Lidt om en hjerneskade

Relaterede dokumenter
Lidt om en hjerneskade

Afasi & Kommunikation. Sidemandsoplæring d

Information om afasi 1

Information om afasi ERHVERVET HJERNESKADE. Kommunikationscentret. Information om afasi

Information om kognitive vanskeligheder

Information om dysartri

Information om dysartri

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

: Hvad vil det sige at være pårørende

Kognitive kommunikative vanskeligheder. Forstyrrelse af kommunikationen efter en hjerneskade

Afasi, dysartri og kognitive vanskeligheder

Dysartri. en motorisk taleforstyrrelse. Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland

IT-frivillige støtter afasiramte

Skjulte følger efter hjerneskade

Dysartri. Information til dysartriramte og deres pårørende

Information om træthed

Svært ved at holde fokus?

Når kørekortet forsvinder

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Hvad er afasi? Danish

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest').

DEMENS. Idéer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Skjulte følger af en hjerneskade Januar 2013 Nordsjællands Hospital Afsnit for neurorehabilitering. Skjulte følger af en hjerneskade

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Information om træthed efter hjerneskade

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade

HUL I HOVEDET UNDERVISNINGSMATERIALE. Litteraturguide ARBEJDSOPGAVER & SPØRGSMÅL KLASSE.

Kræft i hjernen og kognitive forandringer

Erhvervet hjerneskade

Velkommen til Rehab Syddjurs

At tale om det svære

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Kommunikationsbøger i Phrase-it

GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE

TIPSKUPON SANDT ELLER FALSK

Skjulte handicap efter hjerneskade

Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation

Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Logopæd, Dorte Steen

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Stress hos pårørende

Velkommen til undervisning.

Pårørende - reaktioner og gode råd

AFASI. - ideer til samvær og den daglige kommunikation. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning

Pårørendepolitik. Rammer for samarbejdet mellem borgere, pårørende og medarbejdere på sundhedsog omsorgsområdet i Esbjerg Kommune

Afasi ideer til samvær og den daglige kommunikation

Basalt modul Sprog- og kommunikationsforstyrrelser som følge af erhvervet hjerneskade

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Ændret væremåde. et MS-symptom. Ændret væremåde. et MS-symptom

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk

Når hukommelsen svigter!

Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca.

2. Håndtering af situationer i undervisningen

Når din nærmeste har en rygmarvsskade

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg

SAMMENBRAGTE FAMILIER

Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Møder med pårørende i SORG

Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Hjerneskadeforeningen Vestsjælland. Der sker altid spændende ting her i Vestsjælland Her er vi på tur til Det Vilde Vesten til Texas Ranch

Den vanskelige samtale

FRONTOTEMPORAL DEMENS

Ordforklaringer. Afslutte: Se Tre trin i at lave noget sammen eller hænge ud sammen.

Hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær

AFASI. Hvad er det - og hvad kan man gøre? Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed

Demensuger i Odder marts 2018

LUK OP FOR KÆRLIGHED - Med 5 spirituelle vaner der styrker og løfter dig

Forebyggende hjemmebesøg

Børn med hjernerystelser

Krise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid.


Nu har vi altså jul igen

I Roskilde, Lejre, Greve AKTIVITETSKALENDER 2. halvår 2016

Basalt modul Hjernen og erhvervede hjerneskader I

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Demensenheden. Hukommelsesproblemer?

Forskellige former for træthed. Mental træthed. Træthed i løbet af dagen Fysisk træthed - hvile hjælper

Til patienter indlagt med Apopleksi

Til dig, som er pårørende

Til dig, som er pårørende

Noter: 2

FRONTOTEMPORAL DEMENS

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens

Særlig sensitivitet & mindfulness. Eva Bie Lilleør Ledelses- og Stressrådgiver

Undervisning for voksne med pludselig opstået hjerneskade - et neuropædagogisk tilbud.

Transkript:

Afasi

Lidt om en hjerneskade En hjerneskade opstår som regel efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning eller et ulykkestilfælde. Produktion af sprog Forståelse af sprog Bevægelser Følesans Syn Nogle personer rammes så let at der næsten ikke ses eller opleves forandringer. Andre rammes hårdere og må leve med vedvarende følger efter skaden. Følgerne kan være fysiske såsom en lammelse i den ene side af ansigtet, den ene arm eller nedsat følesans i fingrene. Andre følger er mere skjulte såsom vanskeligheder med sprog (afasi), tale (dysartri), hukommelse, koncentration, planlægning, orientering, tidsfornemmelse, sygdomsindsigt eller følelsesmæssige reaktioner.

Hvad er afasi? Afasi er en sprogforstyrrelse, der opstår på grund af en hjerneskade. Omkring en tredjedel af personer, der får en hjerneskade får afasi. Afasi kan påvirke en persons evne til at tale, forstå, læse og skrive. De sproglige færdigheder, som personen tidligere har haft, er blevet forringet. En person med afasi kan have svært ved at udtrykke sig, forstå tale og skrift eller begge dele. Disse problemer forværres typisk, når personen med afasi er træt. Afasi kan forbedres eller forsvinde over tid, men er ofte permanent. Afasi forandrer en persons liv, og nogen kan blive afhængige af hjælp fra andre. Personer med afasi tænker og føler som før, men kan have svært ved at udtrykke det. Mange personer med afasi kan derfor føle sig ensomme eller frustrerede.

Afasi kan ramme på flere måder Forstå Læse Sprog Tale Skrive

Kommunikationsråd Sådan letter man samtalen med en person med afasi: 1. Sørg for at have øjenkontakt. 2. Giv dig god tid og acceptér pauser. 3. Anerkend, at du taler med et voksent og intelligent menneske. 4. Støt samtalen ved at skrive stikord og tegne. 5. Lad personen med afasi forsøge at tale færdig, lad være med at afbryde og gætte. 6. Tal langsomt og tydeligt med almindelig stemme overdriv ikke. 7. Tal i korte, klare sætninger om noget konkret. 8. Tal færdigt om én ting, før du begynder på noget nyt. 9. Gør opmærksom på, at du skifter emne. 10. Tjek at du og personen med afasi har forstået hinanden. 11. Stil ja/nej-spørgsmål. 12. Understreg det du taler om ved at pege på fx. billeder, genstande, landkort og samtalematerialer. 13. Brug tydelig mimik og kropssprog. 14. Vær ikke for mange sammen samtale to og to lykkes bedst.

Hvad er totalkommunikation? Totalkommunikation

Kommunikation med struktur Du kan strukturere din samtale ved at stille disse spørgsmål: Hvornår skete det? År - måned - dato Morgen - middag aften Hvor skete det? Hjemme København Danmark Udlandet Hvem var med? Mig eller dig En ven Familie En kendt Hvad skete der? Hvad var vigtigt?

Find ordet Man kan hjælpe sig selv (eller få hjælp) med at finde et ord ved at stille disse spørgsmål. 1. Gruppe Hvilken gruppe/kategori tilhører den/det? 2. Egenskaber Hvordan vil du beskrive den/det? Materiale, størrelse, struktur, forskellige dele 3. Handling/brug Hvordan bruger man den/det? Hvad kan den/det gøre? Hvem bruger den/det? Og hvornår? 4. Lokalisation Hvor kan du finde den/det? 5. Association Hvad får ordet dig til at tænke på? 6. Ordets længde Er det et langt eller et kort ord? Hvor mange stavelser er der i ordet? 7. Rim Hvad rimer det på?

Aktiviteter, der stimulerer sproget Her er nogle forslag til aktiviteter, der kan stimulere en person med afasi sprogligt: Samtale om dagligdags ting såsom fælles interesser, dagens aftaler og oplevelser Kigge i fotoalbums og tale om gamle dage Se danske film eller serier, som man kender i forvejen Se nyheder sammen Læse avis sammen Læse højt for hinanden Spille spil (kort, terninger, paratvidenspil og brætspil) Synge og lytte til musik Tegne og male Tage på udstillinger

Håndtering af følelser Uanset skadens omfang vil der være en følelsesmæssig reaktion på skaden, som kan påvirke alle i den hjerneskadedes familie. Hver person håndterer sorgen forskelligt. Ved sådan en livsomvæltning kan det være vigtigt at give hinanden tid til at acceptere den nye situation og tid til at hele. En hjerneskade kan have stor indflydelse på identiteten. Mange føler sig forandret, og det kan være en tidskrævende og svær proces at lære sit nye jeg at kende. I denne forbindelse kan man let miste sin selvtillid. Personer med hjerneskade kan bruge meget energi på at fokusere på sig selv, og det kan til tider fremstå som om, de overser omgivelsernes følelser. Selv de mindste ting i hverdagen kan kræve meget energi, når man har en hjerneskade, og man bliver let udtrættet. Det kan være en fordel at have en daglig rutine, da mange indtryk kan føles belastende eller frustrerende.

Den pårørende forventes at kunne støtte og bakke op om den ramte uden at få vedkommende til at føle sig dum eller utilstrækkelig. Dette er en balancegang. Man må bevare tålmodigheden, give god tid og holde pauser i hverdagen. Som pårørende må man huske, at der også skal være plads til en selv. Det kan være vigtigt at holde sit eget liv ved lige for at bevare overskuddet. Det kan være svært, da den ramtes behov ofte bliver prioriteret. I denne sammenhæng hersker ofte følelsen af skyld eller egoisme hos den pårørende. Man må dog prøve at være tilfreds med den indsats man gør for at imødekomme den ramtes behov. Det kan være en nødvendighed at søge hjælp hos sit netværk eller professionelle. Det kan være vigtigt at dele følelser med den hjerneskadede. Både de gode (glæde, kærlighed og omsorg) og de svære (vrede, frustration, tristhed eller ensomhed). Til sidst er det værd at huske, at man ikke er alene. Kommunen og patientforeninger hjælper og støtter både personen med hjerneskade og deres pårørende.

Hvad kan CSV gøre? På CSV kan personer med afasi modtage taleundervisning og rådgivning om deres vanskeligheder. Nogle færdigheder kan måske bedres, andre gange vil der være tale om at lære alternative måder at udtrykke sig på. CSV tilbyder både ene- og holdundervisning. Pårørende og plejepersonale er velkomne til at deltage med den afasiramtes samtykke. Vi hjælper blandt andet med: Undersøgelse af de sproglige vanskeligheder Sprog- og taleundervisning Samtalestøtte og alternativ kommunikation Brug af IT (telefoner, tablets og computere) Rådgivning af pårørende og plejepersonale Andre kognitive vanskeligheder

Kontakt CSV Vi har til huse to steder i byen: Frankrigsgade 4, 2300, København S Bystævneparken 20, 2700, Brønshøj Telefontid: Mandag-Fredag 09:00-13:00 Telefon: 82 56 11 00 E-mail: mail@csv.kk.dk Web: www.csv.kk.dk Nyttige hjemmesider Hjernesagen: www.hjernesagen.dk Hjerneskadeforeningen: www.hjerneskadet.dk Omslag APHASIA 4 af Tim Hussey. Tim blev inspireret af sin mor, som også havde vanskeligheder med talen.