Til stede ved undersøgelsen var Louise Jørgensen, Julius Graakjær Grantzau og sporadisk husets øvrige beboere.

Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri, Støttet Byggeri Att.: Claus Michael Krogh Kalkværksvej 10 8000 Aarhus C 10. april 2013 516762_FFM13_011 Fugt- og mikrobiologisk undersøgelse Badevej 9, 8240 Risskov Efter aftale med Claus Michael Krogh og Julius Graakjær Grantzau har Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg den 11. marts gennemført fugt- og mikrobiologisk undersøgelse af boligen på adressen Badevej 9, 8240 Risskov. Til stede ved undersøgelsen var Louise Jørgensen, Julius Graakjær Grantzau og sporadisk husets øvrige beboere. Undersøgelsen blev udført af Frede F. Møller, Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg. Figur 1 Badevej 9

Baggrund Huset fungerer som bofællesskab for pt. 5 personer. Flere af beboerne oplever helbredsmæssige gener ved ophold i boligen. Generne er bl.a. hovedpine, træthed, irritation i luftveje og slimhinder, o.a. Aarhus Kommune v. Claus Michael Krogh har tidligere foretaget besigtigelse af boligen, og der foreligger besigtigelsesnotat af 24. januar 2013. Der er mistanke om skimmelsvamp i flere af boligrummene. Formål Ifølge aftale med kunden havde undersøgelsen følgende formål: At undersøge om der er skimmelforekomst i boligen, og om skimmelforekomsten udgør sundhedsrisiko ved ophold i boligen. At vurdere årsag til evt. skimmelsvamp. At anbefale afhjælpende foranstaltninger. Data og informationer Rekvirenten har oplyst følgende: Ejendommen har gennem tiden haft skiftende ejere. Efter konkurs/betalingsstandsning administreres ejendommen nu af en advokat, som er kurator for ejendommen/boet. De nuværende lejere har boet i ejendommen fra ½-2½ år. Der er tidligere blevet udtaget prøver for vurdering af indeklimaet, men der foreligger intet skriftligt om undersøgelsen, og det er meddelt mundtligt, at der ikke er væsentlige problemer med indeklimaet. Rekvirenten har udleveret følgende: Besigtigelsesnotat af 24. januar 2013. Analyse- og målemetoder Analysemetoder er beskrevet i resultatbilag 1 og 2. Målemetoder er beskrevet i bilag 3. Sammenfatning Der er omfattende skimmelforekomst flere steder i boligen. Skimmelforekomsten vurderes at udgøre nærliggende sundhedsfare jf. Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum. De foreslåede foranstaltninger bør gennemføres snarest muligt. Besigtigelse og undersøgelser Generelt Boligen er en ældre patricia-agtig villa, beliggende på arealet mellem jernbanen og stranden i Risskov. Villaen er opført med pudsede og kalkede/malerbehandlede ydervægge, og med tagdækning af røde vingetegl. 516762_FFM13_011 Side 2

I nyere tid er der øjensynlig foretaget en facaderenovering med pudssystem, som imidlertid flere steder er under kraftig afskalning. Huset er indrettet med kælder, stueplan, udnyttet tagetage og udnyttet spidsloft. Stueplan, tagetage og spidsloft er indrettet til individuelle boliger/værelser/gæsteværelse. Bygningen bærer generelt præg af manglende vedligeholdelse. Kælderplan Kældervægge er generelt grundmurede teglsten. Kældergulvet er betongulv med maling og er beliggende 8 trin under bryggersgulv. Der er pladebeklædning på en del af kælderydervæggene. Der tørres tøj i kælderen. Ventilation/udluftning i kælderen sker ad 2 åbentstående vinduer (mod syd og nord). Der er indvendig rist for vinduerne. Der er opmagasineret ekstraordinært meget oplag i kælderrummene. En del af oplaget er papkasser henstillet direkte på kældergulvet, og papemballage er udlagt direkte på kældergulvet. Troxlermåling på kældergulv viser tælletal på 30-47. Gann-måling på kældervægge viser tælletal på 100-130 (fugtig). Aftryksprøve 1 er udtaget på kældervæg, bag pladebeklædning (bygningsrelateret skimmelvækst). Aftryksprøve 2 er udtaget på kældergulvet (bygningsrelateret skimmelvækst). Figur 2 Oplag i kælder 516762_FFM13_011 Side 3

Bryggers Bryggersgulv, som er udført som terrassogulv, er beliggende 3 trin lavere end køkkengulvet. Pladebeklædning på loft. Oprindelige vinduer med sprosser og 1 lag glas. Aftræksventiler (naturligt aftræk) i vestvæg og nordvæg. Pladebeklædning på ydervæg. Gann-måling på vestvendt ydervægsareal uden (nedenfor) pladebeklædning viser tælletal på 90-120 (fugtig). På øvrige ubeklædte vægoverflader måles 60-70. Troxlermåling på pladebeklædt vægflade viser tælletal på 11-14. Stueplan Toiletrum vest Aftræksventil i ydervæg (naturligt aftræk) er lukket/delvist afblændet. Oplukkeligt vindue. Loftbeklædningen er pladeloft med perforeringer (samme som i del af entre). På en del af pladeloftet er der skjolder efter tidligere opfugtning. MycoMeterprøve 3 er udtaget på overside af misfarvet loftsbeklædning (skimmel B-niveau, lavt). Ydervæggen er delvist pladebeklædt. Troxlermåling på beklædt ydervæg viser tælletal på 24. Værelse sydvest (ubeboet) Pudset og malet loft (rør og puds på forskalling). Der er revner og misfarvning på dele af loftet. Aftryksprøve 5 er udtaget på forskalling over revnet og misfarvet puds på loft (bygningsrelateret skimmelvækst). Parketgulv. Ydervægge er delvist beklædt med bløde træfiberplader. Delvist på grund af at pladebeklædningen er under demontering. Bag beklædningen ses gammelt tapet på den oprindelige vægoverflade. Der er kraftig skimmelvækst på den tapetserede vægoverflade. Aftryksprøve 4 er udtaget på oprindelig væg m. tapet (bygningsrelateret skimmelvækst). Gann-måling på ydervæg (uden beklædning) viser tælletal på 35-50 (tørt). Troxlermåling på væg med/uden beklædning viser tælletal på 8-10. Træfugt i fodlister er målt til 6-8 % (ok). 516762_FFM13_011 Side 4

Figur 3 Skimmel på ydervæg i ubeboet værelse Louises værelse (øst) Parketgulv. Pudset og malet loft (rør og puds på forskalling). Radiator ved ydervæg. Trævindue uden ventiler. Aftræksventil i ydervæg (naturligt aftræk). Ydervæg er beklædt med plader. Troxlermåling på ydervæg viser tælletal på 12. Hultagning i ydervægsbeklædning viser at beklædningen er udført af blød træfiberplade på lister. Ingen tapet på oprindelig ydervægsoverflade. Aftryksprøve 6 er udtaget på bagsiden (ydersiden) af blød træfiberplade (bygningsrelateret skimmelsvamp). Fællesstue øst Parketgulv. Plader og savsmuldstapet/maling på vægge. Troxlermåling på vægge viser tælletal på 14 nederst og 10 øverst. Træfugt i fodlister og paneler er målt til 6-8 % (ok). Aftryksprøve 7 og MycoMeterprøve 7 er udtaget på tapet/puds bag pladebeklædning på ydervæg (skimmel B-niveau). Ved loft (sydøst) ses skader fra utætheder ved overliggende altan. Der måles ikke fugt, og ses ikke skimmel i området. Der er sætningsrevner i puds/murværk. 516762_FFM13_011 Side 5

Fælleskøkken Gipslofter. Trægulv. Ydervæg er uden beklædning. Gann-måling viser tælletal på 39-45 (tørt). Trappegang til 1.sal/tagetage Ydervægge med tapet. Tagetage/1.sal Julius værelse, øst Temperatur og luftfugtighed er målt til 17 C/33 % RF. Trægulv. Oprindelige gulvbrædder. Pudsede og malede skråvægge og loft (rør og puds på forskalling/gipsplader). Nyere vindue med spalteventil. Hultagning i skråvæg viser følgende opbygning: o Gipsplade o Dampspærre af alufolie o 75 mm mineraluld Træfugt i lægter er målt til 18 %. Træfugt i spær er målt til 10 %. Aftryksprøve 11 og MycoMeterprøve 11 er udtaget på spær i skråvæg (skimmel C-niveau). Figur 4 Skimmel i tagkonstruktion 516762_FFM13_011 Side 6

Julius garderoberum, syd Gavl er uden indvendig beklædning. Gann-måling viser tælletal på 35-45 (tørt). Troxlermåling på skråvægge viser tælletal på 10-11. Julius oplyser, at der af og til er problemer med lugt i rummet. Det kan konstateres, at der ikke er dampspærre i skunkvæg. Aftryksprøve 10 er udtaget på yderside af isolering i skunkrum (bygningsrelateret skimmelvækst). Kijas værelse, øst Kija har luftvejsproblemer ved ophold i boligen, og døjer med træthed. Temperatur og luftfugtighed er målt til 20 C/30 % RF. Skråvæg, skunkvæg og loft er med rør og puds på forskalling. Der er ingen indvendig beklædning på gavlvæg. Gann-måling på gavl viser tælletal på 39-43 (tørt). Der er ingen ventiler i vægge eller vindue. Troxlermåling på trægulv ved altan viser tælletal på op til 33. På øvrige gulvflader vises tælletal på 11-28. Der foretages opskæring i trægulv ved altan. Der måles ikke forhøjet træfugt i gulvet. Aftryksprøve 9 og Mycometerprøve 9 er udtaget under gulvbræt (bygningsrelateret skimmelvækst). Gæsteværelse, vest Temperatur og luftfugtighed er målt til 15 C/37 % RF. Ydervæg og væg til trapperum er beklædt med plademateriale på lister. Bag pladematerialet er flere lag tapet. Træfugt i plademateriale er målt til 8-10 % (ok). Gann-måling på væg viser tælletal på 38 (tørt). Aftryksprøve 8 er udtaget på gammelt tapet og puds bag pladebeklædningen (bygningsrelateret skimmelvækst). Opbygning af skunk er følgende: o Spånplade o Dampspærre af plastfolie o 50 mm mineraluldsisolering o Forskalling Træfugt i plader og forskalling er målt til 8-10 %. Spånpladebeklædning på skråvæg og skunkvæg. Badeværelse 1. sal Vinylbelægning på gulv. Vinylbeklædning på væg i bruseområde. Øvrig vægbeklædning og loftbeklædning af trælister. Troxlermåling på skråvæg og skunkvæg viser tælletal på 8-10. Der er ingen mekanisk aftræk fra rummet. 516762_FFM13_011 Side 7

Der er ventilhuller forneden i døren. Efter hvert bad foretages aftørring af vægge og gulv. Rummet er forsynet med tagvindue med ventilåbning, der ikke kan lukkes. Spidsloft/2.sal Steens værelse Øverste etage er indrettet som eet stort beboelsesrum. Der er ingen adgang til lille tagrum over 2.sal. Temperatur og luftfugtighed er målt til 18 C/33 % RF. Trægulvbrædder. Nyere vinduer med termoruder, men uden ventiler. Trælister på skråvægge og skunkvægge. Der er monteret ekstra plader og glasvæv på skråvæg i østenden. Der er pladebeklædning på gavlvægge mod øst og vest. Der ses mindre skimmelansamlinger i tagvinduer. Vurdering På grundlag af de foretagne undersøgelser samt givne data og informationer kan Instituttet udtale følgende: Af skemaet i bilag 1 fremgår det, at der er konstateret bygningsrelateret skimmelsvamp følgende steder: Kældervæg med pladebeklædning (plade 01) Kældergulv (plade 02) Ydervæg i ubeboet værelse (plade 04) Forskalling i loft i ubeboet værelse (plade 05) Louises værelse, bag ydervægsbeklædning (plade 06) Gæsteværelse, bag ydervægsbeklædning på gavlvæg (plade 08) Kijas værelse, i gulv ved altan (plade 09) Julius værelse, i skunk i garderoberum, samt på spær i skråvæg (plade 10 og 11) Af skemaet i bilag 2 fremgår det, at niveauet for skimmelforekomst på spær i skråvæggen i Julius værelse på 1.sal, sydside ligger langt over normalt baggrundsniveau (prøve 11). Skimmelforekomst bag ydervægsbeklædning i fællesstue ligger noget over normalt baggrundsniveau (prøve 07). Opmærksomheden henledes på at der er tale om stikprøver, og der kan således forekomme skimmelvækst andre steder end på de angivne prøveudtagningssteder. Det overordnede indtryk er, at der er udbredt skimmelforekomst i bygningskonstruktionerne, specielt hvor der er tale om beklædninger på tidligere opfugtede konstruktioner (lag på lag). 516762_FFM13_011 Side 8

Teknologisk Institut gør opmærksom på, at påvirkning fra skimmelsvampe kan give helbredsgener, jf. Sundhedsstyrelsens udgivelser: Helbredsproblemer ved fugt og skimmelsvampe i bygninger om udredning og diagnostik hos alment praktiserende læger, version 1.1, udgivet december 2006. Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvampevækst. Anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning, version 1.0, udgivet juni 2009. Skimmelforekomsten har et omfang, som vil have negativ indflydelse på indeklimaet, og som kan udgøre en sundhedsmæssig risiko ved ophold i boligen. Årsagen til skimmelforekomst i kælderen skyldes flere forhold: Uhensigtsmæssig overfladebehandling og beklædning på vægge. Massiv oplagring af effekter, herunder uhensigtsmæssig henstilling af oplag i/på fugtfølsomme materialer (papemballage direkte på fugtigt gulv). Tøjtørring. Manglende/utilstrækkelig ventilation/opvarmning. Manglende rengøring (umuliggøres af oplag). Årsagen til skimmelforekomst i beboelsesrum skyldes ligeledes flere forhold: Uhensigtsmæssig beklædning på ydervægge. Manglende vedligehold af klimaskærm, hvilket har forårsaget vandindtrængning i konstruktionerne (loft i ubeboet værelse, gulv ved altan mv.). Manglende/utilstrækkelig ventilation/ventilationsmuligheder i boligrum og vådrum. Udbedringsforslag Følgende oplistning af påkrævede aktiviteter kan ikke betragtes som fyldestgørende, idet der er tale om en ret omfattende og gennemgribende skimmelsanering af ejendommen. En mere præcis afgrænsning og definering (projektering) af saneringsopgaverne kræver yderligere undersøgelser, kortlægning og prøvetagning. Ejendommen bør fraflyttes i renoveringsperioden, og det anbefales, at der føres løbende kvalitetskontrol med afrensningsarbejdet. I forbindelse med nedpakning og fraflytning skal alle effekter rengøres for skimmelsporer. Skimmelbegroede materialer før kasseres. Kælder Oplag bør fremtidigt mindskes mest muligt. Vægge skal afrenses/afrømmes for afskallende maling, puds og beklædning, og alene behandles med kalk eller silikatmaling til indendørs brug. Der skal etableres bedre ventilation og udluftning. Der skal holdes bedre rent i kælderen. 516762_FFM13_011 Side 9

Beboelsesetager Vægbeklædninger (også skrå- og skunkvægge) af pladematerialer mv. skal afrømmes. Vægarealer og bagvedliggende konstruktioner (skunk og tagkonstruktion) skal skimmelafrenses med tørdamp eller tilsvarende. Misfarvede loftsarealer skal demonteres og bagvedliggende konstruktioner skal skimmelafrenses. Gulv- og loftskonstruktion omkring altan/tagterrasse skal åbnes, kontrolleres, skimmelafrenses og retableres. Der skal sikres effektivt aftræk fra toilet- og baderum. Det anbefales at etablere fugtstyret mekanisk aftræk. Alle opholds- og soverum bør forsynes med friskluftventiler. Klimaskærm For at imødegå opfugtning af konstruktioner og materialer skal der foretages en renovering af ydervægsfacaden, omfattende afrensning og genopbygning af hensigtsmæssig overflade med diffusionsåben slutbehandling. Det anbefales at tagfladen/tagdækningen gennemgås og evt. fornyes i forbindelse med skimmelafrensning af tagkonstruktionen. Inddækninger, tagrender, nedløb og tagbrønde bør eftergås for funktion og tæthed. Generelle anvisninger ved skimmelrenovering I områder, hvor bygningsmaterialer udskiftes eller afrenses på grund af forekomst af skimmelsvampesporer er det i forbindelse med, at arbejdet udføres, vigtigt at sikre et højt niveau med hensyn til udluftning og rengøring samt at sikre, at skimmelmateriale ikke spredes til tilstødende lokaler. Normalt hindres spredning af skimmelmateriale ved etablering af undertryk i renoveringsområdet. Der henvises til vedlagte anvisning, Renovering efter skimmelangreb Råd til håndværkere, med hensyn til beskyttelse af personale, som forestår renovering og fjernelse af materialer, hvor der forekommer store koncentrationer af skimmelsvampesporer. I forbindelse med skimmelrenovering frigives der som regel store mængder skimmelmateriale fra de begroede overflader, som skal afrenses eller udskiftes. Dette vil kunne give gener hos personer, som uden værnemidler udfører arbejdet, og skimmelmaterialet vil samtidig kunne spredes til andre ikke-inficerede dele af bygningen eller nabobygninger. Det anbefales derfor, at skimmelrenovering udføres af firmaer med speciale inden for dette område, således at den fornødne personbeskyttelse sikres, samt at spredning af skimmelmateriale til andre dele af bygningen reduceres til et minimum, og den nødvendige rengøring afslutningsvis bliver udført. 516762_FFM13_011 Side 10

Efter renovering/istandsættelse er det vigtigt, at der gennemføres en grundig slutrengøring svarende til almindelig hovedrengøring. Rengøringen gennemføres 2 gange med 24-48 timers mellemrum for at opfange skimmelsvampesporer og mindre partikler, der er sedimenteret efter første rengøring og ophvirvling. I forbindelse med rengøringen bør der, så vidt det er muligt, gennemføres gennemluftning af rummene således, at luftbårne partikler i videst muligt omfang ventileres ud af bygningen. Herefter kan rummene tages i brug. Venlig hilsen Teknologisk Institut, Byggeri Frede F. Møller Bygningskonstruktør BTH Direkte telefon Direkte telefax E-mail 72 20 33 25 72 20 21 91 ffm@teknologisk.dk Bilag Bilag 1. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe Aftryksprøver Bilag 2. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe MycoMeter-test Bilag 3. Målemetoder Bilag 4. Renovering efter skimmelsvampeangreb - Råd til håndværkere Bilag 5. Brug din kælder rigtigt. 516762_FFM13_011 Side 11

Bilag 1. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe Aftryksprøver 10. april 2013 Aftryksprøver er en kvalitativ undersøgelsesmetode, hvor det ved mikroskopisk analyse i laboratorium konstateres, hvilke slægter/arter af skimmelsvampe der findes på den undersøgte overflade. Ved brug af aftryksprøver i forbindelse med skimmelundersøgelser i bygninger inddeles skimmelsvampe i to overordnede grupper: Bygningsrelaterede svampe, som trives i bygningsdele, der er eller har været opfugtede og således indikerer, at der foregår eller har foregået vækst af skimmelsvampe i bygningen/bygningsdelen. Herefter kaldet bygningsrelaterede svampe. Luftbårne eller støvbundne skimmelsvampe, som er normalt forekommende i støv og luft og ikke indikerer skimmelvækst. Herefter kaldet støvsvampe. Dyrkningsresultater fra aftryksprøver fremgår af skema herunder. Dominerende svampe er fremhævet med fed skrift. Aftrykspladen udtaget ved besigtigelsen er analyseret i laboratoriet. Pladen indeholder et skimmelsvampemedium (V8-agar tilsat antibiotika). I laboratoriet er pladen inkuberet i 1 uge ved 26 C, hvorefter de fremvoksede skimmelsvampe er identificeret ved mikroskopi. Analyseresultater er givet i nedenstående skema. Dyrkningssvar, aftryksprøver udtaget den 11. marts 2013 Pladenr. Prøveudtagningssted CFU Skimmelsvampe 01 Kælder, ydervægge, bag pladebeklædning ~50 Aspergillus versicolor 3 Penicillium sp. 02 Kælder, gulv, på beton ~50 Penicillium sp. 2 Alternaria tenuissima ~30 Aspergillus ochraceus ~30 Cladosporium sphaerospermum 2 Mucor spinosus 3 Rhodotorula muc./ aeroc. 04 Værelse sydvest ubeboet, yder- >50 Penicillium sp. væg, bag plade og tapet 05 Værelse sydvest ubeboet, loft (misfarvet), på forskalling over puds 06 Louises værelse, ydervæg mod pladebeklædning, på bagside af plade >50 Penicillium sp. 1 Mucor spinosus 50 Aspergillus versicolor ~50 Penicillium sp. 1 Aspergillus ochraceus 516762_FFM13_011 Side 12

Pladenr. Prøveudtagningssted CFU Skimmelsvampe 07 Fællesstue øst, ydervæg, bag plade ~20 Penicillium sp. og tapet 08 Gæsteværelse 1. sal, gavl, bag >50 Penicillium sp. pladebeklædning 09 Kijas værelse, gulv ved altan, under gulvbræt ~50 Penicillium sp. 1 Rhodotorula muc./ aeroc. 2 Ulocladium oudemansii 10 Julius' værelse (garderobe), skunk, på isoleringsoverside 11 Julius værelse øst, skråvæg, på spær ~50 Penicillium sp. 2 Arthrinium phaeospermum 8 Cladosporium herbarum >50 Penicillium sp. 1 Alternaria tenuissima 2 Mucor spinosus 516762_FFM13_011 Side 13

Bilag 2. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe MycoMeter-test MycoMeter-testen er en kvantitativ undersøgelsesmetode, som viser, i hvilken udstrækning der foregår skimmelvækst på den undersøgte overflade. Testen er baseret på detektion og kvantificering af et enzym, som findes i både mycelium og sporer hos alle skimmelsvampe. Analyseresultater inddeles i 3 kategorier: A: MycoMeter-værdi 25. Niveauet af skimmelsvamp er ikke over normalt baggrundsniveau. B: 25 < MycoMeter-værdi 450. Niveauet af skimmelsvamp er over normalt baggrundsniveau. Dette kan skyldes ophobning af svampesporer i støv og snavs eller tilstedeværelse af ældre udtørrede skimmelsvampe. C: MycoMeter-værdi > 450. Niveauet af skimmelsvamp er langt over normalt baggrundsniveau. Resultatet i denne kategori måles på lokaliteter med højt niveau af skimmelsvamp (biomasse) og indikerer massiv vækst af skimmelsvamp. Analyseresultat, MycoMeter-test udtaget den 11. marts 2013 Prøvenr. Prøveudtagningssted MycoMeter-værdi Niveau 03 Entre, loft med perforeret 45 B plade, over loftsplade 07 Fællesstue øst, ydervæg, bag 281 B plade og tapet 09 Kijas værelse, gulv ved altan, 17 A under gulvbræt 11 Julius værelse øst, skråvæg, på spær 1350 C 516762_FFM13_011 Side 14

Bilag 3. Målemetoder Træfugt Fugtindholdet i træværket er målt med en elektrisk modstandsmåler, Protimeter Timbermaster med uisolerede 10 mm elektroder og isolerede 30 mm hammerelektroder. Angivne fugtighedsprocenter i træ skal ses i relation til, at trænedbrydende svampe generelt kan spire, og angreb således udvikles, når træets fugtindhold overskrider 20 %, og at der ved fugtighedsprocenter over 15-17 % dels er risiko for vækst af skimmelsvampe, dels er betingelser for, at svampeangreb under udvikling kan fortsætte væksten. Luftfugtighed Relativ luftfugtighed (%RF) og lufttemperatur ( C) er målt med en Lufft C200/C210 fugtmåler. Fugt i støbte og murede materialer Fugtmåling med GANN-systemet Fugtindholdet i murede og støbte materialer er vurderet på baggrund af værdier fra måling med kapacitiv fugtmåler, GANN, Hydromette UNI 1. Tælletal afhænger af arten af overfladen og skal vurderes på grundlag af variationer hen over ensartede overflader. Tælletallene afhænger meget af graden af opfugtning tæt på selve overfladen. Ved vurdering af resultaterne kan overfladen generelt karakteriseres som tør ved tælletal mindre end 60. Tælletal over 100 indikerer, at der er en begyndende opfugtning på overfladen. Fugtmåling med TROXLER-systemet Måleprincip Ved TROXLER-systemet udsendes en stadig strøm af hurtige neutroner fra en kalibreret neutronkilde ind i den aktuelle konstruktion. I materialet reflekteres neutronerne ved sammenstød med atomkernerne i materialerne på samme måde som billardkugler. Hvis atomkernerne er tunge, reduceres hastigheden af neutronerne kun lidt, men hastigheden reduceres kraftigt ved sammenstød med de lette brintkerner, der er bundet i vand. 516762_FFM13_011 Side 15

Apparatet tæller kun de langsomme neutroner, der reflekteres, og det vil i det væsentligste kun være de neutroner, der har haft sammenstød med brint i vandform, men det kan også være refleksioner fra brint bundet i materialer som tagpap, isolering m.m. Den udsendte neutronstrøm varierer kraftigt, som f.eks. tætheden af bilerne på en vej, og andelen af reflekterede neutroner varierer tilsvarende kraftigt. Ved at måle over et vist tidsinterval og registrere gennemsnittet, vil variationen blive formindsket. Jo længere tidsinterval, jo mindre vil variationen i registreringen være. Tidsintervallet kan indstilles, så det passer til opgaven, og der opnås en beskeden variation i registreringen og dermed en tilstrækkelig repeterbarhed af målingen. I en tør konstruktion kan indholdet af brint være stort eller lille afhængig af de materialer, der indgår. Forudsat et ensartet materiale vil variationen af vandindholdet og dermed variationen af de reflekterede neutroner være meget lille. Varierer vandindholdet i den aktuelle konstruktion, vil dette derfor medføre en kraftig variation af den reflekterede strøm af neutroner. Antallet af de reflekterede, langsomme neutroner måles og giver et udslag, der kaldes tælletallet. En kraftig variation af tælletallet kan i det væsentligste kun skyldes en kraftig variation i vandindholdet, når det forudsættes, at den givne konstruktion er homogen, og når tidsintervallet for målingen er korrekt valgt. Afhængig af materialet måler TROXLER-udstyret fugt i op til 100-150 mm's dybde i de fleste emner. Målingerne beskriver forholdene på undersøgelsestidspunktet. Tælletal afhænger af materialesammensætning og dimensioner og skal vurderes på grundlag af variationer hen over ensartede overflader. Der kan således ikke gives generelle retningslinjer for vurdering af tælletal. 516762_FFM13_011 Side 16

Bilag 4. Renovering efter skimmelsvampeangreb Råd til håndværkere Svampesporer indeholder stoffer, der kan fremkalde allergi og være giftige. Skimmelsvampe kan også udsende flygtige stoffer (muglugt), der dannes og frigøres, når svampene vokser. Nogle af disse stoffer kan være generende. Skimmelsvampe og sporer kan være til stede, også uden at man kan se det med det blotte øje! Teknologisk Institut anbefaler derfor, at man følger en række minimum sikkerhedskrav, når man renoverer og fjerner materialer fra rum, som er angrebet af skimmelsvampe. Forholdsregler Ved renovering af bygninger angrebet af skimmelsvampe, er det vigtigt at tage visse forholdsregler for at beskytte sig mod de store mængder partikler (svampesporer), som frigøres fra skimmelsvampe. Derfor bør den, der udfører arbejde i bygninger med vækst af skimmelsvampe bære: Støvtæt heldragt i svær bomuld eller støvtæt korttidsbeskyttelsesdragt (engangsdragt), type 5, som beskytter mod sundhedsfarlige partikler. Til dragten tætsluttende handsker og fodtøj. Friskluftudstyr med overtryksventilering til ansigtsmaske, batteridrevet ventilator med filtre mindst som P3/A2-filtre. Ved store angreb anbefales helmaske. Eventuelle sikkerhedsbriller. For at begrænse støvudviklingen (støv kan indeholde store mængder sporer), kan det være nødvendigt at etablere støvvæg med eventuelt sluse, så sporerne ikke spredes til andre dele af bygningen. Ved rengøring er det ligeledes vigtigt at begrænse støvudviklingen. Det anbefales, at der bruges støvsuger med mikrofilter (fx HEPA-filter), samt at vandrette flader afvaskes. Ved store og meget omfattende skimmelsvampeskader kan der være behov for yderligere sikkerhedsforanstaltninger. Se By og Byg Anvisning 205: Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst. Koch & Nielsen, 2003). Vil du vide mere Kontakt Teknologisk Institut, Fugt og Indeklima på tlf.: 72 20 20 96 Senest opdateret april 2007 516762_FFM13_011 Side 17

Vejledende sikkerhedsforanstaltninger ved renovering (By og Byg Anvisning 205: tabel 7, Koch & Nielsen, 2003) Areal med skimmelvækst * ) < 0,25 m 2 0,25-3 m 2 > 3 m 2 Personale kvalifikationer. Instruktion. Instruktion. Professionelle. Personlige værnemidler. Handsker og briller. Åndedrætsværn. Handsker og briller. Beskyttelsesdragt. Friskluftforsyning. Afskærmning af arbejdsområde. Ingen tiltag, dog lukkes alle døre. Afskærmning kan være nødvendig. Evt. lukning af døre med tape. Komplet afskærmning. Undertryk ** ). Sluse. Rømning af arbejdsområde. Rømning af nærmeste omgivelser. Ja. Ja. Ja. Nej. Nej. Ja. Støvdæmpende foranstaltninger under renovering. Støvsugning med mikrofilter. Støvsugning med mikrofilter. Støvsugning med mikrofilter*** ) og opstilling af luftrenser. Bortskaffelse af forurenet materiale. I forseglet plastsæk. I forseglet plastsæk. I forseglet plastsæk. Deponering af forurenet materiale. Ingen specielle krav. Ingen specielle krav. Ingen specielle krav. * ) I tabellen er opdelingen efter areal af skimmelvækst foretaget ud fra almindelig rumstørrelse, ca. 15-20 m 2. Skimmelvækst i badeværelsesfuger, vinduer, vindueskarme og ved køkkenborde er ikke omfattet af renovering, men hører under almindelig rengøring. ** ) Undertryk anvendes ved støvende aktiviteter (fx nedrivning, mekanisk rensning). Det skal sikres, at man ikke suger forurening fra ikke-rensede områder til arbejdsområdet. *** ) Mikrofilteret bør være testet iht. EUROVENT4/4-metoden eller mærket DOP, som betyder, at filtret ved test med Dioctylphtalat har en højere sværtningsgrad end 98 %. 516762_FFM13_011 Side 18

Bilag 5. Brug din kælder rigtigt uden personophold I mange villaer, rækkehuse og etageejendomme er der fuld kælder med en loftshøjde og vinduer. Kældre af denne type er ofte opfugtet i nogen grad, og anvendes typisk til opbevaring og opmagasinering samt som vaskerum o. lignende. Ofte placeres opmagasinerede genstande langs ydervægge for at skabe gulvplads, og typisk anvendes reoler af organisk materiale til opbevaring af genstande. Det ses ofte, at væggene er berappet med en stærk cementholdig puds og/eller behandlet med en overfladebehandling, som ikke tillader fugt at slippe igennem, og så buler det ud og skaller af. Sorte, brune, hvide eller grønne pletter på væggene er tegn på skimmelsvampevækst. Det kan man i værste fald blive syg af. Hvordan opbevares genstande bedst i kælderen Ydervægge friholdes for genstande, der holdes en afstand på 0,1-0,2 m langs indervægge Opmagasinerede genstande placeret på stålreoler eller plastpaller Flyttekasser og andre uorganiske genstande bør ikke placeres direkte på gulv Genstande opmagasineret på gulv, bør hæves 0.2 m fx ved anvendelse af plastpaller. Kældre med kraftig lugt af skimmel (muglugt/kælderlugt) eller høj relativ fugtighed er uegnede til opbevaring af tekstiler som barnevogne, madrasser mv. Sådanne kældre bør renoveres. Oprethold et jævnt luftskifte samt opvarmning Afrensning af skimmelsvampe Er der allerede skimmelsvampe i kælderen, bør man kontakte en specialist, så renovering kan tilrettelægges bedst muligt. Det er vigtigt, at skimmelvæksten bliver effektivt fjernet og at isolere arbejdet til de rum, der er inficeret. Fugtkilder bør kortlægges, således at fremtidig vækst af skimmel begrænses mest muligt. Istandsættelse Luk tæt af til andre rum og til stueplan. Tøm rummet for alle løse genstande og fast inventar. Fjern alle plader, tapet og lignende på alle vægge. Fjern evt. lette skillevægge. Støvsug vægge, lofter og gulve. Vask overfladerne af i vand tilsat desinfektionsmiddel, og efterfølgende i rent vand eller alternativt svits overfladerne med en gasbrænder under hensyntagen til brandfare. 516762_FFM13_011 Side 19

Lad det tørre. Malebehandling af vægge Rum, der anvendes til opbevaring: Brug kalk, eller kalkbaseret pudsmørtel uden yderligere overfladebehandling Gulve Gammelt betongulv støvsuges grundigt, vaskes med desinfektionsmiddel og tørrer op. Vælg en gulvbelægning eller maling, der ikke skaber fugtige hulrum og tillader afgivelse af fugt fra betonen. Fx rå beton eller tegl klinker Indretning Sørg for luft til ydervægge og gulvflader. Undgå at placere opbevaringsreolaer i kontakt med ydermure og gulve. Tilstødende rum Hele kælderen udgør et samlet indeklima, dvs. selv om det kun er et enkelt rum, der anvendes til ophold, skal resten af kælderen også være i god stand uden vækst af skimmelsvampe. Det gælder rum under kældertrappe, vaske/baderum og rum til opbevaring. Alle rum skal være vel ventilerede. Se også bilag Forebyg skimmelvækst Gode råd. Vil du vide mere Kontakt Teknologisk Institut, Fugt og Indeklima på tlf.: 72 20 20 96 Senest opdateret april 2012 516762_FFM13_011 Side 20