KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Engbjergskolen Herning Kommune Hjernen&Hjertet 1
Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4.2 Tilliden til og trivslen i folkeskolen 10 4.3 Sprog 11 5 KVALITETSOPLYSNINGER 13 5.1 Organisatorisk kvalitet 13 5.2 Faglig kvalitet 14 6 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 17 6.1 Entreprenørskab 17 6.2 Flere gennemfører en ungdomsuddannelse alle skal blive så dygtige de kan 17 6.3 Flere inkluderes i almenområdet 18 6.4 Opfølgning på Skolens Kvalitetsrapport 19 7 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 21 2
1 PRÆSENTATION AF SKOLEN Engbjergskolen er beliggende i et parcelhuskvarter på den nordlige side af hovedvejen i Snejbjerg. Skolens elever kommer fra Snejbjerg by, fra det nord- og vestlige opland og fra oplandet omkring Studsgårdvejen. Engbjergskolen er en to-sporet skole med 240 elever på 0. - 6. klassetrin. Efter 6. klasse fortsætter eleverne skolegangen på Snejbjerg Skole. Skolen har 18 lærere, 1 børnehaveklasseleder, 1 skolepædagog, 2 skoleledere, 1 teknisk servicemedarbejder og 1 sekretær. Skolen er bygget i 1977 og fremstår velholdt. Der er rummelige klasseværelser med tilhørende værkstedslokaler, og der er store fællesarealer, hvor der gives gode muligheder for udfoldelse i undervisningssituationer. Skolens faglokaler i hjemkundskab, håndarbejde og natur/teknik er indrettet i klassernes værkstedslokaler, som blev renoveret i sommeren 2013. Herudover er der separate lokaler til musik og sløjd. I 2014 er der etableret 2 nye legepladser med gode muligheder for bevægelse og indlæring. Der er brug for etablering af faciliteter til det nye fag Håndværk og Design. I en bygning tæt forbundet med skolen ligger den selvejende daginstitution Kernehuset-Engblommen, som rummer børnehave og fritidshjem. Engblommen har desuden fritidstilbud til ca. 100 børn i skolens lokaler. Skolens værdigrundlag Vision: Engbjergskolen skal være et godt lærested og et trygt værested. Engbjergskolens grundlæggende værdier er: Tillid - Respekt - Loyalitet Omsorg. Engbjergskolen skal være en udviklingsorienteret skole, hvor engagerede lærere og forældre i samarbejde sikrer, at børn og skole trives hvor børnene udvikler sig fagligt og personligt hvor børnene lærer på mange forskellige måder i inspirerende læringsmiljø. Engbjergskolen skal være en arbejdsplads, hvor medarbejderne vægter: udfoldelsesfrihed professionalisme god dømmekraft økonomisk sans Folkeskolens formål, Fælles nationale mål, Herning Kommunes vision og målsætninger for folkeskolen, samt Engbjergskolens overordnede målsætning danner sammen rammen for skolens virke. Skolen er en entreprenørskabsskole. 3
2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Skolen har en test- og evalueringsplan, hvor vi følger det enkelte barns udvikling og trivsel. Hvert år er der en teamsamtale, hvor der er fokus på den enkelte klasse og eleverne i klassen. Her dokumenteres/drøftes faglige resultater og trivsel. Elever, der har klaret sig dårligere end forventet, får tilbud om kurser, og elever der er testet til at have ordblindevanskeligheder får tilbudt VAKS kursus og opfølgningskurser i brugen af CD-ord. Vi forsøger at skabe velmotiverede elever gennem entreprenørskabs forløb, men øver os også i at have fokus på, at elementer af den undervisningsform kommer til anvendelse i den daglige undervisning. Dette skulle give de allerdygtigste elever mulighed for at blive udfordret og udfolde sig noget mere. Forskningen viser at følgende fem elementer er vigtige i undervisningen Et trygt og positivt læringsmiljø Fokus på mål og på elevernes læring Give og modtage feedback Struktur og variation i undervisningen Inddragelse af eleverne På Engbjergskolen har vi gennem flere år haft indsatsområder, som understøtter de fem elementer. Vi har arbejdet med klasseledelse, synlige mål, undervisningsdifferentiering, trivsel og AKT arbejdet. Temaer som vi fortsat har et stort fokus på i hverdagen. Herudover samarbejder vi med forældrene omkring, hvad er skolens opgave og hvad er hjemmets opgave i forhold til, at der skabes læring og trivsel på skolen. Der er på skolen et velfungerende elevråd, der med succes arbejder for at skabe god trivsel for alle elever. Digitale læremidler bliver flittigt anvendt sammen med bogligt materiale. På 4 årgange har hver elev sin egen computer, og alle elever der går til supplerende undervisning har en IT rygsæk. Skolereformen har lavet om i fagrækken, og dermed er der et behov for andre/flere lærerkompetencer end tidligere. Vi er en lille grundskole, som skal løfte et stort uddannelsespres med få midler, samtidig med at vi skal den daglige undervisning til at fungere på bedste vis. 4
3 OPFØLGNING PÅ EVENTUELLE HANDLINGSPLANER 5
4 RESULTATER 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.1.1 Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test 4.1.1.1 Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80%, Engbjergskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 Nej Nej Ja Nej Ja Skolen, 2012/13 Ja Nej Ja Nej Ja Skolen, 2011/12 Ja Ja Ja Nej Ja Kommunen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.1.2 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til at læse ved de nationale test, Engbjergskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-11,6-10,0 4,1 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-1,9-14,6 19,4 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-4,1-3,7 3,7-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 2. klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Her på skolen følges den enkelte klasse og den enkelte elevs udvikling, hvilket vi mener giver mere mening end at sammenligne forskellige klasser fx dansk på 2. årgang i forskellige årstal. Elevgrundlaget er forskelligt fra år til år, ofte er det små årgange, så det kan være svært at anvende ovenstående til at dokumentere en udvikling. Vores årgange svinger fra 26 elever til 56 elever. Sprogvurderingen i 0. klasse dokumenterer, hvor forskellige årgangene kan være. Nogle år modtager vi en 0. årgang, hvor alle er parate til at lære og andre år modtager vi en 0. årgang hvor en del elever har indlæringsvanskeligheder. Hvert år tager vi udgangspunkt i de elever vi modtager, og vores mål er at udfordre dem og videreudvikle dem fra det stadie de er på. Dette er skolens opgave ifølge Folkeskoleloven. 6
4.1.1.3 Den procentvise udvikling i andelen af elever, der er gode til matematik ved de nationale test, Engbjergskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-6,3-6,2 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 4,0 11,8 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-4,5 1,6-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 3. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test 4.1.2.1 Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget, Engbjergskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Nej Nej Ja Ja Ja Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Nej Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.2.2 Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning ved de nationale test, Engbjergskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-4,4-44,8 7,5 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-2,0-9,7 77,0 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,0 0,4 1,2-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 2. klasse 4. klasse 6. klasse 7
Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.2.3 Den procentvise udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik ved de nationale test, Engbjergskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-10,0-11,4 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 7,3 18,7 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-0,7 1,0-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 3. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test 4.1.3.1 Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet, Engbjergskolen Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Ja Skolen, 2012/13 ift. 2011/12 Ja Nej Nej Ja Nej Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Ja Nej Nej Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.3.2 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i dansk, læsning ved de nationale test, Engbjergskolen 8
Skolen, 2013/14 ift. 2012/13-6,2 3,3 7,5 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-3,2 0,0 9,6 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-0,9 2,2 0,2-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 2. klasse 4. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 4.1.3.3 Den procentvise udvikling i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test, Engbjergskolen Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Skolen, 2012/13 ift. 2011/12-7,1-4,1 7,1 8,1 Kommunen, 2013/14 ift. 2012/13-1,7 3,1-20 -15-10 -5 0 5 10 15 20 3. klasse 6. klasse Note: Grafen viser udviklingen for et skoleår set i forhold til resultatet for det foregående skoleår. Negativ udvikling betyder, at der er sket et fald i andelen af elever med dårlige resultater. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Tallene er beregnet på baggrund af de totale andele for de enkelte skoleår. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). 9
4.2 Tilliden til og trivslen i folkeskolen 4.2.1 Det gennemsnitlige elevfravær i procent, Engbjergskolen Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Skolen, 2013/14 0,2% 2,1% 1,1% Skolen, 2012/13 0,1% 2,9% 1,4% Skolen, 2011/12 0,1% 2,0% 1,2% Kommunen, 2013/14 0,5% 2,4% 1,2% Note: Specialklasser er ikke indeholdt i figuren. Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 10
4.3 Sprog 4.3.1 Sprogvurdering i 0.klasse 4.3.1.1 Antal sprogvurderinger i 0. klasse, Engbjergskolen Antal sprogvurderinger 2013/14 2012/13 2011/12 Skolen 27 35 46 Kilde: Rambøll Sprog Dette skema dokumenterer, hvor svingede vores elevtal er på årgangene. 4.3.1.2 Fordeling på indsatsgrupper i procent, Engbjergskolen Skolen, 2013/14 4 96 Skolen, 2012/13 11 17 71 Skolen, 2011/12 4 96 Kommunen, 2013/14 9 9 82 0% 25% 50% 75% 100% Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Normfordeling Kilde: Rambøll Sprog 5% 10% 85% 0% 25% 50% 75% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Dette skema dokumenterer, hvor forskellig vores årgange er, når vi modtager dem i 0. klasse 4.3.1.3 Fordeling på indsatsgrupper for drengene i procent, Engbjergskolen Skolen drenge, 2013/14 8 92 Skolen drenge, 2012/13 11 17 72 Skolen drenge, 2011/12 6 94 Kommunen drenge, 2013/14 10 10 80 0% 25% 50% 75% 100% Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret 11
Normfordeling Kilde: Rambøll Sprog 5% 10% 85% 0% 25% 50% 75% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats 4.3.1.4 Fordeling på indsatsgrupper for pigerne i procent, Engbjergskolen Skolen piger, 2013/14 100 Skolen piger, 2012/13 12 18 71 Skolen piger, 2011/12 3 97 Kommunen piger, 2013/14 8 9 83 0% 25% 50% 75% 100% Særlig Fokuseret Generel Ikke placeret Normfordeling Kilde: Rambøll Sprog 5% 10% 85% 0% 25% 50% 75% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats 12
5 KVALITETSOPLYSNINGER 5.1 Organisatorisk kvalitet 5.1.1 Elevtal 5.1.1.1 Elevtal, antal lærere og undervisning i dansk som andetsprog, Engbjergskolen Elevtal Antal lærere Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Skolen, 2013/14 239 18 Skolen, 2012/13 259 18 Skolen, 2011/12 255 19 Kommunen, 2013/14 10.067 898 0,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september. Data for Antal lærere indeholder både lærere og børnehaveklasseledere. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Data for Antal lærere stammer fra kommunens egen indberetning. 13
5.2 Faglig kvalitet 5.2.1 Undervisning og kompetencedækning 5.2.1.1 Samlet andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Engbjergskolen Skolen, 2013/14 Skolen, 2012/13 Kommunen, 2013/14 82% 84% 83% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vores skolestørrelse gør det svært at nå 100 % kompetencedækning i alle fag, især da vi ingen overbygning har. Vi søger at dække så godt som muligt med lærere med fagkompetencer. Faglig kompetence kræver uddannelse og videreuddannelse, hvilket vi gerne vil prioritere højere, hvis midlerne og vikardækning tillader det. 14
5.2.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2013/14, Engbjergskolen Dansk 94% 100% Engelsk 56% 83% Historie 44% 61% Kristendomskundskab Matematik 59% 84% 92% 90% Natur/teknik 46% 55% Idræt 35% 85% Musik 89% 100% Billedkunst 74% 77% Sløjd 94% 100% Madkundskab 50% 73% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Forskning viser, at efteruddannelse af lærere og ledere har betydning for børns læring. Det kan være svært at realisere i virkeligheden. Vi har oplevet, at der i indeværende skoleår er afsat midler fra staten og fra A.P. Møllerfonden til kompetenceudvikling. Midlerne er afsat til dækning af kursusafgiften og ikke til vikardækningen på skolerne. Det betyder, at når man sender en lærer på en kompetenceudviklingsforløb på ½ års varighed, så skal skolen dække ½ årsløn til en vikar. Med den ressourcetildeling Engbjergskolen har fået indtil nu, har vi ikke haft mulighed for at sende lærere på de udbudte halvårs kompetenceudviklingsforløb. 5.2.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2013/14, Engbjergskolen 15
1. Klasse 2. Klasse 86% 88% 86% 100% 3. Klasse 4. Klasse 5. Klasse 61% 83% 74% 81% 85% 81% 6. Klasse 69% 80% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2013/14 Kommunen, 2013/14 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. 16
6 UDVIKLINGS- OG HANDLINGSPLANER 6.1 Entreprenørskab Sammenhæng/status: Skolen får i dette skoleår støtte fra Fonden for Entreprenørskab til udviklingsprojektet: Entreprenørskab på Engbjergskolen som en del af Skolereformen. Vi har i samarbejde med en konsulent arbejdet i entreprenørskabsgrupper på tværs af team. Alle lærere har arbejdet med at udvikle egen praksis og skriftligt reflektere over erfaringerne. Tovholderen samler erfaringerne i en artikelsamling. Mål: Entreprenørskab inddrages i fagene som beskrevet i Fælles forenklede mål. Tiltag: Alle elever på Engbjergskolen arbejder kontinuerligt med entreprenørskab, både som større forløb, men især også som elevkompetenceudvikling i hverdagen. Erfaringsudveksling og opfølgning på kompetence forløbet i entreprenørskab i skoleåret 14-15. Tegn: Entreprenørskabsarbejdet for betydning for skolens praksis, og kan ses i elevplaner og årsplaner. Evaluering: Drøftes og evalueres ved teamsamtalen i 14-15. 6.2 Flere gennemfører en ungdomsuddannelse alle skal blive så dygtige de kan Sammenhæng/status: Vi har påbegyndt arbejdet med tiltagene, som fortsætter i næste skoleår. Mål: Alle lærerne arbejder på at implementere kommunes IT-strategi Alle Skoleintras faciliteter bruges i hverdagen. Fælles fokus på skolens trivselsarbejde. Implementere handleplan for sprog og læsning på Engbjergskolen Opkvalificere læsning/læsestrategier i alle fag. Øge elevernes læselyst og læsefærdigheder. Tiltag: 17
Medievejlederen vil inspirere medarbejderne i arbejdet med implementering af kommunens IT-strategi. CD ord anvendes i alle klasser og alle fag, hvor det kan fremme elevens mulighed for at læse og skrive. Alle bruger faciliteterne i Skoleintra Målrettet anvendelse af undervisningsmiljø-vurdering. Handleplan for sprog og læsning bruges ved planlægning af årsplaner og ved planlægning af undervisningen. Fortsat fokus på læsning i afdelinger og på årgange. Tegn: Digitale undervisningsmidler anvendes Lærere og forældre er trygge ved at anvende SkoleIntra i henhold til skolens kommunikationsstrategi. UMV undersøgelse viser god trivsel At der skabes større sammenhæng i elevernes sprog- og læseudvikling ved overgange og ved lærerskift. At elevernes læselyst og læsefærdigheder øges. At alle lærere udviser engagement i forhold til at sætte fokus på læsning i alle fag, så eleverne opnår optimale resultater. Evaluering: Brugen af trykte og kopierede éngangsmaterialer reduceres betragteligt. Ledelsen følger regelmæssigt med i personalets og forældrenes brug af Intra UMV undersøgelse. Ved teamsamtalen i foråret drøftes hvordan der arbejdes med læsning i alle fag. 6.3 Flere inkluderes i almenområdet Sammenhæng/status: Der arbejdes med ansvarsfordeling på det første forældremøde i 0.klasse. Årgangsteamene arbejder med implementering Strategi- og handleplan for sprog og læsning. Mål: At der udvikles sociale fællesskaber og læringsmiljøer, der tilgodeser alle elever. At alle elever får mulighed for at opnå gode faglige kompetencer i alle fag. At forældrene kender deres rolle i forhold til deres barns og klassens trivsel. Påbegynde arbejdet med målstyret læring. Tiltag: Beskrivelse af forældresamarbejdet med fokus på ansvarsfordeling. Fortsætte arbejdet med implementering af Strategi- og handleplan for sprog- og læsning. Udvikle det fagfaglige samarbejde. Udvikle resursepersonernes vejlederfunktion: AKT, læsevejleder, tovholder i entreprenørskab, medievejleder, skolebibliotekar og spec.u.v. koordinator. Fortsat fokus på undervisningsdifferentiering. Viden om målstyret læring Tegn: 18
At lærere og elever fokuserer på det, der lykkes. At eleverne trives i normalundervisningen. At alle elever viser progression i faglige kompetencer At lærerne anvender nyeste viden i undervisningen. Evaluering: Elevportfolioen medtænkes i udarbejdelsen af årsplanen. Årgangsteamet evaluerer arbejdet med at udfordre elever på forskellige niveauer. Portfolio, de nationale test og andre test bruges i udarbejdelsen af elevplanen og ved forældresamtalerne. Ved teamsamtalen drøftes teamets refleksion over at være proaktiv i dets brug af forskellige tilgange til læring og teamets arbejde med port folio. Ved teamsamtalen drøftes elevernes faglige niveau. 6.4 Opfølgning på Skolens Kvalitetsrapport Sammenhæng/status: Inden skoleårets start traf vi forskellige beslutninger, som skal evalueres og danne grundlag for år 2 med Skolereformen og Lov 409 Lærerarbejdspladser er etableret. Der har været erfaringsudveksling på studietid, bevægelse i undervisningen og indholdet i den understøttende undervisning. Studietiden læses af en lærer pr. klasse en af klassens lærere. Mål: Fortsætte implementeringen af Skolereformen Tiltag: Evaluering af opstarten: lektionslængden i de forskellige fag placering af studietiden placering af arbejdstiden Opstart af Håndværk og design: Kortlægning af tiltag der skal tages og tidsplan for opstart. Erfaringsudveksling og videreudvikling af: indholdet i studietiden indholdet i understøttende undervisning ideer til bevægelse 45 min om dagen Placeringen af arbejdstiden og dens betydning for lærersamarbejdet og kvaliteten af lærernes forberedelse. Tegn: Resurserne udnyttes optimalt i forhold til det enkelte barns læring og trivsel. Tilslutningen til studietiden er fortsat 100 % Mere bevægelse i skoledagen Evaluering: 19
På udviklingsmøder evalueres tiltagene. I slutningen af skoleåret laves en status. 20
7 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 21
Engbjergskolen Herning Kommune 1