Forklaringer til opsætning og layout

Relaterede dokumenter
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK. Qeqqata Kommunia, 2018

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed - mere af det der virker

SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESPOLITIK Qeqqata Kommunia, 2018

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse. Lemvig Kommune

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

Sundhedspolitik

Sundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Oplæg til Strategi for Sundhed Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr Sags nr.

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

Forord. Borgmester Torben Hansen

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Hvordan har du det? 2010

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Hjørring Kommunes SUNDHEDSPOLITIK

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

SSU Temadag om sundhed

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Strategi for Sundhed Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr Sags nr.

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Sundhedspolitikken har tre overordnede pejlemærker:

UDKAST, MAJ 2015 UDKAST, MAJ er et aktivt seniorliv. Sundhed og trivsel for alle i KOLDING KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

SUNDHEDSPOLITIK

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden København 2010 procent. Regionalt 2010 procent


SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

Randers Kommune. Sundhedspolitik

BilagSSU_141201_pkt Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

Hvordan har du det? 2017

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

INDSTILLING OG BESLUTNING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Bilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik

Hvordan har du det? 2017 Odder Kommune

Fælles strategi for unges fysiske og mentale sundhed

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Sammen skaber vi sundhed

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Odder Kommunes sundhedspolitik

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Sammen Om Sundhed

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Udfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune

Sundhedsvision og målsætninger WEBUDGAVE

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

ABC for mental sundhed i Aalborg Kommune. Et kommunalt perspektiv på implementeringen af ABC for mental sundhed

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

Sundhedspolitik

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

Borgernes ønsker til Struer Kommunes Sundhedspolitik

Sundhed MED LYST TIL LIVET! SUNDHEDSPOLITIK

Sundhed og beskæftigelse

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Udkast til Sundhedspolitik

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

SAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet

Hvordan står det til med de unges sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne?

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Den Nationale Sundhedsprofil

Januar Ansøgning om midler fra Norddjurs kommunes sundhedspulje til sundhedsprojekt på Plejecenter Violskrænten.

Transkript:

0 Forklaringer til opsætning og layout For at gøre politikken indbydende at læse og for at visualisere centrale pointer, begreber mm. vil dette foreløbige udkast bliver sat korrekt op og illustreret af en grafiker. Politikken forventes at få et omfang på ca. 6 sider. Der indsættes bundfriser gennem hele politikken med citater. Citaterne er indsamlet dels ved samtalesalonen i Aakirkeby- Hallerne i januar 2019, dels ved efterfølgende workshops med borgere i mere udsatte situationer i deres liv samt en gruppe unge fra Campus. Dette for at tydeliggøre bornholmernes input til politikken. Illustrationer til siden: Side 1: Tegningen erstattes af en tegning af Bornholm. Side 2 De to dele Fakta om bornholmernes sundhed og Vi vil øge bornholmernes sundhed ved at arbejde for hænger sammen rent fagligt og vil søges koblet i rent grafisk. De enkelte delmål dvs ulighed i sundhed, trivsel, røgfrit liv. vil blive illustreret med en tegning af hvert emne: I dette udkast har vi måttet nøjes med små foto nederst! Alle for folkesundheden alle skal bidrage : Illustreres med en tegning af nogle der løfter i flok. Mindre social ulighed i sundhed : Grafisk fremstilling der viser, at der er social ulighed i sundhedsadfærd i fht. daglig rygning, svær overvægt og dårlig mental trivsel plus tegningen af de 3 drenge på kasser. Mere sundhed for pengene : Vanskelig at finde en passende/dækkende illustration, hvorfor det nok bliver en illustration af et fællesskab. Illustreres med en der dementerer og en cykelsti for at illustrer sunde rammer.

1 (forside) Folkesundhedspolitik Sundhed handler om at trives - både fysisk og mentalt. Sundhed handler også om at indgå i gode sociale relationer. Derfor ligestiller vi fysisk og mental sundhed. Folkesundhedspolitikken er en ramme omkring tiltag for at skabe bedre levevilkår Politikkens overordnede mål er: - Længere liv og flere gode leveår for alle Bornholmere - Mindre social ulighed i sundhed BRK logo Folkesundhed sætter fokus på at sundhed er noget vi løfter i fællesskab og afhænger af mange forhold.

2 Vi vil øge bornholmernes sundhed ved at arbejde for: 1. Mindre sociale ulighed i sundhed 2. At flere børn og voksne trives og har god mental sundhed 3. At flere vælger et røgfrit liv 4. At flere unge udskyder deres alkoholdebut og færre har et skadeligt forbrug af alkohol 5. At færre børn er overvægtige 6. At flere børn og voksne bevæger sig mere. Vores arbejde for at øge bornholmernes sundhed er i overensstemmelse med de nationale mål sætninger. Fakta om bornholmernes sundhed Ulighed i sundhed Sandsynligheden for at få et langt liv er størst, hvis man har en lang uddannelse og god økonomi I dag lever fx en rigeste fjerdedel af danske mænd i gennemsnit næsten 10 år længere end den fattigste fjerdedel Trivsel for børn og voksne 14 % af elever i de danske skoler oplever en lav grad af trivsel og fællesskab 27 % af bornholmerne har et højt stress niveau - og det er mest udtalt blandt de 16-24 årige og blandt borgere over 80 år 24 % af bornholmerne har svage social relationer og 8 % føler sig ensomme Røgfrit liv 21 % af bornholmerne ryger dagligt. 16 % af de 16-24 årige i regionen ryger Alkoholforbrug 26 % af de 16-24 årige i regionen rusdrikker Overvægtige børn Omkring 17 % (hvert sjette) skolebarn i Danmark er overvægtig Bevægelse i dagligdagen 31 % af bornholmerne dyrker mindre motion end det anbefales. Kilder: Der henvises til sagen

3 Indgange til at øge bornholmernes sundhed Alle for folkesundheden Mindre social ulighed i sundhed Mere sundhed for pengene Alle for folkesundheden alle skal bidrage Sundhed skabes: Gennem hele livet det vil sige i barndommen, ungdommen, voksenlivet og alderdommen. I de fællesskaber vi deltager i fx i familien, på arbejdet, i vuggestuen, børnehaven, skolen, plejecentret og i fritids- og foreningslivet. De steder vi færdes - det vil sige i bygninger og grønne områder, naturen, miljøet og trafikken Det betyder at, alle områder i kommunen har en aktie i bornholmernes sundhed: Børn- og unge, socialområdet, beskæftigelse, ældre, teknik og miljø, kultur og fritid, integration, erhvervsudvikling og sundhed Kommunen har et stort ansvar for folkesundheden, men kan ikke løfte opgaven alene. Mindre social ulighed i sundhed Konkret betyder sociale ulighed i sundhed, at en person med kort uddannelse har større risiko for at blive ryger, stresset og spise usundt, end en person med en lang uddannelse. Social ulighed i sundhed handler altså om forskelle i levevilkår og livschancer. Det betyder, at der ofte er store sundhedsudfordringer blandt sårbare og udsatte grupper, samt blandt borgere med handicap og langvarig sygdom. Social ulighed i sundhed: Starter ved fødslen og kræver en tidlig indsats i familien Mindskes ved at behandle mennesker forskelligt Mere sundhed for pengene For at få mest sundhed for pengene vil vi: Skabe sunde rammer og gøre det sunde valg til det lette valg Forebygge tidligt i livet Samarbejde med foreninger, frivillige, erhvervslivet, arbejdspladser, hospitalet m. fl. Tilpasse kommunens tilbud til brugernes behov, motivation og muligheder Inddrage og anvende borgernes viden og ressourcer i udvikling af kommunens tilbud Tage afsæt i den aktuelt bedste viden om metoder og indsatser, evaluering og innovation

4 Tak for input til folkesundhedspolitikken Mange bornholmere på tværs af generationer og i mange forskellige livssituationer har givet deres input til folkesundhedspolitikken. Folkesundhedspolitikken er vores fælles ramme omkring tiltag for at skabe bedre levevilkår. I strategien kan du læse om, hvordan Bornholms Regionskommune konkret vil arbejde for, at bornholmerne har det godt fysisk, at de trives og har gode sociale relationer og hvordan vi kan indgå forpligtende samarbejde med foreninger, frivillige, erhvervslivet, hospitalet m. fl. Tak til de mange bornholmske stemmer, der har bidraget til politikken og strategien ved at nuancere hvad et godt liv er for dem, hvad sundhed betyder og hvad vi som kommune og sammen kan gøre. Det er disse stemmer, der udgør rammen om politikken. Med venlig hilsen Bjarne