Dokument oprettet 12. november 2012 Sag 2-2012-01447 Dok. 103019/me DH-notat: Handicappolitiske aspekter i Finanslov 2013 DH s sekretariat har gennemgået finanslovsaftalen for 2013og beskriver i dette notat indholdet og betydningen af de elementer, som har et handicappolitisk aspekt. Nogle af delaftalerne er kendte på forhånd og er allerede i politisk proces. Ved gennemlæsning af finanslovsaftalen kan DH konstatere fraværet af initiativer, som DH gerne havde set. Det drejer sig om en afskaffelse af varighedsgrænsen for sygepenge, som er et konkret løfte i regeringsgrundlaget, samt et løft af psykiatrien, så patienter med en psykisk lidelse ikke bliver diskrimineret, bl.a. ved at være undtaget fra den såkaldte udredningsgaranti. Uddannelsesløft for ledige Under samleoverskriften En ekstraordinær arbejdsmarkedsindsats er Regeringen og EL enige om at give ledige, hvis dagpengeperiode udløber i første halvår 2013, ret til at påbegynde en uddannelse eller opkvalificering ved dagpengeperiodens udløb. Retten til uddannelse og opkvalificering skal medvirke til at bringe langtidsledige dagpengemodtagere tættere på arbejdsmarkedet. De ledige er sikret forsørgelse på 60 pct. af den maksimale dagpengesats for ikke-forsørgere og 80 pct. af den maksimale dagpengesats for forsørgere i 26 uger efter udløbet af dagpengeperioden, dog er betinget af, at den ledige i perioden står til rådighed for job og relevant uddannelse under ordningen, der øger mulighederne for beskæftigelse. Jobcentrene skal sikre, at alle ledige, som ønsker at være omfattet af ordningen, tilbydes et relevant uddannelsesforløb med forsørgelse. Der afsættes 480 mio. kr. til ordningen i 2013. Den gruppe af ledige, som mister retten til dagpenge efter to år, må formodes også at omfatte mennesker med handicap. Nogle af dem vil have særlige udfordringer ift. at finde beskæftigelse. Det vil derfor være afgørende for denne gruppes muligheder for at komme nærmere beskæftigelse, at der fokuseres på at give de rette tilbud også til mennesker, som har særlige behov ift. at komme i ordinær beskæftigelse på grund af et handicap. En særlig ungeindsats Regeringen og EL har tidligere indgået aftale om en ungepakke målrettet unge uden kompetencegivende uddannelse. 645 mio. kr. afsættes over fire år til ungepakkens initiativer, som bl.a. omfatter brobygning til uddannelse, praktikkonsulenter, styrkelse af jobrotations- og videnspilotordningen mm. Initiativerne er tilsyneladende rettet mod de mest ressourcestærke unge. Der er ingen initiativer, der yder særlig støtte til unge med særlige behov ift. at gennemføre en kompetencegivende uddannelse.
Etablering af uddannelsespulje Der etableres en særlig uddannelsespulje, der skal anvendes til at give uddannelse for ufaglærte ledige og ledige med forældede uddannelser. Uddannelsespuljen skal øge jobcentrenes tilskyndelse til at give tilbud om målrettet uddannelse i beskæftigelsesindsatsen, så flere ufaglærte ledige og faglærte ledige med forældede uddannelser, som ønsker det, kan tilegne sig efterspurgte kompetencer. Den nærmere udmøntning af aftalen sker medio 2013, og erfaringer vedr. sammenhængen mellem beskæftigelses- og uddannelsessystemet vil indgå. Der afsættes i alt 275 mio. kr. til formålet i 2014 og 2015. Det er positivt og nødvendigt at satse på opkvalificering af ufaglærte ledige og ledige med forældede uddannelser. DH vil sørge for opfølgning på dette initiativ for at sikre, at ledige med nedsat arbejdsevne også indgår i målgruppen for puljen. Det er positivt, at regeringen er opmærksom på den manglende koordinering mellem beskæftigelses- og uddannelsessystemet, hvor erfaringerne viser, at især unge med handicap og heraf følgende behov for hjælpemidler og særlig støtte falder igennem. Socialøkonomiske virksomheder Regeringen og EL vil understøtte socialøkonomiske virksomheder. Konkret nedsættes der et udvalg, som skal afdække barrierer for etablering og udvikling af socialøkonomiske virksomheder, herunder kommer med forslag til en ny virksomhedsform, som kan omfatte socialøkonomiske virksomheder. Endvidere skal der investeres i opbygning af viden og kompetencer i Erhvervs- og Vækstministeriet med henblik på at fremme socialøkonomiske virksomheder. Der afsættes i alt 25 mio. kr. i 2013 og 2014 til formålet. Socialøkonomiske virksomheder kan være den rigtige løsning for nogle mennesker med nedsat arbejdsevne. Mange kommuner er blevet opmærksomme på, at socialøkonomiske virksomheder har nogle særlige muligheder for at inkludere mennesker med særlige behov, og det er en udvikling, regeringen og EL ønsker at understøtte. DH mener, at det vil være vigtigt at holde fokus på målsætningen om eet åbent og inkluderende arbejdsmarked for alle, frem for et arbejdsmarked, hvor mennesker med nedsat arbejdsevne først og fremmest tilbydes beskæftigelse i socialøkonomiske virksomheder. Det er afgørende at understrege, at socialøkonomiske virksomheder kan være et springbræt til det ordinære arbejdsmarked for nogle med nedsat arbejdsevne. Derfor skal der også være fokus på udvikling og kompetenceudvikling i de socialøkonomiske virksomheder. Men de skal fortsat drives med det formål at producere efterspurgte varer og ydelser til markedet, og må ikke blive kommunale beskæftigelsesprojekter. 2
Bedre indsats for personer med læse- og skrivevanskeligheder Regeringen og EL vil sikre en bedre indsats i jobcentrene for personer med læse- /skrivevanskeligheder. Den nuværende indsats over for målgruppen bærer præg af manglende systematik og er ofte uden et klart formål. Parterne er således enige om, i løbet af det kommende år at drøfte, hvorledes jobcentrenes anvendelse af ordblindeundervisning (OBU) og forberedende voksenundervisning (FVU) kan ske mere hensigtsmæssigt, og om muligt handles herpå. Det er positivt, at aftaleparterne ønsker at øge brugen af FVU og OBU i jobcentrene i lyset af den seneste evaluering af ordningernes anvendelse. Styrkelse af varslingsindsatsen (finansieres gennem skærpelse af visitation til mentorordning) Regeringen og EL ønsker at styrke varslingsindsatsen, som sikrer hjælp til personer der bliver ledige i forbindelse med større afskedigelser. Finansieringen (15 mio. kr. årligt fra 2013 og frem) til dette skal findes ved at stille krav om, at der ved tilkendelse af mentorstøtte fremover skal indgås en individuel aftale mellem personen og jobcentret. Ifølge aftaleteksten vil dette modvirke uhensigtsmæssig brug af ordningen, men ikke forringe den nuværende mulighed for den enkelte ledige. Det undrer DH, at finansieringen af varslingsindsatsen sker ved at stramme visitationen til mentorordningen med begrundelsen om, at man ønsker at modvirke uhensigtsmæssig brug af ordningen. DH har ikke kendskab til, at dette skulle være tilfældet. Tværtimod har mentorordningen vist sig at være meget effektiv ift. at forbedre arbejdsmarkedstilknytningen for mennesker med handicap og udsatte ledige generelt. DH er derfor uforstående over for, hvorfor aftaleparterne ønsker at indføre en umiddelbart mere bureaukratisk tilkendelsesprocedure for ordningen. Målretning af Forebyggelsesfonden Forebyggelsesfonden målrettes forebyggelse og fastholdelse. Der iværksættes en række forskellige tiltag, herunder medfinansiering til virksomheder af arbejdsmiljørådgivning, flere midler til forebyggelsespakker, handlingsplan mod arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen, samt udviklingsprojekter, der afprøver seniorpolitikker. Der afsættes i alt godt 1 mia. til formålet i årene 2012-2015. DH er som udgangspunkt positiv over for en bredere formålsbeskrivelse for Forebyggelsesfonden og herunder det foreslåede fokus på inklusion af udsatte borgere på arbejdsmarkedet. Inklusion bliver ifm. førtidspensions- og fleksjobreformen et centralt fokusområde, som DH imødeser, at Forebyggelsesfonden i højere grad kan understøtte. 3
Social dumping Finansloven sætter fokus på bekæmpelse af social dumping. Et af tiltagene er en øget anvendelse af sociale klausuler i forbindelse med udbud af opgaver. En øget brug af klausuler på dette område kan være en murbrækker i forhold til også at sætte fokus på relevante forhold vedrørende personer med handicap. Disse kunne omfatte en god og inkluderende personalepolitik, bedre tilgængelighed, øget fleksibilitet ift. personer med nedsat arbejdsevne, samt i det hele taget mere fokus på mennesker med handicap og nedsat arbejdsevne i virksomhedernes virke. Flere fleksjob Der iværksættes en række initiativer, der skal skabe 13.500 nye fleksjob frem mod 2016. Til formålet afsættes i alt 450 mio. kr. over tre år. To fleksjobambassadører i hver kommune, der skal skabe og understøtte fleksjob til(325 mio. kr.) Forsøg med kommunale fleksjobansættelser, hvor kommunen ansætter en person i fleksjob og derefter finder beskæftigelse til denne i private virksomheder (10 mio. kr. i 2013) Rådgivning til virksomheder med fleksjobbere med psykiske lidelser (5 mio. årligt i 2013, 2014, 2015) Fleksjobværksteder evt. kombineret med at virksomheden ansætter et antal personer i fleksjob på under 10 timer (10 mio. kr. i 2013) Arbejdsgruppe der skal undersøge muligheden for at oprette flere fleksjob i den offentlige sektor, og på baggrund heraf forpligte regioner og kommuner ifm. kommuneaftalerne for 2014 Det er som udgangspunkt positivt og helt nødvendigt, at der i finansloven afsættes midler til jobskabelse for fleksjobbere, som har meget begrænset arbejdsevne. Det har DH advokeret for længe. De forskellige initiativer er dog af varierende kvalitet, mener DH. Fleksjobambassadører kan bidrage til at fremme skabelsen af fleksjob og understøtte gode ansættelsesforløb, såfremt ordningen bliver anvendt rigtigt i kommunerne. Det krøver. At ambassadørerne har de rette kompetencer og specialviden ift. at håndtere forskellige funktionsnedsættelser. DH finder det også problematisk at begrænse ambassadørernes virke til kommunegrænserne, da nogle virksomheder arbejder på tværs af kommuner og regioner og derfor har brug for at kunne trække på specialister på tværs. Der vil derfor som minimum være brug for samarbejde mellem ambassadørerne på tværs af kommunegrænser. Kommunale fleksjob er et initiativ, DH finder mærkværdigt. Det er vanskeligt at se, at det skulle fremme inklusion og skabelse af fleksible job, at arbejdskraften udlånes af kommunerne frem for at være ansat direkte i de enkelte virksomheder. Det vil efter al sandsynlighed ikke skabe flere job, lige som det strider imod princippet om, at mennesker 4
med nedsat arbejdsevne skal indgå på lige fod med andre på arbejdspladsen, herunder samme ledelse. Rådgivning til virksomheder er noget, virksomhederne efterspørger. Det vil være afgørende for successen af dette initiativ, at udbuddet går til en aktør, der har de rette kompetencer og som kan sikre en bred inddragelse af relevant handicapspecifik viden. Fleksjobværksteder er vanskelige at vurdere på det foreliggende grundlag. Det vil dog være afgørende, at der er fokus på rigtig produktion og kompetenceudvikling også i disse værksteder, ligesom de skal være fysisk integreret på virksomhederne, frem for at fungere som løsrevne enheder. DH kan frygte, at fleksjobværksteder trækker i modsat retning, når det gælder visionen om ét åbent og inkluderende arbejdsmarked for alle. Etablering af flere fleksjob i den offentlige sektor er nødvendigt. Den offentlige sektor bør gå forrest, når det handler om målsætningen om at skabe inkluderende arbejdspladser til de mange, som fremover ikke skal tilkendes førtidspension. Fleksjobbonus Udover de ovennævnte initiativer til fleksjobskabelse kan man som arbejdsgiver i de næste tre år få en bonus på 25.000 kr., hvis man har ansat en person i fleksjob på under 10 timer, når ansættelsen har haft en varighed på seks måneder. Det er udmærket med en fleksjobbonus. Det er dog ikke sikkert, at 25.000 kr. er tilstrækkeligt, da der fortsat vil være en del administrative og personalemæssige opgaver ved ansættelse af nogle personer i fleksjob, ligesom der ikke er tale om et varigt tilskud, men kun tale om et engangsbeløb. DH havde gerne set, at der i fleksjobbonussen blev indbygget et incitament til yderligere fastholdelse af fleksjobberen i virksomheden. Grønnere kollektiv transport Regeringen og EL er under hovedoverskriften grønnere kollektiv transport enige om at gennemføre en særlig indsats for at forbedre tilgængeligheden af tog og stationer. Der er afsat 25 mio. kr. til forbedring af tilgængeligheden på togstationer ved etablering af elevatorer og andre initiativer, der øger togtrafikkens tilgængelighed. Det er godt, at tilgængelighed til togstationer bliver prioriteret. DH savner dog, at der kommer et fast beløb årligt, så det bliver muligt at foretage de nødvendige prioriteringer og sikre tilgængeligheden i den rækkefølge, der giver flest muligheder. 25 mio. kr. er bestemt i underkanten, men hvis man kan få 25 mio. kroner hvert år gennem de næste 15 år, giver det mulighed for at langtidsplanlægning og prioritering. Dette skal selvfølgelig kombineres med alle de investeringer, der alligevel skal foretages i forbindelse med naturlige renoveringer og nybygninger og nyindkøb. DH mener desuden, at det er af afgørende betydning, at det pålægges ministeren at aftale anvendelsen af beløbet med handicaporganisationerne. 5
Omsorg for udsatte grupper Der afsættes i alt 180 mio. kr. årligt fra 2013 og frem til at styrke tandsundheden hos økonomisk vanskeligt stillede. Der indføres en ret til et ekstra tilskud, til dækning af udgifter til alle former for forebyggende og behandlende tandpleje. Tilskuddet afgrænses til modtagere af de laveste ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Derudover bliver epilepsipatienter omfattet af den eksisterende ordning efter sundhedslovens 135, hvorefter ulykkesbetingede skader behandles vederlagsfrit. DH har i mange år kæmpet for et opgør med den diskriminerende brugerbetaling på tandplejeområdet og det er positivt, at regeringen og Enhedslisten også i denne finanslov har fokus på uligheden i tandsundhed. De ekstra tilskud vil gavne mange mennesker med høje tandplejeudgifter som følge af et handicap/kronisk sygdom. Der er imidlertid stadig mange grupper, der oplever meget store handicaprelaterede udgifter til tandpleje, fx personer med en psykisk lidelse, parkinson, diabetes og stomiopererede. 6
Nyt socialtilsyn Der afsættes midler til det nye sociale tilsyn i forhold til botilbud til børn, unge og voksne med handicap, samt en række personer med sociale behov for lignende tilbud. Målet er at nå 35 mio. kroner om året i 2016 og frem. Der er mange gode takter i det nye Socialtilsyn, som kan være med til at give bl.a. kvaliteten på botilbudsområdet et tiltrængt løft. Her bliver det helt afgørende, at de centralt fastsatte faglige kvalitetsindikatorer bliver udformet, så de måler på den kvalitet, der er vigtig for beboerne, og at beboernes oplysninger inddrages, uanset beboerens funktionsnedsættelse. Annullering af besparelse på husholdnings- og håndarbejdsskolerne Under overskriften viden og uddannelse er Regeringen og EL enige om, at tilbagerulle besparelsen på skolernes driftstilskud, som blev gennemført som led i Aftale om genopretning af dansk økonomi, svarende til 7 mio. kr. i 2013 og 6 mio. kr. årligt i 2014-2016. Husholdnings- og håndarbejdsskolerne gør en målrettet indsats for at få flere ikkefagligt stærke elever ind på og igennem de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. DH mener, at det er positivt, at besparelsen på husholdnings- og håndarbejdsskolerne tilbagerulles. Denne type skoler er med til at sikre en bredde i de muligheder, mindre bogligt stærke unge har for at fortsætte i uddannelsessystemet med henblik på at gennemføre en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Hvis målet om 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er det helt nødvendigt at indtænke en bredde af muligheder også for unge med særlige behov. Udmøntning af forskningsreserven (finansieret gennem brugerbetaling på sundhedsområdet) Regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance er blevet enige om at styrke forskningen på en række områder, der har betydning for den langsigtede fremgang og beskæftigelse. Den styrkede forskning skal bl.a. finansieres gennem besparelser på 169 mio. i 2013 kr. stigende til 214 mio. kr. i 2016 på tilskudene til håndkøbsmedicin for førtidspensionister og alderspensionister og til høreapparater. Den styrkede forskning finansieres gennem brugerbetaling på medicin- og høreapparatområderne, og DH undrer sig over, hvorfor førtidspensionister og hørehæmmede skal finansiere Danmarks forskningsstrategi. Besparelserne er samtidig i strid med regeringens egen målsætning om at bekæmpe ulighed på sundhedsområdet. Der 7
er i forvejen høj brugerbetaling og dermed ulige adgang på netop medicin og høreapparater i det danske sundhedsvæsen. DH mener, at der er behov for et opgør med diskriminerende brugerbetaling på sundhedsområdet i stedet for besparelser. Ny struktur for statsforvaltningerne Der er enighed om en ny struktur for udførelse af statsforvaltningernes opgaver, jf. Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne. I den forbindelse afsættes der 8 mio. kr. i 2013 og frem, herunder til fastholdelse af et center i Ringsted og til inddragelse af lægmænd i klagesager. Den nye struktur for klagesystemet vil ikke forbedre borgernes retssikkerhed. Tværtimod er det et alvorligt tilbageskridt for retssikkerheden på beskæftigelsesområdet og socialområdet. Det er dog positivt at parterne har fået øjnene op for lægmandens rolle og med finansloven sætter fokus på inddragelse af lægmænd. Det er dog ikke til at se ud fra aftalen i hvor stort omfang lægmanden inddrages og i hvor stor en andel af sagerne. DH vil opfordre til størst mulig lægmandsdeltagelse i den nye klagestruktur. / 13.november 2012 8