AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI September 2003 Senest revideret august 2007
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSE I SUNDHEDSANTROPOLOGI Struktur Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Uddannelsesstruktur Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser Kapitel 4: Generelle faglige mål Kapitel 5: Undervisningsformer Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver Kapitel 8: Undervisningen Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver Kapitel 10: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser De enkelte kapitler underinddeles i paragraffer.
Kapitel 1: Formål 1. Masteruddannelsen i Sundhedsantropologi (MSA) er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om visse masteruddannelser ved universiteterne (BEK 682 af 16.8.2002). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet, Institut for Forhistorisk Arkæologi, Middelalderarkæologi og Etnografi og Socialantropologi, Studienævnet for Etnografi og Socialantropologi. Stk. 2: Masteruddannelsen i Sundhedsantropologi er udviklet i samarbejde med Institut for Antropologi, Københavns Universitet. 2. Masteruddannelsen i Sundhedsantropologi er en forskningsbaseret videregående uddannelse, der gennem indsigt i generelle antropologiske teorier og metoder og specifikke sundhedsantropologiske teorier og begreber kvalificerer den studerende til at beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger indenfor sundhedsområdet med henblik på at udføre erhvervsfunktioner indenfor sundhedssektoren. 3. Formålet med masteruddannelsen i sundhedsantropologi er at give især personale, der arbejder i sundhedssektoren en kompetencegivende videregående uddannelse indenfor et veletableret tværfagligt forskningsfelt, der belyser de sociale og kulturelle dimensioner af sygdom og sundhed. Masteruddannelsen giver den studerende en introduktion til antropologien og etnografisk metode og en grundig indføring i sundhedsantropologien. Uddannelsen giver den studerende et solidt grundlag for at anvende en antropologisk viden og etnografisk metode til at udvikle egen faglighed, samt til på egen hånd at videreudvikle sin viden indenfor sundhedsantropologien. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og adgangskrav 4. En masteruddannelse i Sundhedsantropologi er normeret til 1 årsværk (60 ECTS point) og består af fire moduler, der hvert vægter 15 ECTS point. Stk. 2: Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsundervisning inden for en tidsramme på to år. Masterprojektet kan afvikles på fuld tid efter aftale med vejleder. Stk. 3: De studerende skal have afslutte uddannelsen senest 6 år efter den er påbegyndt. For studerende indskrevet til enkeltmodul er den maksimale uddannelsestid 2 år per modul. 5. Adgangen til uddannelsen er betinget af, at ansøgere har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb. Følgende uddannelser er adgangsgivende: Bacheloruddannelser eller kandidatuddannelser indenfor det humanistiske, samfundsvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige område. Professionsbachelorer indenfor det sundhedsfaglige område. Mellemlange uddannelser indenfor det sundhedsfaglige område. Diplomuddannelser indenfor det sundhedsfaglige område. Det er muligt at blive optaget uden at opfylde adgangsbestemmelserne, hvis uddannelsens studienævn vurderer, at ansøgeren har de nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen. Ansøgere skal derudover have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Studienævnet kan ikke dispensere fra dette krav.
Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Uddannelsens studienævn kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne) eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen). 10. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 11. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 3 studerende. 12. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli og ved vintereksamen senest 1.februar. 13. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelserne. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 14. Årsværkspoint (60 ECTS point pr. år) markerer den enkelte prøves vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 15. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, 2) de opnåede bedømmelser, 3) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer, 4) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse, 5) meritoverførte prøver, 6) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, 7) den betegnelse, uddannelsen giver ret til samt 8) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 16. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste medregnes ikke. Noter medregnes. Antal typeenheder i opgaven angives på forsiden. 17. Studienævnet kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet.
Kapitel 4: Generelle faglige mål 18. Det kræves, at den studerende tilegner sig en oversigt over sundhedsantropologien og dens væsentligste teorier og problemstillinger, og kan demonstrere denne tilegnelse i en selvstændig analyse af et indsamlet materiale. Endvidere kræves, at den studerende viser evne til på egen hånd at tilegne sig ny viden inden for sundhedsantropologien med brug af videnskabelig tilgang. Desuden kræves det, at eksaminanden viser indsigt i at anvende antropologiens redskaber til perspektivering og udvikling af eget fagområde på både individuel, gruppe- og samfundsmæsigt niveau. Masteruddannelsen ligger niveaumæssigt på kandidatniveau. Stk. 2 Ved bedømmelsen af samtlige opgaver herunder Masterprojektet skal stave- og formuleringsevnen indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. Stk. 3 Eksamensopgaver skal skrives på dansk. Hvis den studerende ønsker at skrive en eksamensopgave på et fremmedsprog kræver dette en dispensation fra studienævnet. Stk. 4 Masterprojektet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog. Resuméet kan efter aftale med vejlederen være på engelsk, fransk, spansk eller tysk. Hvis masterprojektet skrives på et fremmedsprog skal resuméet være på dansk. Kapitel 5: Undervisningsformer 19. Undervisningen foregår almindeligvis i hold som forelæsninger, seminarer og øvelser. Der vil endvidere blive anvendt IT-baseret undervisning og individuel vejledning. I undervisningen indgår mundtlige og skriftlige oplæg fra såvel undervisere som studerende, lige som der forekommer mindre skriftlige arbejder (max. 5 sider). Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 20. Da en stor del af undervisningsmaterialet vil være på engelsk, er læsefærdighed i engelsk nødvendig. Det skal endvidere gøres opmærksom på, at pensum omfatter krævende teoretisk stof. Kapitel 7: Uddannelsens prøver 21. Uddannelsen består af følgende discipliner: Modul 1: Introduktion til antropologi og etnografisk metode Introduction to Anthropology and Ethnographic Method Modul 2: Grundbegreber i sundhedsantropologi Basic Concepts in the Anthropology of Health
Modul 3: Udvalgte temaer i sundhedsantropologi Selected Topics in the Anthropology of Health Modul 4: Masterprojekt Master s project 22. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normaleksamensplan Introduktion til intern 15 ECTS 7-trinsskala 1. semester antropologi og etnografisk metode Introduction to Anthropology and Ethnographic Method Grundbegreber i ekstern 15 ECTS 7-trinsskala 2. semester sundhedsantropologi Basic Concepts in the Anthropology of Health Udvalgte temaer i ekstern 15 ECTS 7-trinsskala 3. semester sundhedsantropologi Selected Topics in the Anthropology of Health Masterprojekt ekstern 15 ECTS 7-trinsskala 4. semester Master s project 23. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge med følgende undtagelser: Modul 4 kan kun aflægges, hvis de øvrige tre moduler er bestået. 24. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). Kapitel 8: Undervisningen 25. Normalstudieplan for masteruddannelse i Sundhedsantropologi Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Introduktion til antropologi og etnografisk metode Grundbegreber i sundhedsantropologi Udvalgte temaer i sundhedsantropologi Masterprojekt
Kapitel 9: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 26. Modul 1: Introduktion til antropologi og etnografisk metode Disciplinbeskrivelse Introduktion til antropologi og etnografisk metode formidler en oversigt over faget som helhed - dets perspektiv, metodik, tematik og arbejdsmåde set i forhold til andre samfunds- og kulturfag og i forhold til de sundhedsvidenskabelige fag. Ligeledes behandles feltarbejdet som metode og feltarbejdets rolle i den antropologiske teoridannelse. Der indføres i centrale elementer af den klassiske social- og kulturantropologi og dens nyere udvikling, herunder bl.a. kulturbegreber, relativisme og rationalitet, klassifikation, ritualer, udveksling, globalisering og udvikling. Der gives endvidere en indføring i centrale teoretiske retninger indenfor antropologien. De enkelte emner perspektiveres i forhold til de studerendes faglige baggrund og erhverserfaringer fra daglig praksis. Stk. 2 Faglige mål. Den studerende skal demonstrere indsigt i den antropologiske faglighed og den etnografiske metodes betydning for denne faglighed. Den studerende skal demonstrere evne til at anvende denne til at perspektivere egen faglighed og blive bevidst om betydning af sociale og kulturelle forholds betydning for hverdagspraksis. stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøveform: Bunden, individuel, skriftlig prøve. Omfang: Max. 10 sider. Varighed: 14 dages skriftlig hjemmeopgave. Censur og bedømmelse: Intern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 15 ECTS point. 27. Modul 2 : Grundbegreber i sundhedsantropologien Disciplinbeskrivelse Disciplinen giver en introduktion til sundhedsantropologien og fokuserer på de centrale begreber, teorier og tematikker indenfor den medicinske antropologi. Kurset giver gennem en indføring i udvalgte teoretiske retninger et historisk overblik og behandler emner som medicinsk pluralisme, medicinske systemer, sygdoms- og sundhedsopfattelser som sociale og kulturelle konstruktioner, sygehistorier og kropsopfattelser. I gennemgang af emnerne lægges der vægt på at give den studerende redskaber til at igangsætte diskussioner og refleksion på egen arbejdsplads, forstå samspillet mellem forskellige sundhedssystemer, som f.eks. det etablerede sundhedssystem og det alternative, såvel som betydningen af sociale og kulturelle sammenhænge for behandler- og patientrelationer i forskellige sundhedsmæssige relationer. Stk. 2 Faglige mål Den studerende skal vise kendskab til teoridannelser og begrebsdiskussioner i det sundhedsantropologiske felt og skal kunne diskutere disse i forhold til et konkret analytisk problem eller i generelle diskussioner af teori og praksis på individ, gruppe og/eller samfundsniveau.
Stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøveform: Bunden, individuel, skriftlig prøve. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Omfang: Max. 15 sider per studerende. Varighed: 14 dages skriftlig hjemmeopgave. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 15 ECTS point. 28. Modul 3 : Udvalgte temaer i Sundhedsantropologi Disciplinbeskrivelse Disciplinen indeholder en uddybning af teorier og begrebsdannelser inden for sundhedsantropologien som de konkretiseres i relation til udvalgte aktuelle problemstillinger. Disciplinen fokuserer på forskellige emner som den studerende skal arbejde med ud fra sundhedsantropologiske analysevinkler. Undervisningen belyser den antropologiske subdisciplins særlige analytiske muligheder, som den studerende med valg blandt forskellige emner har mulighed for at kombinere med egen faglig baggrund og jobmæssig erfaring. I kurset indgår en introduktion til litteratursøgning. Stk. 2 Faglige mål Den studerende skal med udgangspunkt i en klassisk antropologisk forståelsesramme vise kendskab til væsentlige teoretiske og analytiske problemfelter inden for sundhedsantropologien og kunne relatere disse til egen faglig baggrund og jobmæssige erfaringer. Den studerende skal demonstrere forståelse for de enkelte teoriers omsætning til konkrete analyser af sundhedsantropologiske temaer og desuden opnå indsigt i hvilke konsekvenser en bestemt analysemetode har for det endelige resultat. Den studerende skal kunne relatere dette til daglig praksis samt perspektivere nye udviklingmuligheder med udgangspunkt i egen faglig baggrund. Prøven består i udarbejdelsen af en faglig artikel. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøveform: Fri, individuel, skriftlig prøve. Omfang: Max. 10 sider. Varighed: 14 dages skriftlig hjemmeopgave. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 15 ECTS point. 29: Modul 4: Masterprojekt Disciplinbeskrivelse Som forberedelse til masterprojektet indgår et kursus i etnografisk metode. Deltagerne skal med udgangspunkt i det emne og den problemstilling, de ønsker at behandle i deres masterprojekt, arbejde med øvelser i deltagerobservation og interview. I relation til kurset udføres en mindre feltøvelse. De genererede
data er med til at danne empirisk grundlag for masterprojektet. Masterprojektet skal omhandle en problemstilling indenfor sundhedsantropologien efter eget valg. Projektet bygger på de empiriske undersøgelse i metodekurset. Til masterprojektet ydes vejledning fra kursets lærere. Stk. 2 Faglige mål Den studerende skal have kendskab til forskellige etnografiske metoder og teknikker i forbindelse med dataindsamling samt til de etiske problemstillinger, der knytter sig til feltøvelsen. I relation til såvel feltøvelse og masterprojekt skal der demonstreres kompetence til problemformulering og projektbeskrivelse. Masterprojektet skal demonstrere beherskelse af teorier og metoder indenfor området. Den studerende skal kunne generere data i relation til sin problemstilling, samt analysere og diskutere disse i relation til relevante teorier og begreber og egen faglig baggrund. Endvidere skal den studerende være i stand til at formidle projektets resultater. Stk. 3 Eksamensbestemmelser Prøveform: Fri, individuel, skriftlig prøve med efterfølgende dialog. Den mundtlige dialog varer 45 min. inklusive censur. Omfang: Max. 40 sider. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala. Vægtning: 15 ECTS point. Kapitel 10: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 30. Ordningen træder i kraft 1.8.2003. 31. De enkelte prøver meritoverføres som følger: Fra Suppleringsuddannelsen i Medicinsk Antropologi 1999-ordning Indføring 30 ECTS point Til Masteruddannelsen i Sundhedsantropologi 2003-ordningen Introduktion til antropologi og etnografisk metode 15ECTS point Medicinsk antropologisk emneområde 20 ECTS point og Etnografisk metode 10 ECTS point Grundbegreber i sundhedsantropologi 15 ECTS point GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD APRIL 2003. Ikrafttræden 1. september 2003. Redaktionelrettelse af 4 foretaget d. 8. marts 2004.
Ændring af 9, 11, 22, 24, 26 stk. 2 og 3, 27 stk. 2 og 3, 28 stk. 2 og 3 og 29 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen august 2007. Ikrafttræden 1. september 2007.