journalen Magasin fra Læger uden Grænser i Danmark 97 Marts 2014 Sådan kom hjælpen ud i Filippinerne Side 10 TV-arvestrid udløser mere nødhjælp Side 14 Nødhjælpsfolk i Den Centralafrikanske Republik: Hadet smitter som en virus LÆGERNE I SYDSUDAN HAR BEHANDLET 1400 KRIGSSKADER SIDEN DECEMBER FÅ OVERBLIKKET PÅ SIDE 13
LEDER Hadet fik lov at vokse i CAR At undlade at vælge er også at vælge. En dag i februar skriver afdelingssygeplejersken i Læger uden Grænsers traumecenter i Bangui Sartres citat på opslagstavlen. Uden for hospitalet er civilbefolkningen i Den Centralafrikanske Republik (CAR) midt i en katastrofal spiral af vold og hævn med ubehagelige overtoner af systematisk udrensning. Læger uden Grænser ser resultatet på patienternes kroppe. Skaderne fra skud og mortér-angreb er blevet afløst af dybe sår fra macheter, økser og pile. Konflikten er således rykket ind mellem naboer. I denne udgave af Journalen fortæller nødhjælpsarbejdere, at de i løbet af et par måneder oplevede hadet vokse mellem befolkningsgrupper i landet. De værste folkemord i historien begyndte på samme måde. Jeg forstår simpelthen ikke, at vi er ved at lade den udvikling gentage sig i CAR. Siden statskuppet i marts i fjor er tæt på en million mennesker blevet fordrevet og udsat for vold mellem rivaliserende militser. Og konflikten udspiller sig stadig mere langs religiøse linjer i samfundet. Anklaget for at have støttet de brutale Séléka militser, der bragte den tidligere præsident Djotodias regering til magten, er landets muslimske mindretal under angreb af dele af det kristne flertal i befolkningen. Tusinder af dem er flygtet fra landet. Reaktionen på konflikten kom ellers hurtigt. Siden sommeren 2013 har den Afrikanske Union indsat en styrke på 6000 soldater, og Frankrig oprettede i december en styrke på 1600 soldater med FN-mandat til at genoprette lov og orden i landet. Men hverken den militære eller humanitære indsats fra FN og andre donorlande har været tilstrækkelig. Læger uden Grænser oplevede sågar FN-enheder i landet isolere sig i sikkerhedsrum, mens tusinder af mennesker havde brug for hjælp lige uden for deres dør. Halve løsninger har ladet hadet mellem naboer vokse. Hvis verdens ledere fremover undlader at vælge hele løsninger i CAR, vælger de bevidst at opgive landets befolkning. Jesper H.L. Jørgensen Formand, Læger uden Grænser 4 6 10 4 6 9 10 14 Verden rundt Få overblik fra projekter verden over. Hadet smitter i CAR Konflikten i Den Centralafrikanske Republik er det værste, selv garvede nødhjælpsarbejdere har oplevet. De oplevede hadet og overgrebene vokse og en befolkning, der mange steder var overladt til sig selv. Derfor slås de i CAR Religion er ikke hovedårsag til konflikten i CAR. Den er bare et værktøj i kampen om magten og ressourcerne i den historisk svage stat, mener to Afrika-eksperter. Nu fyldes hullerne efter Hayian Tyfonen Hayian ramte Filippinerne med 315 kilometer i timen. Genopbygningen af øriget går langt mere langsomt frem. Det fortæller et medicinsk makkerpar, der bragte nødhjælp til isolerede dele af landet. Vi mærker Arvingerne-effekten DR s populære tv-serie har fået flere danskere til at skrive velgørenhedsorganisationer ind i testamentet det gælder også Læger uden Grænser. Udgives af Læger uden Grænser Dronningensgade 68, 3. 1420 København K. Telefon: 39 77 56 00 info@msf.dk giro 008-1000 Ansvarshavende redaktør Michael Gylling Nielsen Redaktion og tekst Anne Witthøft Anne Larsen Tina Fogelberg Søren Krogsgaard Repro og tryk Formula Redaktionen er afsluttet den 27. februar 2014. ISSN 1904-4895 Oplag 53.000 stk. Forside Dorassio L. venter på at blive opereret på hospitalet i Bangui. Det er hans femte operation, siden han blev skudt i armen i Bouar 18. januar. Foto: Mathieu Fortoul/ MSF Design og layout Mediegruppen as - 2401 2 journalen 97 / marts 2014
PATIENTEN Swaziland har den største andel af hiv-smittede i verden. Mange af dem har også resistent tuberkulose. Behandlingen er langvarig, dyr og smertefuld. Navn: Lungile Diamini Alder: 39 år Land: Swaziland, der har den største andel af hiv-smittede i verden. Mange af dem har også resistent tuberkulose. Diagnose: Hiv-positiv og har ekstensiv resistent tuberkulose. Behandling: Lungile Diamini er enlig mor til fire børn. Hendes behandling har været langvarig, dyr og smertefuld. I 2008 blev hun testet hiv-positiv, og året efter blev hun også diagnosticeret med tuberkulose. Da tuberkulosebehandlingen ikke havde nogen effekt, blev hun sat i behandling for multiresistent tuberkulose. Men da der efter seks måneder stadig ikke var nogen bedring, opsøgte Diamini i 2011 en af Læger uden Grænsers klinikker. Her fik hun diagnosen ekstensiv resistent tuberkulose (XDRTB). Status: For nylig blev der for første gang ikke fundet tuberkulosebakterier i hendes spyt, så nu lysner det efter seks års sygdom endelig for Diamini. Foto: Sven Torfinn journalen 97 / marts 2014 3
VERDEN RUNDT VERDEN Bakterie-laboratorium i Mali I december renoverer Læger uden Grænser laboratoriet på Koutiala-hospitalet i Mali, hvor organisationen driver en børneafdeling. Formålet er at kunne stille mere præcise diagnoser for at mindske dødeligheden blandt malawiske børn. I dag dør 30 procent af dem på grund af blodforgiftning af ukendte årsager. Laboratoriet vil gøre det muligt at teste børnene korrekt og dermed identificere den rigtige medicin. Det vil samtidig mindske medicinresistensen i landet. Foto: Melanie Playe/MSF Alene i august blev der registreret 14.021 nye malariatilfælde. Børn vaccineres for mæslinger i CAR I januar konstateres et udbrud af mæslinger i hovedstaden, Bangui, i det uroplagede land Den Centralafrikanske Republik, hvor over en halv million mennesker har søgt tilflugt i overfyldte flygtningelejre. Mæslinger er en yderst smitsom og også dødelig sygdom. 68.000 børn i alderen seks måneder til 15 år bliver vaccineret. Foto: Wairimu Gitau/MSF 68.000 børn i alderen seks måneder til 15 år bliver vaccineret mod mæslinger i CAR Koleraudbrud i Congo Den 2. december bliver Læger uden Grænser tilkaldt, efter at 30 mennesker er blevet indlagt med kolera på det største hospital i Bukavu, Congo. Ni ud af ti af patienterne kommer fra samme kvarter i byen, hvor der også er blevet rapporteret om fire dødsfald på grund af forurenet vand. I alt behandler Læger uden Grænser 690 mennesker for kolera. En sygdom, hvor dødeligheden er meget høj, hvis den ikke behandles med det samme. Foto: Rocío González Bernal/MSF 4 journalen 97 / marts 2014
5.600 RUNDTFilippinerne rammes af tyfon mennesker mister livet til Haiyan fire millioner får ødelagt deres hjem MALI Den 8. november rammer tyfonen Haiyan Filippinerne. Det er den værste tyfon i landets historie og 5.600 mennesker mister livet, og mere end fire millioner får ødelagt deres hjem. Dagen efter tyfonen ankommer det første hold fra Læger uden Grænser. Tre måneder efter er Læger uden Grænser stadig til stede i landet for at understøtte sundhedsvæsenet og hjælpe med at sikre filippinerne tag over hovedet og rent vand. CAR SYDSUDAN Foto: P.K. Lee/MSF CONGO UGANDA Flygtninge i Uganda FILIPPINERNE I januar måned krydser cirka 700 flygtninge hver dag over grænsen fra Sydsudan og ind i det nordlige Uganda. De er på flugt fra de voldsomme kampe i landet. De mange flygtninge presser lokalområdet i Uganda, hvor der i forvejen er etniske spændinger. Læger uden Grænser står for 90 procent af vandforsyningen i området. Voldsomme kampe i Sydsudan Den 15. december udbryder der voldsomme kampe i flere af Sydsudans stater. Mange mennesker bliver dræbt eller såret, og flere hundredetusinde bliver fordrevet. Behovet for medicinsk pleje og behandling presser det i forvejen utilstrækkelige sundhedsvæsen, og situationen nærmer sig en humanitær katastrofe. Også for nødhjælpsorganisationerne bliver det mere usikkert at arbejde i landet og sværere at sikre den nødvendige medicinske nødhjælp. Læger uden Grænser har siden 1983 arbejdet i den region, der i dag er Sydsudan. Foto: Fulvio Bugani Foto: Phil Moore journalen 96 / november 2013 5
DEN CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK Hadet smitter i CAR Konflikten i Den Centralafrikanske Republik er det værste, selv garvede nødhjælpsarbejdere har oplevet. De oplevede hadet og overgrebene vokse og en befolkning, der mange steder var overladt til sig selv. Det værste var ikke synet af den afhuggede arm. Heller ikke, at en gruppe mennesker sang og dansede, mens de svingede en afhugget kropsdel i luften. Eller at forældre hentede deres børn, så de også kunne være med. Det værste var, ifølge nødhjælpskoordinator Lindis Hurum, hadet. Hadet i øjnene. Selv i børnenes. Det had, der ikke kender til næstekærlighed. Og som ikke længere betragter armen som en del af et rigtigt menneske. Episoden fandt sted i Bangui, hovedstaden i Den Centralafrikanske Republik (CAR), hvor voldelige uroligheder brød ud den 5. december. Siden eskalerede volden og krisen og blev en krise oven i krisen. For allerede inden krisen brød ud, var dødeligheden flere steder i landet fem gange så stor som det, WHO definerer som grænsen for en nødsituation. I hovedstaden Bangui var halvdelen af indbyggerne i februar måned flygtet fra deres hjem og boede i interimistiske lejre rundt omkring i byen. Ved redaktionens afslutning mentes yderligere en halv million mennesker at være på flugt i resten af landet. Norske Lindis Hurum er garvet nødhjælpsarbejder for Læger uden Grænser. Siden hun skiftede jobbet som produktionsleder i Nordisk Film ud med Læger uden Grænsers akuthold, har hun med kort varsel rykket ud til nogle af verdens brændpunkter. Hun har flere gange været i Pakistan, Sydsudan, Elfenbenskysten og Haiti under jordskælvet i 2010. Men situationen for de fem millioner borgere i CAR er det noget af det værste, hun har været med til. Jordskælvet i Haiti var også hårdt og vi arbejdede rigtig mange timer. Men det, der gør, at CAR rammer så meget hårdere, er, at det er en menneskeskabt krise. Vi ser patienter, som havde fået kappet næse, ører og brystvorter af. En mand, der kommer til os, holder sit hoved på plads, så det ikke falder af. Han er blevet hugget med en økse på begge sider af halsen, fortæller Lindis Hurum, der kom hjem fra CAR i slutningen af januar. Den danske kirurg Kathrine Holte bliver også chokeret, da hun i slutningen af januar lander i hovedstaden Bangui. Det er anden gang, hun er der. Første gang var lige efter kuppet den 24. marts sidste år, hvor Sélékamilitser tog magten ved et statskup og sendte landets præsident på flugt. Séléka-militserne er en alliance af oprørsgrupper, der så dagens lys i 2012, og medlemmerne er hovedsageligt muslimer. Som modsvar på Séléka-militserne opstod anti-balaka-militserne, som er kristne. Begge grupper står bag en lang række henrettelser, drab, voldtæger, udplyndringer og andre overgreb mod civilbefolkningen. Ligesom Lindis Hurum har den danske kirurg Kathrine Holte stor erfaring som udsendt for Læger uden Grænser. Hun bliver med kort varsel sendt ud til katastrofer og krige. Alligevel er hun chokeret. Det er formentligt en af de største voldeligt udløste akutkatastrofer, vi har haft i mange, mange år i MSF. I hvert fald i min tid, skrev hun i en mail hjem til Danmark i slutningen af januar. De sårede kommer hele tiden ind, og vi kan lige præcis følge med, selv om vi er tre komplette operationshold på hospitalet. I dag har anæstesisygeplejersken og jeg opereret 15 patienter, mange sårede med ma- Den lange optakt til konflikten i CAR 1960 Kolonimagten Frankrig bliver smidt på porten. Frankofile David Dacko bliver valgt til præsident. Han erklærer republikken for en et-parti-stat. 1979 Frankrig genindsætter David Dacko som præsident. 1991 Et-parti-staten bliver afskaffet. 1999 Patassé genvælges. 1966 Hærchef Jean-Bedel Bokassa tager magten ved et kup og udråber sig selv til kejser. 1981 General André Konlingba tager magten ved et kup. 1993 Ange-Félix Patassé vinder præsidentvalget. 6 journalen 97 / marts 2014
Foto: Marcus Bleasdale/VII Foto: Juan Carlos Tomasi/MSF En syg kvinde fra en af lejrene for internt fordrevne ankommer til hospitalet i Bangui. chete, en med halsen skåret over og to med skud i maven. Der er skud hele tiden, og tit med tunge våben, så folk må samle sig i sikkerhedsrummet på hospitalet flere gange dagligt, når der skydes over hovedet på os med tungt artilleri. Jeg har kun været her en uge og har allerede opereret over 100 patienter, skrev hun. Efter en uge blev Kathrine Holte sammen med en anæstesisygeplejerske sendt til den nordvestlige del af landet, hvor de skulle udføre akutkirurgi. 80 km syd for Bozoum i Foto: Camille Lepage/Polaris 2005 Præsidentvalg afholdes. François Bozize vinder. DECEMBER 2013 Franske soldater indsættes for at bremse volden. JANUAR 2014 De omkringliggende lande presser Michel Djotodia til at gå af. 2003 Oprørere indtager hovedstaden og magten. MARTS 2013 Oprørskoalitionen Séléka gennemfører et kup. Bozize flygter, og oprørslederen Michel Djotodia tager over. Han er landets første muslimske præsident. Siden har vold og kampe mellem rivaliserende militser præget landet. JANUAR 2014 Cathrine Samba-Panza, Banguis borgmester, bliver CAR s midlertidige præsident frem til valget til februar 2015. journalen 97 / marts 2014 7
Foto: Juan Carlos Tomasi/MSF Foto: Kathrine Holte Kirurg Kathrine Holte har travlt på et lille kloster-hospital i Bossemptele. LÆGER UDEN GRÆNSER I CAR 8 faste projekter 7 nødhjælpsprojekter 240 internationale medarbejdere Tilstede siden 1997 byen Bossemptele ventede 15 patienter. De var såret med skud og machete. Deres landsbyer var brændt ned, og de var flygtet ud i bushen og var kun langsomt begyndt at komme tilbage. Jeg har kørt hundredevis af kilometer på vejene uden at møde et eneste menneske. Der er ingen tvivl om, at det er en kæmpe humanitær krise. Mange landsbyer er afbrændte, og vejene er øde. Mange steder også i de større byer er hospitalerne og byerne forladt, og der er ingen steder for folk at få hjælp, og de er meget bange, skrev hun. I februar måned advarede Læger uden Grænser om, at selv om konflikten var kompleks og både kristne og muslimske militser havde udsat hinanden for overgreb og drab, så det havde udviklet sig til en kollektiv gengældelsesaktion rettet mod det muslimske mindretal. Ingen medicin for had I løbet af to måneder så Lindis Hurum, hvordan hadet voksede i civilbefolkningen, og det bredte sig hurtigere end mæslinger, malaria og andre sygdomme, som Læger uden Grænser behandler i Den Centralafrikanske Republik. I begyndelsen, mens jeg var der, sagde folk: Bare militserne snart ville holde op med at kæmpe. Men fordi volden eskalerer, og så mange har oplevet volden helt tæt inde på livet, breder hadet sig, og folk bliver tvunget til at vælge side. Og hadet havde hun ingen medicin for. Selv om hun ud over jobbet med at koordinere teltlejren og opbygge et hospital også bestræbte sig på at komme rundt og at tale med folk, så rakte det ikke til de 30.000, der boede i den lejr, hun havde ansvaret for. Jeg følte ofte, at vi løb efter et tog, der kørte hurtigere og hurtigere, siger Lindis Hurum om de konstante strømme af flygtninge, hvoraf 100.000 i februar har søgt tilflugt i den internationale lufthavn, hvor de lever under dårlige sanitære forhold. Allerede i december, inden lufthavnen blev så overbefolket, skrev Læger uden Grænser i et åbent brev til FN om, hvordan FN s organisationer havde fejlet og ikke leverede en tilstrækkelig respons i forhold til alvoren og omfanget af de humanitære behov. De her folk bor jo i en lejr, der ikke kunne være mere tilgængelig. Den ligger lige op ad den internationale lufthavn i hovedstaden i Bangui så det er svært at forstå, hvorfor så lidt hjælp er kommet frem til befolkningen, siger Lindis Hurum. Og selv om det siden hen er blevet bedre, så hjælper 4.000 nødhjælpspakker ikke, når der er 100.000 mennesker, der har behov, siger Lindis Hurum. Værdighed i kaos Folk i lejrene kæmpede for at holde fast i deres værdighed under umulige omstændigheder. De forsøgte med tæpper, pap eller blade at afskærme de få kvadratmeter, der nu er deres hjem. Nogle skrev også små lapper med deres navn på og satte dem op, fortæller Lindis Hurum Da Lindis Hurum forlod Den Centralafrikanske Republik var det dog med en fornemmelse af, at både hun personligt men også Læger uden Grænser generelt gør en kæmpe forskel i CAR. Da jeg var der, havde jeg en fornemmelse af, at det var for lidt. Men jeg gjorde en forskel for nogen hver dag. Og jeg var med til at åbne et hospital med 60 sengepladser og etablere tre sundhedsstationer, hvor vi hver dag havde 1.000 konsultationer og 10 fødsler. Og jeg var med til at vaccinere 40.000 børn for mæslinger. 8 journalen 97 / marts 2014
DEN CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK Derfor slås de i CAR Foto: Juan Carlos Tomasi/MSF Religion er ikke hovedårsag til konflikten i CAR. Den er bare et værktøj i kampen om magten og ressourcerne i den historisk svage stat, mener to Afrika-eksperter. Selv om det på overfladen ligner en konflikt mellem kristne og muslimer, så er det i virkeligheden slet ikke religion, det handler om i CAR. Det mener Thomas Mandrup, adjunkt ph.d. ved Forsvarsakademiet og Stig Jensen, centerleder på Center for Afrikastudier på Københavns Universitet. Når det religiøse kort bliver trukket, er det er en oversimplificering. Det er vigtigt at nuancere billedet og forstå, at det er et sammenspil af forskellige faktorer som religion, etnicitet og økonomi, siger Stig Jensen Thomas Mandrup er helt enig. Historisk og traditionelt set har religion ikke været et konfliktparameter af betydning i CAR. Selv om der er etniske konflikter, har folk har levet i rimelig fordragelighed, siger han. Og selv om religion ikke er årsag til konflikten, så er den det seneste år blevet et middel i konflikten, mener han. Franskmændene (der er militært til stede i landet, red.) rapporterer også om, at de oplever et stigende religiøst had. I dag bruger de forskellige grupper af krigsherrer religionen som et værktøj til at organisere og trække fronter mellem to grupper op, siger Thomas Mandrup Hvis man vil forstå konflikten i Den Centralafrikanske Republik, bør man i stedet rette blikket mod staten. Hvis man for alvor vil forstå CAR, skal man kigge på staten. Det er en dybt fragmenteret stat, og de, der har haft magten, har udbyttet landet og har intet gjort for at bygge en stat op. De har sørget for noget militær og noget politi, og det er så stort set det. De har regeret med governance by fear, siger Stig Jensen. En opfattelse, som Thomas Mandrup deler. Det har altid været en svag stat, der på intet tidspunkt har opbygget et statsapparat, som fungerer og har udviklet de nødvendige sociale kontrakter. Den politiske magt i Bangui har ikke kontrol med resten af landet, men regerer landet ved at bede en masse små bjergtoppe om at holde øje med hver deres bakke men på et tidspunkt går de små bjergtoppe efter at udfordre den store bjergtop. Og i et land som CAR, hvor staten er svag og ressourcerne få, bliver lagkagen alt for lille, og så er der god basis for konflikt. I Bouca i Ouham regionen måtte såvel kristne som muslimer flygte fra deres hjem allerede i september i fjor. Det er derfor, at afrikansk politik er så alvorlig. Når folk stemmer, betyder det, at de, der taber, bliver ekskluderet fra al indkomst, siger Thomas Mandrup. Flere våben og øget mobilitet over grænserne har også fået konflikten til at eskalere. Det har styrket nogle grupper så meget, at de har kunnet tage statsmagten, siger Stig Jensen. Foto: Juan Carlos Tomasi/MSF Foto: Juan Carlos Tomasi/MSF Hvis man for alvor vil forstå CAR, skal man kigge på staten. Det er en dybt fragmenteret stat, og de, der har haft magten, har udbyttet landet og har intet gjort for at bygge en stat op. journalen 97 / marts 2014 9
FILIPPINERNE Foto: Kristine Langelund Nu fyldes hullerne efter Hayian Tyfonen Hayian ramte Filippinerne med 315 kilometer i timen. Genopbygningen af øriget går langt mere langsomt frem. Det fortæller et medicinsk makkerpar, der bragte nødhjælp til isolerede dele af landet. B usserne er igen begyndt at køre. Og for hver dag, der går, kommer flere biler og knallerter i gaderne. Vejene er ryddet for murbrokker og affald, og der er kommet mere liv i gadebilledet. I det hele taget er det Filippinerne, som sygeplejerske Kristine Langelund forlader i slutningen af januar, meget anderledes end det, der mødte hende en måned efter tyfonen Haiyans hærgen. En tyfon, som kostede 5.600 mennesker livet og gjorde mere end fire millioner mennesker hjemløse. Børnene begynder at gå i skole, og de voksne på arbejde. Solen og varmen kommer tilbage. Og folk er generelt meget optimistiske, fortæller Kristine Langelund, da hun vender hjem til Danmark med en rigtig god følelse i kroppen af at havde gjort en forskel. Læger uden Grænser var allerede i Filippinerne dagen efter, tyfonen den 8. november ramte landet, og har siden ydet læge- og psykologhjælp samt uddelt tusindvis af pakker med basal nødhjælp. I takt med at situationen har stabiliseret sig, er hjælpeindsatsen blevet tilpasset. Det oplevede Kristine Langelund og hendes medicinske makker Mads Geisler på første hånd. Afskåret fra hjælp i halvanden måned De to danskere ankom cirka en måned efter tyfonen. De blev en del af en bådklinik, der nåede ud til indbyggerne på nogle af de mest afsidesliggende øer, Homonhon, Manicani, Victory og Suluan De første to uger kom vi ud til steder, hvor der ikke havde været nogen i halvanden måned. Der var stadig folk med skader fra selve tyfonen, fortæller Kristine Langelund. På øerne gik de i land med to spande, en taske samt to metalkasser med det mest basale lægeudstyr og fandt et sted at slå deres konsultation op. I starten behandlede jeg mere end 100 mennesker om dagen. Med tiden blev det færre. Mange var kommet til skade under oprydningen, fordi der ikke var bulldozere til at rydde op på øerne. Derfor trådte folk konstant på ting og fik sår. I det filippinske klima er der stor risiko for infektioner på grund af det varme og fugtige klima, siger Mads Geisler. De usynlige ar Selv om den akutte del af nødhjælpsindsatsen i dag er ovre, så er der fortsat brug for hjælp i Filippinerne. Blandt andet i Guiuan og Tacloban, hvor Læger uden Grænser stadig yder medicinsk hjælp, fordi det lokale sundhedssystem endnu ikke fungerer. I Guiuan bygger Læger uden Grænser et midlertidigt hospital, som kan holde fem år, da det lokale hospital blev så skadet under tyfonen, at det skal bygges op fra bunden. Der er også stadig brug for psykologhjælp, for selv om de fleste er kommet sig over det værste, er der stadig 5-10 procent af befolkningen, der lider af post-traumatisk stress, alvorlige depressioner og i værste fald psykoser, fortæller psykiater Frederique Drogoul. I Tacoloban ramte tyfonen hårdt. Bølgerne var af tsunami-størrelse og oversvømmede de bygninger, hvor folk havde søgt ly. Folk 10 journalen 97 / marts 2014
To børn ser ud over slumkvarteret i Tacloban, der blevjævnet med jorden af Haiyan. I baggrunden ses et af mangestrandede skibe. Foto: Sophie-Jane Madden LÆGER UDEN GRÆNSERS BIDRAG: I løbet af de første tre måneder har Læger uden Grænser foretaget 81.261 konsultationer 516 operationer Foto: Ana Cecilia Weintraub/MSF taget imod 589 børn og uddelt 94.033 hjælpepakker med telte, myggenet, hygiejneartikler og køkkenredskaber mistede familiemedlemmer, ikke mindst børn, fordi de ikke var i stand til at holde fast i dem, når bølgerne ramte. De mistede deres hjem, fiskere mistede deres både, og landmænd deres kokosnøddetræer. En skole i Palo mistede 59 ud af 300 elever. Mange af børnene er stadig bange for at forlade deres forældre for at gå i skole, siger han. Kristine Langelund og Mads Geisler oplevede også, at mange af de sår, der nu skal heles, er mentale. Folk er meget glade og smilende. Og man kan ikke umiddelbart se frygten i deres øjne, fordi filippinernes mentalitet er lys og imødekommende. Så det kræver, at man taler længe med dem, før deres facader krakelerer, siger Kristine Langelund. Hun synes, at nogle af de gange, hvor hun hjalp allermest, var, når hun lyttede til folk og deres historier. Også Mads Geisler oplevede, at folk var psykisk påvirkede af tyfonen. Folk er meget optimistiske. Jeg tror, at det har betydning, at de er fælles om at komme igennem den samme katastrofe. Men jeg så også patienter, som havde stress og psykosomatiske symptomer ondt i kroppen, ubehag, følelsesløshed i hænder og fødder, hovedpine eller led af søvnløshed, siger han. Det føles, som om vi har gjort en stor forskel, men der er stadig masser af infrastruktur, der skal opbygges. Øerne er stadig meget ødelagte, så det kommer til at tage lang tid, siger Mads Geisler. Foto: Kristine Langelund I Guiuan har Læger uden Grænser desuden renset 85 brønde og uddelt 372.800 vandrensningstabletter og uddelt mad til 11.000 familier i øgruppen nordøst for Panay. I samme områderer 14.999 børn vaccineret mod mæslinger og 4.654 mod polio journalen 97 / marts 2014 11
BÅDKLINIK Når hjælpen kommer med gummibåd I nødhjælpsarbejdet i Filippinerne har Læger uden Grænser drevet en bådklinik. Den kom ud til nogle af de mest afsidesliggende øer i Østsamar, der er hårdt ramt efter tyfonen, der ramte landet i fjor. I bådklinikken er udstyret nødt til at være det allermest minimale. Metalboks 1 Indeholder et blodtryksapparat, to stetoskoper, en kasse med mundspatel, håndsprit og en registreringsbog og medicin i form af fx paracetamol, ibuprofen, multivitaminer, Vitamin a, amoxicillin, penicillin, cloxacillin, zinc, jern, amoxiclav, metronidazole. Metalboks 2 Indeholder sårbehandlingsmaterialer i form af gaze, bandage, plaster på rulle, sakse, skalpel, pincetter med og uden greb, forcep (saks til at åbne sår), pean (klemme til at lukke sår) sprøjter, kanyler, lokalbedøvelse i form af lidokain-ampuller, handsker, to bøtter til rensning af sår, en liter chlorid vand og en flaske iodine providine til at sterilisere med ved operationer. Taske Indeholder to spande og en taske med chlortabletter til sterilt vand til håndvask. 12 journalen 97 / marts 2014
SYDSUDAN Behovet er enormt i Sydsudan Konflikten og den usikre situation i Sydsudan fortsætter. I slutningen af februar var Læger uden Grænsers personale ved hospitalet i Leer nødt til at flygte ud i bushen. Med sig havde de de hårdest sårede patienter. Men Læger uden Grænser har arbejdet i landet i 30 år og har fortsat 14 projekter i 9 ud af ti af stater. Her får du overblikket over arbejdet i Sydsudan. Primære og sekundære sundhedstjenester Primære sundhedstjenester Vand, sanitet og non-food nødhjælp BEHANDLEDE PATIENTER FRA 15. DECEMBER 2013 TIL 14. FEBRUAR 2014 103.614 ambulante konsultationer 3.767 indlæggelser til døgnbehandling 2.157 fødsler 1.393 behandlinger af krigsskader 40.925 på børn under fem år 2.282 på børn under fem år 755 større kirurgiske indgreb Mere end 333 udenlandske medarbejdere heraf tre danske arbejder sammen med 3333 syd sudanesiske kollegaer. Derudover yder 76 udenlandske medarbejdere støtte til Læger uden Grænsers aktiviteter i Sydsudan fra nabolande. Mere end 234 tons medicinsk og logistisk materiale er blevet sendt til landet, og mere end 12 millioner liter rent vand leveret siden 15. december 2013. journalen 97 / marts 2014 13
STØT STOR GEVINST FOR GRAVIDE I KABUL M ere sikre fødsler i hovedstaden af det krigshærgede Afghanistan. Det bliver resultatet af Læger uden Grænsers andel i årets Danmarks Indsamling. 87.414.404 kroner. Sådan lød slutresultatet, da Danmarks Indsamling 2014 kulminerede i det store indsamlingsshow på DR1 fredag den 1. februar. Læger uden Grænsers andel bliver cirka 6,3 millioner kroner. De penge vil gøre en stor forskel for fødende kvinder i Kabul. Med de indsamlede midler vil Læger uden Grænser i samarbejde med de afghanske sundhedsmyndigheder styrke og udvide kapaciteten på Ahmed Shah Baba Hospitalet. Det er helt fantastisk. Da jeg kom til hospitalet i 2010, var der hverken kejsersnit eller antibiotika. Siden har Læger uden Grænser indført begge dele og kvalificeret hjælpen ved spontane aborter og sikret medicin mod blødninger. Det vil nu komme langt flere kvinder til gavn i et område med en voldsom befolkningstilvækst, siger jordemoder Diana Suárez Krabbe. Ved at uddanne kvindeligt, afghansk sundhedspersonale vil flere gravide og fødende kvinder få adgang til gratis sundhedsydelser. Hospitalet skal servicere 1000 fødende kvinder om måneden i 2014. Samtidig skal rådgivning og medicin styrke kvaliteten af hjælpen til gravide og fødende kvinder. Denne indsats vil have stor effekt på mødredødeligheden i et område af Kabul med ringe adgang til sundhedsydelser. Vi mærker Arvingerne-effekten DR s populære tv-serie får flere danskere til at skrive velgørenhedsorganisationer ind i testamentet det gælder også Læger uden Grænser Arvestriden, der holder cirka to millioner danskere foran skærmen hver søndag, får mange til at tænke over, hvem der skal arve, når den tid kommer. Det gælder også muligheden for at betænke Læger uden Grænser. Fra den første søndag, udsendelsen blev sendt, har vi kunne mærke en markant stigning i antallet af henvendelser om arv, siger Ramy Antoine Hoffmann, loyalty & fundraising officer i Læger uden Grænser. Læger uden Grænser er ikke alene om at mærke effekten af tv-serien. Vi kan mærke en øget interesse for at undersøge mulighederne for at oprette testamente til fordel for Hjerteforeningen, har marketingchef i Hjerteforeningen, Morten Jørgensen, sagt til metroexpress. Tendensen er da også, at danskerne skriver flere velgørende organisationer ind i testamentet. Vi er som regel én af flere organisationer, der betænkes i testamenterne, siger Ramy Antoine Hoffmann. Velgørende organisationer er fritaget for den såkaldte boafgift til staten. Det betyder, at det beløb, der testamenteres til Læger uden Grænser, går ubeskåret til vores arbejde for mennesker i nød. Samtidig kan du få udfærdiget dit testamente gratis hos advokatfirmaet DANDERS & MORE i København, der på den måde støtter Læger uden Grænser. Foto: Martin Lehmann Foto: Martin Lehmann 14 journalen 97 / marts 2014
STØT DONATIONER ER BEDRE END RØDVIN Da koncerndirektør i Grundfos, Søren Ø. Sørensen, fejrede sit 25 års jubilæum i februar, var det ikke rødvin, der stod øverst på ønskesedlen. I stedet ønskede han sig, at gratulanterne ville give en donation til Læger uden Grænser. Det resulterede i cirka 40 bidrag og i alt 40.000 kroner til organisationen. - Hvorfor ønskede du dig donationer i stedet for gaver? Jeg står jo ikke og mangler noget. Jeg kan sagtens undvære de 12 flasker rødvin. Ikke at jeg ikke bliver glad for gaver, men jeg var rigtig glad for, at størstedelen af dem, der ønskede mig tillykke, valgte at give en donation til Læger uden Grænser. - Hvorfor valgte du Læger uden Grænser? Jeg synes, at det er nogle vigtige og alvorlige opgaver, som Læger uden Grænser er med til at løse. Og så kan jeg godt lide den nærhed, der er i Læger uden Grænser. Jeg kan godt lide, at de er helt derude i verdens brændpunkter. At de er der med krop og sjæl og at de løser helt konkrete problemer, siger koncerndirektør Søren Ø. Sørensen, der selv har rejst verden tynd for Grundfos. Jeg fik flere positive reaktioner fra folk, som syntes, at det var en god og spændende idé. Og jeg oplevede, at både giver og modtager var glade for gaven. De var glade for at være med til at gøre noget, der havde et højere formål. Og da receptionen var ved at slutte, og vi fik resultatet at vide, så var der bifald fra salen. Læs, hvordan du ønsker dig donationer på msf.dk eller kontakt Læger uden Grænsers donorservice. Dit bidrag gør en forskel DONORSERVICE Spørgsmål om donationer, PBS, gavebreve, eller skattefradrag? Kontakt vores donorservice på donorservice@msf.dk 39775656 (mandag-fredag 10-16) Køb i shoppen netop nu shop.msf.dk Tilbud 249,- UDSALG i webshoppen: Lige nu er der udsalg i webshoppen. Vi rydder op på lageret og sælger derfor PILGRIM-smykker og andre produkter til ekstra lave priser. Klik ind og gør en god handel. NYHED: PILGRIM ARMBÅND I LÆDER PILGRIM har designet dette læderarmbånd til fordel for Læger uden Grænser. Armbåndet består af en 39,5 cm lang sort læderrem, som hæftes med et spænde uden split. Remmen er dekoreret med metalskiver og krystalsten, hvor flere af metalskiverne er præget med Læger uden Grænsers logo. PILGRIM har ingen avance af salget. MODTAG VORES NYHEDSBREV Følg med i vores arbejde hver måned. Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.msf.dk/nyhedsbrev journalen 97 / marts 2014 15
DANSKE UDSENDTE Helle Gammelgaard administrator Myanmar 4 7 9 11 13 8 14 12 1 2 10 6 5 3 At rejse ud med Læger uden Grænser giver så meget mening. Bare et øjeblik at have mulighed for at gøre i dag lettere end i går for mennesker i nød er det hele værd. Helle Gammelgaard 1 Anthony Oraegbu, læge, Sierra Leone 2 Camilla Nielsen, administrator, Etiopien 3 Guleed Dualeh, HR-administrator, Kenya 4 Helle Gammelgaard, administrator, Myanmar 5 Haitham Abdelrahman, logistiker, Etiopien 6 Junaid Khan, farmaceutisk koordinator, Den Centralafrikanske Republik 7 Mohamed Eltom Hamid, medicinsk koordinator, Egypten 8 Varnie Ponder, vand- og sanitetsekspert, Myanmar 9 Raymond Suffolk, læge, Sydsudan 10 Ketty Poulsen, Anæstesisygeplejerske, Nigeria 11 Mads Geisler, læge, Juba, Sydsudan 12 Hippolyte Ten, læge, Juba, Sydsudan 13 Rikke Dalsted, sygeplejerske, Tripoli, Libyen. 14 Birgit Olsen, administrator, Haiti