Anlægsprogram. Højvandssikring Binderup- Grønninghoved 5. FEBRUAR 2019

Relaterede dokumenter
Stormflodssikring Binderup-Grønninghoved. Projektresumé

Højvandssikring Binderup - Grønninghoved. Anlægsprogram KOLDING KOMMUNE

1 Pumper og bassiner til bagvandshåndtering

Offentlig høring om Kystbeskyttelse

Emne: Højvandssikring i Mosvig/Binderup bugten

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsbeskyttelse af Halsskov. Område 1: Område 2: Område 3: Granskoven. Jægersvej-Søvænget- Værftet. Strandvejen

Christian Helledie Projektleder og kystspecialist

Enø Stormflodssikring

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Borgermøde 28. maj 2018

Kystbeskyttelse i Juelsminde. Kommentering af højvandsklap i Juelsminde. i sydlige del af Juelsminde HEDENSTED KOMMUNE

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

HØRSHOLM KYSTBESKYTTELSE BUKKEBALLEVEJ TIL MIKKELBORG

Slagelse Kommune HØJVANDSSIKRING I KORSØR Digegruppe 2 Bearbejdning af valgt løsning 3 T: D: Sortemosevej 19 F:

Kystsikring Halsskov. Informationsmøde for interessekendegivelse. Dagens program. Søndag d. 5. oktober 2014 /Kulturhuse

Møde om den danske kystbeskyttelsesindsats d. 16. nov. 2015, Aalborg

1 Digeløsninger. Vejle Kommune Klimatilpasning, Sommerhusomnråde Høll, Vejle Kommune [Enter subject] 1.1 Dige, løsning 1. Notat

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej

HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE

Kystsikring ved Grønninghoved og Binderup

Repræsentanter fra digelauget er inviteret til dialog med udvalget på mødet.

Enø Stormflodssikring

Kystsikring i Dalby Huse. Informationsmøde 12. marts 2017

Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange

Højvandssikring af Halsskov. 3. oktober Merete Hvid Dalnæs

2 Sikringsniveau og dimensionering

TEKNIK & MILJØ 2016, Temamøde: Kystbeskyttelse. Ole Ørnbøl, Formand Teknik- og Miljøudvalget. Hjørring Kommune

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Teknisk Udvalg, 14. marts 2018

Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling. Notat

HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING

Kystanalysen Teknisk gennemgang

Hanne L. Svendsen, Seniorprojektleder, Kyster og Havne

Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder. Informationsmøde den 5. november 2016

Rambøll Danmark A/S v. Henrik Mørup-Petersen Englandsgade Odense C. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. Marianne Jakobsen

Kystsikring ved Grønninghoved, Binderup og Bjert

Højvandssikring af Halsskov. Område 3. Velkommen. Korsør Kulturhus den 23. maj kl

Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø

Helhedsorienteret kystplanlægning

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave

REERSØ PUMPELAG DIGE OG KYSTBESKYTTELSE

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

Fredensborg Kommune BIDRAGSFORDELING TIL KYSTBESKYTTELSE

Slagelse Kommune HØJVANDSSIKRING I KORSØR Forslag til skitseprojekt Digeområde 1, Digegruppen s valgte løsning

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper v/ Kim Boye - kbo@niras.dk

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi

RÅGELEJE GENERALFORSAMLING

NORDKYSTENS FREMTID. Præsentation af Forundersøgelser og Myndighedsprojekt Borgermøder

Notatet beskriver de forskellige anlægselementer samt projektøkonomien og skitsemæssige

Begreber. Erosion sker, når bølger transporter materiale fra havbunden og stranden og aflejrer det længere nede ad kysten.

A/S. Kommune. Halsnæs. Skybrud og evt. havet Halsnæs. Kommune og. Forsyning A/S

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

»Risiko og oversvømmelse hvornår er det økonomisk forsvarligt at beskytte?

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT

NOTAT ANSØGNING OM VANDLØBSREGULERING I FORBINDELSE MED HØJVANDSSIKRING AF NÆSBY STRAND

Det kan således ikke understreges nok at der ALENE er tale om renovering og forhøjelse af et eksisterende digeanlæg og ikke et nyt digeanlæg.

Mash Holding v/ Mads Koch Jensen Frederiksborgvej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 16/ Ref. Lone Dupont

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Tak for sidst God energi!

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Mødenotat fra beredskabsmøde for arbejdsgrupper, digegrupper og digelag i Slagelse Kommune

Reersø Pumpelag. Forslag til forstærkning af diger Skitseprojekt

Kystplanlægning. Belysning af behov for beskyttelse STEVNS KOMMUNE

Kystanalysen Konklusioner, udfordringer og løsningsmuligheder. Kommunemøde november 2016

5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT

Solrød Kommune RådhusetSolrød Center Solrød Strand. Kystdirektoratet J.nr. 17/ Ref. Nikolaj Michelsen

Højvandsbeskyttelse af Digeområde 2

En 100 års-hændelse i Korsør svarer til 153 cm ifølge Kystdirektoratets statiske middeltidsvandstande. Ny statistik er dog på vej.

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI

Klima tilpasning på Fanø

BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Syddjurs Kommune har kontaktet Orbicon med henblik på mulig assistance vedrørende regulering af Tuekærgrøften.

Slagelse Kommune HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3 PROJEKT OG PARTSFORDELING Maj 2018

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

Højvandssikring Binderup - Grønninghoved. Ideoplæg KOLDING KOMMUNE

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Visuel inspektion af skader på kystsikringsanlæg

KYSTEN MELLEM NIVÅ OG SLETTEN HAVN 1. NUVÆRENDE SITUATION - EN FØRSTE VURDERING

Eksempler på bidragsfordeling

Udgave Betegnelse/ Revision Dato Udført Kontrol Godkendt

Referat: Møde om kystsikring ved Næsby Strand. Mandag. d. 5. oktober Stillinge Hallen

Notat vedr. digeplacering og opdatering af bidragsfordeling Sunddraget sommerhusområde. November 2018

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

TIL MIT BIDRAG TIL DAGENS EMNE

Ansøgning om tilladelse til kystbeskyttelse

Linieføring, højde og aftryk

Kystdirektoratet Højbovej Lemvig

Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand

Teknisk notat BILAG 1 til screeningsskema

Nordkystens fremtid. Rådgiver: Kystteknisk skitseprojekt COWI. i samarbejde med: NIRAS DHI HASLØV & KJÆRSGAARD. PROJEKTLEDER: Christian Helledie, COWI

»Hvor truer klimaet og hvordan handler vi? ATV Vintermøde marts 2014 Chefkonsulent, Phd, Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA

Principper for bidragsfordelings-modeller for kystbeskyttelse ifm kap. 1a proces

Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi

Transkript:

Anlægsprogram Højvandssikring Binderup- Grønninghoved 5. FEBRUAR 2019

Dagsorden Mødeprogram 1. Kl. 15:00-15:30: Niras kysttekniker Peter Fløcke fortæller om kystdynamik, sandtransport og hvad der gør sig gældende for de lokale forhold i Mosvigbugten, herunder behov for højvandsbeskyttelse på de enkelte delstrækninger, samt effekt af bølgebryder og høfder. 2. Kl. 15:30-16:50: Niras og kommunen fremlægger vores oplæg til bedste kompromis, hvis diget bliver til noget, inkl. 15 min. pause. 3. Kl. 16:50-17:10: Klitdige-løsning 4. Kl. 17:10-17:40: Kommentarer på fremlæggelse fra digegruppe. 5. Kl. 17:40-17:50: Samarbejdet i digegruppen frem til informationsmøde. 6. Kl. 17:50-17.55: Plan for det videre arbejde. 7. Kl. 17:55-18:00: Evt. Tidspunkter er vejledende. 2

Kystmorfologi i Mosvigbugten Kystdynamik, sandtransport og bølger til evig fremtid! Aflejring 3

Kystmorfologi i Mosvigbugten Kystdynamik, sandtransport og bølger 4

Kystmorfologi i Mosvigbugten Behov for højvandsbeskyttelse havniveauet stiger, men hvor meget? KDI: Steget 6,75 cm siden 1990 = (0 m DVR90) Kilde: Jyske Vestkysten 3. jan 2019 5

Kystmorfologi i Mosvigbugten Behov for højvandsbeskyttelse stormfloderne bliver hyppigere, men hvor meget? 2019 2017 2006 STORMRÅDET 2003 Kilde: Kolding Kommune 2. jan 2019 6

Kystmorfologi i Mosvigbugten Behov for højvandsbeskyttelse stormfloderne bliver hyppigere, men hvor meget? 2019 2017 2006 2003 STORMRÅDET 2050 2050 7

Løsningsmulighed: Digehøjde Sikringsniveau, Kystdirektoratets stat. SIKRINGSNIVEAU 8

Løsningsmulighed: Digehøjde Sikringsniveau, Kystdirektoratets statistik. Jo højere kote, jo højere sikringsniveau Forventeligt behov for udvidelse til mindst kote +2,2 m efter 2035 Kronekote +1,6 m DVR90 i år 2050 +1,8 m DVR90 i år 2050 +2,0 m DVR90 i år 2050 +2,2 m DVR90 i år 2050 +2,5 m DVR90 i år 2050 +2,0 m DVR90 i år 2035 Bølgetillæg [cm] 20 20 20 20 20 20 Stormrådet udbetaler ikke erstatning under 20 års middeltidshændelse Risiko for teknisk insolvens Havvandspejlssti gning [cm] Dimensionsgiven de vandstand [m DVR90] 20 20 20 20 20 10 +1,2 +1,4 +1,6 +1,8 +2,1 +1,7 Tilsvarende Middeltid [år] 0,2 1 30 300 6.000 70 Risiko for overskridelse af denne hændelse [%] 100 100 64 10 0,5 20 9

Løsningsmulighed: Digehøjde Sikringsniveau Kronekote (m) Antal ejendomme med nytte (stk.) Sandsynlighed for oversvømmelse før 2050 (%) Sandsynligt antal oversvømmelser før 2050 (stk.) +2,5 260 <3 0,01 +2,2 245 10 0,1 +2,0 224 64 1 +1,8 151 100 6 +1,6 96 100 30 10

Løsningsoversigt Kystdige, kronekote +2,0 m og +2,2 m Sandfodring foran kystdige 4 eksisterende udløb renoveres Odderbækken ø800 Odderbækken suppleres med rørført udløb 11

Løsning: Bagvandshåndtering Bagvandshåndtering Tidligere forslag for bagvandshåndtering med pumper og grøft Nyt forslag: trykgravitation og nedsivning udnyttelse af eksisterende system Eksisterende forhold Åbne vandløb/grøfte (blå) Rørlægning af vandløb til bugten (rød) Lokale anlæg til afledning af regnvand til bugten (rød) Tilslutning af regnvand til rørlagte vandløb Nedsivning 12

Løsning: Bagvandshåndtering Stormflod Stormflod Bagvand håndteres ved: o Trykgravitation af vandløbsvand o Nedsivning af regnvand Princip for trykgravitation: o Vandløbsvand fanges omkring kote +3 i rør til kysten kan trykke vand ud selv under højvande grundet overtryk o Nødvendigt at rør er tætte og uden stik 13

Løsning: Bagvandshåndtering Stormflod trykgravitation 4 eksisterende udløb genanvendes o Strømpeforing (muligvis behov for udskiftning) o Forlængelse til kote +3 o o Indløbsbrønd med kupperist Højvandsklap ikke nødvendig ingen risiko for oversvømmelse Odderbækken ø800 Odderbækken o o Ved stormflod overløb til ø800 trykgravitation i kote +3 under grusvej og gennem dige Forudsætter at hverdagsudløb afspærres under stormflod 14

Løsning: Bagvandshåndtering Stormflod trykgravitation Trykgravitation håndterer bagvand fra vandløbsoplande Regn, der falder nedenfor trykgravitationsledninger, kan give oversvømmelser Klimafremskrevet 10-års hændelse af 12 timers varighed kan nedsive, hvis: o o 0,5 m til grundvandsspejl Nedsivningskapacitet sand minimum 36 mm/time Trykgravitation og nedsivning kan sikre for en 10-års hændelse Koblede hændelser er risiko, da jorden mættes = mindre nedsivningsevne Ligeledes risiko under meget intensiv regn 15

Løsning: Bagvandshåndtering Hverdagssituation Hverdagssituation Eksisterende lokale udløb udnyttes Behov for kvalificering af eksisterende lokale udløb Suppleret af trykgravitationsledninger fra vandløbsoplande Nedsivning af regnvand, hvor muligt Odderbækken: etablering af rørføring gennem dige 16

Løsning: Digeudformning Muligheder Jorddige Kerne af sandmaterialer belagt med kappe af lerholdige materialer Græsbeklædning på begge sider af dige Digebredde afhænger af eksisterende terrænkote og valgt kronekote Hårdt dige Eksempelvis L-elementløsning Stenbeklædning på havside, jorddækning på landside Bundbredde afhænger af anlæg og eksisterende terrænkote 17

18 Løsning: Digeudformning Muligheder

Løsning: Digeudformning Fordele og ulemper Jorddige Fordele + Bevarelse af græsdække ved stranden + Bevarelse af tilgængelighed til stranden + Lave anlægsomkostninger + Daglig vedligehold let og billig (græsslåning) + Lave reparationsomkostninger Ulemper - Stor digefod = store pladskrav Kan kombineres med L-elemet dige langs kysten 19

20 Løsning: Digeudformning Fordele og ulemper L-element dige Fordele + Fylder mindre i bredden + Anlægspris neutral i forhold til jorddige Ulemper - Stenbeskyttelsen på udvendig side af diget er ikke naturlig i det aktuelle område. - Stenbeskyttelsen gør gående adgang til stranden mere besværlig. - Der er risiko for erosion på læsiden af et hårdt dige. - Betonelementerne forvitrer i det saltholdige miljø, så levetid er vanskelig at forudsige. - Overvågning af betonelementernes tilstand er vanskelig. - Der er risiko for at der efter 20-40 års levetid vil være behov for renovering af betonelementerne. Dette skal ses i forhold til forventet levetid for jorddige på ca. 100 år.

Løsning: Digeplacering Muligheder Tæt på vej Tæt på strand Kombination 21

Løsning: Digeplacering Fordele og ulemper Tæt på vej Tæt på strand Fordele + Maksimering af sammenhængende græs/strandareal + Mindst mulig eksponering af dige under højvandssituationer (mindre slid og mindre vedligehold) + Flest mulige p-pladser bevares Ulemper - P-pladser fjernes - Mindre sammenhængende græs/strandareal - Diget er mere udsat for erosion, hvilket kan medføre mere vedligehold og dermed større driftsomkostninger. - Strandbredden bliver mindre eller sandfodringen skal øges. 22

Løsning: Erosionsbeskyttelse Sandfodring Anbefales at lave initiel fodring og fodring hvert 5. år. Mængebehov: Sandfodringsbehov Initielt og hvert 5. år (m 3 ) Kronisk 1.500 Havvandspejlsstigning 10.000 Akut - Strandbredde 2.500 Sum 14.000 23

Samlet løsning Løsningsvariant, kronekote +2,0 m, anlægsøkonomi 24

Samlet løsning Løsningsvariant, kronekote +2,2 m, anlægsøkonomi 25

Samlet løsning Driftsøkonomi 26

Sparede skadesomkostninger ved kronekote +2,2 m Uden højvandssikring: ca. 245 huse med oversvømmelsesrisiko Skadesomkostninger fritidshuse ca. kr. 500, inkl. moms, pr. m 2. 151 huse (<+1,75 m) oversvømmes statistisk set 5-20 gange i perioden 2020-2050 => skadesomkostninger på ca. 38-151 mio. kr., inkl. moms. 94 huse (mellem +1,75 m og + 2,2 m) oversvømmes statistisk set <1-5 gange i perioden 2020-2050 => skadesomkostninger på <5-24 mio. kr., inkl. moms. Samlede skadesomkostninger i perioden 2020 til 2050 => ca. 40-175 mio. kr., inkl. moms. Plus tab af ejendomsværdi og omdømme, erhvervsmæssigt tab samt tab af immaterielle værdier. Anlægsomkostninger ca. kr. 15 mio. inkl. moms. Årlige drift på ca. 0,4 mio. kr., inkl. moms. Samlede projektomkostninger over en periode på 30 år ca. kr. 27 mio. kr. Konklusion: Projektet er omkostningseffektivt. 27

Samlet løsning Imødekommelse af Digegruppens kommentarer Emne Digegruppens kommentarer Håndtering i anlægsprogrammet Bagvandet fra området Bagvandshåndtering Grøft Pumper Regnvandsbassiner umiddelbart vest for sommerhusområdet ønskes håndteret særskilt. Der ønskes ikke grøft eller grøft med nedgravet afløbsrør. Der ønskes ikke stationære pumper. Der ønskes bassiner Løsningen omfatter trykgravitation af bagvandet vest for sommerhusområdet. Løsningen indeholder ikke grøft eller grøft med nedgravet afløbsrør. Løsningen indeholder ikke stationære pumper. I stedet anvendes trykgravitation af vandløbsvand og regnvand samt nedsivning af lokalt regnvand. Sikringsniveau er 10 års regnhændelse. Dog risiko ved koblede hændelser. Mulighed for tilvalg af mobil pumpeløsning til imødegåelse af risiko ved koblede hændelser. Løsningen indeholder ikke regnvandsbassiner, da disse ikke kan anlægges med tilstrækkelig kapacitet. 28

Samlet løsning Imødekommelse af Digegruppens kommentarer Emne Digegruppens kommentarer Håndtering i anlægsprogrammet Digehøjde Digeudformning Digeplacering Omkostninger Der ønskes prisberegning for kronekote +2,0 m og +2,2 m Der ønskes opretholdelse af græsareal og tilgængelighed. Endvidere ønskes L-element løsning for større del af diget. Der ønskes opretholdelse af parkeringspladser, sandstrand i min. nuværende bredde og slæbested ved Grønninghoved Strand opretholdes. Der ønskes minimerede anlægsog driftsomkostninger (12,5 mio. kr. inkl. moms og 0,2 mio. kr. inkl. moms). Løsningen indeholder begge disse varianter. Opretholdelse af græsareal og tilgængelighed er modstridende med L-element dige. Løsningen omfatter primært jorddige af hensyn til opretholdelse af græsarealer, tilgængelighed og fordi stenbeskyttelsen på udvendig side af L-element diget er ikke naturlig i det aktuelle område. Digeplacering i forhold til parkeringspladser er uafklaret. Der må forventes øgede omkostninger til sandfodring, hvis parkeringspladser skal bevares. Slæbested ved Grønninghoved strand opretholdes. Løsningsvarianter med 12,9 mio. kr. og 14,5 mio. kr. inkl. moms i anlægsomkostninegr. Driftsomkostninger er 0,4 mio. kr. inkl. moms pr. år. 29

Til- og fravalg Højvandslukke, pumpesump og mobile pumper til det lokale bagvand 30

Til- og fravalg Højvandslukke, pumpesump og mobile pumper til det lokale bagvand 31

Til- og fravalg Bassiner til det lokale bagvand 32

Til- og fravalg Stor sandfodring, 100 m bred og 0,6 m høj 33

Til- og fravalg Stor sandfodring, 100 m bred og 0,6 m høj 34

Til- og fravalg Begrænsning af nordlig del af digeprojekt 35

Til- og fravalg Begrænsning af nordlig del af digeprojekt 36

Løsningsoversigt Kystdige Sandfodring foran kystdige 4 eksisterende udløb genanvendes Odderbækken suppleres med rørført udløb Til- fravalg: Odderbækken ø800 o o o Højvandslukke, pumpesump og mobile pumper til det lokale bagvand Stor sandfodring Begrænsning af nordlig del 37

Kysttekniske udfordringer Alternativ løsning med kombineret oversvømmelsebeskyttelse og erosionsbeskyttelse??? Habitatnaturbeskyttelse Kystudvikling 38

Kystteknisk optimering Alternativ løsning med kombineret oversvømmelsebeskyttelse og erosionsbeskyttelse! Hvordan får vi mest? Klitdige med bred strand Naturlig lavning til nedbør Mulighed for ny havn 39

Kystteknisk optimering Alternativ løsning med kombineret oversvømmelsebeskyttelse og erosionsbeskyttelse! Fordele: Alle nye anlæg udenfor kystlinjen Mest mulig naturligt udseende Alle problemer løses herunder vand bagfra Let vedligehold og klimatilpasning Forventede husprisstigninger Økonomisk ligeværdigt projekt (havn ikke med i økonomi) Tanglugtgener minimeres Ulemper: Natura2000-udfordring Mulighed for udsigtsgener Mulighed for flere turister Mulighed for sandfygning 40