Vejdirektoratet Digital Grundplan - Teknisk Specifikation ver. 5.0 Maj 2012 DRI-KOO /nia
INDHOLDSFORTEGNELSE. 1 Indledning... 4 1.1 Formål... 4 1.2 Udgangspunkt... 4 1.3 Opbygning af den Tekniske Specifikation - læsevejledning.... 5 2 Hvad er Digitale Grundplaner?... 6 2.1 Principper for grundplanen.... 6 2.2 Kort beskrivelse af kortdata i DGP.... 7 2.2.1 Kendte standardkort... 7 2.2.2 Specielle kort til DGP.... 7 2.3 Anvendelse af specifikationen.... 8 2.3.1 Leverance af obligatoriske kortkategorier.... 8 2.3.2 Leverance af frivillig kortkategori.... 9 3 Geografiske objekter i DGP.... 10 3.1 Skema over objekter fordelt efter kortkategorier.... 10 3.2 ers definition og registrering.... 25 3.3 Eksempler på registrering og kodesætning i GGK.... 42 4 Kvalitetskrav.... 43 4.1 Generelle kvalitetskrav.... 43 4.2 Produktionsmetode.... 43 4.3 Nøjagtighed, fuldstændighed og kvalitetskrav.... 43 4.3.1 Nøjagtighed, fuldstændighed og kvalitetskrav for Vejsystemlinien(SLI) og Grundplaner GrundKort GGK).... 43 4.3.1.1 Nøjagtighed SLI og GGK.... 43 4.3.1.2 Fuldstændighed SLI og GGK.... 43 4.3.1.3 Kvalitetskrav til SLI.... 45 4.3.1.4 Kvalitetskrav til GGK indenfor og udenfor vejskel.... 45 4.3.2 Nøjagtighed, fuldstændighed og kvalitetskrav for Matrikel (MAT)... 45 4.3.2.1 Nøjagtighed MAT.... 45 4.3.2.2 Fuldstændighed MAT.... 45 4.3.2.3 Kvalitetskrav til MAT.... 45 4.3.3 Nøjagtighed, fuldstændighed og kvalitetskrav for Foreløbige ændringer (AJO)... 45 4.3.4 Nøjagtighed, fuldstændighed og kvalitetskrav for Faste genstande og beplantning (BPL) 46 4.3.4.1 Nøjagtighed BPL.... 46 4.3.4.2 Fuldstændighed BPL.... 46 4.3.4.3 Kvalitetskrav til BPL.... 46 4.3.5 Nøjagtighed, fuldstændighed og kvalitetskrav for Ledninger egne (LEE)... 46 4.3.5.1 Nøjagtighed LEE.... 46 4.3.5.2 Fuldstændighed LEE.... 46 4.3.5.3 Kvalitetskrav til LEE.... 46 4.3.6 Nøjagtighed, fuldstændighed og kvalitetskrav for Ledninger fremmede (LED)... 46 4.3.6.1 Nøjagtighed LED.... 46 4.3.6.2 Fuldstændighed LED.... 46 4.3.6.3 Kvalitetskrav til LED.... 46 4.3.7 Nøjagtighed, fuldstændighed og kvalitetskrav for Naboretsforhold (NAB)... 46 4.3.7.1 Nøjagtighed NAB.... 46 4.3.7.2 Fuldstændighed NAB.... 46 4.3.7.3 Kvalitetskrav til NAB... 46 4.3.8 Nøjagtighed, fuldstændighed og kvalitetskrav for Oversigtskort (OVK)... 46 4.3.9 Nøjagtighed, fuldstændighed og kvalitetskrav for Projektdata (PRO)... 47 4.3.10 Nøjagtighed, fuldstændighed og kvalitetskrav for Rasteplads (RAS)... 47 4.3.10.1 Nøjagtighed RAS.... 47 4.3.10.2 Fuldstændighed RAS.... 47 4.3.10.3 Kvalitetskrav til RAS.... 47
5 Dataleverancer.... 48 5.1 Generelle krav... 48 5.2 Leverance af DSFL-filer.... 48 5.2.1 Leveringsmedie... 48 5.2.2 Label... 48 5.2.3 Leveringsbilag... 48 5.2.4 DSFL-fil iøvrigt... 49 5.2.5 SLI Systemlinie.... 50 5.2.6 GGK Topografiske oplysninger indenfor vejskel (Brugsgrænse)... 52 5.2.7 GGK Topografiske oplysninger udenfor vejskel (Brugsgrænse)... 53 5.2.8 MAT Matrikulære oplysninger.... 54 5.2.9 Øvrige temaer.... 54 3
1 Indledning 1.1 Formål Formålet med den tekniske specifikation er at definere et teknisk digitalt kortværk for vejsektoren, der indeholder al relevant information og alle relevante objekter for vejforvaltning og -administration. Det digitale kortværk kaldes Digitale Grundplaner (forkortet DGP). Under konceptet Digitale Grundplaner hører yderligere en samling EDB-programmer. Disse EDBprogrammer er dokumenteret i andre beskrivelser/manualer. 1.2 Udgangspunkt Et driftsforsøg i Vejdirektoratet i 1991 har siden dannet grundlag for oprettelse af digitale grundplaner for det overordnede vejnet. Formålet med at registrere vejdata efter en fælles datamodel har været at skabe en ensartet struktur for data på tværs af administrative grænser. I dag benytter Vejdirektoratet DGP-programmerne. Grundplanerne benyttes i forbindelse med naboretssager, daglige driftsopgaver samt i forbindelse med planlægning af belægningsvedligeholdelse og geometriske ændringer af vejudformningen. Desuden er det et ønske, at de digitale grundplaner, der er koordinatbaseret, skal kunne vises sammen med VIS data, som er strækningsbaseret. Med hensyn til fuldstændighed er Vejdirektoratets data indlagt i systemet. Systemet er fleksibelt, idet der arbejdes med data, som skal registreres, og frivillige data. Datamodellen er tilstræbt harmoniseret med Specifikationer for tekniske kort, januar 1999. Teknologien muliggør i dag en modernisering af programmerne, og det er derfor naturligt også at tage datamodellen op til revision. Med standarden er bl.a. følgende målsætninger søgt opfyldt: - På kort sigt opnås et ajourført teknisk kortværk, der kan håndteres såvel digitalt som manuelt (plottede planer). - På sigt skal kortet åbne mulighed for, at det sammen med VIS-projektet kan danne grundlag for et egentligt Geografisk InformationsSystem (GIS) for vejsektoren. VIS er en forkortelse af Vejsektorens InformationsSystem. - På langt sigt opnås et grundlag for integration med andre informationssystemer uden for vejsektoren. Specifikation og dataadministration for en digital grundplan er harmoniseret med VIS. Grundplanen er imidlertid ikke en forudsætning for VIS, og VIS er ikke en forudsætning for Digitale Grundplaner. Grundplaner og VIS udgør værdifulde supplementer for hinanden. Den tekniske specifikation er tilstræbt synkroniseret med 'Specifikationer for tekniske Kort', Kommunal Teknisk Chefforening, januar 1999. Specifikationen for digitale grundplaner henviser til 'Specifikationer for tekniske kort', januar 1999, hvor det er relevant, og visse figurer og tekstsekvenser er direkte hentet herfra. 4
1.3 Opbygning af den Tekniske Specifikation - læsevejledning. I afsnit "1. Indledning" beskrives formålet og udgangspunktet for denne specifikation. I afsnit "2. Hvad er digitale Grundplaner?" beskrives principperne for en grundplan, de kortkategorier, der indgår i en grundplan, fordelt efter specielle kort til grundplanen, kendte standardkort samt andre korttyper. I afsnit "3. Geografiske objekter i DGP" opstilles en bruttoliste for al relevant information, som kan knyttes til en digital grundplan. I denne bruttoliste fastlægges den logiske struktur for objekters- /informationers placering i klasser og kortkategorier. Der specificeres hvilke objekter, der er obligatoriske, og hvilke der er frivillige ved leverancer af data, DSFL-koder, datatyper m.m. som gælder for de enkelte objekter/informationer. Ligeledes beskrives af hvorledes objekter/informationer defineres verbalt, samt hvorledes registreringen skal foregå. I afsnit "4. Kvalitetskrav" defineres datas kvalitet. Dette omhandler kortlægningsmetoder, registrering, nøjagtighed, kontroller m.m. Der opstilles generelle krav samt krav til de enkelte kortkategorier. I afsnit "5. Dataleverancer" beskrives fysiske krav for dataleverancer til digitale grundplaner. Dette omfatter generelle krav til DSFL-filer samt specifikke krav til DSFL-filer for de enkelte kortkategorier. 5
2 Hvad er Digitale Grundplaner? Digital Grundplan - Teknisk Specifikation. Ver. 4.0 DGP er et kortprodukt og et kortkoncept fra Vejdirektoratet. DGP indeholder såvel definitioner af dataindhold, nøjagtighed m.m. som programmel til korthåndtering. 2.1 Principper for grundplanen. Grundplanen skal være et GIS-forberedt kort. Hermed menes, at der inden for vejskel skabes topologi i de vejrelaterede data. Topologi betyder her, at der er geometrisk sammenhæng i objekterne, at sammenfaldende objekter dobbeltregistreres, samt at udvalgte objekttyper registreres som flader. Den geometriske sammenhæng skabes ved, at der tildeles identiske koordinatsæt til topologisk sammenfaldende punkter. I denne specifikation hedder dette begreb "Snap". Sammenfald kan skabes på flere måder. Der findes automatiske rutiner, som kan "snappe" inden for en given afstandstolerance, eller objekterne kan "snappes" i produktionen af kortet. I forbindelse med DGP er det overladt til kortleverandøren at skabe sammenhæng i data. Sammenfaldende objekter skal dobbeltregistreres, således at der kan knyttes information til de enkelte temaer. Endvidere giver det mulighed for at udtegne/præsentere temaplaner "uden huller". Kravet om topologi i de geografiske data er hovedsageligt stillet til objekttyperne, der beskriver vejen inden for vejskel. Dette hænger sammen med, at omkostningerne både hos producenten og kortbrugeren er større, når der arbejdes med topologisk strukturerede data. Kravet om topologi er derfor begrænset til kun at omfatte de objekter, hvor behovet er reelt. definitionerne skal være sammenfaldende med VIS-databasens. Dette giver mulighed for, at det i fremtiden vil være muligt at "føde" VIS-databasen med data fra DGP. Endvidere opnås der herved mulighed for kvalitetssikring af VIS-data, hvis VIS-databasens indhold udtegnes som kort. De geografiske data skal opdeles i kortkategorier, således at data kan organiseres entydigt med hensyn til geografisk placering og indhold. De geografiske data er fordelt på et antal kortkategorier, der dels adskiller objekter geografisk og dels indholdsmæssigt. Den geografiske skillelinie går ved vejskel. Kortkategorier inden for vejskel indeholder objekter, der er specielle for vejsektoren. Kortkategorier uden for vejskel indeholder objekter, der kan bruges i flere sammenhænge, og disse betegnes standardkort. En kortkategori (AJO) adskiller sig fra de andre ved ikke at være geografisk eller indholdsmæssig opdelt, da denne indeholder ajourføringsdata for de andre kortkategorier. Grundplanen består af "den mindste fællesnævner", suppleret med andre kortkategorier. Kortkategorier, der er en obligatorisk del af en grundplan: - Vejsystemlinien (SLI) - Grundplaner GrundKort (GGK) - Matrikel (MAT) er (definerede data), der er frivillige ved en kortlægning og dermed udgør en tillægsleverance til Grundplanen, er indeholdt i et antal kortkategorier. Nye kategorier kan senere optages i standarden som selvstændige temaer, efterhånden som behovet opstår. For nærværende er følgende kortkategorier defineret i Vejdirektoratet: 6
- Foreløbige ændringer (AJO) - Faste genstande og beplantning (BPL) - Ledninger egne (LEE) - Ledninger fremmede (LED) - Naboretsforhold (NAB) - Oversigtskort (OVK) - Projektdata (PRO) - Rasteplads (RAS) - Vintertjeneste (VIN) Specifikationen af en grundplan opbygges som den kendte standard for tekniske kort. For at lette forståelsen og fortolkningen er "Digital Grundplan - Teknisk Specifikation" tilstræbt koordineret med "Specifikation for tekniske kort TK99", januar 1999 (TK99), idet der er forsøgt anvendt det samme begrebsapparat. Dog er vejsektorens terminologi fastholdt, hvor TK99 afviger herfra. 2.2 Kort beskrivelse af kortdata i DGP. Kortdata i DGP er på nogle områder standardkort, som de kendes fra TK99-standarden og KMS, mens de på andre områder er specielle med henblik på brug i vejsektoren. Nedenfor er de obligatoriske kortkategorier præsenteret med en kort karakteristik af hver kategori: 2.2.1 Kendte standardkort Matrikel (MAT), digitalt matrikelkort, jf. KMS specifikationen, omfattende ejerlav langs vejen. Det er KMS s standardleverance, der benyttes, hvilket vil sige, at indholdet ændres efterhånden som KMS tilføjer nye elementer i standardleverancen. 2.2.2 Specielle kort til DGP. Vejsystemlinien (SLI) er den geografiske præsentation af vejens referencesystem. Vejsystemlinien i DGP svarer til og er tilknyttet VIS-databasens referencesystem gennem definition af en række koordinerede (UTM/Euref89) punkters kilometrering. Vejsystemlinien produceres på basis af de registrerede Systemlinie data og vejtopografien. Definitionen af kravene til Systemlinie data er beskrevet i notat Systemlinie I DGP (og VIS) KAA ALU 6/10/2000. Grundplaner GrundKort (GGK) er digitalt vejrelateret grundkort indenfor og udenfor vejskel. Kortlægningen af det digitalt vejrelateret grundkort indenfor vejskel skal opfylde specielle krav og har et specielt indhold, idet der forsøges at skabe sammenhæng mellem kortets definition af objekter og VISdatabasens definitioner. Endvidere er det nødvendigt med specielle informationer til drift og vedligeholdelse af veje. Eksempelvis: belægningskanter, yderrabatter, skillerabatter, kantlinier, autoværn m.m. Endvidere kortlægges skærende kommune- og amtsveje indtil 100 m (i by 50 m) fra den vej, der kortlægges. Der kortlægges dog ud til de skilte, som den pågældende vejmyndighed ejer. De specielle krav omfatter blandt andet dobbeltregistrering af sammenfaldende linier, mange objekter inden for vejskel (brugsgrænsen) samt registrering af en lukkelinie ved skærende veje og enden af vejen, som objekter i GGK skal snappe til. I de tilfælde hvor der også registres vejflader, skal lukkelinien være sammenfaldende med linie der afgrænser fladen. Det digitalt vejrelateret grundkort udenfor vejskel (omgivelser) vises i en bredde af 100 m på hver side af vejen (brugsgrænsen). I bymæssig bebyggelse dog kun til og med den første række bygninger langs vejen. Omgivelserne indgår som en standardiseret kulisse for vejen. Kortet svarer med få modifikationer til TK1-kortet fra "Specifikation for tekniske kort", januar 1999. 7
2.3 Anvendelse af specifikationen. Digital Grundplan - Teknisk Specifikation. Ver. 4.0 Specifikationen definerer alle de kortkategorier, som kan indgå i en digital grundplan, og omfatter både obligatoriske og frivillige data. For at udgøre en digital grundplan til vejsektorbrug, må kortet som minimum bestå af de obligatoriske data. De obligatoriske data er indeholdt i kortkategorierne: - Vejsystemlinien (SLI), - Grundplaner GrundKort (GGK) - Matrikel (MAT) Her ud over kan en digital grundplan indeholde en række objekter, som er frivillige, men indeholder definerede data og udgør en tillægsleverance af kortkategorien: Oversigtskort Frivillige data i DGP Tema Matrikel Obligatoriske data i DGP GGK Systemlinie 2.3.1 Leverance af obligatoriske kortkategorier. En leverance af en grundplan indebærer således, at der som minimum skal leveres data til førnævnte tre obligatoriske kortkategorier. Leverancen af de enkelte kortkategorier vil normalt komme fra forskellige leverandører. 8
Leverandøren af en kortkategori kan slå op i skemaet i afsnit "3 Geografiske objekter i DGP" og se hvilke objekter, der skal registreres og leveres til den pågældende kortkategori. I skemat er også angivet de DSFL-koder, der skal anvendes ved leverance af data, samt en beskrivelse af, hvorledes objekterne skal registreres. 2.3.2 Leverance af frivillig kortkategori. Ved leverance af data til en af de frivillige kortkategorier aftales det ved hver enkelt leverance, hvilke objekter, der skal registreres. Der tages udgangspunkt i afsnit "3 Geografiske objekter i DGP" eller "Bilag 1 er i de enkelte kortkategorier", hvor objekterne i kortkategorien Tema er listet. I afsnit "4 Datadefinitioner" er der en oversigt over de DSFL-koder, som skal anvendes, samt en beskrivelse af, hvorledes objekterne skal registreres. Faste genstande og beplantning (BPL). Foreløbige ændringer (AJO), ajourføringsdata. Tema med lokalt etablerede ajourføringsdata. Kan indeholde objekter fra andre kortkategorier. Såfremt data i denne kategori skal indgå i en af de andre kategorier, må data opfylde de krav som stilles der. Ellers defineres data at tilhøre et tema. Ledninger egne (LEE). Tema med kabler, ledninger m. m., tilhørende vejmyndigheden. Ledninger fremmede (LED). Tema med kabler, ledninger m. m., tilhørende andre. Naboretsforhold (NAB). Tema med byggelinier, servitutter og overkørsler. Oversigtskort (OVK). Digitalt oversigtskort omfattende hele landet. Projektdata (PRO). Rasteplads (RAS). Tema til administration af beplantning m. m. på rastepladser. Vintertjeneste (VIN). Tema med klassificering af arealer på sideanlæg 9
3 Geografiske objekter i DGP. Digital Grundplan - Teknisk Specifikation. Ver. 4.0 Dette afsnit definerer hvilke objekter, der indgår i DGP s kortkategorier. Endvidere defineres hvilke objekter, der er obligatoriske hhv. frivillige ved leverancer af data. Nedenstående skema fastlægger den logiske struktur for objekters placering i klasser og kortkategorier. I bilag 1 findes en oversigt over alle objekter. 3.1 Skema over objekter fordelt efter kortkategorier. Forklaring af skema: klasse: : SLI, GGK...: DSFL-kode: Datatype: Snap: Prioritet: Angiver den objektklasse, objektet tilhører. Tallene i parentes angiver nummereringen i "Specifikation for tekniske kort TK99", januar 1999 (TK99). Verbal betegnelse for objekt - objektets navn. Hvis feltet er udfyldt med raster betyder det, at objektet indgår i den pågældende kortkategori. O angiver, at et objekt er obligatorisk i en leverance, og F angiver at et objekt er frivilligt ved en leverance. DSFL-kode for objektet. Angiver typen af data: F = flade, L = linie, P = punkt, T = tekst der koordinatsættes og D = %D-oplysning der ikke koordinatsættes. Snap angives med S, og betyder at der ved registreringen skal snappes til objektet jvfr. afsnit 4.1 i TK99. Endvidere skal der snappes i planen, hvis to objekter med forskellig kote "støder sammen". Dette optræder eksempelvis, når to veje krydser hinanden ved en bro. Angiver prioriteringsrækkefølge, som skal anvendes ved kodesætning af objekter ved sammenfald af to linier. Prioritet nummer 1 er højest, nummer 2 næsthøjest o.s.v. Dog gælder, at i GGK skal alle sammenfaldne objekter dobbeltregistreres. 10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
3.2 ers definition og registrering. Registreringen foretages i overensstemmelse med TK99, hvis ikke andet er anført i nedenstående skema. For objekter i GGK der er angivet at skulle registreres som flader, betyder det for eksempel, at hvis et fortov ender, så skal det registreres med en tværgående linie. Forklaring af skema: klasse: : Definition og registrering: Angiver den objektklasse, objektet tilhører. Tallene i parentes angiver nummereringen i "Specifikation for tekniske kort TK99", januar 1999 (TK99). Verbal betegnelse for objekt - objektets navn. Angiver hvorledes objektet er defineret i DGP samt hvorledes objektet skal registreres. Klasse Definition og registrering 1 Bygning. 1.1 (1.1) BYGNING TAG Omrids af sammenhængende bygningsdele ved yderste tagbegrænsning af væsentlige bygninger og bygningslignende konstruktioner. Registreringen foretages som areal. Afgrænsningen mellem bygningsdele med forskel i højden større end 5 m, skal registreres som BYGNINGS- SPRING. Der kan ikke forventes korrekt højde i forbindelseslinierne. Bygninger < 25 m 2 registreres. Bygninger < 5 m 2 registreres ikke. Eksempler på registrering: Ved parcelhuse tilstræbes en lukket polygon for hver parcel samtidig med at dobbeltregistrering undgås. I marken I registreringen Carport Bygning Hvor bygninger og garager/carporte er sammenbygget som en helhed (række eller kædehuse) vises den samlede polygon. 25
Klasse Definition og registrering I marken I registreringen Carport Bygning 1.2 (1.2) BYGNING MUR Bygninger, der som helhed kan registreres uden tagudhæng. Metode og størrelse som BYGNING-TAG. 1.3 (1.3) DRIVHUS Omrids af egentlige drivhuse registreres som areal. Drivhuse, der er adskilte, men forbundet med en gang, registreres enkeltvis. Gang registreres som polygon, der snappes til egentligt drivhus. 1.4 (1.4) BEHOLDER - TANK/- SILO Der registreres kun egentlige væksthuse ved gartnerier. Omrids af olie-, kemikalie-, gastanke, kornsiloer, gylletanke o.lign. af bygningsmæssig karakter registreres som areal. er < 25 m 2 registreres. 1.5 (1.6) BYGNINGSSPRING Afgrænsningen mellem bygningsdele med forskel i højden større end 5 m, skal registreres som bygningsspring. Anvendes tillige til adskillelse af BBR-enheder. 1.6 SKRAVERING BYG- NING 1.7 SKRAVERING DRIV- HUS 2 Anlæg. Skravering af lukket objekt - bygning. Skraveringen skal fremstå tydelig ved en udtegning svarende til 1:1.000. Skravering af lukket objekt. Skraveringen skal fremstå tydelig ved en udtegning svarende til 1:1.000. 2.1 (2.1) BYGVÆRK Store anlæg, der ikke kan karakteriseres som bygning, registreres ved omrids. F.eks. kant af bro, tunnel, pumpestationer, støttemure, store statuer, store installationsskabe, fritstående skorstene, ruiner, fundamenter, renseanlæg, friluftsbade, springvand og vandbassiner. Bygværker < 25 m 2 registreres. Bygværker < 5 m 2 registreres ikke. I de tilfælde der skelnes mellem bro, tunnel og støttemure registreres de under de respektive koder. 2.2 (2.3) KAJKANT Havneanlæg, bolværk, anlæg ved sø og anlægsbro med fast grund registreres ved yderste grænse. 2.3 (2.4) ANLÆG DIVERSE Mindre anlæg registreres ved omrids, f.eks. trixtanke, murværk, overfaldsbygværk, fritliggende trapper, små broer og ligende. 2.4 (2.6) HØFDE Registreres ved midte. Ved bredde > 2 m registreres omrids. 2.5 STØJVOLD Registreres ved midte. Ved bredde > 2 m registreres omrids. Endvidere skal støjvolde registreres som skrænt top og 26
Klasse Definition og registrering skrænt bund med skrænt signatur. 2.6 (2.8) FORTØJNING Pullert, duc d'albe o.lign. Registreres ved midte. 2.7 STØTTEMUR Registreres med en enkelt linie ved forkant 2.8 BRO Registreres ved omrids. Siderne registreres ved yderste kant af broen. Længden af broen registreres som det frie spænd. 2.9 TUNNEL Registreres ved omrids. Siderne registreres ved yderste kant af tunlen. Længden af tunnelen registreres, hvor kørebanen bliver synlig. 3 Vej 3.0.1.1 (3.1) KØREVEJ BEFÆSTET Yderste belægningskant på offentlige veje. Ubrudte gennemgående linier trods stedvis slør p.g.a. grus i vejsider og rundinger til indkørsler o.lign. Linier over fortov og cykelsti til sidevej samt egentlige midterrabatter. Midterrabat i vejkryds registreres som helle. På steder, hvor belægningskanter er udvidet med f.eks., fliserækker o.lign., skal fliserækken registreres som kørevej befæstet. Buslommer og vigepladser langs vejene registreres i denne objektklasse. 3.0.1.2 KØREVEJ BEFÆSTET Som KØREVEJ BEFÆSTET (3.0.1.1) dog lukket som flade, ved hjælp af LUKKELINIE. 3.0.2.1 (3.2) KØREVEJ UBEFÆS- TET 3.0.2.2 KØREVEJ UBEFÆS- TET Yderste kørebanelinier på offentlige veje. Se iøvrigt " kørevej befæstet" Som KØREVEJ UBEFÆSTET (3.0.2.1) dog lukket som flade, ved hjælp af LUKKELINIE. 3.0.3 (3.11) VEJMIDTE Der anvendes vejmidter fra TOP10DK 27
Klasse Definition og registrering 3.1 VEJELEMENTER 3.1.1 MIDTERRABAT Ikke belagt areal mellem asfaltkant for højre belagt areal og asfaltkant for venstre belagt areal. 3.1.2 HELLEANLÆG Helleanlæg ved fodgængerfelter, cykelstier, vejkryds o.lign. Helleanlæg registreres ved omrids. Heller længere end 100 m registreres som midterrabat. Helleanlæg med fodgængerfelt eller cykelstier henover/igennem registreres på to forskellige måder: - Når heller ligger som to selvstændige "øer" og fodgængerfelt/cykelstier går igennem, registreres hellerne som øer. - Når fodgængerfeltet går henover hellen (der er kantsten hele vejen omkring hellen) registreres den som een ø, hvor fortovs/cykelstiregistereringen går henover. 3.1.3 BELAGT AREAL Belagt areal defineres som det asfalterede areal fra asfaltkant til asfaltkant på kørebanen. På motorveje og andre veje med asfaltbelagt nødspor/parkeringsbane omfatter det belagte areal endvidere nødsporet/parkeringsbanen. En bemalet spærreflade er omfattet af det belagte areal. På veje med kantbanecykelsti er dette omfattet af belagt areal. Belagt areal omfatter ikke heller, fritliggende cykelsti, fortov eller andet, som er belagt med asfalt. Ved en åben buslomme, parkeringsplads m.m. skal hele det asfalterede areal regnes som belagt areal. Ved lukkede buslommer, parkeringspladser m.m.(adskilt fra kørebanen med græsrabat eller andet) trækkes en linie over indkørslen til det adskilte areal. 3.1.4.1 SKILLERABAT Rabat, der adskiller vejelementerne kørebane, cykelsti og fortov, men som ikke er midterrabat. 3.1.4.2 SKILLERABAT Som SKILLERABAT (3.1.4.1) dog lukket som flade, ved hjælp 28
Klasse af LUKKELINIE. Definition og registrering 3.1.5.1 YDERRABAT Rabat mellem yderste befæstede vejelement (kan være kørebane, cykelsti, fortov m.m.) og kronekant (øverste kant af grøften mod vejen). Hvis der ikke er en synlig grøft er det en skøn, hvor kronekanten defineres, typisk 2-3 meter bred. Yderrabatten kan gå helt ud til vejens brugsgrænse. 3.1.5.2 YDERRABAT Som YDERRABAT (3.1.5.1) dog lukket som flade, ved hjælp af LUKKELINIE. 3.1.6.1 FORTOV Fortov ved vejanlæg. Linierne rabat/fortov, kørebane/fortov, m.m. 3.1.6.2 FORTOV Som FORTOV (3.1.6.1) dog lukket som flade, ved hjælp af LUKKELINIE. 3.1.7 BRUGSGRÆNSE MOD VEJ Naturlig afgrænsning mellem vejareal og nabo f.eks. dyrkningsgrænse, levende hegn o.lign. Brugsgrænse mod vej skal registreres som en sammenhængende linie. Hvis en støjvold eller andre vejrelaterede objekter ligger umiddelbart ved brugsgrænsen mod vej, skal brugsgrænse mod vej "gå uden om" objektet, så det indgår i GGK-arealet. 3.1.8 KANTSTEN Kantsten. Registreres ved forkanten af kantstenen. Hvis kantstenen rager op som eneste element, registreres den ved midten. 3.1.9 OVERKØRSEL Overkørsler fra hovedlandevej til private ejendomme samt småveje, mindre indkørsler, markoverkørsler, markveje o.lign. Hvis en overkørsel gennembrydes af en cykelsti, et fortov eller andet, skal "fællesarealet" både registreres som overkørsel og som det brydende objekt. 29
Klasse Definition og registrering 3.1.10 KANTPÆL Registreres ved midte. 3.1.11 KANTPÆL, 100 M Registreres ved midte. 3.1.12 KANTPÆL, HELKILO- METER 3.1.13.1 (3.6) CYKELSTI Registreres ved midte. Yderste grænse af cykelsti ved vejanlæg. Forløbene rabat/cykelsti, cykelsti/fortov, cykelsti/kørebane m.m. dobbeltregistreres. 3.1.13.2 CYKELSTI Som CYKELSTI (3.1.13.1) dog lukket som flade, ved hjælp af LUKKELINIE. 3.1.14 VEJALEN Yderste rabatelement ved vejens brugsgrænse. Vejalen optræder oftest ved skråninger, hvor det ligger mellem brugsgrænse for vej og skråning top/bund. 3.1.15 LUKKELINIE GGK-objekter skal ved skærende veje og ved vejens ende snappes til lukkelinie 30
Klasse Definition og registrering 3.1.16 ØVRIGE AREALER Indesluttet areal. Registreres ved omrids. 3.1.17 GRÆNSE MELLEM VEJMYNDIG-HEDER 3.1.18 (4.2) 3.2 AFMÆRKNING STI DIVERSE 3.2.1 KANTSTRIBE MOD MIDTERRABAT OG HELLER 3.2.2 KANTSTRIBE MOD YDERAREAL 3.2.3 BEGRÆNSNINGS- LINIER FOR SPÆR- REFLADE Lukkelinie (se 3.1.14) som er aftalt mellem tilstødende vejmyndigheder. Stitilslutninger, hvor stier i eget tracé løber ind i en landevej eller en hovedlandevej. Endvidere yderste begrænsningslinie af interne stier i grønne områder, parker, kirkegårde o.lign. og indgang fra vej til bygning, med undtagelse af parcelhusgrunde. Smalle stier < 1 m registreres ved midte. Inderside af kantafstribning der afgrænser kørebanearealet. Dette skal også registreres når kantafstribning optræder i forbindelse med helleanlæg o.l. Registreres ved en max. afstand på 20 m. Ved motorveje skal kantafstribning altid registreres. Inderside af kantafstribning der afgrænser kørebanearealet. Registreres ved en max. afstand på 20 m. Begrænsningslinier for spærreflade måles ved inderside af begrænsningslinie, der afgrænser kørebanearealet. 3.2.4 SPÆRREFLADE Skraveringen måles ved stregerne i spærrefladen. 3.2.5 FODGÆNGERFELT Fodgængerfelt måles ved yderste afgrænsning. 3.2.6 SPORAFMÆRK- NINGSSTRIBE, STIP- LET 3.2.7 SPORAFMÆRK- NINGSSTRIBE, FULDT OPTRUKKEN 3.2.8 SKILLESTRIBE FOR- TOV-CYKELSTI Registreres ved stribens midte. Registreres som een lang linie. Registreres ved stribens midte. Registreres ved stribens midte. 3.2.9 PARKERINGSBÅS Registeres ved omrids. 3.2.10 CYKELFELT Registreres ved cykelfelts midte, hvis bredde < 1m, ellers ved omrids. 31
Klasse Definition og registrering 3.2.11 VIGELINIE (HAJTAND) Registreres ved forkant af linie. 3.2.12 STOPLINIE Registeres ved forkant af linie. 3.3 AFVANDING 3.3.1 (9.8) NEDLØBSRIST Registreres ved midte. 3.3.2 (9.9) BRØNDDÆKSEL Registreres ved midte. 3.3.3 POLYGON Hver afvandingsparcel skal være tilstandsbestemt ved IDENTIFIKATION POLYGON IDENTIFIKATION, hvis værdi er en entydig kombination af: 1) Det aktuelle kommune nr, 2) Bindestreg og 3) Et fortløbende løbe nr, begyndende ved 1001. Eks.:167-1001 (Hvidovre, Polygon nr. 1) - - 32
Klasse Definition og registrering 167-1015 ( -- -- 15) POLYGON IDENTIFIKATION registreres i Afvandingsparcellen s tyngdepunkt. 3.3.4 AFVANDINGSPARCEL En polygon for hvert enkelt afvandingsparcel. 3.3.5 AFVANDINGSPAR. TIL KOMM. SYSTEM En polygon for hvert enkelt afvandingsparcel. 3.3.6 AFVANDINGSPAR. DIGE- EL. PUMPELAG En polygon for hvert enkelt afvandingsparcel. 3.3.7 HOVEDLEDNING (VEJMYNDIGHED) Registreres ved midte. 3.3.8 LEDNING (FREMMED) Registreres ved midte. 3.3.9 GENNEMLØBS- BRØND (VEJMYN.) Registreres ved midte. 3.3.10 GENNEMLØBS- BRØND (FREMMED) Registreres ved midte. 3.3.11 BENZIN OG Registreres ved midte. OLIEUDSKILDERER 3.3.12 REGNVANDSBASSIN Registreres ved omrids af toppen af skrænt. Endvidere skal der registreres skrænt top og skrænt bund samt skrænt signatur. 3.3.13 RØRUDMUNDING I RECIPIENT 3.4 MASTER, STANDERE M.M. Registreres ved midte. 3.4.1 SKILTESTANDER Registreres ved midte. 3.4.2 PORTALMAST Registreres ved midte. 3.4.3 PORTAL Registeres ved portalens midte i begge ender. 3.4.4 LYSMAST Registreres ved midte. 3.4.5 SIGNALSTANDER Registreres ved midte. 3.4.6 NØDTELEFON Registreres ved midte. 3.5 AUTOVÆRN, HEGN M.M. 3.5.1 TRAFIKHEGN Registreres ved midte. 3.5.2.1 AUTOVÆRN (STÅL, BETON, KABEL) Dette objekt må ikke benyttes ved nyregistrering. Registreres ved "forkant" ind mod vejarealet. Ved dobbelt monterede autoværn, registreres begge forkanter. Ved nyregistrering benyttes kode for enten stål-, beton- eller kabelautoværn. 3.5.2.2 STÅLAUTOVÆRN Registreres ved "forkant" ind mod vejarealet. Ved dobbelt monterede autoværn, registreres begge forkanter. 3.5.2.3 BETON AUTOVÆRN Registreres ved "forkant" ind mod vejarealet. Ved dobbelt monterede autoværn, registreres begge forkanter. 3.5.2.4 KABEL AUTOVÆRN Registreres ved midte. 3.5.3 RÆKVÆRK Registreres ved midte. 3.5.4 STØJSKÆRM Registreres ved midte. 3.5.5 TRÅDHEGN Registreres ved midte. 33
Klasse 3.6 VEJREFERENCER 3.6.1 SYSTEMLINIE 3.6.2 SYSTEMLINIEPUNKT UAFMÆRKET 3.6.3 SYSTEMLINIEPUNKT SONDE 3.6.4 SYSTEMLINIEPUNKT MARKERET 3.6.5 SYSTEMLINIEPUNKT 100 M 3.6.6 SYSTEMLINIEPUNKT 20 M 3.6.7 SYSTEMLINIEPUNKT HELKM 3.6.8 VEJID Tekst 3.6.9 KILOMETRERING Tekst 3.7 VEJUDSTYR M.M. Definition og registrering Registreres i midten af linien ved digitalisering af analoge planer. Registreres ved en max. punktafstand svarende til 20 m. Registreres ved midte. Registreres ved midte. Beregnet punkt. Beregnet punkt. Systemliniepunkt i helkm. 3.7.1 DETEKTORSPOLE Registreres ved omrids. 3.7.2 STYREAPPARAT Registreres ved midte. 3.7.3 HELLEFYR Registreres ved midte. 3.7.4 BELYSNINGS- AMATUR 3.7.5 (9.14) KM-STEN 3.7.6 UDSTYR I ØVRIGT Registreres ved midte. Registreres ved midte. 4 Spor 4.1 (5.1) JERNBANETRACÉ Registreres ved placering af skinnerne enkeltvis Registreres ved midte af spor. Ved flere spor registreres midten af de enkelte spor. 4.2 JERNBANE, UNDER- FØRING Registreres ved placering af skinnerne enkeltvis Registreres ved midte af spor. Ved flere spor registreres midten af de enkelte spor. 5 Vand 5.1 (6.1) KYSTLINIE Registreres som grænsen i optagelsesøjeblikket mellem land og salt-/brakvand. Undtaget er den del af kystlinien, der registreres som kajkant. 5.2 (6.2) SØ Registreres som grænsen i optagelsesøjeblikket mellem land og ferskvand, hvis søens areal > 100 m 2. Registreres som areal. 5.3 (6.3) Ved dambrug registreres der en enkeltstreg pr. bassin. 34
Klasse VANDLØB-KANAL Definition og registrering Naturlig afgrænsning af vandløb, åer, bække og kanaler, der indgår i et afvandingssystem som en naturlig del af landskabet. Ved smalle vandløb < 1 m registreres midten som VANDLØB- KANAL. Ved større bredde registreres den aktuelle vandspejlsgrænse. Registreres ved midte, hvis bredden < 2.5 m. Ved større bredde registreres kronekant eller naturlig afgrænsning. 5.4 (6.5) GRØFT Et kunstigt åbent vandløb i forbindelse med veje, jernbaner, mindre afvanding af marker o.lign. Registreres ved midte når vandspejlsbredden < 1m ellers ved begge sider. 5.5 (6.6) VANDLØBSMIDTE Vandløbets skønnede midte registreres således at vandløbsmidte på intet sted skærer vandløbskant. Vandløbsmidte registreres ubrudt under broer og gennem søer. 5.7 UNDERFØRING F. GRØFT 6 Grænser og topografi Midte registreres kun, hvis bredden > 1 m. Midte registreres kun, hvis bredden > 2.5 m. Registreres ved forkant af underføringen. 6.1 (7.1) HEGN I ÅBENT LAND Levende hegn, stendiger og jordvolde, der ikke indgår som hegn mellem haver, registreres ved midte. Registrering foretages ved fod, og der registreres, når hegnstype skifter. Mure, stendiger og jordvolde med bredde > 1 m registreres med to linier/kurver. Ca 8 træer på række med indbyrdes afstand < 4 m registreres som HEGN I ÅBENT LAND. Træer på række og beplantninger med en bredde < 10 m registres som HEGN I ÅBENT LAND. Er længden < 10 m registreres dog som DIVERSE SIGNATUR midt på hegnet. 6.2 (7.2) HEGN Fysiske hegn og beplantninger, der indgår som hegn mellem haver, registreres ved midte. Registrering foretages ved top, og der registreres, når hegnstype skifter. Der registreres ikke hegn i forbindelse med indkørsler. Hegn mod vej registreres. 6.3 (7.3) BRUGSGRÆNSE Vigtige linier, der supplerer hegn, for at give et billede af områdets anvendelse som have, park, skov, mark, vej, sti o,- lign. F.eks. permanente dyrkningsgærnser i landområder, skovgrænser, grænser om vådområder og permanente græsningsarealer samt parcelgrænser, hvor der ikke er hegn eller andre vigtigere linier, der adskiller ejendomme. Brugsgrænser registreres ikke i forbindelse med indkørsler. Der registreres midte, når bredden er < 4 m ellers to linier/kurver. 35
Klasse Definition og registrering Brugsgrænser langs alle veje, spor, større stier samt indkørsler længere end 50 m registreres. Desuden registreres grænsen omkring bygninger mod landbrugsarealer og mellem ejendomme samt grænser, der har betydning for genkendeligheden af topografien, f.eks. mellem dyrkede arealer, skove, permanente græsningsarealer, vådområder o.lign. Grænsen mod vej/spor registreres således, at eventuelle skræntanlæg tillægges vej/sporarealet. Ved vandløb registreres brugsgrænse kun mellem vandløbet og skove, havearealer o.lign. Der registreres ikke brugsgrænse omkring midlertidige havearealer ved landbrugsejendomme. Brugsgrænser < 50 m registreres normalt ikke i det åbne land. 6.4 (7.4) BEPLANTNINGSLINIE Karakteristiske linier, der adskiller arealer som beplantningsflader i park, grønne områder o.lign., samt afgrænsning af bælter med levende hegn med bredde > 4 m. 6.5 (7.5) SKRÆNT TOP Skrænter der er væsentlige i forhold til terræn, ( > 1 m). Skal sammen med strænt bund danne en lukket polygon. 6.6 (7.6) SKRÆNT BUND Skrænter der er væsentlige i forhold til terræn, ( > 1 m). Skal sammen med strænt top danne en lukket polygon. 6.7 SKRÆNT SIGNATUR Skraveringen skal fremstå tydelig ved en udtegning svarende til 1:1.000. 6.8 TRÆ Som hovedregel registreres alle større træer (stammediameter > 20 cm eller støttet med rafter) med indbyrdes afstand > 4 m, langs veje, pladser, hovedstier, stier o.lign., ved midte af stamme. I tæt byområde registreres endvidere enkeltstående store træer med stammediameter > 50 cm, dog ikke på parcelhusgrunde. 7 Fladesignatur - Symbolerne fordeles jævnt for at anskueliggøre fladens art og typisk med ca. 50 m afstand. 7.1 (8.1) LØVSKOV Egentlige skovarealer > 1 ha. Ikke træer ved haver og kirkegårde. 7.2 (8.2) NÅLESKOV Egentlige skovarealer > 1 ha. Ikke træer ved haver og kirkegårde. 36
Klasse Definition og registrering 7.3 (8.3) VÅDOMRÅDE/MOSE Arealer som mose, eng, marsk, hvor man hverken kan færdes til fods eller med båd. 7.4 (8.6) KIRKEGÅRD 7.5 (8.8) SØ Registreres ved midte, med kun een signatur. 7.6 (8.5) HEDE 8 Teknik 8.1 (9.1) HØJSPÆNDINGSLED- NING 8.2 HØJSPÆNDINGS- MAST 8.3 (9.2) HØJSPÆNDING FUN- DAMENT Registreres ved midte af tracé. Master og mastelignende transformerstationer registreres ved midte. Er diagonalen af fundament/flere fundamenter > 1 m, registreres et samlet omrids. 8.4 (9.3) MAST Midte af el-, lys-, TV-, radio-, signalmaster, offentlige flagstænger, skilteportaler, skilte og tavler. 8.5 (9.7) VINDMØLLE Moderne vindmøller. Registreres ved midte. 8.6 (9.12) DIVERSE SIGNATUR Væsentlige topografiske objekter, der tjener til orientering, som f.eks. transformatorstationer, monumenter, milepæle, mindesten, gravhøje og større enkeltstående træer registreres ved midte. 8.7 BRANDSTANDER Registreres ved midte. 9 Komunikationsanlæg 9.1 KOMMUNIKATION. BRØND 9.2 KABELRENDE (TRACE) 9.3 KOMMUNIKATION. UNDERJORDISK KABEL 9.4 LYSLEDERKABEL / - RØR Registreres ved midte. Registreres ved kabelrendens midte. Registreres ved midte. Registreres ved midte. 9.5 LUFTLEDNING Registreres ved midte. 9.6 BLOKLEDNING Registreres ved midte. 9.7 FORINGSRØR Registreres ved midte. 9.8 STYRET UNDERBORING Registreres ved midte. 9.9 SKAB Registreres ved midte. 9.10 BRØND Registreres ved midte. 9.11 MAST Registreres ved midte. 9.12 KVEJL Registreres ved midte. Oprullet kabel uden brud. Typisk kan dette have en udbredelse på 1m i diameter vertikalt eller horisontalt. Kendes også under betegnelsen ekstralængde, ringel, slæk, ring, sløjfe. 37
Klasse Definition og registrering 10 Diverse 10.1 (10.1) 10.2 (10.2) 10.3 (10.3) 10.4 (10.4) 10.5 (10.27) 11 Rasteplads KOMMUNENUMMER VEJKODE VEJNAVN HUSNUMMER TEKST DIVERSE 11.1.1 RASTEPLADS IDENTIFIKATION Hertil knyttes kommunenummer (%D111) og vejkode (%D112) Hertil knyttes kommunenummer (%D111) og vejkode (%D112) 11.1.2 RASTEPLADS NAVN Registres i RASTEPLADS AFGRÆNSNING s polygonens tyngdepunkt. 11.1.3 POLYGON IDENTIFIKATION 11.1.4 RASTEPLADS AFGRÆNSNING Hver polygon(flade) tilstandsbestemmes vha. DSFL kode %D7131 (polygon identifikation), der registres i polygonens tyngdepunkt. Værdien dannes som et fortløbende løbenummer, startende med 10001. Både polygonens omkreds og tyngdepunkt skal registreres. Hver rasteplads afgrænses af en lukket polygon (Flade). Polygonens afgrænsning mod vejen skal følge en linie 3 m fra bagkant af vejens nødspor, dog således at ind- og udkørsler (incl. rabat langs disse) medtages helt ud til kørebanekant.(se eksemplet pkt 3.3). Polygonens afgrænsning til de øvrige sider af rastepladsen er skel til nabo. Polygonen tilknyttes rasteplads identifikation (%D12) og rasteplads navn (%D121) 11.2.1.1 BRUGSPLÆNE Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.2.1.2 GRÆSFLADER Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.2.1.3 FÆLLEDGRÆS Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.2.1.4 RABATGRÆS Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.2.1.5 NATURGRÆS Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.2.1.6 OVERDREV Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.2.1.7 HEDE Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.2.1.8 ENG Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.2.1.9 STRANDENG Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.2.1.10 STRAND OG KLIT Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.2.2.1 PRYDBLOMSTER Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.2.2.2 LØGVÆKSTER Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 38
Klasse Definition og registrering 11.2.2.3 BLOMSTER ENGE Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.2.2.4 UDPEGEDE BIOLOGISKE OMRÅDER 11.2.3.1 PRYDBUSKE 11.2.3.2 BUNDDÆKKENDE BUSKE Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.2.3.3 BUSKET Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.2.3.4 FRUGTBUSKE 11.2.3.5 KRAT Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.2.4.1 PRYDHÆK Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.2.4.2 KLIPPET PUR Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.2.4.3 HÆK Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.2.4.4 FRITVOKSENDE HÆK Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.2.4.5 HEGN Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.2.5.1 FRITVOKSENDE TRÆER 11.2.5.2 TRÆGRUPPER 11.2.5.3 ALLÉER 11.2.5.4 TRÆRÆKKER 11.2.5.5 FORMEDE TRÆER Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.2.5.6 FRUGTTRÆER Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.2.5.7 LUND Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.2.5.8 SKOV Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.3.1 SØ, FJORD OG LIGNENDE 11.3.2 Å, BÆK OG GRØFT MED RINDENDE VAND Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.3.3 VANDHUL Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.4.1.1 KØREBANER Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.4.1.2 FORTOV Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.4.1.3 CYKELSTI Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.4.1.4 STI Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.4.1.5 PARKERING Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.4.1.6 FLISER Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.4.1.7 GRÆSARMERINGS STEN Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.4.1.8 BROLÆGNING Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.4.2.1 KØREVEJ OG PARKERING (LØS Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 39
Klasse BELÆGNING) 11.4.2.2 STI OG PLADS (LØS BELÆGNING) 11.4.2.3 FALDUNDERLAG (LEGEPLADS) 11.5 KANTSTEN 11.6 STØTTEMUR 11.7.1 RÆKVÆRK 11.7.2 TRÅDHEGN 11.7.3 FODHEGN 11.7.4 DIVERSE (BOM) 11.8.1 LÆSKUR 11.8.2.1 ENKELT BÆNK 11.8.2.2 BORD OG BÆNK 11.8.3 LEGEUDSTYR 11.8.4 FRITLIGGENDE STEN / STATUE O.L. 11.8.5 TØMNINGSFACILI- TETER 11.8.6 MÅLERBRØND (VAND) 11.8.7 AFFALDSSTATIV Definition og registrering Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.8.8 HUNDETOILET Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.8.9 TRAPPER Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.8.10 FÆRIST Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.8.11.1 TOILETBYGNINGER (VEJBESTYRELSENS) Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.8.11.2 ANDRE BYGNINGER Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.8.12 STØJSKÆRME Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 11.8.13 OLDTIDSMINDE Til polygonen knyttes polygon identifikation (%D7131) 13 Andre kortværk 13.1 MATRIKELKORT - EFTER KMS STANDARD 13.2 TOP10DK - EFTER KMS STANDARD Alle elementer medtages. Elementer medtages efter aftale. 13.3 ANDRE Elementer medtages efter aftale. 20 Naborets forhold 20.1 BYGGELINIE Registreres ud fra eksisterende byggelinie planer og medtager ikke højdetillæg. 40
Klasse Definition og registrering 20.2 SERVITUT ØVRIGE Registreres i henhold til tinglyste servitutter. 20.3 OVERKØRSEL (TILLADELSE) 21 Ledninger, egne (vejmyndighed) 21.1 BRØND RIST VENTIL 21.2 21.3 21.4 21.5 21.6 21.7 21.8 21.9 21.10 21.11 21.12 21.13 21.14 21.15 21.16 21.17 21.18 21.19 21.20 21.21 Registreres ved midte. 41
3.3 Eksempler på registrering og kodesætning i GGK. Eksempel 1: Eksempel 2: Signaturforklaring: BMV = Brugsgrænse mod vej BAR = Belagt areal FOR = Fortov KSY = Kantstribe mod yderareal YDR = Yderrabat VAL = Vejalen KBV = Kørevej befæstet SKB = Skrænt bund SKT = Skrænt top GRØ = Grøft MRA = Midterrabat CYK = Cykelsti KSM = Kantstribe mod m.-rabat HEL = Helleanlæg SKR = Skillerabat 42
4 Kvalitetskrav. 4.1 Generelle kvalitetskrav. Der er en række krav, som er formålstjenlige at samle som generelle krav til grundplanerne. Dette omfatter blandt andet metoder, nøjagtighed, fuldstændighed m.m. 4.2 Produktionsmetode. Hvis der foretages en fotogrammetrisk kortlægning er kvalitetskravene som beskrevet i TK99 afsnit 1 FOTOGRAMMETRISK KORTLÆGNING, med mindre andet er nævnt i nærværende specifikation. 4.3 Nøjagtighed, fuldstændighed og kvalitetskrav. Kontrol af nøjagtighed og fuldstændighed følger kravene fra TK99 afsnit 3 KORTKONTROL, hvis ikke andet er nævnt i nærværende specifikation. 4.3.1 Nøjagtighed, fuldstændighed og kvalitetskrav for Vejsystemlinien(SLI) og Grundplaner GrundKort GGK). 4.3.1.1 Nøjagtighed SLI og GGK. Den plane punktmiddelfejl defineres således: p = 2 2 y + x Pilhøjden i planen er den plane afvigelse mellem den målte linie og terræn. Nøjagtighedskravene til grundplanen er vist i nedenstående skema: Kortkategori Plan nøjagtighed p Pilhøjde i planen pilhøjde Højdenøjagtighed z SLI Systemlinien 7 cm 15 cm 10 cm GGK - indenfor vejskel 10 cm 20 cm 15 cm GGK udenfor vejskel (omgivelser) 100 cm 200 cm 100 cm 4.3.1.2 Fuldstændighed SLI og GGK. Grundplanerne skal fremtræde homogent, og eventuelle manglende objekter (der er tydeligt synlige i billederne) skal være tilfældigt fordelt. Kortets indhold skal svare til den ønskede korttype med eventuelle tillægsleverancer. Kortets indhold skal nøje svare til, hvad man kan se i de foreliggende billeder. Kontrollen bør omfatte udvalgte objekter. Ethvert objekt skal kunne ses i de 2 på hinanden følgende billeder, der tilsammen danner den fotogrammetriske model. 43
Fuldstændigheden skal overholde følgende krav: Tema Fuldstændighed er tilhørende vejtopografien (VTO) 100 % * Bygninger med BBR-adresse 100 % ** Øvrige bygninger 97 % Veje i forhold til CPR-vejregister 100 % ** Husnumre med CPR-reference 100 % ** Vejnavne med CPR-vej reference 100 % ** Signalerede knudepunkter (som oftest sonder) 100 % *** Signaleret teknik 95 % ** Øvrige objekter, hver for sig 95 % *** Koderigtighed (objektkode, linietype, nøjagtighedsklasse m.v.) Dobbeltregistreringer, hvor det ikke er specificeret 97 % max. 1 % **** * Ved terrestriske metoder gælder der 100 % i forhold til, hvad der er synligt i marken. Følgende objekter, som kan være skjult af træer, broer m.m., og som indgår i GGK, skal uanset registreringsmetode være 100 % fuldstændige i forhold til marken: 3.0.1 (3.1) KØREVEJ BEFÆSTET 3.0.2 (3.2) KØREVEJ UBEFÆSTET 3.1.1 MIDTERRABAT 3.1.2 HELLEANLÆG 3.1.3 BELAGT AREAL 3.1.4 SKILLERABAT 3.1.5 YDERRABAT 3.1.6 FORTOV 3.1.9 OVERKØRSEL 3.1.13 (3.6) CYKELSTI 3.2.2 KANTSTRIBE MOD YDERAREAL 3.2.1 KANTSTRIBE MOD MIDTERRABAT OG HELLER (hvis det er motorvej) Evt. manglende linie forløb forbindes eller oplysninger om deres forløb skaffes fra projektmateriale eller ligende. ** i forhold til det af rekvirenten leverede manuskript *** hvis punkterne ikke kan måles fotogrammetrisk, skal de måles med andre metoder **** ved linier i forhold til den samlede linielængde for det pågældende objekt. 44
4.3.1.3 Kvalitetskrav til SLI. Denne specifikation omfatter alene kravene til registrering af enkeltpunkter (kaldet fikspunkter) på systemlinien. De registrerede fikspunkter benyttes efterfølgende til beregning af vejens system-linie, der benyttes i VIS-databasen. Hvis der skal leveres en komplet systemlinie må dette særskilt aftales mellem udbyder og leverandør. Ved planlægning af opmålingen - signalering, valg af målepunkter samt afstand mellem disse - skal der tages hensyn til det aktuelle vejforløb. Som minimum skal for hver vejstrækning registeres: Alle knuder, herunder begyndelses- og slutknuder samt alle Helkilometerpunkter. 4.3.1.4 Kvalitetskrav til GGK indenfor og udenfor vejskel. Kvalitetskrav indenfor vejskel: For skærende kommune- og amtsveje registeres oplysninger - mellem disses brugsgrænser - indtil 100 m ( i by 50 m) fra hovedlandevejens brugsgrænse. Med mindre andet er nævnt skal registeringen af de topografiske oplysninger udføres med en standard svarende til "TK3: Detaljeret teknisk grundkort (Byområder). Ved flyvefotografering anbefales et billedmålforhold på 1:5000 eller større. Alle sammenfaldne objekter i GGK skal dobbeltregistreres, d.v.s ved sammenfald af to eller flere linier skal det geometriske forløb registreres for hvert objekt. "Sammenfald af to linier" er defineret som en situation, hvor den plane afstand mellem dem er mindre end 20 cm. Her skal der foretages "dobbeltregistrering" med benyttelse af koordinaterne/kurveforløbet for linien med den højste prioritet for begge linier. Kvalitetskrav udenfor vejskel: De registrerede oplysninger omfatter en korridor uden for vejarealets brugsgrænser i en bredde af 100 m til begge sider. I bymæssig bebyggelse dog kun til og med den første række bygninger. Omfang og kvalitet af de registerede oplysninger skal opfylde en standard svarende til "TK1: Teknisk oversigtskort (Åbent land)". 4.3.2 Nøjagtighed, fuldstændighed og kvalitetskrav for Matrikel (MAT) 4.3.2.1 Nøjagtighed MAT. Matrikelkortet er af nøjagtighed som KMS leverer. Denne nøjagtighed svinger fra 1cm til 4-8m. 4.3.2.2 Fuldstændighed MAT. De matrikulære oplysninger skal som minimum omfatte en korridor, inklusive vejskel og tværgående skelangivelse, langs vejlinien. 4.3.2.3 Kvalitetskrav til MAT. Med hensyn til andre krav henvises til "Teknisk vejledning vedr. ekstern produktion af digitale matrikelkort" fra KMS. Specielle forhold gør sig gældende for kommunerne København og Frederiksberg. 4.3.3 Nøjagtighed, fuldstændighed og kvalitetskrav for Foreløbige ændringer (AJO) Der er ingen specifikke krav til denne kortkategori. 45
4.3.4 Nøjagtighed, fuldstændighed og kvalitetskrav for Faste genstande og beplantning (BPL) 4.3.4.1 Nøjagtighed BPL. Nøjagtigheden skal være 1 m eller bedre på langs af vejen. Der er ingen krav til nøjagtigheden på tværs af vejen. 4.3.4.2 Fuldstændighed BPL. Fuldstændigheden skal være bedre end 90%. 4.3.4.3 Kvalitetskrav til BPL. Oplysningerne registres i og inden for vejskellet. 4.3.5 Nøjagtighed, fuldstændighed og kvalitetskrav for Ledninger egne (LEE) 4.3.5.1 Nøjagtighed LEE. Ved nye ledningsanlæg skal nøjagtigheden være bedre end 0.1 m. Ved ældre anlæg er nøjagtigheden ukendt. 4.3.5.2 Fuldstændighed LEE. Ved nye ledningsanlæg skal fuldstændigheden være bedre end 95%. Ved ældre anlæg er fuldstændigheden ukendt. 4.3.5.3 Kvalitetskrav til LEE. Kvalitet skal være som ved GGK. 4.3.6 Nøjagtighed, fuldstændighed og kvalitetskrav for Ledninger fremmede (LED) 4.3.6.1 Nøjagtighed LED. Nøjagtigheden er som ledningsejeren leverer den. 4.3.6.2 Fuldstændighed LED. Ved nye ledningsanlæg skal fuldstændigheden være bedre end 95%. Ved ældre anlæg er fuldstændigheden ukendt. 4.3.6.3 Kvalitetskrav til LED. Kvalitetskrav skal være som ved GGK 4.3.7 Nøjagtighed, fuldstændighed og kvalitetskrav for Naboretsforhold (NAB) 4.3.7.1 Nøjagtighed NAB. Nøjagtigheden er af svingende kvalitet, svarende til den, der fås ved digitalisering af gamle papirplaner. 4.3.7.2 Fuldstændighed NAB. Målet er 100 %. 4.3.7.3 Kvalitetskrav til NAB. Kravet er at registrere alle servitutter, hvor vejmyndigheden er påtaleberettiget. 4.3.8 Nøjagtighed, fuldstændighed og kvalitetskrav for Oversigtskort (OVK) Der er ingen specifikke krav til denne kortkategori. 46