Landinspektørens Meddelelsesblad Den danske Landinspektørforening Lindevangs Allé 4 2000 Frederiksberg telefon 38 86 10 70 e-mail: ddl @ddl.org. Redaktion og annonceekspedition samme sted Redaktør: Landinspektør Kjeld Lohmann Schøler ISSN 1335-0436 41. årgang nr. 2 Indholdsfortegnelse side 34 M eddelelsesbladet 1999 Udsendelser til medlemmer Sekretariatets telefontider 35 Personalia 36 Faglig kalender 37 Fra PLF God lan d in sp ek tø rsk ik i relation til serv itu tafk larin g i sæ rlig e tilfæ lde 38 Læge Else N ikolajsens legat K ilom etertaksten 39 Fynske planlæggere 40 Fra Kort & M atrikelstyrelsen D en ig an g væ ren d e fred sk ovsnoterin g 41 Fra sekretariatet N yt ø k onom i- og m edlem ssystem 42 O plysninger til selvangivelsen 43 G ruppelivsforsikringspræ m ien Indberetning af PLF's firm akontingent til skattem yndighederne 44 O versigtsliste afgangsprojekter - De blå sider - 9 M in isterielle skrivelser S tru k tu rd irekto ratet 10 T rafik m in iste rie t 11 N atu rk lag en æ v n et 12 Fra Dom stolene m.v.
1999 side 34 Landinspektørens Meddelelsesblad Meddelelsesbladet 1999 Udsendelser til medlemmer Nr deadline udkommer ca. Den 8. januar 1999 1 18/12 15/1 Landinspektørens Meddelelsesblad, 41. årgang nr. 1 2 25/1 15/2 4 22/3 16/4 PLF's skrivelse vedr. relaksationsudgifter i småsager, g 23/4 15/5 takstudvalgets oversigt over afgifter og beløbsgrænser pr., 25/5 15/6 1.1.1999 og resultatet af indkomstundersøgelsen 1997. ^ 24/6 15/7 Udsendt til PLF's medlemmer. 8 24/7 15/8 9 (gf-nr.) 1/7 23/8 10 Særnr. 25/8 11 23/8 15/9 12 23/9 15/10 13 25/10 16/11 14 24/11 15/12 Hvor særlige forhold gør det nødvendigt, kan der udgives særnumre af Meddelelsesbladet. Stillingsannoncer Ekspediton: Den danske Landinspektørforening Lindevangs Allé 4 2000 Frederiksberg Telefon 38 86 10 70 Telefax 38 86 02 52 bs@ddl.org Pris 24 kr. pr. spaltemm. + moms Minimumspris 600 kr. + moms. Sekretariatets telefontider Mandag - torsdag Fredag kl. 09.00-16.00 kl. 10.00-14.00
Landinspektørens Meddelelsesblad 1999 side 35 Personalia Runde fødselsdage Den 9. februar 1999 fyldte landinspektør Kai N. Christian Holm, Hammel 80 år. Den 10. marts 1999 fylder landinspektør Stig Dilling, Fredensborg 75 år. Er bortrejst på dagen. Den 25. marts 1999 fylder landinspektør Eric Jan Christensen, Hedehusene 75 år. Kompagniskaber m.m. Den 31. december 1998 udtræder landinspektør Chr. Lund af kompagniskabet i Landinspektørfirmaet Bonefeld A/S. Den 1. januar 1999 indtræde landinspektør Michael H. Jonasen og landinspektør Paul M. Sørensen i kompagniskab med Iandiiispektør Svend Smedegaard. Firmaet forsætter med uænd?*et navn og adresse: Landinspektørfirmaet Bonefeld A/S, Høeghs Guldbergsgade 9, 8700 Horsens samtlandinspektørkontoret, Søgade 8a, 8740 Brædstrup. Den 1. januar 1999 er Landinspektørfirmaet N.A. Enné, E. Damsgaard, Henning Sørensen overdraget til landinspektør Bjarne Tulinius, BFT Måling. Sammenlægges til ét firma. Under navnet: Landinspektørfirmaet Enné, Damsgaard, Sørensen & Bjarne Tulinius, Ulrikkenborg Plads 12, 2800 Lyngby. Den 2. januar 1999 har Landinspektørgården Varde - Grindsted - Tarm fusioneret med Landinspektørgården Ribe - Bramming: Fortsætter som eet firma under navnet Landinspektørgården med hovedkontor i Varde og filialkontorer i Bramming, Tarm og Grindsted. Ansættelser Den 1. september 1998 er landinspektør Jesper Eg ansat ved Nordvestsjæl lands Energiforsyning NVE, Svinninge. Den 1. september 1998 er landinspektør Peter Bak Christensen ansat hos Landinspektørfirmaet Løhde og Holm- Christiansen, Frederikshavn. Den 1. november 1998 er landinspektør Peter Byrn ansat hos Mærsk Olie og Gas A/S. Den 2. november 1998 er landinspektør Mona Trærup Nielsen ansat hos landinspektørfirmaet Balling Engelsen I/S, Skive. Den 20. november 1998 er landinspektør Pia Dahl Højgaard ansat ved Kampsax Geoplan A/S. Den 1. januar 1999 er landinspektør Michael Winther Larsen ansat hos Informi GIS A/S, Lyngby Den 1. januar 1999 er landinspektør Jan Krarup Laursen ansat i Bramming kommune. Den 1. januar 1999 er landinspektør Jane Steffensen ansat i Skærbæk kommune. Den 1. januar 1999 er landinspektør Knud Thorup ansat hos Landinspektørfirmaet Nellemann & Bjørnkjær, Aalborg. Den 1. februar 1999 er landinspektør Mads Sandal Jeppesen ansat ved Århus Amt, Natur- og Miljøkontoret. Den 1. februar 1999 er landinspektør Hanne Øster ansat ved Århus Amt, Natur- og Miljøkontoret.
1999 side 36 Landinspektørens Meddelelsesblad Faglig kalender Danske aktiviteter: Februar 1999 afholder Dansk Byplanlaboratorium seminaret Detailhandel. 8. - 9. marts 1999 afholder Dansk Byplanlaboratorium seminaret Regionplanrevision 2001. 14. april 1999 afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Naboret i Torvehalleme, Vejle. 26. og 27. april 1999 afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Servitutter og tinglysning på Scanticon Comwell Rebild Bakker, Skørping. 3. og 4. maj 1999 afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Ekspropriationer - teori og prkasis på Scanticon Comwell Rebild Bakker, Skørping. 6. maj 1999 afholder Den danske Landinspektørforenings efteruddannelsesudvalg kurset Fremtidens referencesystemer på Scanticon Comwell, Kolding. 30. - 31. august 1999 afholdes Trafikdage på Aalborg Universitet. 7. - 8. oktober 1999 afholder Dansk Byplanlaboratorium. Det 49. danske Byplanmøde. By og trafik, Esbjerg. Andre nordiske aktiviteter:? 2000 afholdes 19. Nordiske Landinspektørkongres, Sverige. Internationale aktiviteter: FIG Fédération Internationale des Géométres 5. -17. marts 1999 afholders Jubilee Seminar: 25 years of Motorised Levelling Geodesy & Surveying in the Future, Gavle, Sweden. Nærmere oplysninger kan fås ved hendvendelse til sekretariatet. 30. maj - 4. juni 1999 afholdes 66. FIG - fagsymposier, 22. FIG - generalforsamling, Sydafrika. 22. - 27. maj 2000 afholdes 67. FIG - fagsymposu'r og 23. FIG generalforsamling The FIG Working Week Praque 2000, Pragh, Tjekiet. 21.-23. oktober 1999 afholder kommission 3 Workshop og Årsmøde Spatial Data Infrastructure, Budapest. Oktober 2000 Afholdes Workshop og årsmøde, Athen Marts/April 2001 afholdes Workshop og årsmøde, Østrig? 2001 afholdes 68. FIG - fagsymposier, 24. FIG - generalforsamling, Seoul, Korea. 21. - 26. april 2002 afholdes 22. FIG kongres og 25. FIG - generalforsamling, Washington, D.C.? 2006 afholdes 23. FIG kongres og 29. FIG - generalforsamling, Miinchen, Tyskland. Andre internationale aktiviteter: 17. - 19. marts 1999 afholder GeoForum Kartdagene 1999 - for 29. gang -, Rica Parken Hotel, Alesund. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatet. 23. - 26. maj 1999 afhlder IFHP International conference Cities in Conflicl i St. Petersburg. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatet.
Landinspektørens Meddelelsesblad 1999 side 37 Fra PLF God landinspektørskik i relation til servitutafklaring i særlige tilfælde I anledning af en konkret forespørgsel har PLF's bestyrelse drøftet, hvordan landinspektører bør søge servitutforholdene afklaret dels i sager vedrørende aflagte veje (A), dels i forbindelse med ejendomsberigtigelse (B). Det er bestyrelsens opfattelse, at det er god landinspektørskik at forholde sig til servitutspørgsmål i de nævnte situationer, selv om det ikke er krævet i det matrikulære regelsæt eller fremgår af de beskrevne arbejdsydelser i Vedtægt for landinspektørvirksomhed. Det må understreges, at landinspektøren kun har pligt til at undersøge, om der bør ske tinglysning på det areal, der arealoverføres/matrikuleres/overføres ved ejendomsberigtigelse og i givet fald retle henvendelse til rekvirenten/den berettigede. Den formelle tinglysningsmæssige berigtigelse afhænger herefter af, om der fremsættes anmodning om at få forholdet ordnet. Der vil efter omstændighederne kunne ske særskilt afregning for dette arbejde i den udstrækning, det udføres af landinspektøren. A. Aflagte vejarealer Når offentlige veje nedlægges - hvad enten det aflagte vejareal inddrages under tilgrænsende ejendom, eller matrikuleres i sin helhed/som en særskilt del - vil der i det pågældende vejareal kunne være nedlagt ledninger og andre tekniske anlæg. I den udstrækning det er tilfældet, vil det være naturligt at sikre sådanne rettigheder i form af tinglysning af en deklaration med tilhørende rids. Informationerne om sådanne indretninger må indhentes hos vejbestyrelsen. Den tinglysningsmæssige ordning kan hensigtsmæssigt håndteres i forbindelse med underskrivelse af overdragelsesdokumentet (typisk arealoverførselserklæringen), på den måde, at servitutdokumentet forligger udarbejdet, klargjort til underskrift, refererende til ejendomsforholdene, således som de fremtræder efter arealo verførs len/matrikuleringen (såfremt arealet får særskilt matr.nr., må dette påføres, når regis trerings meddelelsen foreligger). Tinglysning foretages herefter på landinspektørens foranledning. B. Ejendomsberigtigelse I forbindelse med ejendomsberigtigelse er der ikke krav om servitutattest (servituterklæring), uanset, at der på det overførte areal kan være tinglyste rettigheder (f.eks. ledninger og vejrettigheder), som bør overføres til den modtagende ejendom. Baggrunden herfor er hævdens ekstinktive virkning. Men hævd fortrænger kun modstridende rettigheder, ikke rettigheder, som»respekteres«af den udøvede råden. Der vil derfor også i ejendomsberigtigelsessager skulle foretages undersøgelse af tingbogen med henblik på at undersøge, om der i det overførte areal kan være lyst rettigheder, som ikke er fortrængt, og som derfor bør følge med det over på den ejendom, der matrikulært modtager areal. Også i disse tilfælde kan man formentlig få servitutoplysningerne på den normale forespørgselsblanket og aktkopier vederlagtfrit - da servitutfordeling jo netop foretages med henblik på, at tingbogen bevarer sin informationsværdi. (Ved fremsendelsen kan man evt. blot angive, at servitutforespørgslen sker»i anledning af matrikulære forandringer«). I den udstrækning, der bør ske overførsel af servitutter, kan det ske på grundlag af den normale servituterklæring, som fremsendes til dom mer kontoret, inden registreringsmeddelelsen fremkommer.
1999 side 38 Landinspektørens Meddelelsesblad Læge Else Nikolajsens Legat Formål: Til yngre, kvindelige forskere, som er medlem af foreningen Kvindelige Akademikere. Midlerne bevilges til et velafgrænset forskningsformål, herunder rejse, materiel, kongresdeltagelse m.m. Legatportion 1999:10.000 kr. Ansøgning: Ansøgningen må i kort form indeholde projektbeskrivelse, budgetoverslag, curriculum vitae, samt eventuel publikationsliste. Det bedes oplyst om projektet støttes fra anden side. Ansøgningsfrist: Mandag den 15. marts 1999 med morgenposten. Uddeling: Legatet uddeles på foreningens generalforsamling i maj måned. Adresse: Foreningen Kvindelige Akademikere, c/o Barbara Melchior Frederiksholms Kanal 20, 1220 København K Kilometertaksten Der er truffet aftale mellem finansministeriet og AC m.fl. om nye takster pr. 1. januar 1999 for benyttelse af eget køretøj på tjenesterejser Satserne er følgende fra 1. januar 1999: A Kørsel i bil i henhold til bemyndigelse: Indtil 12.000 km i et finansår Udover 12.000 km i et finansår B. Anden godkendt kørsel, herunder i udlandet 2,48 kr. pr. km. 1,39 kr. pr. km. 1,39 kr. pr. km.
Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider 1999 side 9 Ministerielle skrivelser m.m. Om tilladelse efter landbrugsloven til opstilling af vindmøller på egen grund har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Strukturdiektoratet i brev af 20. marts 1998 (j.nr. 93S-432-00024) udtalt: Jordbrugskommissionen for R Amt har i brev af 17. juni 1997 anmodet Strukturdirektoratet om at oplyse, hvorvidt selve opstillingen af en vindmølle (det at et areal tages i anvendelse som bygningsparcel for en vindmølle) kræver tilladelse efter 7 og 7a i landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 769 af 24. august 1994). Jordbrugskommissionen oplyser, at kommissionen hidtil har krævet tilladelse efter landbrugslovens 7 og 7a i de forholdsvis få tilfælde, hvor en ejer af en landbrugsejendom har søgt om tilladelse til at opstille vindmølle(r) på sin ejendom, såfremt den enkelte mølles grundareal er over 25 m2, eller der opstilles flere end 5 vindmøller på en landbrugsejendom. Kommissionen bemærker, at der nu fremkommer ansøgninger bl.a. i forbindelse med finansieringen af enkeltmandsejede møller. Det oplyses endvidere, at der med henvisning til ordlyden i Vejledning nr. 103 af 23. juni 1993 er skabt tvivl om, hvorvidt selve opstillingen af en vindmølle kræver tilladelse efter landbrugslovens 7 og 7a, idet der er blevet henvist til overskriften til pkt. 2.3 i vejledningen, der omtaler brugs- og lejeaftaler, og pkt. 2.2 der taler om en leje-, forpagtnings- eller brugsret. Kommissionen anfører, at det fortsat er kommissionens opfattelse, at også selve opstillingen, jf. vejledningens overskrift, kræver særskilt tilladelse. Dette harmonerer ifølge kommissionen også bedst med, at jordbrugskommissionen ved vurderingen af lokalplanforslag for etablering af vindmøller nøje vurderer, om vindmøllernes placering er hensigtsmæssig under hensyn til den jordbrugsmæssige anvendelse af den omkringliggende landbrugsjord. Denne vurdering forudsætter, at møllerne ikke kan placeres uden jordbrugskommissionens tilladelse. Det gælder, bemærker kommissionen, i hvert fald, når»mølllearealerne«skal udlejes, sælges eller bortforpagtes, men kommissionen finder, at det må være lige så relevant i de situationer, hvor»møllearealerne«fortsat skal anvendes af landmanden. Strukturdirektoratets bemærkninger Landbrugslovens 7a, stk. 1, vedrører kravet om, at jorderne til en landbrugsejendom skal udnyttes på forsvarlig jordbrugsmæssig måde i det omfang, de er egnede hertil. Ifølge lovens 7a, stk. 2, nr. 2, kan ejeren anvende eller tillade, at andre anvender en mindre del af ejendommen til begrænsede ikke-jordbrugsmæssige formål, såfremt en jordbrugsmæssig anvendelse af arealerne ikke hindres, jf. dog lovens 12, stk. 2. Der kan gøres undtagelse fra 7a, stk. 1, hvor særlige forhold taler derfor, jf. lovens 7a, stk. 7. Cirkulærets 22, stk. 2, uddyber landbrugslovens 7a, stk, 2, nr. 2. Det anføres, at bestemmelsen ikke c til hin ler for, at mindre arealer gives i brug til andet, ikke-jordbrugsmæssigt formål, der eventuelt helt kan udelukke en jordbrugsmæssig udnyttelse af arealet, f.eks. anbringelse af mindre vindmøller. Vejledning om opstilling af vindmøller på landbrugsejendomme (vejledning nr. 103 af 23. juni 1993) har til formål at beskrive de regler i landbrugsloven, der har særlig betydning i forbindelse med opstilling af vindmøller på landbrugsejendomme. Under punkt 2 beskrives regler om brugs- og lejeforhold m.v. Det anføres her bl.a., aftaler om opstilling af en vindmølle ikke kræver tilladelse efter bestemmelserne i 7, 7a og 12 i landbrugsloven, hvis der er tale om en brugsret til mindre arealer, hvorimod forholdet kræver tilladelse fra jordbrugskommissionen, hvis der er tale om leje eller forpagtning af et større areal. Under punkt 2.3, præciseres det, at aftaler om opstilling af vindmøller på en landbrugsejendom kan indgås og tinglyses uden tilladelse efter landbrugsloven under visse forudsætninger, hvis aftalen alene angår arealer til vindmøller, hvis grundareal (hver for sig) ikke overstiger 25 m2' og der ikke er tale om flere end 5 vindmøller på en landbrugsejendom. Hvis der derimod er tale om opstilling af en vindmøller, hvis grundareal overstiger 25 m2, eller flere end 5 vindmøller (hver med et grundareal på indtil 25 m2) på en landbrugsejendom kræver forholdet tilladelse fra jordbrugskommissionen, jf. reglerne i 7, 7a og 12 i landbrugsloven. Som nævnt omtaler reglerne i punkt 2 umiddelbart reglerne vedrørende indgåelse af brugs- og lejeaftaler om arealer til vindmøller. Dette betyder naturligvis ikke, at 3.2.1999
1999 side 10 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider reglerne i 7 og 7a ikke gælder ved opstilling af vindmøl ler på egen jord. Grænsen for, hvornår der er tale om et»mindre areal«, hvortil opstilling ikke kræver tilladelse, antages at være opstilling af en vindmølle, hvis grundare al ikke overstiger 25 m2 eller opstilling af indtil 5 vindmøl ler (hver med et grundareal på indtil 25 m2) på en landbrugsejendom. Hvis disse grænser overskrides, kræver selve opstillingen således som udgangspunkt tilladelse fra Jordbrugskom missionen, uanset om det er lodsejerne selv, som ønsker vindmøllen/vindmøllerne opstillet på egen jord. Har der været fremlagt et lokalplanforslag, som Struktur direktoratet (og jordbrugskommissionen) har haft lejlig hed til at kommentere i offentlighedsfasen), vil jordbrugskommissionen ikke efterfølgende kunne med dele afslag på tilladelse til opstilling med den pågældende placering, hvis lokalplanforslaget er blevet endeligt ved taget uden en ændret placering, og forudsætningerne ikke er blevet ændret i øvrigt. Om flytning af ledninger i vejareal, der nedlægges har Trafikministeriet i brev af 14. maj 1998 (j.nr. 1997-4114-76) udtalt: I brev af 20. oktober 1997 med bilag har Allerød kommune forelagt spørgsmålet om betaling af udgifterne til flytning af en HNG-gasledning i forbindelse med omlægning af en offentlig vej for Trafikministeriet. Det fremgår af sagen, herunder af det medfølgende kort materiale, at Allerød Stationsvej i forbindelse med en stør re fornyelse af trafikarealerne i Lillerød Bymidte omlægges og udrettes med anlæg af busholdepladser langs siderne, at Rønne Allé forkortes, og at Lilledal frem til den udrettede Stationsvej, samtidig med at der reserve res mulighed for fremtidig etablering af en rundkørsel. I forbindelse med omlægningen af Allerød Stationsvej fin der kommunen det nødvendigt at flytte en eksisterende gasledning, idet en del af det ved vejomlægningen frem komne areal mellem posthuset og Allerød Stationsvej på tænkes afhændet til eventuel bebyggelse. Kommunen er samtidig af den opfattelse, at kommunen med henvisning til bestemmelsen i vejlovens 106 dels kan kræve flytning af gasledningen til en placering i det omlagte vejareal efter nærmere aftale med HNG og øvrige ledningsejere, dels kan pålægge HNG omkostningerne ved flytningen af gas ledningen. HNG er derimod af den opfattelse, at kommunen som vej bestyrelse er forpligtet til at betale for omlægningen, her under for flytningen af gasledningen, idet der ved vejomlægningen sker nedlæggelse af vejareal. HNG hen viser herved til et brev af 18. februar 1987 fra Trafikmini steriet (Ministeriet for Offentlige Arbejder), hvori det oplyses, at den ledningsejer efter bestemmelsen i vejlo vens 106 påhvilende pligt til at betale for flytning af led 3. 2.1999 ninger i veje ikke gælder, når den pågældende vej er nedlagt. Kommunen oplyser, at det omhandlede vejareal ikke er nedlagt, og at kommuneplanen endnu ikke er vedtaget. Det oplyses videre, at ledningen efter HNG's indforståelse vil blive omlagt, men at spørgsmålet om betalingen er ud skudt, indtil ministeriets udtalelser foreligger. Trafikministeriet kan på denne baggrund oplyse følgende: Efter 106, stk. 1, i lov om offentlige veje skal ledningsejer ne betale for nødvendig flytning af ledninger i offentlige veje i forbindelse med en vejs regulering eller omlægning. Bestemmelsen finder efter ministeriets opfattelse kun an vendelse for ledningsflytninger, der er begrundet med omlægninger og ændringer af vejarealer. Hvis formålet med flytningen af ledningen i det forelig gende tilfælde derimod, som det synes at fremgå af kom munens brev, er at skabe mulighed for senere afhændelse af det ved vejomlægningen fremkomne areal mellem post huset og Allerød Stationsvej, vil kommunen ikke være an derledes stillet end ejere af enhver anden ejendom jf. udtalelse herfra fra 1987, som der refereres til i henvendel sen. I så tilfælde må kommunen som ejer af arealet med gasled ningen derfor enten betale for ledningsflytningen eller af hænde det omhandlede areal med servitut om gasledningen.
Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider 1999 side 11 Om udstykning af fredskovspligtig ejendom - ophævelse af fredskovspligten - klageberettigelse har Natur klagenævnet truffet følgende afgørelse ref.»naturklagenævnet orienterer«nr. 141, november 1997 Skov- og Naturstyrelsen havde meddelt et statsskovdistrikt tilladelse efter ski 12, jf. 11 til med henblik på salg at udstykke en del af en fredskovspligtig ejendom og havde samtidig efter ski 9, stk. 1, tilladt fredskovspligten ophævet. Ejerne af 3 ejendomme, der grænsede op til den fredskovspligtige ejendom, påklagede SNS's afgørelse til NKN. SNS gjorde overfor NKN gældende, at de pågældende naboer ikke var klageberettigede efter skovloven, idet de ikke kunne påvise en egentlig ret over ejendommen. Efter SNS's opfattelse skal skovloven ikke varetage individuelle nabointeresser, men derimod samfundsmæssige interesser, dels samfundets behov for træproduktion og dels samfundets generelle interesse i landskabelige, naturhistoriske, kulturhistoriske og naturbeskyttende hensyn samt hensynet til friluftslivet. Spørgsmålet om de 3 naboers klageberettigelse blev af NKN optaget til særskilt afgørelse. Et flertal på 7 medlemmer fandt,»at bestemmelsen i skovlovens 39a, stk. 1, hvorefter afgørelser - udover af den, som afgørelsen retter sig imod - kan påklages af den, som i øvrigt har en individuel, væsentlig interesse i sagen, må føre til, at de 3 naboer, hvis ejendommen som de eneste er beliggende direkte op til den fredskovspligtige ejendom, må betragtes som klageberettigede«. Mindretallet på 1 medlem fandt ikke, at naboer bør gives nogen indflydelse på, om en ejendom frastykkes og fredskovspligten ophæves, og stemte derfor for, at naboerne ikke skal betragtes som klageberettigede. Sagen blev på denne baggrund optaget til realitetsbehandling. (Afgørelse af 17.9.97, j.nr. 97-51/KØ-0001). Ski 9,1 1,1 2 og 39a Fredskovspligtig areal Klageberettigelse Om overtrædelse af vilkår for landzonetilladelse - lovliggørelse har Naturklagenævnet truffet følgende afgørelse ref.»naturklagenævnet orienterer«nr. 143, november 1997 Et amt havde i 1988 meddelt landzonetilladelse til opførelse af et nyt stuehus på en landzoneejendom på vilkår af, at et ældre stuehus blev nedlagt som beboelse og fremover ikke anvendtes til andet end udhusformål. Dette vilkår blev tinglyst på ejendommen. Indtil 1990, hvor det nye stuehus var færdigbygget, boede ejeren i det ældre stuehus, og efter flytningen til det nye hus, blev det ældre stuehus udlejet til beboelse. Efter at kommunen havde anmeldt anvendelsen af det ældre stuehus til amtet, ansøgte ejeren om landzonetilladelse til udstykning af huset samt til bibeholdelse af anvendelsen til boligformål, hvilket amtet afslog. Ejeren påklagede amtets afslag til NKN og henviste bl.a. til, at der var foretaget en delvis istandsættelse af det ældre stuehus for ca 50.000 kr. NKN (7 medlemmer) udtalte enstemmigt:»ved vurderingen af, om der efter pi 35, stk 1, bør meddeles tilladelse til udstykning og opførelse af nyt boligbyggeri i landzone, lægges der især vægt på de planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, som ifølge lovens formål skal varetages ved administrationen af landzonebestemmelserne. I vurderingen indgår overvejelser om, hvilke konsekvenser afgørelsen kan få for fremtidige lignende sager. Det følger af PL's formål, at der som hovedregel ikke bør gives tilladelse til etablering af selvstændige beboelser i landzone, som ikke er nødvendige for enten landbrugs-, skovbrugs- eller fiskerierhvervet. Oprettelsen af nye selvstændige beboelser bør som hovedregel alene finde sted indenfor områder, som er udlagt til boligformål ifølge region- og kommuneplanen. I landzoneområder, der som ansøgerens ejendom er beliggende tæt på byzoneområder med ledige byggegrunde, bør landzonemyn- 3. 2.1999
1999 side 12 Landinspektørens Meddelelsesblad-De blå sider digheden udvise særlig tilbageholdenhed med at tillade oprettelse af nye beboelser.«nkn stadfæstede herefter amtets afslag, idet et flertal på 6 medlemmer lagde yderligere vægt på,»at der i amtets afgørelse fra 1988 udtrykkeligt blev fastsat som vilkår, at det gamle stuehus ikke måtte anvendes til beboelse«. Flertallet udtalte videre:»ansøgerne handlede i strid med vilkåret ved i 1990 at foretage udlejning af det gamle stuehus. Flertallet finder ikke, at anvendelsen som helårsbolig siden dette tidspunkt kan have skabt grundlag for en berettiget forventning om en efterfølgende tilladelse. Amtets afslag bør derfor stadfæstes.«mindretallet på 1 medlem stemte for at omgøre amtets afslag til en tilladelse. (Afgørelse af 30.09.97, j.nr. 97-31/700-0026). PL 35, stk. 1 Lovliggørelse Vilkårsovertrædelse Fra Domstolene m.v. Refereret og kommenteret a f Lars Ramhøj Ikke hævd på færdsel ad sti som følge af manglende interesse (U 1998.1747 ØLD) Er en raden udøvet»synbart«, kan der vindes hævd på grundlag afråden i 20 år. Mens von Eyben (i Dansk Miljøret bd. 4, s. 384 f) giver udtryk for, at individuel hævdserhvervelse på grundlag a f usynbar færdsel (den individuelle færdsel adskiller sig ikke fra den øvrige færdsel) ikke er mulig, er det min opfattelse, at der kan erhverves hævd på grundlag a f alderstidsråden (se også H. Krag Jespersen, Hævd, s. 14 f Juridisk Bogformidling, Århus Universitet, 1977). Det gælder f.eks., hvis man - sammen med en række andre ejendomsbesiddere færdes ad en privat fællesvej, eller hvis man har en afløbsledning nedgravet over naboejendommen (ganske vist findes der en servitutindretning, men alderstid må kræves, fordi rådigheden ikke er synlig). Dog kan der ikke erhverves individuel ret ved hævd på grundlag af almen råden. Alderstidsdomme er ikke hverdagskost, så det er interessant, når de dukker op: Den rådende indstævnede ejeren af en ejendom med henblik på at få denne dømt til at anerkende sagsøgers ret til færdsel ad en sti over indstævntes ejendom ud til et fredet areal. Der var efter det oplyste andre stiadgange til dette areal. Den hævdendes påstand om, at beboerne af den hævdende ejendom havde anvendt stien gennem en meget lang periode, fandt støtte i vidneforklaringer, der dog klargjorde, at stien også blev benyttet af andre beboere (i sommerhusområdet). Byretten fandt det på denne baggrund, at der vel var udøvet færdsel af den hævdende i alderstid, men vurderede, at færdslen var udøvet i begrænset omfang og i forbindelse med ferier og week-endophold og fandt på den baggrund, at færdslen»i alt væsentligt ikke har ligget ud over det normale for sommerhusbeboere i området«. Den udøvede råden havde altså ikke»en så stadig og regelmæssig karakter«, at den kunne føre til hævdserhvervelse. Landsretten kom frem til det samme resultat som byretten, men med en anden begrundelse. Også her blev råden i alderstid anerkendt, men efter det, der var oplyst om de øvrige adgangsmuligheder til det fredede areal, mente Landsretten, at det ikke kunne antages,»at køber har en sådan særlig eller selvstændig interesse i at færdes over indstævntes ejendom«, at det kunne begrunde hævdserhvervelse. Da jeg kun kender de konkrete omstændigheder fra domsreferatet, kan jeg ikke bedømme den udøvede råden, så derfor blot denne bemærkning til byrettens afgørelse: begrænset råden må også kunne føre til rettighedserhvervelse. Men den ret, der da vindes, går ikke ud over den råden der er udøvet - bliver altså også begrænset. Noget andet er, at en råden kan være så sporadisk og tilfældig, altså så ekstensiv, at det ikke kan begrunde hævd. Landsretten afviser også hævdserhvervelse. Dog ikke under henvisning til rådighedens karakter. Men det forhold, at den rådende havde andre muligheder for at komme lil det fredede areal medførte efter Landsrettens mening, at den hævdende ikke havde en»særlig«eller»selvstændig«interesse i færdes over indstævntes ejendom. Jeg mener, at der kan være god grund til at vurdere i hvilken udstrækning, den udøvede er individualiseret, altså om rådigheden udøves på en måde, der gør den fremtrædende i forhold til anden råden. Det har betydning for, om rådigheden er synbar; men jeg kan ikke se, at de mulige alternative vejforbindelser har nogen betydningfor bedømmelsen a f rådighedens hævdsvirkning. Denne konkrete begrundelse medfører, at dommen ikke anfægter ovennævnte markering a f retstilstanden: at der gennem alderstidsråden kan vindes hævd på usynbar råden. Jeg har på baggrund a f dommen skrevet en artikel om hævd og færdselsret, som vil blive trykt i Ugeskrift fo r Retsvæsen. 3.2.1999
Landinspektørens Meddelelsesblad 1999 side 39 Fynske planlæggere Forårets arrangementer på Fyn Danske Arkitekters Landsforbund, afdelingen for østifterne. Den danske Landinspektørforening, Fyn. Ingeniørforeningen i Danmark. Foreningen af Danske Landskabsarkitekter. Foreningen af byplanlæggere. Associerede danske Arkitekter, Fyn. Teknisk Landsforbund, Fyn. Danmarks Jurist- og Økonomforbund arrangerer foredrag/ ekskursion med følgende emner i foråret 1999 Havnebyggeri Københavns Havn bygger i disse år en masse nyt spændende byggeri til boliger og service - Hvordan tackles bevaringsinteressen, bygherreforhold og miljøforhold sammenholdt med erhvervslivets fortsatte eksistens i havnen. Arkitekt Karl Gustav Jensen, som er udviklingschef i Københavns Havn, kommer til Odense og øser af sin erfaring. Onsdag den 10. marts 1999 kl. 19.30 på Odense Slot, indgang C. Tilmelding til Grete Wang Poulsen tlf. 661313 72 lokal 2514 eller 2501 senest 3. marts 1999. Odense Zoo Med udvidelsen af Odense Zoo til også at omfatte den gamle Tivoligrund og et engområde i ådalen er haven blevet Danmarks næststørste Zoologiske Have. Direktør Hans Aage Kofoed vil fortælle om den forudgående planlægning med etablering af nye typer dyreanlæg for løver, tigre, kameler med dyrevelfærd og publikumsoplevelser i højsædet. Efter præsentationen og en lille forfriskning vil der være rundvisning til de nyeste anlæg. Vi mødes ved Odense Zoo's nye hovedindgang på Sdr. Boulevard torsdag den 6. maj 1999 kl. 16.00. Præsentation og rundvisning varer ca. 2 timer. Tilmelding til Grete Wang Poulsen tlf. 66 13 13 72 lokal 2514 eller 2501 senest 29. april 1999. På cykel i Odense Ådal Fyns Amt og Odense Kommune har udarbejdet et forslag til fredning af Odense Ådal fra indløbet i Odense Kommune til udløbet i Odense Fjord. Efter politisk behandling sendes forslaget til Fredningsnævnet for Fyns Amt i foråret 1999. Arbejdsgruppen bestående af Poul Damgaard og Erik Vinther fra Fyns Amt og Mogens Christiansen og Lise Bendix Madsen fra Odense Kommune fortæller om fredningsforslaget og viser nogle af ådalens kvaliteter og ømme punkter. Cykelturens længde vil være ca. 15 km. Mødested: Munke Mose ved broen ved Filosofgangen, hvor turen også slutter ca. 3 timer senere. Medbring cykel og let madkurv. Fredag den 4. juni 1999 kl. 16.00. Tilmelding til Grete I Vang Poulsen tlf. 66 13 13 72 lokal 2514 eller 2501 senest 27. maj 1999.
1999 side 40 Landinspektørens Meddelelsesblad Fra Kort & Matrikelstyrelsen Den igangværende fredskovsnotering Siden sidste orientering i Maddelelsesbladet er fredskovsnoteringen afsluttet og registreret i matriklen i Bramsnæs, Søllerød, Gentofte, Hvidebæk, Holbæk og Åbybro kommuner. FREDSKOVSNOTERING Status pr. 19-1-1999 Notering afsluttet Korts Matrikelstyrelsen Bramsnæs, Søllerød, Gentoftew, Hvidebæk, Holbæk og Åbybro kommuner er vist med skravering på kortet. Fredskovsnoteringen er tidligere afsluttet i de områder, der er farvelagt med sort.
Landinspektørens Meddelelsesblad 1999 side 41 Fra sekretariatet Nyt økonomi- og medlemssystem DdL har anskaffet en nyt medlems- og økonomisystem, da det hidtidige ikke var år-2000 sikkert. Systemet blev sat i kraft med virkning fra 1. januar 1999, da vi ønsker at køre et fuldt regnskabsår på det nye system. Dette bevirker også, at opkrævningen af kontingent for 1. kvartal 1999 elsket via det nye system. Skulle dette i enkelte tilfælde bevirke en fejlagtig opkrævning, beklager vi meget. Vi vil rette disse fejl hurtigst muligt, men det forudsætter naturligvis, at medlemmet henleder vores opmærksomhed på fejlen. I forbindelse med opkrævninger fra det gamle system modtog vi opfordringer fra firmamedlemmer, der gerne så samtlige opkrævninger summeret på et girokort. Af tekniske og juridiske årsager kan dette desværre ikke lade sig gøre.«jesper Farbøl Mindsteløn ALF har pr. 1. januar 1998 fastsat mindstelønnen for privatansatte medlemmer af ALF til: 24.800 kr. pr. måned incl. eget og arbejdsgivers pensionsbidrag. Reguleringen er excl. eventuelle anciennitsstigninger. Mindstelønnen vil blive reguleret ved førstkommende bestyrelsesmøde med udgangspunkt i stigningstakten i årets lønstatistik.
1999 side 42 Landinspektørens Meddelelsesblad Oplysninger til selvangivelsen Kontingent (fuldt betalende medlemmer) PLF-medlemmer (personlig/firma): personlig kontingent til DdL personlig kontingent til landinspektørfonden personlig kontingent til DdL ialt firma-kontingent til PLF moms af firma-kontingent til PLF firma-kontingent til PLF ialt PALF-medlemmer: 3.180.00 280,00 3.460.00 (pr.enhed 5.952,00) (pr.enhed 1.488,00) (pr.enhed 7.440,00) ALF-medlemmer: kontingent til DdL kontingent til landinspektørfonden kontingent til DdL ialt kontingent til ALF kontingent til dispensationsfonden kontingent til ALF ialt Gruppe 4-medlemmer: (sam t pensionister i tilsluttede foreninger): 2.447.00 280,00 2.727.00 3.229.00 100,00 3.329,00 kontingent til DdL kontingent til landinspektørfonden 2.447.00 280,00 kontingent til DdL Erhvervsaktive gruppe 4-medlemmer 367.00 856.00 kontingent til DdL ialt 2.727.00 AAK-bidrag: kontingent til PALF kontingent til PALF-fonden 2.333.00 0,00 Fuldtidsforsikrede Deltidsforsikrede 4.892.00 3.548.00 kontingent til PALF ialt 2.333.00 Der henvises iøvrigt til kopi af foreningens indberetning til Told- og Skattestyrelsen over det enkelte medlems kontingentforhold i 1997, som er fremsendt til medlemmerne.
Landinspektørens Meddelelsesblad 1999 side 43 Indberetning af PLF's firmakontingent til skattemyndighederne Told- og Skattestyrelsen har den 31. august 1998 under jr.nr. 99/98-5363-00001 besvaret en henvendelse fra foreningens revisor vedrørende ansøgning om fritagelse for indberetning af medlemmernes firmakontingent således:»i brev af 20. august 1998 har De på vegne af Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF) ansøgt om dispensation fra indberetningspligten efter skattekontrollovens 8 T vedrørende kontingenter til foreningen. I den anledning skal styrelsen meddele, at det ansøgte kan imødekommes. Opmærksomheden henledes på, at det påhviler den enkelte virksomhed, der er omfattet af dispensationen, overfor ligningsmyndighederne at dokumentere dette.«som følge heraf, er der ikke fra foreningen foretaget indberetning af firmakontingent for medlemsvirksomhederne til Told & Skat, hvorimod indehavernes personlige medlemskontingent til Den danske Landinspektørforening fortsat er blevet indberettet. Såfremt de lokale ligningsmyndigheder herefter af det enkelte firma ønsker dokumentation for dispensationen, kan henvises til ovennævnte jr.nr. og skrivelse fra Told & Skat. Olaf Lilledal Hansen Gruppelivsforsikringspræmien Præmie til gruppelivsforsikringen, der betales via Danica Hvis præmien til din gruppelivsordning i Forenede Gruppeliv betales via din pensionsordning i Danica, skal du være opmærksom på, at Danica fra 1998 og fremover indberetter præmien for gruppelivsforsikringen som B- indkomst til din selvangivelse. Dette betyder, at du ikke selv fremover skal opgive præmien som B-indkomst på selvangivelsen. Følgende medlemmer vil automatisk få indberettet deres gruppelivspræmie: Offentligt overenskomstansatte Ansatte medlemmer af PALF De. der selv m åtte have ønsket at betale gruppelivspræmien via pensionsindbetalingerne Størrelsen af præmien for 1998 vil fremgå af kontooversigten som Danica fremsender i løbet af marts 1999. I 1998 udgjorde præmien 170 kr. pr. måned eller ialt 2.040,00 kr. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af beløbet.
1999 side 44 Landinspektørens Meddelelsesblad Oversigtsliste afgangsprojekter Realisering af vindmølleplanlægningen Deltager: Hovedrapport: 114 Bilag: 12 Tanja Rask Nielsen Beskrivelse: Projektet tager udgangspunkt i vindmøllecirkulæret nr. 21 af 28. januar 1994 om planlægning for vindmøller, som pålægger landets kommuner, at udarbejde en vindmølleplanlægning, inden den 1. juli 1995. Baggrunden for vindmøllecirkulæret er en målsætning i Miljøministeriets energihandlingsplan: Energi 2000, fra 1990 om, at reducere CO2 udledningen med 10%. Hensigten med projektet er, at finde ud af hvorledes den kommunale vindmølleplanlægning realiseres, herunder relationen mellem planinstrumentet som styringsmiddel overfor adfærden hos de, i realiseringsfasen, involverede aktører. Undersøgelsen afdækker om interaktionen mellem de involverede aktører, virker fremmende eller hæmmende i forhold til de med vindmøllecirkulæret tiltænkte resultater. Undersøgelsen er baseret på en analyse af vindmølleplanlægning, og realisering i tre kommuner i Nordjylland: Aalborg, Fjerritslev og Løgstør kommuner. Via interview med nogle af aktørerne, i realiseringen af vindmølleplanlægningen i Aalborg kommune, redegøres for årsagen og baggrunden for realiseringsresultateme i Aalborg kommune.