med, at vi kommer et sted hen og er i Guds hånd. Der får vi gennemgået alt. Alt vil blive renset. Der vil ske en sammensmeltning af det, vi ved nu, og det, vi ikke ved nu. Det lyder meget kryptisk. Det er svært at sige det kort. Vi skal gennemgå en prøve, vi skal renses, vi skal være rene. Ikke for Gud, for vi er allerede rene. Men vi får gennemgået det ene liv, vi har fået. Alt skal samles igen på opstandelsens dag. Det er et billede på en gennemgang af ens liv. Kan du bruge det til noget? Hvad tænker du? Tone: Hvornår bliver det gennemgået? Når vi dør. Når vi dør, bliver det gennemgået. Det tror jeg

Dialog om Matt 11, 25-30 På den tid tog Jesus til orde og sagde: Jeg priser dig, fader, himlens og jordens Herre, fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige; ja, fader, for således var det din vilje. Alt har min fader overgivet mig, og ingen kender Sønnen undtagen Faderen, og ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som Sønnen vil åbenbare ham for. Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let. Min byrde er let, mit åg... Hvad siger du til det, David? Det lyder selvmodsigende. Først tager han byrderne fra os, og så vil han give os et åg bagefter. Vi får en ny byrde på os. Måske er det en mere meningsfyldt byrde. Frem for de gamle byrder, som bare var destruktive. Er mennesket skabt til at bære byrder? Er vi skabt til at bære byrder? Jeg tror, vi har brede skuldre. Min mor sagde altid: "Ret ryggen, Carsten." "Kan du så rette ryggen!" "Det skal jeg nok." Men vi har det med at synke forover. Hvis man er stresset på jobbet, synker man sammen. Man kan få cyster i ryggen, fordi man er tynget af byrder. Der er indre og ydre byrder. Der er mange nuancer i Matthæus. Ja, igennem hele Bibelen. Det er svært at fange alle sammen. En del af nuancerne er, at Jesus siger, han vil hjælpe os. At vi bliver i godt humør, for nu at sige det på plat dansk. Vi får lidt oprejsning. En sten falder fra brystet, hvis vi fortæller Jesus, hvad der tynger os. Det kan man gøre gennem bøn. Vi gjorde det under gudstjenesten. Der er noget, der tages fra os. Der er noget, der gives os. Det, der gives, er lettere end det, der bliver taget fra os. Så vi kan holde hovedet højt og få luft. Det er den byrde. Og den er så let, så let, så let. Jeg tænker, det er sådan noget. Jørgen, har du også tænkt på noget i den her tekst? Jørgen: Jesus siger: "Kom hid til mig." Han siger, vi kan bytte med ham. Hvad er det konkret, at vi kan bytte med ham? Bytte, bytte købmand tænker du på? Ja, eller vi kan overgive nogle ting til ham. Jeg tror ikke, at det er noget for noget. Nu har du fået noget, så skal jeg også have noget. Det tror jeg ikke. Jeg tror til gengæld, at der ligger en enorm frihed her. En enorm frihed i Jesus Kristus til at være den, du er - være den, jeg er, være dem, vi er, i fællesskab med hinanden. Når der tales om udveksling, er det udveksling af det, vi i grunden gerne skulle være, nemlig mennesker. Nogle gange glemmer vi det, og så skal vi lige huskes på det. Derfor har vi åbent i Biersted Kirke hver søndag kl. 10.15. Og alle andre steder, og alle er hjerteligt velkomne! Det var en reklame. Der er altid åbent for fællesskabet med hinanden. Der er åbent for alle, så vi bliver mindet om det, vi går og glemmer i hverdagen, som kan være lidt stresset. Hvad siger du til det?

Jørgen: Det kan være bekymringer, mismod og sygdom, der tynger os. Vi kan tage det som en kasse. Den her kasse vil jeg aflevere til Jesus. Nogle gange har vi lim på hænderne. Så får vi den med tilbage igen. Vi tror, det er en del af vores liv, men det er det ikke. Det er det, Jesus siger. Han vil give os hvile. Hvis vi afleverer tingene hos ham, får vi hans hvile i stedet. Hvad skal vi så sige til de mennesker, som ikke får hvile eller trøst? Jeg er kommet til Jesus. Jeg har ikke fået hvile og trøst. Jeg er blevet mere forvirret. Jørgen: Der tror jeg det er vigtigt, at vi er i et fællesskab, hvor vi kan støtte og opmuntre hinanden. I et kristent fællesskab, hvor vi sammen kan aflevere tingene og få hans hvile. Det er meget med at tage imod og ikke være så lukket. Hvis der kommer en ny person til menigheden skal vi sige "Goddag, jeg hedder det og det. Hvad hedder du? Velkommen." Bakke op omkring unge og gamle. Alle, der kommer, er velkomne. Der står jo ikke på døren: Kun for voksne over 60 i følge med forældre. Der står ikke noget. Alle er velkomne. Jeg håber, vi har haft en nogenlunde samtale, og at jeg ikke har overtrumfet nogen eller noget. Vi kan udtrykke tingene ved at synge sammen. Sangen 'Tak for en åben himmel' vil jeg være meget glad for at synge sammen med jer.