NYHEDER FRA PLESNER DECEMBER 2008 CORPORATE COMMERCIAL Rekonstruktion af selskaber i Sverige... 1 Virksomhedspant og pantsætningsforbud inspiration til anvendelse... 4 Underretning til skyldner ved overdragelse af fordringer... 8 Rekonstruktion af selskaber i Sverige Af Advokat Jens Zilstorff og Jur. Kand, Advokatfuldmægtig Johanna Wickenberg I den seneste tid har vi modtaget forespørgsler vedrørende kriseramte virksomheder i Sverige. Det kan være danske selskaber, der mangler betaling fra svenske samarbejdspartnere eller har anden interesse i, at et svensk selskab kommer "på fode" igen. På baggrund af disse forespørgsler vil vi i hovedtræk redegøre for en særlig mulighed for rekonstruktion, som den svenske rekonstruktionslov åbner op for, og som danske virksomheder kan blive udsat for. I Sverige kan et selskab, der ikke er i stand til at opfylde sine betalingsforpligtelser, iværksætte en formel rekonstruktion igennem en beslutning fra domstolene. Denne formelle rekonstruktion er reguleret i "lag om företagsrekonstruktion" (herefter den svenske rekonstruktionslov). Det svenske system adskiller sig på enkelte punkter fra det danske system, hvorfor danske virksomheder, der har samhandel med svenske selskaber, bør være opmærksomme på denne mulighed. Ligesom i Danmark er der imidlertid også i Sverige mulighed for at rekonstruere et selskab uden at henvende sig til domstolene - eksempelvis gennem tilskud af ny kapital. Formålet med den svenske rekonstruktionslov er at rekonstruere kriseramte selskaber, der stadig anses for at have mulighed for at drive en rentabel virksomhed. En af domstolen udnævnt rekonstruktør skal indenfor kort tid undersøge, om selskabet kan drives videre, hvordan den fremtidige drift skal tilrettelægges, og om der er mulighed for at indgå akkord med kreditorerne. Det er i Sverige kun muligt at gennemføre en beslutning om "offentligt ackord" (herefter tvangsakkord) i forbindelse med en rekonstruktion i henhold til loven. For at rekonstruktøren skal have en reel mulighed for at få selskabet på fode igen, regulerer loven blandt andet forbud mod individualforfølgning, debitors og kreditors rettigheder under rekonstruktionen samt muligheden for at ophæve gensidigt bebyrdende afta- Med 195 jurister og en samlet medarbejderstab på 345 er Plesner et af landets førende internationale advokatfirmaer med specialer inden for alle erhvervs- og offentligretlige områder. Plesners vision er at være Danmarks bedste advokatfirma det naturlige valg for enhver dansk og udenlandsk virksomhed med behov for erhvervsjuridisk rådgivning. 1
ler. Den svenske rekonstruktionslov indeholder dermed dele af de samme elementer, der findes i den danske konkurslov, herunder eksempelvis reglerne om betalingsstandsning og tvangsakkord. En ansøgning om rekonstruktion indgives enten af selskabet eller af en af selskabets kreditorer til den byret, hvor selskabet som udgangspunkt har værneting. Hvis retten skal kunne træffe en beslutning om rekonstruktion, må selskabet ikke have mulighed for at honorere sine betalingsforpligtelser, og ansøgeren skal sandsynliggøre, at formålet med rekonstruktionen kan opnås. Hvis domstolen accepterer ansøgningen om rekonstruktion, udpeges en rekonstruktør. Rekonstruktøren skal i henhold til loven varetage kreditorernes interesse. Da rekonstruktøren imidlertid også skal varetage selskabets interesse i relation til en fortsat drift, er der risiko for, at rekonstruktøren de facto kommer i en interessekonflikt. Rekonstruktøren skal inden 3 måneder efter beslutningen om rekonstruktion søge at finde en løsning på selskabets økonomiske problemer. Denne frist kan dog forlænges i op til 1 år på begæring af selskabet, medmindre der er akkordforhandlinger i gang. Senest en uge efter beslutningen om rekonstruktion skal samtlige kendte kreditorer orienteres om rekonstruktionen og selskabets økonomi, og senest 3 uger efter beslutningen skal der afholdes kreditormøde. Hvis der er et stort antal kreditorer med uprioriterede krav, kan selskabet vælge at orientere om rekonstruktionen og kreditormødet ved offentliggørelse. Under en rekonstruktion skal selskabet følge rekonstruktørens anvisninger omkring driften af selskabet. Selskabet skal endvidere have rekonstruktørens accept til at betale gæld, der var forfalden inden vedtagelsen af beslutningen om rekonstruktionen, til at indgå nye aftaler etc. Aftaler indgået inden rekonstruktionen kan kun ophæves efter accept fra selskabet og rekonstruktøren, uanset at det i henhold til aftalens ordlyd er muligt at ophæve aftalen på grund af eksempelvis forsinket betaling. Yderligere konsekvenser ved en rekonstruktion er, at det, ligesom ved betalingsstandsning i henhold til dansk ret, ikke er muligt at eksekvere en dom og opnå udlæg, få arrest eller at gennemføre andre sikringsakter. Det er som udgangspunkt heller ikke muligt at erklære selskabet konkurs. Spørgsmålet er herefter, hvordan man som dansk virksomhed skal forholde sig til et selskab, der er under rekonstruktion i henhold til den svenske rekonstruktionslov. Det er vigtigt, at man sørger for at opretholde sit krav. For at blive indkaldt til kreditormøderne og få information om selskabet, skal kravet anmeldes til rekonstruktøren, hvis denne endnu ikke er bekendt med kravet. Dette gælder, uanset om kravet er bestridt af selskabet eller ej. Information om rekonstruktøren kan fås ved henvendelse til "Bolagsverket" (den svenske pendant til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen). 2
En eventuel tvangsakkord omfatter de krav, som er opstået inden ansøgningen om rekonstruktion. Det er ikke nødvendigt, at kravet skal være forfaldet til betaling. Ved tvangsakkordforhandlingerne skal kreditorerne stemme om forslaget om akkord, og en beslutning om akkord er gældende overfor samtlige kreditorer kendte som ukendte som har et krav på ansøgningstidspunktet. En kreditor, der har et bestridt krav, har ret til at deltage i afstemningen. Såfremt det er nødvendigt for resultatet af afstemningen at afklare, hvorvidt kravet kan komme i betragtning som et faktisk krav mod selskabet, skal domstolen under mødet undersøge sagen og søge at finde en løsning sammen med parterne. Såfremt der ikke opnås enighed om kravet, kan domstolen prøve sagen ved en egentlig hovedforhandling. Er kravet mod det svenske selskab i danske kroner, beregnes dette efter den kurs, der var gældende på tidspunktet for ansøgningen om rekonstruktion og ikke på tidspunktet for fordringens stiftelse eller forfald. En kreditor har mulighed for at begære, at rekonstruktionen skal ophøre, hvis formålet med rekonstruktionen ikke længere kan opnås, hvorpå domstolen prøver, om dette er tilfældet. Som begrundelse kan nævnes, at selskabets økonomiske krise er blevet forværret, eller at selskabet ikke efterlever rekonstruktørens anvisninger. Afslutningsvis skal det nævnes, at det indtil videre ikke har været særlig populært for selskaber at bruge den svenske rekonstruktionslov, og at det ikke er usædvanligt, at en rekonstruktør mislykkes med rekonstruktionen. En mislykket rekonstruktion indebærer, at både tid og penge er blevet brugt unødvendigt, og når selskabet i stedet erklæres konkurs, er der i værste fald ingen penge tilbage. I stedet for rekonstruktion har mange selskaber med økonomiske problemer derfor valgt med det samme at indgive konkursbegæring. Den svenske rekonstruktionslov er imidlertid p.t. ved at blive revideret, og et lovforslag forventes fremlagt i maj 2009. Det er for tidligt at sige, hvad konsekvensen af det nye forslag vil blive, men et af formålene med revisionen er at undersøge mulighederne for en samordning af konkursloven og rekonstruktionsloven, så resultatet bliver en mere effektiv og sammenhængende insolvenslovgivning. 3
Virksomhedspant og pantsætningsforbud inspiration til anvendelse Af Advokat Andreas Kærsgaard Mylin og Advokatfuldmægtig Christian Dalgaard Sanning Reglerne om virksomhedspant og pantsætningsforbud har nu fungeret i næsten 3 år. Perioden har givet et godt fingerpeg for, hvorledes de i væsentlig grad har været anvendt, og en indikation af, hvordan de kan tænkes anvendt under den nuværende økonomiske krise. Grundlag Virksomhedspant er karakteriseret ved at være et flydende pant. Det vil sige, at panthaveren har sikkerhed i de aktiver, som virksomheden ejer på pantsætningstidspunktet; men også i de aktiver som virksomheden senere måtte erhverve. Samtidig kan virksomheden udskille aktiverne fra pantet ved regelmæssig drift. Virksomhedspant kan give pant i eksempelvis: simple fordringer fra salg af varer eller tjenesteydelser; lagre af råvarer, halvfabrikata og færdigvarer; motorkøretøjer som ikke er og aldrig har været registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer eller i et tilsvarende udenlandsk register; driftsinventar og driftsmateriel; drivmidler og andre hjælpestoffer; besætning; goodwill, domænenavne og andre rettigheder i henhold til patentloven, varemærkeloven, designloven, brugsmodelloven, mønsterloven, ophavsretsloven og lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi). Da lovforslaget vedrørende virksomhedspant blev fremsat for Folketinget, var det med en forventning fra regeringen om, at virksomhedspant ville medføre en forbedring af erhvervslivets finansieringsmuligheder og en billigere finansiering. Realiteten er formentlig blevet, at bankerne og andre i forhold til før loven nu blot kræver virksomhedspant ved siden af de sikkerheder, som banken hele tiden har krævet, uden at det har medført egentlig kreditudvidelse for erhvervslivet. Ved siden af reglerne om virksomhedspant indførte man ved lovændringerne også en mulighed for at tinglyse pantsætningsforbud, hvilket vil sige, at man nu har en mulighed for at sikre, at ejer af aktiver, der normalt kan omfattes af forskellige former for pant ved aftale, alligevel kan hindres i at give pant i disse aktiver til andre. Siden indførsel fra den 1. januar 2006 af muligheden for virksomhedspant og pantsæt- 4
ningsforbud er der i 2006 tinglyst 3885 virksomhedspant, 765 fordringspant og 3611 pantsætningsforbud. I 2007 er der tinglyst 4121 virksomhedspant, 625 fordringspant og 1074 pantsætningsforbud. Den samlede værdi for virksomhedspant og fordringspant tinglyst i 2006 udgør ca. 11 mia. kr. og i 2007 ca. 8,5 mia. kr. Hvorfor så anvende et virksomhedspant - og kan et pantsætningsforbud være et alternativ til eksempelvis virksomhedspant eller anden pant? I det følgende omtales udvalgte muligheder til inspiration til, hvordan virksomhedspant eller pantsætningsforbud kan tænkes anvendt. Udvalgte muligheder Virksomhedspantets flydende karakter har i praksis særlig betydning for i hvert fald 3 aktivtyper: nemlig varelagre, immaterielle aktiver og fordringer. Varelager Før introduktionen af virksomhedspant var pantsætning af varelager sjældent en praktisk mulighed, da ulemperne var store. Eksempelvis skulle panthaveren fratage pantsætterens faktiske rådighed over varelageret, hvilket i mange tilfælde er nærmest invaliderende for en virksomhed, da virksomheden dermed ikke kan sælge ud af varelageret uden samtidig at få dele af varelageret udleveret fra panthaveren. Samtidig skulle tilgang til varelageret rådighedsberøves af håndpanthaveren. Endvidere kunne varelageret på særlige og vanskeligt håndterbare vilkår pantsættes ved tinglysning. Virksomhedspantets flydende karakter løser i det væsentlige problemerne ved de traditionelle pantsætningsformer, idet pantsætteren bevarer rådigheden over varelageret samtidig med, at tilgang til varelageret automatisk bliver omfattet af virksomhedspantet. Endelig skal pantsætteren som hovedregel ikke involvere virksomhedspanthaveren, hver gang der sker salg fra varelageret. Immaterielle rettigheder Netop fordi virksomhedspantet er flydende, er det også særligt brugbart ved pantsætning af immaterielle rettigheder, herunder især immaterielle aktiver under udvikling. Når nye immaterielle aktiver udvikles, bliver de sædvanligvis automatisk omfattet af virksomhedspantet. Derfor er virksomhedspantet også en nem og praktisk anvendelig pantsætningsform for fx softwareudviklingsvirksomheder eller forskningsbaserede virksomheder, der ofte udtager patenter. Derudover er virksomhedens goodwill også omfattet af de immaterielle rettigheder, der bliver omfattet af virksomhedspantet. Fordringer 5
Virksomhedspantet er endelig en praktisk tilgængelig måde at pantsætte fordringer på. Hvor panthaveren tidligere skulle give meddelelse til hver enkelt af virksomhedens debitorer om, at fordringen mod dem var pantsat til panthaveren, kan panthaveren med virksomhedspant eller fordringspant, som man kalder "det lille virksomhedspant", i dag blot tinglyse et sådant pant. Herefter gribes bl.a. alle igangværende arbejder og udestående tilgodehavender af et sådant virksomhedspant. Omkostningerne m.v. Netop fordi virksomhedspant og fordringspant skal tinglyses, er selve etableringen af disse pantsætningsformer i sig selv relativt kostbare. Tinglysningsafgiften udgør 1.400 kr. i fast afgift og 1,5% af virksomhedspantets værdi i variabel afgift. Et pant på eksempelvis 1 mio. kr. vil koste en afgift til Staten på kr. 16.400. I tilfælde af konkurs hæfter en virksomhedspanthaver, men ikke en fordringspanthaver, for konkursbehandlingen med indtil 50.000 kr. på særlige vilkår, hvis der i øvrigt ikke er frie aktiver nok i boet til gennemførsel af konkursbehandlingen. Tinglysningsafgiften er sammen med den tidligere højkonjunktur i Danmark formentlig også en af årsagerne til, at virksomhedspantet - såvel som fordringspantet - ikke har fået den forventede udbredelse endnu. Henset til den økonomiske afmatning i Danmark og behovet for ny finansiering og dertil øgede krav til sikkerhedsstillelse i forbindelse hermed må man dog forvente, at udbredelsen af virksomhedspant kan blive mere omfattende. Dertil kommer, at mange långivere sikkert samtidig vil benytte virksomhedspantet som et styringspant for den eller de virksomheder, de yder finansiering til. Virksomhedspantet som risikoafdækning af kaution Henset til en for tiden mere vanskelig mulighed for finansiering i Danmark er der givet også øgede krav til kautionshæftelse som del af en sikkerhed i forbindelse med finansiering. For ejeren af en virksomhed, der kautioner for eksempelvis virksomhedens bankgæld, kan virksomhedspant samtidig være interessant som risikoafdækning af påtagne personlige kautionsforpligtigelser. I en konkurs, hvor ejeren af en virksomhed i selskabsform hæfter personligt for selskabets gæld som følge af en kaution eller lignende, hæfter han med beskattede penge. Det vil sige, at han skal tjene ca. 3 kroner for hver krone, han hæfter for, når kautionsforpligtelsen skal indfries. Ved en kombination af virksomhedspant og kaution, kan han enten søge at lade banken inddække sig først af virksomhedspantet, eller - hvis han indfrier sin kautionsforpligtelse - selv indtræde i bankens virksomhedspant. Derved nedsætter kautioni- 6
sten sin egen økonomiske risiko i forhold til sin kautionsforpligtelse. Så selvom etableringen af virksomhedspant i sig selv er relativt kostbart, bør kautionisten faktisk overveje at foreslå, at der etableres et virksomhedspant i forbindelse med finansiering. Omvendt vil etablering af virksomhedspant ofte samtidig udtømme en virksomheds mulighed for supplerende finansiering, da der vanskeligt kan tilbydes nye sikkerheder. Spørgsmålet er, om ikke det for mange virksomheder alligevel er realiteten i den eksisterende sikkerhedsstillelse i finansieringen. Pantsætningsforbud Det forekommer, at en långiver eller anden samarbejdspartner anser kreditværdigheden hos en låntager for at være tilstrækkelig, når han kan være sikker på, at låntagerens aktiver ikke i øvrigt bliver pantsat. I forbindelse med indførsel af reglerne om virksomhedspant blev der samtidig indført regler om muligheden for at tinglyse pantsætningsforbud (benævnt: negativerklæring), som det ellers tidligere kun var muligt at tinglyse på fast ejendom. Med negativerklæringen kan en virksomhed forpligte sig over for fx en bank, leverandør eller anden væsentlig samarbejdspartner til ikke at pantsætte sine aktiver uden tilladelse. Negativerklæringen har ikke kun virkning som et værn mod virksomhedspant og fordringspant, men også mod almindelig underpantsætning af løsøre. Negativerklæringen yder derimod ikke beskyttelse mod bl.a. håndpant og factoring, ligesom den ikke yder beskyttelse mod retsforfølgning i form af udlæg til tvangsauktion eller tilsvarende. Fordelen ved negativerklæringen er, at tinglysningsafgiften er på blot 1.400 kr. Ved tinglysning af en negativerklæring sparer man således hele den variable del af tinglysningsafgiften. Den påtaleberettigede må så også tåle den ringere beskyttelse af sine kreditorinteresser i forhold til, hvis der blev tinglyst virksomhedspant. Negativerklæringen kan samtidig være en god måde at beskytte sig mod prioritetskonflikter ved for eksempel konsignation, factoring eller anden pant. Der ses modeller, hvor virksomhedspant eller anden pant kombineres med et pantsætningsforbud for øvrig pant. Kombinationsmulighederne og fordelene er utallige, men skal naturligvis tilpasses den enkelte virksomheds behov og struktur såvel som den finansielle partner, der tilbydes eller ønsker virksomhedspant eller pantsætningsforbud. Virksomhedspant, fordringspant og pantsætningsforbud er dog ikke uden faldgrupper, og den virksomhed, der ønsker at anvende disse redskaber proaktivt bør derfor søge rådgivning. 7
Underretning til skyldner ved overdragelse af fordringer Af Advokat Zygmunt Auster og Advokat Nicholas Liebach Ved overdragelse af simple fordringer stiller gældsbrevslovens 31 krav om sikringsakt i form af underretning (denunciation) til skyldneren som betingelse for beskyttelse over for kreditorer og aftaleparter i god tro. En Østre Landsretsdom afsagt den 13. marts i år understreger vigtigheden af, at de grundlæggende indholdsmæssige krav til en sådan underretning overholdes, når simple fordringer overdrages. Indledning En Østre Landsretsdom af 13. marts 2008 (U 2008.1473) Ø understreger vigtigheden af, at de grundlæggende krav til underretningen til skyldneren overholdes, når simple fordringer overdrages. Omstændighederne i landsretssagen var, kort gengivet, følgende: Et selskab A aftalte med selskabet C, at C skulle have transport i den månedlige omsætning fra A's kunde B. I den forbindelse sendte direktøren for A en email til B, hvori direktøren bad B bekræfte, at de penge, A skulle have haft, i stedet blev indsat på en bankkonto tilhørende C. Et par måneder efter transporten blev A imidlertid erklæret konkurs, og konkursboet lagde efterfølgende sag an mod C med påstand om omstødelse af betalingerne fra B til C. Kurator gjorde blandt andet gældende, at emailen fra A's direktør til B ikke udgjorde en behørig underretning i henhold til gældsbrevslovens 31. Dette var landsretten enig i, idet landsretten fandt, at det ikke fremgik af emailen, at der var sket endelig og uigenkaldelig overdragelse af A's krav mod B til C. Landsretten tiltrådte derfor påstanden om omstødelse. C måtte tilbagebetale de modtagne beløb. Som nævnt understreger landsretsdommen vigtigheden af, at de grundlæggende krav til underretningen til skyldneren overholdes, hvorfor der er god grund til se nærmere på indholdet af disse krav. I det følgende redegøres i hovedtræk nærmere for de grundlæggende indholdsmæssige krav til en underretning efter gældsbrevsloven 31, herunder hvornår og af hvem der skal gives underretning, hvem underretningen skal gives til, og hvad underretningen skal indeholde. 8
Hvornår og af hvem skal der gives underretning Hovedreglerne om overdragelse af simple fordringer findes i gældsbrevsloven. Loven regulerer alene overdragelse af fordringer, for hvilke der er udstedt et gældsbrev, men visse regler gælder også for simple fordringer, for eksempel fakturaer eller mellemregninger. Ved overdragelse af simple fordringer stiller gældsbrevslovens 31 krav om underretning til skyldneren om overdragelsen som sikringsakt (beskyttelse) over for overdragerens kreditorer og aftaleparter i god tro. Underretningen til skyldneren om overdragelsen kan komme både fra overdrageren og erhververen af fordringen. Hvem skal underretningen gives til Underretningen om overdragelsen skal gives til skyldneren eller til en tredjemand, som konkret optræder eller kan optræde som repræsentant for skyldneren i det pågældende skyldforhold, i kraft af for eksempel et fuldmagtsforhold eller lignende. Underretningen har retsvirkning som sikringsakt fra det tidspunkt, den er kommet frem til skyldneren, som også bliver bundet af underretningen fra samme tidspunkt. Det er ikke en betingelse, at skyldneren noterer eller bekræfter underretningen. Normalt må det endda være uden betydning, at skyldneren (uden relevant begrundelse) positivt afslår at notere eller bekræfte underretningen. Hvad skal underretningen indeholde Der er ikke i gældsbrevslovens 31 stillet nogen egentlige formkrav til indholdet af en underretning. Der foreligger dog righoldig retspraksis på området, hvorefter der kan opstilles visse krav til underretningens indhold, for at den kan tillægges virkning som sikringsakt: Underretningen skal være klar og tydelig. Heri ligger, at det af underretningen skal fremgå, at fordringen er overdraget til eje eller sikkerhed. Det skal endvidere tydeligt fremgå, at der er tale om en overdragelse, uden at der dog kan stilles krav om, at netop dette ord anvendes ("solgt" eller "transporteret" kan for eksempel også anvendes), hvilken fordring der er overdraget, og at skyldneren ikke alene kan, men for at opnå frigørende virkning - skal betale til erhververen. 9
Der stilles endvidere krav om, at underretningen har en sådan form, at den er egnet til at bibringe skyldneren en forståelse af, at det er en juridisk forpligtende meddelelse, der er modtaget. Meddelelsen må således ikke være skjult i en sprogbrug, der har karakter af jargon, eller skjult i en tryksag, der ser ud som et reklametilbud, jf. Højesteretsdommen gengivet i U 1977.636 H, hvor en papfolder i labert design og med en frivol skottepige påtrykt på forsiden ikke kunne anses for at være en underretning om overdragelse af fordringen. Underretningen kan derimod godt være et stempel, der er trykt på forsiden af en faktura og alle genparterne. Et eksempel kan være følgende ordlyd stemplet eller påtrykt en faktura: "Vor fordring ifølge nærværende faktura er overdraget til Betaling af fakturabeløbet kan derfor med frigørende virkning alene ske til... Ved betaling bedes anført det kundenummer og fakturanummer, der er angivet på fakturaen. Alle henvendelser vedrørende fordringen må ske til..." Selvom der ikke stilles decideret krav herom, bør en underretning, af hensyn til senere at kunne bevise at underretning er givet, altid være skriftlig. Når skyldneren er underrettet om overdragelsen, kan denne kun betale med frigørende virkning til erhververen, jf. gældsbrevsloven 29. Modsat kan en skyldner, hvis overdragelsen ikke er ham bekendt, betale med frigørende virkning til overdrageren. Underretningen tjener her både som sikringsakt og legitimation for erhververen, der er kreditor i henhold til fordringen og dermed har ret til at modtage betaling. Som det ses, kan man med få men rigtige ord sikre sig, at ens transport i skyldnerens tilgodehavender ikke bliver tilsidesat allerede på grund af manglende opfyldelse af de basale krav til underretningens indhold. 10
Kontakt vores advokater på telefon 33 12 11 33, eller på nedenstående e-mail adresser: Advokat, partner Carsten Tvede-Møller Advokat, partner Steen E. Christensen Advokat, partner Mikael Rosenmejer Advokat, partner Pernille Bigaard Advokat, partner Michael Vilhelm Nielsen Advokat, partner Michael Ziegler Advokat, partner Zygmunt Auster Advokat, partner Jens Zilstorff Advokat, partner Frants Dalgaard-Knudsen Advokat, partner Jacob Christensen Advokat, partner Peter Bang Advokat, associeret partner Michala Roepstorff Advokat, associeret partner Andreas Kærsgaard Mylin Advokat, associeret partner Vivi Klink Larsen Advokat, associeret partner Andreas Bernhard Kirk Advokat, juniorpartner Jacob Ørskov Rasmussen Advokat Anna Gentschein Advokat Frederik Lassen Advokat Nina Christine Boserup Advokat Anders Hoffmann Larsen Advokat Kristian Gustav Andersson Advokat Niels Aagaard Pedersen Advokat Peter Dianati Advokat Rasmus Reichhardt Svendsen Advokat Shaina Jabbar Advokat Allan Vistisen Advokat Jeppe Reipurth Advokat Jonas Per Nielsen Advokat Nicholas Liebach Advokat Lene Hartvigsen Advokat Søren Toft Bjerreskov Advokat Steen Rehné Mathiesen Advokat Rune Kold Rosenberg Advokat Allan Schweitz Fischer ctm@plesner.com sec@plesner.com mro@plesner.com pbi@plesner.com mvn@plesner.com mzi@plesner.com zau@plesner.com jzi@plesner.com fdk@plesner.com jch@plesner.com pvb@plesner.com mir@plesner.com akm@plesner.com vkl@plesner.com abk@plesner.com jor@plesner.com age@plesner.com fla@plesner.com nbo@plesner.com ahl@plesner.com kga@plesner.com nap@plesner.com pdi@plesner.com rrs@plesner.com sja@plesner.com alv@plesner.com jre@plesner.com jpn@plesner.com nli@plesner.com leh@plesner.com stb@plesner.com srm@plesner.com rkr@plesner.com asf@plesner.com Dette nyhedsbrev er kun til generel oplysning og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Plesner påtager sig intet ansvar for tab som følge af fejlagtig information i nyhedsbrevet eller andre forhold i forbindelse hermed. 11