sorter Flämingsgold er den højestydende havresort i 2010 Den højestydende havresort i årets landsforsøg er Flämingsgold, der giver et merudbytte på 8 procent i forhold til måleblandingen. Lige efter følger sorterne Flämingsprofi og Scorpion, der begge giver 7 procent mere end måleblandingen. De tre sorter var også blandt de højestydende i landsforsøgene i 2009. Sidste års højestydende sort, Canyon, giver i 2010 et merudbytte på 2 procent i forhold til måleblandingen. Den gennemførte svampebekæmpelse er kun rentabel i seks af sorterne i landsforsøgene 2010. Det højeste nettomerudbytte for svampebekæmpelsen er på 1,1 hkg og er opnået i nummersorten Nord 08/320. Igen i 2009 blev prøver fra landsforsøgene med havresorter analyseret for indholdet af foderenheder til svin. Det største udbytte af foderenheder til svin blev høstet i sorterne Canyon, Flämingsgold og Flämingsprofi. Ved valg af havresort bør fokus rettes mod sorter, der har givet et stort og stabilt udbytte gennem flere års forsøg. Som hjælp til sortsvalget er forholdstallene for udbytte for de seneste et til fem år i sortsforsøgene i havre vist i tabel 1. Tabel 1. Forholdstal for udbytte af havresorter 2006 til 2010 2006 2007 2008 2009 2010 Blanding 106 101 100 100 Flämingsprofi 106 107 110 106 107 Dominik 99 110 100 102 102 Rajtar 103 108 104 104 100 Pergamon 105 107 100 100 100 Scorpion 106 102 104 107 Canyon 109 89 107 102 Aveny 105 103 104 99 Flämingsgold 107 106 108 Buggy 113 102 97 Curly 99 105 Galaxy 103 104 Moritz 104 102 BAUB 07.8013 103 102 MAX 99 102 Nord 08/320 105 Nord 08/318 102 SG-K 06923 102 Galant 99 Flocke 96 Bor 04103 94 MH 02 AA 6.2 93 Strategi Vælg en havresort, der har givet et stort og stabilt udbytte gennem flere års afprøvning har en god resistens mod meldug og havrebladplet har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. Hvis havre indgår i kornrige sædskifter, bør der vælges en sort, der er resistent mod havrecystenematoder. Se www.sortinfo.dk for oplysninger om sorternes resistens mod havrecystenematoder. Flere informationer om havresorter findes på www.sortinfo.dk Læs mere 1
Sortsforsøg Tabel 2. Forholdstal for udbytte af havresorter, der har indgået i sortsblandingen, i sammenligning med sortsblandingen 2007 til 2009 2007 2008 2009 Blanding 106 101 100 Dominik 100 102 Pergamon 107 100 100 Freddy 102 99 97 Rasputin 105 Gns. af sorter i blanding 105 100 100 2007: Pergamon, Freddy, Rasputin; 2008-2009: Pergamon, Freddy, Dominik. Tabel 3. sorter med svampebekæmpelse, landsforsøgene 2010. (G Udb. og merudb., hkg Øerne Jylland Hele landet Fht. for udbytte kg pr. hl Antal forsøg 2 4 6 6 Blanding 63,3 55,6 58,2 100 49,7 Flämingsgold 4,1 4,9 4,6 108 47,8 Flämingsprofi 5,3 3,7 4,3 107 47,5 Scorpion 2,9 4,6 4,0 107 49,4 Curly 6,7 0,9 2,8 105 52,6 Nord 08/320 3,2 2,3 2,6 104 50,7 Galaxy 3,9 1,1 2,1 104 49,1 Nord 08/318 6,0-0,9 1,4 102 52,1 Moritz -1,1 2,5 1,3 102 49,3 MAX 1,0 1,3 1,2 102 51,5 SG-K 06923 3,8-0,1 1,2 102 51,4 Canyon 0,7 1,3 1,1 102 51,7 Dominik 1,0 0,9 1,0 102 47,6 BAUB 07.8013 2,0 0,5 1,0 102 46,8 Pergamon -1,6 0,9 0,1 100 50,7 Rajtar 0,0 0,1 0,1 100 49,8 Galant 3,0-2,4-0,6 99 51,1 Aveny 2,0-2,2-0,8 99 49,1 Buggy 1,7-3,4-1,7 97 46,5 Flocke 1,0-3,8-2,2 96 50,5 Bor 04103 0,0-5,1-3,4 94 47,2 MH 02 AA 6.2-1,6-5,7-4,3 93 53,6 LSD 4,3 4 3,3 Landforsøgene med sorter af havre omfatter i alt 21 sorter i 2010. Det er en enkelt sort mere end sidste år. Sortsblandingen, der har været afprøvet i forsøgene med havresorter i tre år, har i 2010 erstattet de seneste to års målesort, Pergamon, som reference i forsøgene. Målesortsblandingen består i 2010 af sorterne Pergamon, Freddy og Dominik. Sortsblandingen har de foregående tre år opnået et udbytte, der er på niveau med eller større end gennemsnittet af de tre sorter i blandingen hver for sig. Forholdstal for udbytte i blandingen og dens komponenter i de tre foregående års forsøg er vist i tabel 2. Der er som gennemsnit af årets seks forsøg høstet 58,2 hkg i målesortsblandingen. Det er 9,7 hkg mindre end sidste års rekordudbytte, men stadig 5,8 hkg mere end i 2008. Resultaterne af årets landsforsøg med havresorter er vist i tabel 3, hvor det også ses, at rumvægten i år varierer fra 46,8 kg pr. hl i nummersorten BAUB 07.8013 til 53,6 kg pr. hl i Tabel 4. sorter med og uden svampebekæmpelse, 2010. (G2) A: Ingen svampebekæmpelse B: 0,15 liter Folicur EC 250 på én gang. (BI = 0,15) Procent dækning med meldug havrebladplet Udbytte, hkg kerne Merudbytte for svampebekæmpelse, hkg, B-A A B brutto netto Antal forsøg 3 3 3 3 Blanding 0 0 52,8 53,8 1,0 0,2 Flämingsgold 0 0 56,6 57,6 1,0 0,2 Scorpion 0 0 56,8 56,9 0,1-0,7 Flämingsprofi 0 0 55,6 56,1 0,5-0,3 Moritz 0 0 54,5 56,1 1,6 0,8 BAUB 07.8013 0 0 55,3 55,4 0,1-0,7 Nord 08/320 0 0 53,4 55,3 1,9 1,1 Dominik 0 0 53,5 55,2 1,7 0,9 Curly 0 0 54,6 55,1 0,5-0,3 MAX 0 0 55,3 54,5-0,8-1,6 Pergamon 0 0 53,8 54,0 0,2-0,6 Canyon 0 0 54,1 53,7-0,4-1,2 Nord 08/318 0 0 54,2 53,4-0,8-1,6 SG-K 06923 0 0 52,1 53,1 1,0 0,2 Galaxy 0 0 52,3 52,8 0,5-0,3 Rajtar 0 0 52,4 52,1-0,3-1,1 Aveny 0 0 51,3 51,6 0,3-0,5 Buggy 0 0 51,8 51,1-0,7-1,5 Flocke 0 0 51,8 49,6-2,2-3,0 Galant 0 0 49,1 49,4 0,3-0,5 Bor 04103 0 0 48,6 48,8 0,2-0,6 MH 02 AA 6.2 0 0 46,9 47,0 0,1-0,7 LSD, sorter 3,4 LSD, svampebek. ns LSD, veksel virk ning mellem sor ter og svampebek. ns 2
nummersorten MH 02 AA 6.2, og dermed ligger den på et lidt lavere niveau end sidste år. Resultaterne af årets tre forsøg med havresorter med og uden svampebekæmpelse er vist i tabel 4. I forsøgene er der anvendt en mængde af svampemidler, der svarer til måltallet på 0,15 for svampemidler i havre i Pesticidplan 2004-2009. Årets forsøg er således alle behandlet med 0,15 liter Folicur EC 250 ligesom de foregående år. Der er ikke høstet statistisk sikre merudbytter for svampebekæmpelsen i nogen af de afprøvede sorter i 2010. Den gennemførte svampebekæmpelse svarer til en omkostning på kun 0,8 hkg inklusive udbringning. På trods af den meget beskedne indsats har behandlingen med svampemiddel kun været rentabel i seks af de afprøvede havresorter. Foderværdi i havresorter 2009 I 2009 blev udvalgte havresorter i landsforsøgene 2009 analyseret for indhold af foderenheder til svin. Der blev analyseret prøver af otte havresorter, hvilket er to mere end i 2008. Prøverne blev indsamlet fra tre udvalgte lokaliteter, hvor der var opnået normale udbytter, dvs. at de ikke var præget af tørke, sygdomme eller tilsvarende. Det er med til at sikre, at analyserne med størst mulig sikkerhed viser forskelle i sorternes kvalitet til svinefoder. Prøver fra dette års høst vil ligeledes blive analyseret for indholdet af foderenheder. Analyseresultaterne fra 2010 vil blive publiceret, så snart de foreligger. Analyseresultaterne fra høst 2009 er præsenteret i tabel 5. Der var i 2009 en forskel i indholdet af foderenheder på hele 10,4 FEsv pr. hkg mellem sorten med det laveste indhold, Buggy, og sorten med det højeste indhold, Flämingsgold. I undersøgelsen gav sorten Canyon det største udbytte af foderenheder, svarende til 6.690 FEsv. Det er 1.300 FEsv mere end sorten Belino II, der er en sort havre. Supplerende forsøg med havresorter I 2010 er der gennemført otte supplerende forsøg med et udvalg af de havresorter, der afprøves i landsforsøgene. Resultaterne af disse forsøg ses i tabel 6. Det gennemsnitlige udbytte i de supplerende forsøg ligger 7,2 hkg højere end i landsforsøgene. Det største udbytte Tabel 5. sorternes rangering i forhold til udbyttet af foderenheder, FEsv, landsforsøg 2009. Se afsnittet Sorter, priser, midler og principper vedrørende definition af FEsv og FEsv pr. hkg pr. hkg kg pr. hl Fht. for udbytte Udbytte, hkg pr. ha FEsv Antal forsøg 3 3 8 8 8 Pergamon 80,0 83,7 53,0 100 71,7 5.736 6.001 Blanding 80,8 84,5 52,3 100 71,8 5.801 6.067 Canyon 87,0 89,5 54,5 107 76,9 6.690 6.883 Flämingsgold 88,1 90,6 49,5 106 75,7 6.669 6.858 Flämingsprofi 87,6 90,5 50,3 106 75,8 6.640 6.860 Scorpion 85,6 88,4 51,5 104 74,5 6.377 6.586 Aveny 85,3 88,4 51,2 104 74,7 6.372 6.603 Buggy 77,7 82,3 48,0 102 71,8 5.579 5.909 Belino II 83,9 87,0 52,7 90 64,2 5.386 5.585 LSD ns ns Tabel 6. sorter med svampebekæmpelse, supplerende forsøg 2010. (G3) bladplet, pct. dækning Lejesæd Kar. for nedknækning af strå Udb. og merudb., hkg Fht. for udbytte kg pr. hl Antal forsøg 7 8 8 8 8 Blanding 2) 0,1 2 2 65,4 100 52,8 Flämingsgold 0,01 3 7 5,2 108 51,0 Flämingsprofi 0,2 3 5 4,0 106 50,4 Scorpion 0,07 3 4 2,1 103 52,6 Rajtar 0,3 3 3 0,3 100 51,9 Dominik 0,06 2 4 0,2 100 50,7 Aveny 0,09 3 4-0,7 99 52,5 Pergamon 0,08 3 3-0,8 99 53,9 Buggy 0,07 1 0-4,3 93 50,9 LSD Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd eller nedknækning. 2) er høstet i sorten Flämingsgold, der også er højestydende i landsforsøgene 2010. De øvrige sorter rangerer stort set som i årets landsforsøg, når de måles på forholdstal for udbytte. sorternes egenskaber og udbredelse En sammenfatning af registreringerne i årets observationsparceller med havre er vist i tabel 7. Der er i år kun registreret én dags forskel på modningstidspunktet mellem de tidligste og de sildigste sorter. Strålængden varierer fra 64 cm i dværgsorten Buggy til 103 cm i sorten Aveny. Der har i modsætning til sidste år været en smu- 3
Tabel 7. sorternes egenskaber, observationsparcellerne 2010 Modning Strålængde, cm Kar. for nedknæk. af strå Kar. for lejesæd Procent dækning med meldug Antal forsøg 7 5 3 7 4 Blanding 2) 10/8 89 0,8 0,4 6 Aveny 10/8 103 1,2 1,8 7 BAUB 07.8013 11/8 87 6,8 0,4 11 Bor 04103 11/8 100 0,4 0,7 9 Buggy 11/8 64 0 0,0 2,4 Canyon 10/8 99 1,3 1,4 0 Curly 10/8 92 3,8 0,6 2 Dominik 10/8 84 1,5 0,2 5 Flocke 10/8 93 0,3 0,0 9 Flämingsgold 10/8 93 5,3 1,6 2,3 Flämingsprofi 10/8 98 4,2 1,6 10 Galant 11/8 99 0,3 0,1 6 Galaxy 10/8 98 0,7 0,2 9 MAX 11/8 92 3,3 0,9 10 MH 02 AA 6.2 10/8 86 0,4 0,0 0 Moritz 10/8 91 6,5 2,2 1 Nord 08/318 11/8 95 3,1 1,4 2,8 Nord 08/320 11/8 95 0,5 0,3 15 Pergamon 10/8 89 3,5 0,3 5 Rajtar 10/8 90 1,5 1,5 0,8 SG-K 06923 10/8 96 3,3 0,2 4,8 Scorpion 10/8 98 5,4 0,4 5 Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd eller nedknækning. 2) Tabel 8. Forholdstal for udbytte i havresorter, landsforsøg, gennemsnit af to til fem år 2006-2010 2007-2010 2008-2010 2009-2010 Blanding 102 100 100 Flämingsprofi 107 108 108 107 Rajtar 104 104 103 102 Dominik 103 104 101 102 Pergamon 102 102 100 100 Scorpion 105 104 106 Canyon 103 99 105 Aveny 103 102 102 Flämingsgold 107 107 Buggy 113 100 Moritz 103 Galaxy 103 BAUB 07.8013 103 Curly 101 MAX 100 Tabel 9. sorter, der har dækket over 1,0 procent af udsædssalget i 2010. Procent af solgt udsæd Høstår 2006 2007 2008 2009 2010 Dominik 5 17 12 34 43 Pergamon 2 22 24 Flämingsprofi 7 16 12 17 Flämingsgold 6 Scorpion 4 Buggy 4 Ivory 2 Zorro 1 Andre sorter 95 76 71 32 0 Resistent mod havrecystenematoder. le lejesæd i observationsparcellerne med havre i 2010. Mest lejesæd er set i sorten Moritz, der er givet karakteren 2,2, mens der i Buggy og MH 02 AA 6.2 slet ikke er set lejesæd. Der er ligesom i 2009 observeret store forskelle i sorternes tendens til nedknækning af strå. Størst tendens til nedknækning, svarende til karakteren 6,8, er observeret i nummersorten BAUB 07.8013, mens der i dværgsorten Buggy slet ikke er set tendens til nedknækning af strå. Buggy har også haft mindst tendens til nedknækning af strå de foregående år. Angrebene af meldug har i årets observationsparceller været knap så kraftige som de foregående to år. De kraftigste angreb af meldug er observeret i nummersorten Nord 08/320 med 15 procent dækning, mens der i sorterne Canyon og MH 02 AA 6.2 slet ikke er set spor af meldug. Der er ikke registreret angreb af havrebladplet i årets observationsparceller. Udbyttestabiliteten er en afgørende faktor ved valg af havresort. Det gennemsnitlige forholdstal for udbytte gennem de seneste to til fem år er vist i tabel 8 for de havresorter, der har været med i landsforsøgene. Sammenholdt med resultaterne i tabel 1 giver resultaterne i tabel 7 et godt mål for udbyttestabiliteten i sorterne. Otte havresorter har udgjort mere end 1,0 procent af salget af certificeret udsæd til høst 2010. Sorternes andel af salget fremgår af tabel 9. Dominik er for andet år i træk den mest sælgende havresort i Danmark og er den eneste blandt de solgte sorter, der er resistent mod havrecystenematoder. Dominik dækker sammen med sorterne Pergamon og Flämingsprofi mere end 80 procent af salget af certificeret udsæd til høst 2010. 4
Sygdomme I figur 1 ses udviklingen af skadegørere i havre i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet i 2010. Der har overvejende været svage angreb af skadegørere. Pct. obs. med > 25 % angrebne planter, 2010 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 21 22 23 24 25 26 27 Bladlus Uge nr. Kornbladb.larve bladplet Meldug Figur 1. Udviklingen af skadegørere i havre i 2010 i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. pletbakteriose i havre. Angreb har både i 2009 og 2010 været mere udbredt end normalt. Bakterien trives bedst i fugtigt og køligt vejr. Bakterien er udsædsbåren, men betydningen heraf er uvis, og udsæd af havre testes ikke for eventuelle angreb. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug). 5