Trivselsundersøgelse

Trivselsundersøgelse Kommunerapport April 2010 Netop at tage fat i trivselsarbejdet er et kodeord. For hvis undersøgelsen står alene og ikke bliver fulgt op på, er den stort set værdiløs. Derfor er der i år sat ekstra fokus på, hvordan virksomhederne kan arbejde med opfølgning og derved forstå, hvad der ligger bag resultaterne. (Fælleskanalen, Nr. 1 2010) Udarbejdet af: Økonomi og Analyse Personaleservice

1 INDLEDNING... 3 1.1 BAGGRUND, FORMÅL OG OPBYGNING... 3 1.2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 2 METODE... 5 2.1 UDSENDELSE OG BESVARELSER... 5 3 HOVEDRESULTATER... 6 3.1 GENEREL TRIVSEL... 6 3.2 ARBEJDSOPGAVER... 7 3.3 INDFLYDELSE... 7 3.4 LEDELSE... 8 3.5 SAMARBEJDE... 8 3.6 UDVIKLINGSMULIGHEDER... 9 3.7 OPSAMLING... 10 4 RESULTATER OPDELT PÅ BAGGRUNDSOPLYSNINGER... 11 4.1 KØN... 11 4.2 ALDER... 11 4.3 ANCIENNITET... 12 4.4 FULDTID/DELTID... 12 5 OMRÅDERESULTATER, NIVEAU 3-LEDERE OG CHEFER/DIREKTION... 13 6 BILAG... 15 2

1 Indledning 1.1 Baggrund, formål og opbygning Byrådet besluttede i 2007 at sætte forstærket fokus på trivslen på alle de kommunale arbejdspladser, og det blev i den forbindelse vedtaget, at alle månedslønnede jævnligt skal tilbydes at deltage i en elektronisk spørgeundersøgelse. Undersøgelsen er udviklet i tæt samarbejde med en særlig arbejdsgruppe bestående af bl.a. medarbejderrepræsentanter udpeget af Hoved-MED, og den er endeligt godkendt af Hoved-MED. Den første trivselsundersøgelse blev gennemført i november 2007, derefter i april 2008, april 2009 og denne den fjerde i rækken er gennemført i april 2010. Der er nu mulighed for at se på trivslen over en længere periode, hvilket muliggør at udtale sig kvalificeret om udviklingen i trivslen. Nærværende rapport kaldet Kommunerapporten sammenfatter på et overordnet niveau resultaterne for kommunen som helhed. Der vil derudover blive udarbejdet rapporter på områdeniveau, virksomhedsniveau og i nogle tilfælde på afdelingsniveau. Formålet med Kommunerapporten er at give konkrete input til drøftelser i Hoved-MED med sigte på at beslutte og iværksætte tværgående tiltag, der kan fremme trivslen generelt i kommunen. 1.2 Hovedkonklusioner Trivselsundersøgelsen er gennemført i april 2010 med en samlet svarprocent på 64. Ved sidste trivselsundersøgelse i april 2009 var svarprocenten 59. Nedenstående figur viser udviklingen i gennemsnitsscore på alle seks temaer over fire år. Generelt ses det, at den tydelige fremgang på alle temaer fra undersøgelsen i november 2007 til april 2008 ikke ses i udviklingen fra april 2009 til undersøgelsen i år. Trivsel alt i alt I forhold til tidligere undersøgelse 90 80 70 84 84 83 78 73 74 73 67 80 81 79 80 80 80 75 77 82 83 83 79 73 79 78 78 Gennemsnitsscore 60 50 40 30 nov-07 apr-08 apr. 09 apr. 10 20 10 0 Generel trivsel Arbejdsopgaver Indflydelse Ledelse Samarbejde Udviklingsmuligheder Som det fremgår, er trivslen alt i alt på samme niveau som ved målingen i 2009, idet der ikke er sket væsentlige forskydninger på de seks temaer. De forskelle, der er i forhold til 2009 undersøgelsen, kan ikke med statistisk sikkerhed siges at være signifikante. 3

For så vidt angår resultaterne fordelt på baggrundsvariable viser undersøgelsen bl.a., at: Kvinder generelt trives bedre end mænd. Dette gælder hovedsageligt for temaerne Ledelse, Samarbejde og Udviklingsmuligheder Aldersgruppen 30-39 år trives dårligst, mens aldersgrupperne 20-29 år og 50 år+ trives bedst Ansatte med anciennitet på et år og mindre trives bedst. Ansatte med anciennitet på 1-5 år scorer lavest. Der en tendens til, at ansatte med seks års anciennitet og mere trives bedre, jo længere anciennitet Fuldtidsansatte og deltidsansatte trives stort set lige godt, bortset fra temaet Udviklingsmuligheder, hvor de fuldtidsansatte scorer lidt højere Opdeles resultaterne på de enkelte områder kan følgende overordnet registreres for dette års undersøgelse: Kultur og Fritid samt Forebyggelse og Sundhed ligger over kommunegennemsnittet Job og Arbejdsmarked, Rådhuset og Velfærdsservice ligger under kommunegennemsnit. Familie og Børn, Miljø og Teknik samt Skole og Undervisning ligger tæt på kommunegennemsnittet. For ledere tegner der sig et mere nuanceret billede, idet der for denne gruppe scores relativt højt på temaerne Samarbejde og Udvikling, og tilsvarende lavt på temaerne Indflydelse og Ledelse. Chefer/direktion scorer over kommunegennemsnit på samtlige temaer. Temaet, hvor Chefer/direktion scorer lavest, er Arbejdsopgaver. Over de fire år trivselsundersøgelsen er blevet gennemført, så er den stigning i trivslen, der blev set fra 2007 til 2008, ikke set igen. Fra 2008 til 2010 har trivslen, på alle seks temaer, ikke gennemgået en forandring i gennemsnitsscoren, der kan siges at være signifikant. 4

2 Metode 2.1 Udsendelse og besvarelser Introduktionsbrev, med link og personlig password til internetbaseret spørgeskema, er udsendt med lønsedlen ultimo marts 2010 til samtlige månedslønnede medarbejdere i Halsnæs Kommune. Undersøgelsen blev lukket 19. april 2010. Der har løbende i processen været formidlet om trivselsundersøgelsen til MED-udvalg, i Nyhedsbrev for Lederforum, i Fælleskanalen og på Personalenettet. Som noget nyt har alle MED-udvalg, forinden gennemførelsen af undersøgelsen, fået tilsendt et særligt inspirationsmateriale, der har fokus på den praktiske gennemførelse og især den efterfølgende opfølgning på resultaterne. Undersøgelsen er anonym, idet alle medarbejdere har fået tildelt et vilkårligt password, ligesom der ikke offentliggøres resultater, der direkte eller indirekte kan identificere den enkelte medarbejders besvarelse. Svarprocenten i kommunen som helhed er 64, hvilket er en stigning fra 2009 målingens 59 %. I 2007 var svarprocenten på 52 % og i 2008 var svarprocenten 57 % og dermed er svarprocenten 12 procentpoint højere end da undersøgelsen blev gennemført første gang. Job og Arbejdsmarked, Skole og Undervisning samt Forebyggelse og Sundhed har opnået signifikante procentvise stigninger i svarprocenten i forhold til 2009. Ellers er der gennemgående kun mindre udsving i svarprocenterne mellem de forskellige områder. Antallet af besvarelser er så mange, at det vurderes at kunne tolkes som medarbejdernes holdninger. Besvarelsesprocent er vist i nedenstående oversigt. (tallene i parentes er fra undersøgelsen i april 2009): Udsendte Antal Område/Gruppe Spørgeskemaer Besvarelser Svarprocent Rådhuset 297 (274) 237 (215) 80% (78%) Familie og Børn 500 (485) 288 (283) 58% (58%) Skole og Undervisning 590 (653) 321 (307) 54% (47%) Forebyggelse og Sundhed 628 (704) 420 (405) 67% (58%) Kultur & Fritid 84 (86) 56 (56) 67% (65%) Miljø & Teknik 181 (219) 107 (132) 59% (60%) Job og Arbejdsmarked 18 (44) 17 (26) 94% (59%) Velfærdservice 150 (-) 92 (-) 61% (-) Ledere (niveau 3) 75 (77) 64 (62) 85% (81%) Chefer/direktion 11 (13) 9 (12) 82% (92%) ALLE 2.534 (2.692) 1.611 (1.581) 64% (59%) 5

3 Hovedresultater Trivselsundersøgelsen er som tidligere nævnt bygget op omkring seks temaer. Svarfordelingen i forhold til disse temaer er på det helt overordnede niveau en indikator for, hvordan trivslen er her og nu for kommunens ansatte set under ét. Nedenfor præsenteres først hovedresultaterne fra denne undersøgelse, set i relation til 2009 undersøgelsen. Overordnet kan det dog siges, at der ikke er signifikante forskelle i forhold til sidste års undersøgelse. 3.1 Generel trivsel Som det fremgår af den nedenstående procentvise fordeling, tilkendegiver 87%, at de alt i alt er (overvejende) tilfredse med deres arbejdsliv, mens 4 % giver udtryk for, at de (overvejende) mistrives i deres job, og 9 % angiver, at de hverken er enige eller uenige i udsagnet om de generelt trives i deres arbejdsliv. HVERKEN UENIG ELLER ENIG; 9% OVERVEJENDE UENIG; 3% Generel trivsel Gennemsnitsscore = 83 UENIG; 1% ENIG; 51% OVERVEJENDE ENIG; 36% Den markante udvikling i den generelle trivsel, der kunne konstateres mellem 2007 og 2008 (78 til 84) har i 2009 og 2010 undersøgelserne stabiliseret sig på cirka samme niveau. Gennemsnitsscoren var i 2009 84 og i 2010 83, hvilket ikke er en signifikant forskel. 6

3.2 Arbejdsopgaver Nedenfor i den procentvise fordeling svarer de ansatte på om de alt i alt har mulighed for at løse deres arbejdsopgaver tilfredsstillende. Resultatet er her, at 73% mener, at de har denne mulighed, mens 11% angiver, at de ikke har mulighed for at løse arbejdsopgaverne tilfredsstillende, og 16% erklærer sig hverken uenig/enig i udsagnet. OVERVEJENDE UENIG; 8% Arbejdsopgaver Gennemsnitsscore = 73 UENIG; 3% HVERKEN UENIG ELLER ENIG; 16% ENIG; 34% OVERVEJENDE ENIG; 39% Fra 2007 til 2008 skete der en stigning i gennemsnitsscoren fra 67 til 73. Fra 2008 over 2009 til 2010 kan man ikke tale om en signifikant forskel i gennemsnitsscoren. 3.3 Indflydelse På spørgsmålet om de ansatte alt i alt er tilfredse med deres indflydelse i arbejdet ser den procentvise fordeling ud som nedenfor. Billedet er her, at 81% udtrykker tilfredshed i 2010 undersøgelsen. I årets undersøgelse angiver 5%, at de ikke tilfredse og 12% svarer Hverken uenig/enig. OVERVEJENDE UENIG; 4% Indflydelse Gennemsnitsscore = 79 UENIG; 1% HVERKEN UENIG ELLER ENIG; 12% ENIG; 43% OVERVEJENDE ENIG; 38% Gennemsnitsscoren var i 2007 75, og i 2008 var den 80. Set i forhold til 2009, hvor gennemsnitsscoren var 81, er den i år på 79, hvilket ikke er en signifikant forskel. 7

3.4 Ledelse De ansatte er under dette tema blevet bedt om at forholde sig til, om de er tilfredse med deres nærmeste leder. Af den procentvise fordeling vist nedenfor fremgår det, at 79% udtrykker tilfredshed med deres leder, mens 7% har udtrykt utilfredshed, og 13% har tilkendegivet, at de hverken er uenig/enig i udsagnet. OVERVEJENDE UENIG; 4% Ledelse Gennemsnitsscore = 80 UENIG; 3% HVERKEN UENIG ELLER ENIG; 13% ENIG; 51% OVERVEJENDE ENIG; 28% Tilfredsheden med den nærmeste leder er præcis på samme niveau som ved de sidste to trivselsundersøgelser, altså er gennemsnitsscoren i både 2010, 2009 og 2008 på 80. I 2007 var den 77. 3.5 Samarbejde På spørgsmålet om de ansatte alt i alt er tilfredse med samarbejdet på arbejdspladsen ser den procentvise fordeling ud som nedenfor. Resultatet er her, at 88% angiver, at de er tilfredse med samarbejdet, og 3% tilkendegiver, at de er utilfredse, mens 9% erklærer, at de hverken er uenig/enig i udsagnet. Samarbejde OVERVEJENDE Gennemsnitsscore = 83 UENIG; 2% UENIG; 1% HVERKEN UENIG ELLER ENIG; 9% ENIG; 50% OVERVEJENDE ENIG; 38% Gennemsnitsscoren for Samarbejde er præcis på samme niveau som ved sidste trivselsundersøgelse, altså er gennemsnitsscoren i både 2010 og 2009 på 83. 8

3.6 Udviklingsmuligheder Under det sidste tema er de ansatte blevet spurgt om, hvorvidt de alt i alt er tilfredse med udviklingsmulighederne. Den procentvise fordeling fremgår nedenfor. 78% oplyser i 2010, at de er tilfredse med de jobmæssige udviklingsmuligheder. 16% erklærer sig hverken uenig/enig i udsagnet. Udviklingsmuligheder Gennemsnitsscore = 78 OVERVEJENDE UENIG; 2% UENIG; 4% HVERKEN UENIG ELLER ENIG; 16% ENIG; 41% OVERVEJENDE ENIG; 37% Gennemsnitsscoren for udviklingsmulighederne, der rykkede sig markant i positiv retning fra 73 i 2007 til 79 i 2008, faldt til 78 i 2009, og er i denne trivselsundersøgelse forblevet på 78. 9

3.7 Opsamling Procent-svarfordelingen i forhold til de seks temaer er sammenfattet i tabellen nedenfor. Til sammenligning er de tilsvarende procenter for 2009 anført i parenteserne. Holdnings- -tilkendegivelse (Overvejende) Enig Hverken uenig eller enig (Overvejende) Uenig Gennemsnits score Tema: Generel trivsel 87% (88%) 9% (9%) 4% (3%) 83 (84) Arbejdsopgaver 73% (76%) 16% (14%) 11% (11%) 73 (74) Indflydelse 81% (83%) 12% (12%) 5% (4%) 79 (81) Ledelse 79% (79%) 13% (14%) 7% (7%) 80 (80) Samarbejde 88% (88%) 9% (9%) 3% (3%) 83 (83) Udviklingsmuligheder 78% (79%) 16% (15%) 6% (6%) 78 (78) Som det fremgår af kolonnen yderst til højre, er gennemsnitsscoren på alle seks temaer enten uændret eller faldet marginalt i forhold til trivselsundersøgelsen fra april 2009. Hvor de procentuelle forskelle kan variere med op til 3%, kan man i relation til de overordnede resultater, altså gennemsnitsscoren, ikke konstatere nogle signifikante forandringer i forhold til 2009. 10

4 Resultater opdelt på baggrundsoplysninger 4.1 Køn 86 84 84 84 82 80 78 81 78 80 81 81 78 Score 76 74 72 72 73 75 75 Mænd Kvinder 70 68 66 64 Generel trivsel Arbejdsopgaver Indflydelse Ledelse Samarbejde Udviklingsmuligheder Tema Figuren viser resultatet af trivselsundersøgelsen fordelt på køn. På alle temaerne Generel trivsel, Arbejdsopgaver og Indflydelse er forskellen mellem kvinder og mænd minimal, men på områderne Ledelse, Samarbejde og Udviklingsmuligheder trives kvinder signifikant bedre end mænd. I forhold til 2009, hvor kvinder kun trivedes minimalt bedre end mændene, kan det nu konkluderes, at forskellen mellem mænd og kvinder er blevet større. Således kan det nu siges, at kvinder trives signifikant bedre end mænd. Temaet Generel trivsel har for mænds vedkommende udviklet sig således: 2007: 75, 2008: 83, 2009: 83 og 2010: 81. Gennemsnitsscoren for kvinder har udviklet sig således: 2007: 79, 2008: 84, 2009: 84 og 2010: 84. Også denne opgørelse underbygger, at kvinder trives bedre. 4.2 Alder Score 89 87 85 83 81 79 77 75 73 71 69 67 65 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60+ år Alder Samarbejde Generel trivsel Ledelse Indflydelse Udviklingsmuligheder Arbejdsopgaver Figuren viser resultatet fordelt på aldersgrupper. Generelt viser resultatet de samme tendenser som ved sidste undersøgelse. De 60+ årige trives generelt bedre end de øvrige aldersgrupper. På 5 ud af 6 temaer trives de 60+ årige bedre end gennemsnittet. På temaet Indflydelse scorer de 20-29 årige bedre i forhold til kommunegennemsnittet. På seks ud af seks temaer scorer de 30-39 årige samlet set dårligere end i forhold til kommunegennemsnittet. 11

4.3 Anciennitet Figuren viser resultatet af trivselsundersøgelsen fordelt på anciennitet. Resultatet viser, at tendensen i de to forrige trivselsundersøgelser fortsætter: Ansatte, der har været ansat i 1-5 år trives dårligst. Der en tendens til, at ansatte med seks års anciennitet og mere trives bedre, jo længere anciennitet. Score 87 85 83 81 79 77 75 73 71 69 67 65 under 1 år 1-5 år 6-10 år 11-15 år 16-20 år 21+ år Anciennitet Generel trivsel Arbejdsopgaver Indflydelse Ledelse Samarbejde Udviklingsmuligheder Ansatte med en anciennitet på 1-5 år scorer på fem ud af seks temaer dårligere end de andre anciennitetsgrupper. På temaet Samarbejde scorer anciennitetsgruppen 1-5år det samme som anciennitetsgruppen 11-15år. De, der har været ansat i mindre end ét år scorer, med undtagelse af Udviklingsmuligheder, højest på alle temaer. Hvis man ser bort fra denne medarbejdergruppe, så scorer anciennitetsgruppen 21+år bedst på fire ud af seks temaer. 4.4 Fuldtid/deltid Figuren viser resultatet fordelt på baggrundsdata om fuldtid eller deltid. Kun omkring temaet Udviklingsmuligheder kan man tale om en reel forskel mellem deltids- og fuldtidsansatte. På de fem andre temaer kan man ikke tale om en signifikant forskel i resultaterne. I 2007 og 2008 havde temaet Udviklingsmuligheder ikke signifikant forskel, men i 2009 ændrede dette sig. Gennemsnitsscoren i 2010 og 2009 er den samme for dette tema. 86 84 82 80 83 84 80 79 80 80 83 84 79 78 76 Score 74 73 73 76 Fuldtid Deltid 72 70 68 66 Generel trivsel Arbejdsopgaver Indflydelse Ledelse Samarbejde Udviklingsmuligheder Tema 12

5 Områderesultater i forhold til kommunegennemsnittet Nedenstående tabel viser områderesultaterne fra de sidste to undersøgelser. Farvelægningen viser resultatet for april 2010 undersøgelsen. Kommunens gennemsnitscore (Halsnæs gennemsnit) er farvelagt med blå. Grøn farvelægning indikerer et bedre resultat end Halsnæs gennemsnittet. Gul farvelægning indikerer en marginal og ikke signifikant forskel i forhold til Halsnæs gennemsnittet. Rød farvelægning indikerer et dårligere resultat end Halsnæs gennemsnittet. Gennemsnitsscoren i forhold til de seks temaer fordelt på områder er sammenfattet i tabellen nedenfor. Til sammenligning er de tilsvarende procenter for 2009 anført i parenteserne. Spørgsmål Halsnæs gennemsnit Chefer/ direktion Ledere Familie og Børn Forebyggelse og Sundhed Job og Arbejdsmarked*) Generel trivsel Arbejds- -opgaver Indflydelse i arbejdet Ledelse Samarbejde 83,22 (84) 100,00 (88) 83,59 (83) 84,46 (85) 85,24 (84) 77,94 (80) 73,12 (74) 77,78 (69) 68,36 (65) 73,61 (74) 75,60 (76) 69,12 (63) 79,48 (81) 91,67 (83) 74,61 (76) 83,94 (85) 79,70 (80) 70,59 (66) 79,86 (80) 94,44 (92) 77,73 (84) 81,60 (85) 81,43 (78) 67,65 (75) 83,33 (83) 97,22 (94) 87,11 (88) 82,38 (83) 86,13 (84) 83,82 (78) Udvikling 77,62 (78) 100,00 (90) 89,84 (85) 78,30 (78) 77,44 (82) 69,12 (72) *) På grund af en organisationsændring i Job og Arbejdsmarked er svarene i år ikke umiddelbart sammenlignelige med 2009 Spørgsmål Generel trivsel Arbejds- -opgaver Indflydelse i arbejdet Ledelse Samarbejde Udvikling Halsnæs gennemsnit Kultur og Fritid Miljø og teknik Rådhuset Skole og Undervisning Velfærdsservice 83,22 (84) 87,95 (88) 83,18 (82) 79,85 (86) 82,17 (83) 78,80 (-) 73,12 (74) 83,48 (83) 73,83 (78) 66,77 (71) 74,30 (72) 69,02 (-) 79,48 (81) 86,61 (88) 78,04 (80) 74,26 (80) 80,22 (79) 76,63 (-) 79,86 (80) 89,29 (87) 75,00 (77) 79,96 (81) 80,53 (80) 66,85 (-) 83,33 (83) 85,71 (84) 84,81 (83) 80,49 (85) 82,09 (80) 77,99 (-) 77,62 (78) 82,14 (79) 80,61 (83) 75,63 (78) 76,25 (77) 70,92 (-) Når resultaterne opdeles på de enkelte områder kan følgende overordnet registreres for dette års undersøgelse: Kultur og Fritid samt Forebyggelse og Sundhed ligger over kommunegennemsnittet Job og Arbejdsmarked, Rådhuset og Velfærdsservice ligger under kommunegennemsnit. 13

Familie og Børn, Miljø og Teknik samt Skole og Undervisning ligger tæt på kommunegennemsnittet. For ledere tegner der sig et mere nuanceret billede, idet der for denne gruppe scores relativt højt på temaerne Samarbejde og Udvikling, og tilsvarende lavt på temaerne Indflydelse og Ledelse. Chefer/direktion scorer over kommunegennemsnit på samtlige temaer. Temaet, hvor Chefer/direktion scorer lavest er Arbejdsopgaver. Hvis man sammenligner dette års resultater med april 2009 er følgende ændringer signifikante: Forebyggelse og Sundhed er på fire ud af seks temaer gået fra at ligge på niveau med Halsnæs gennemsnittet til at ligge over Halsnæs gennemsnittet i 2010 Rådhuset er gået fra at ligge på niveau med Halsnæs gennemsnittet i 2009 på fem ud af seks temaer til, at ligge under niveau på fire ud af seks temaer i 2010 På temaerne Generel trivsel og Indflydelse i arbejdet er Rådhus gennemsnitsscoren faldet mere end 5 Direktion og chefer er gået fra at have ét tema på niveau, ét tema under niveau og fire temaer over niveau, til at have seks temaer over Halsnæs gennemsnittet. Direktion og chefernes gennemsnitsscore er steget 8 eller mere på fire ud af seks temaer Direktion og chefer står for den største stigning i gennemsnitsscoren, der er på 12 på temaet Generel trivsel Lederne står for det største fald i gennemsnitsscoren, der er på seks på temaet Ledelse 14

6 Bilag Som baggrund for ovenstående sammenfatninger, talmateriale og grafer er udarbejdet statistik materiale på udsagnsniveau, for hver af de 39 stillede udsagn i spørgeskemaet. Det statistiske materiale er fyldigt og af teknisk karakter og er ikke fremsendt til den politiske behandling i Økonomiudvalget. Materialet vil være tilgængeligt på kommunens hjemmeside efter den politiske behandling. Materialet vil dermed også tilgængeligt for Hoved-MED og virksomheds-med /personalemøder med MED-status i deres arbejde med at relatere sig til trivselsundersøgelsens resultat og i arbejdet med at udarbejde handlingsplaner med henblik på at forbedre de ansattes trivsel. Drøftet i Hoved-MED den 7. juni 2010 Drøftet i Økonomiudvalget den 3. juni 2010 15