28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud
1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i Allerød Skolevæsen for 4.-9.kl...3 Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 Nationale test...4 Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test...4 Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år...5 Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater...5 Dansk...5 Matematik...5 Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år...5 Karakterer...6 Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen...6 Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik...8 Eventuelle fokuspunkter og indikatorer...9 Inklusion...9
2 Statusnotat /2018 Indledning Der skal ikke udarbejdes kvalitetsrapport for skoleåret -2018. Derfor vil forvaltningen i stedet give en status ud fra udvalgte data. Notatet tager for det meste udgangspunkt i data er hentet i uddannelsesstatistik, hvor de fleste data for skoleåret -2018 er tilgængelige. Ud over dette statusnotat vil dataindsamlingen være underliggende grundlag for kvalitets og supportsamtaler mellem forvaltningen og skolerne. Der vil i årets kvalitets- og supportsamtaler med skolerne særligt være fokus på de udviklingstiltag skolerne og forvaltningen er i gang med, samt implementering af Børne- og læringssynet. Mål og resultatmål Der er vigtigt at pointere, at resultaterne der bliver vist i dette notat er de samlede resultater for skolerne i Allerød og altså ikke som tidligere primært resultater for elever i almenklasserne. Det betyder at elever i gruppeordninger og specialskoler tæller med i de kommunale gennemsnit såvel som for de enkelte skoler. Af den grund vil det være umuligt at sammenligne med tidligere års kvalitetsrapporter, men stadig muligt at sammenligne med tal fra tidligere år beskrevet i denne
3 rapport. Data er fra skoleåret -2018, og Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik, med mindre andet er angivet. Trivsel Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges Der er blevet udarbejdet elevtrivselsmålinger i Allerød i mange år. Trivselsmålingen på skolerne er obligatorisk, og Undervisningsministeriet har udarbejdet et værktøj, som fra i år bliver obligatorisk. Værktøjet består af 20 spørgsmål til de yngste elever i 0.-3.klasse, og 40 spørgsmål til eleverne i 4.-9.klasse. Spørgsmål, metode og svarmuligheder er tilpasset barnets alder. Spørgsmålene er inddelt i 5 hovedgrupper: a) social trivsel, b) faglig trivsel, c) støtte og inspiration, d) ro og orden og e) andre spørgsmål. I denne gennemgang af trivselsmålingen vil vi fokusere på dels de samlede resultater og dels resultaterne set ud fra pige-drenge-optikken. Trivsel i Allerød Skolevæsen for 4.-9.kl Tabel 1: Trivsel over 3 år opdelt på 4 kategorier. Trivsel i forhold til landsgennemsnittet / / /2018 Allerød Landet Allerød Landet Allerød Landet Faglig trivsel 3,8 3,8 3,8 3,7 3,8 3,7 Ro og orden 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 Social trivsel 4,2 4,1 4,2 4,1 4,2 4,1 Støtte og inspiration 3,3 3,3 3,3 3,3 3,3 3,2 Tabel 2: Trivsel i forhold til køn Trivsel i forhold køn og til landsgennemsnittet Indikatorsvar AKgennemsnit indikatorsvar Antal AK Indikatorsvar landsgennemsnit Antal svar hele landet Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Faglig trivsel 3,8 3,8 866 805 3,7 3,7 140.247 133.124 Ro og orden 3,8 3,8 861 807 3,8 3,8 140.265 133.252 Social trivsel 4,3 4,1 863 806 4,2 4 140.654 133.269 Støtte og inspiration 3,3 3,3 859 807 3,2 3,3 139.993 133.017 Samlet er resultaterne i Allerød kommune en smule bedre end landsgennemsnittet og resultaterne er uændrede gennem de sidste 3 år. Kønsforskellene i resultaterne er små, men dog tilstede. Overordnet set er det kun på den sociale trivsel vi kan se en forskel, der viser at drengene her generelt trives bedre end pigerne. Det skal dog siges at der under disse gennemsnitlige tal er store variationer fra årgang til årgang og fra skole til skole. Disse data bliver brugt på skolerne i arbejdet med de enkelte årgange.
4 Nationalt fastsatte mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Elevernes trivsel skal øges. Nationale test Resultaterne af de nationale test må fortsat ikke offentliggøres. De nationale test er tilgængelige for lærere og forældre på elevniveau, for lærere og ledere på klasseniveau og for forvaltningen på årgangs- og skoleniveau. Byrådet og skolebestyrelserne (ikke elevrepræsentanter) kan få lov til at se resultater på henholdsvis skole- og kommuneniveau i fortrolighed på lukkede møder, i det omfang det vurderes at være nødvendigt, for at varetage tilsynsopgaven. Der vil derfor ikke gøres brug af tabeller i det skriftlige materiale, men blot beskrivelser af kommunens resultater i forhold til landsgennemsnittet. I dette statusnotat er der kun medtaget kommunale resultater og de underliggende variationer på de enkelte skoler drøftes mellem skoler og forvaltning. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test De nationale testresultater i dansk og matematik samlet for hele kommunen er gode. Allerød kommune ligger over landsgennemsnittet og den nationale målsætning i /2018. Dansk i 2. klasse er steget og ligger pænt over den nationale målsætning på 80% andel af elever med gode resultater. 4.klasses andel af elever med gode resultater er stigende til trods for fald i landsgennemsnittet, men dog stadig lidt under de 80%, mens der for 6.klasse og tal lidt over de 80% og en lille tilbagegang til gennemsnittet over de sidste 3 år. Resultaterne for 8.klasse viser som tidligere at andelen af elever ligger væsentlig over de 80%, om end det er faldet lidt. I matematik 3.klasse er andelen der er god til at regne lige over de 80%, men her er der tale om et stort fald fra året før, mens der er en væsentlig og stabil og pænt stigende andel over de 80% for
5 6.klasse. Den nye test i matematik på 8.klassetrin viser meget stor andel over de 80% med gode resultater. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af de allerdygtigste elever i dansk er over landgennemsnittet på alle årgange. Det er stigende på 2. og 6. klassetrin, stagnerende på 8.klassetrin og faldende på 4.klassetrin om end et mindre fald end landsgennemsnittet. På matematikområdet er der tale om markante fald om end andelen fortsat er væsentlig over landsgennemsnittet på begge årgange. På 8.klassetrin er der ikke tidligere års data, men her ligger andelen af allerdygtigste elever også markant over landsgennemsnittet. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Betydningen af social arv kan blandt andet undersøges, ved at se på procenten af elever, der er gode til at læse og regne i forhold til forældrenes socioøkonomiske indplacering. Dermed kan man se, om kommunen folkeskoler formår at løfte elevernes resultater i nationale test ud over hvad der er forventeligt i forhold til det socioøkonomiske indeks. Dansk Vurderingen af resultaterne i dansk i forhold til det socioøkonomiske indeks sker i forhold til det samlede resultat skolerne har opnået set i forhold til det samlede indeks. I Dansk er der tale om meget små variationer fra det forventede niveau, niveauet er over på 2.klasse og 6.klasse mens det er på niveau på 4.klassetrin og lidt under på 8.klassetrin. Samlet set er resultaterne dog en lille smule bedre end forventeligt. Matematik På 3. klasetrin er resultaterne som forventede i forhold til det socioøkonomiske indeks, mens der på 6.klassetrin og endnu mere udtalt på 8.klassetrin er tale om signifikant bedre resultater end forventeligt. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test er overalt væsentlig under landsgennemsnittet. For dansk gælder at der er sket et mindre fald for 2. og 4.klassetrin mens der er tale om mindre stigninger for 6. og 8.klassetrin. For matematik gælder at der er sket en mindre stigning for 3.kl og et mindre fald for 6.kl. Der er ikke tale om signifikante ændringer.
6 Karakterer Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Målsætningen om, at eleverne skal nå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen kan kun delvis beskrives ved at se på karaktererne. I udarbejdelsen af de nationale prøver tilstræber Undervisningsministeriet et fastlagt landsgennemsnit, hvilket betyder, at karaktererne er relative i forhold til et givet landsgennemsnit. Hvis landsgennemsnittet i ét fag, stiger markant det ene år, vil prøverne blive gjort sværere det næste. Dette betyder, at det kun giver mening, at forholde sig til elevernes resultater i forhold til landsgennemsnittet. At sammenligne Allerød fra år til år er således behæftet med usikkerhed idet det ikke fremgår, om prøverne er blevet gjort sværere. Tabel 3: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag sammenligning med andre kommuner, opdelt i køn, over 7 år, 9.klasse Drenge 2011/ 2012 / / / / / 2018 Udvikl. i % Allerød 7,1 7,3 7,5 7,4 7,4 7,5 7,4 3,7% Egedal 6,9 6,8 7,0 7,2 7,0 6,8 6,8-1,3% Furesø 7,0 6,9 7,3 7,4 7,6 7,3 7,1 1,4% Gentofte 7,5 7,5 7,5 7,8 7,8 8,0 7,7 3,0% Hillerød 6,5 6,7 6,8 7,2 7,0 6,9 6,8 3,1% Hørsholm 7,4 7,8 7,5 7,8 8,3 7,7 7,6 2,6% Lyngby-Taarbæk 7,4 7,5 7,5 8,0 8,0 7,9 7,8 5,9% Rudersdal 7,7 7,7 7,6 7,9 8,0 7,6 7,7 0,1% Landsgennemsnit 6,2 6,4 6,3 6,6 6,7 6,6 6,6 5,7% Piger 2011/ 2012 / / / / / 2018 Udvikl. i % Allerød 7,6 8,1 8,2 8,7 8,3 8,8 8,6 13,8% Egedal 6,9 7,5 7,6 8,2 8,1 7,4 7,8 12,5% Furesø 7,3 7,7 7,8 8,5 8,3 7,9 8,0 9,6% Gentofte 7,9 8,4 8,2 8,5 8,5 8,4 8,5 8,1% Hillerød 7,1 7,6 7,3 8,1 7,8 8,0 7,5 4,6% Hørsholm 7,9 8,5 8,2 8,5 8,8 8,5 8,2 3,9% Lyngby-Taarbæk 7,9 8,2 8,0 8,5 8,7 8,7 8,4 5,8% Rudersdal 8,0 8,3 8,0 8,7 8,5 8,7 8,5 6,7% Landsgennemsnit 6,9 7,0 7,1 7,4 7,4 7,4 7,4 7,9% Samlet 2011/ 2012 / / / / / 2018 Udvikl. i % Allerød 7,4 7,7 7,8 8,0 7,9 8,1 8,0 8,7% Egedal 6,9 7,1 7,3 7,7 7,5 7,1 7,3 5,3% Furesø 7,2 7,3 7,5 7,9 8,0 7,6 7,6 5,7% Gentofte 7,7 7,9 7,8 8,2 8,2 8,2 8,1 5,5% Hillerød 6,8 7,1 7,0 7,7 7,4 7,5 7,1 4,1% Hørsholm 7,6 8,1 7,9 8,2 8,6 8,1 7,9 3,5% Lyngby-Taarbæk 7,6 7,9 7,7 8,2 8,3 8,3 8,1 5,7% Rudersdal 7,8 7,9 7,8 8,3 8,2 8,2 8,1 3,2% Landsgennemsnit 6,9 7,0 7,1 7,4 7,4 7,4 7,4 7,9%
7 Målsætningen i folkeskolereformen om at eleverne skal blive dygtigere år for år er opnået i forhold til såvel landsgennemsnit som i rene tal. Det ses også, at det især er pigerne der sikrer det flotte resultat og vi klarer os godt i forhold til de omkringliggende kommuner. På den negative side er drengenes udvikling i karakterniveauet noget under udviklingen i landsgennemsnittet og forskellen mellem drenge og pigers karakterniveau er den største i sammenligningen med de andre kommuner. Tabel 4: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag i forhold til landsgennemsnittet opdelt på køn Samlet Drenge Piger Bundne prøvefag Allerød Landsgennemsnit Allerød Landsgennemsnit Allerød Landsgennemsnit Dansk Læsning 7,3 6,0 6,7 5,5 8,0 6,5 Mundtlig 8,7 7,9 7,5 7,0 10,0 8,9 Retskrivning 8,0 6,6 7,4 6,1 8,7 7,2 Skriftlig 6,5 6,3 5,6 5,5 7,3 7,0 med 8,3 7,0 8,1 6,9 8,5 7,1 hjælpemidler Matematik uden 8,4 6,9 8,5 7,2 8,3 6,7 hjælpemidler Engelsk Mundtlig 8,6 8,0 8,0 7,9 9,2 8,1 Fællesprøve i fysik/kemi, biologi Mundtlig/praktisk 8,3 7,4 7,5 6,8 9,0 8,0 og geografi Som det ses af ovenstående og foregående tabel, ligger Allerød Kommunes elever væsentlig over landsgennemsnittet de fleste steder. Udtagelsen er i skriftlig fremstilling, hvor der i år var markant lavere karakterer end tidligere nogle steder og sædvanlige resultater på de andre skoler. Der har ikke været set lignende udsving før og gennemsnittet, der kun lige ligger over landsgennemsnittet er hevet op af de to skoler, som havde en anden til at rette opgaverne. Dette har været meget medvirkende til det lille fald i den samlede gennemsnitskarakter vi har set. Tabel 5: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag i forhold til socio-økonomisk forventet niveau over 4 år. Socioøkonomisk reference opdelt på fag / / / /2018 Faktisk Forventet Forskel Faktisk Forventet Forskel Faktisk Forventet Forskel Faktisk Forventet Forskel Alle fag 8,1 8,0 0,1 7,9 8,0-0,1 8,2 8,0 0,1 8,0 7,9 0,2 Dansk 8,0 7,8 0,2 7,9 8,0-0,1 8,0 7,9 0,2 7,7 7,5 0,1 Engelsk 8,2 8,6-0,3 8,5 8,7-0,3 8,6 8,7-0,1 8,7 8,8-0,2 Fysik/kemi 7,4 7,6-0,2 7,4 7,7-0,3 Praktisk/ mundtlig 8,2 8,0 0,2 8,3 7,9 0,3 Matematik 8,7 8,3 0,4 7,9 8,0-0,1 8,2 8,0 0,2 8,5 8,1 0,4 Afrundingen påvirker forskelsberegningen
8 Af ovenstående tabel fremgår at Allerøds afgangsresultater 3 ud af 4 år ligger over det forventede niveau for elever med pågældende socioøkonomisk udgangspunkt, hvilket bestemt er tilfredsstillende. Det største overskud er i matematik og den nye naturfagsprøve. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Tabel 6: Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik Andel elever med 2 eller derover i dansk og matematik / / / / / 2018 Allerød 92,9% 92,6% 93,8% 94,3% 93,2% 94,3% Landsgennemsnit 87,2% 86,5% 89,3% 89,2% 87,7% 87,7% På Allerøds skoler er der kun meget få elever, der leverer resultater under 2 i dansk og matematik. Kommunens skoler fremviser et meget tilfredsstillende resultat. Målet er selvfølgelig, at alle elever i kommunens folkeskoler forlader folkeskolen med 2 og derover, selv om dette mål er svært at nå. Selvom det drejer sig om ganske få elever, der ikke lever op til ministeriets målsætning, så er det stadig vigtigt, at identificere disse få elever og finde årsagerne til, at de ikke klarer resultatkravet. Som eksempel på, hvorfor dette kan være meget svært, skal det nævnes, at karakteren 2 i dansk retstavning, læsning og skriftlig fremstilling er en særdeles god karakter for tale/læseklasseelever og specialklasseelever. Den samlede målsætning er, at Allerøds elever selvfølgelig skal ligge klart over ministeriets forventninger på dette område. Skolerne er endvidere i tæt dialog med UU Sjælsø i forhold til de få elever, der har svært ved at leve op til kravene gennem f.eks. uddannelsesparathedsvurderingerne. Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Tabel 7: Antal ansøgere til 10.kl og ungdomsuddannelse Antal ansøgere 2018 10. kl. 134 119 110 118 105 147 Erhvervsuddannelse 8 6 8 15 10 9 Gymnasial uddannelse 237 224 245 214 245 234 Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse 3 Øvrigt 5 6 10 10 5 6 Elevtal 385 356 376 359 366 396 Allerød Kommune har fortsat én af landets højeste overgangsfrekvenser. Da tallene for andel af elever i ungdomsuddannelse efter 3. henholdsvis 9 måneder er forældet, er her søgemønsteret for de sidste 6 år meget jævnt. For 2018 gælder særligt at andelen af elever i 10.kl er steget voldsomt, men det dækker over, at tilslutningen til efterskolernes 10.kl tilbud har været stor. Det må påregnes at en stor del af eleverne på efterskole, efterfølgende vil vælge gymnasiet.
9 Eventuelle fokuspunkter og indikatorer Nedenfor behandles kompetencedækning og inklusion. Kompetencedækning Tabel 8: Andel af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Kompetencedækning / / / / / 2018 Allerød Kommune 88,4% 90,7% 90,5% 88,6% 88,1% 89,1% Landsgennemsnit 79,6% 80,4% 81,6% 83,2% 85,1% 86,7% Som det fremgår af tabellen, er der på Allerøds skoler en høj grad af kompetencedækning, dvs. at lærerne har linjefag eller tilsvarende kompetencer i de fag, som de underviser i. Tendensen er faldende. Det skal ses i forhold til antallet af lærere i kommunen som er faldet, og det betyder i nogle tilfælde, at det er nødvendigt at benytte undervisere med mindre erfaring i et bestem fag. Inklusion Tabel 9: Inklusionsgraden over 8 år Inklusionsgrad 2010/ 2011 2011/ 2012 / / / / / 2018 Hovedstaden 95,4% 95,7% 95,9% 96,0% 96,2% 96,2% 96,2% 96,2% Allerød 93,5% 93,3% 93,2% 93,3% 93,4% 93,6% 93,9% 94,3% Grand Total 95,2% 95,5% 95,5% 95,6% 95,8% 95,9% 95,8% 95,7% Som det ses er Allerød kommune endnu ikke i mål med målsætningen om at kunne fastholde en større del af eleverne på almenområdet til gavn for både de pågældende elever og almenområdet. Der er sket en stigning over tid og da disse tal er fra september er der bestemt også sket en masse siden. Det tager tid at implementere børne- og læringssynet og før den vedtagne specialanalyse med incitamentsmodel på området virker fuldt.