Høringsudkastet giver os anledning til at komme med følgende kommentar.



Relaterede dokumenter
Regeringsudspil om Den nye affaldssektor. Februar Regeringen

Resume af En effektiv affaldssektor anbefalinger fra arbejdsgruppen om organisering af affaldssektoren

Sammenfatning af de nye regler på affaldsområdet

Marianne Moth Miljøstyrelsen. Ny organisering af affaldssektoren Politisk udspil

Notat om Miljøstyrelses lovforslag til implementering af batteridirektivet

2.1 Styrket konkurrence og øget gennemsigtighed på markedet for genanvendeligt erhvervsaffald

Hovedplanen.

Indhold 1. Formål Gyldigheds- og anvendelsesområde Lovgrundlag og definitioner Definitioner Områdeklassificering...

Ny Affaldsbekendtgørelse

På hvilke genbrugspladser skal ordningen etableres og hvad er anlægsomkostningerne?

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Strategiplan

Regulativ for erhvervsaffald Brønderslev Kommune Indholdsfortegnelse

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 734 Offentligt

KORTLÆGNING & PROGNOSE

REGULATIV FOR JORD. Side 1 af 6

Miljøministeriet Miljøstyrelsen Jord & Affald 10. juli 2012

?genbrugsstationer. Fremtidens affaldssektor. Idéoplæg om. retssikkerhed og opgavefordeling. farligt affald. regelforenkling

NYHEDSBREV AFFALDSDATASYSTEMET OG AFFALDSREGISTERET (December 2012)

KL s høringssvar til bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer

Tak for det udsendte regeringsudspil om den nye affaldssektor, som Reno Djurs I/S hermed ønsker at knytte nogle bemærkninger til.

Høringssvar fra KL om meddelelse om cirkulær økonomi og direktiv om revision af målsætninger mv. i diverse affaldsdirektiver

Tids- og aktivitetsoversigt Affaldsplan

Området er brugerfinansieret, således at alle indtægter skal dække samtlige udgifter ved de forskellige affaldsordninger.

Til de på høringslisten anførte

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Regulativet er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig:

Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune

Ny ordning for virksomheders adgang til MiljøCenter Greve fra 1. januar 2012

Fremtidens forhold mellem kommunen og affaldsselskaberne Disposition Formål med selskabsdannelsen af Odense Renovationsselskab A/S og Odense

Den nye affaldsbekendtgørelse - hvad betyder den for din virksomhed?

Indstilling. Erhvervsvirksomheders adgang til genbrugsstationerne. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. AffaldVarme Aarhus

Jordregulativ. Dato XXXX

4. At mindre etageejendomme tilbydes bokse til opsamling af farligt affald og småt elektronikaffald. Boksene tømmes efter bestilling.

Orientering om gennemførsel af ny organisering af affaldssektoren (fase 1)

Sorø Kommunes affaldsplan

1. Ændring af betalingssats for batterier og akkumulatorer:

Ny Affaldsbekendtgørelse

Til Undervisningsministeriet Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal København K

Genbrug / affald side 1

Talepapir. Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 132 Offentligt. 18. september Det talte ord gælder

Opdateret vejledning om kommunale affaldsplaner

Indholdsfortegnelse. 1. Forord Læsevejledning Opsamling Affaldskortlægning

Statsforvaltningens udtalelse af 29. april 2010 til en borger:

Charlotte Jakobsen Eriksen - Orientering om ny aftale om genbrugspladser af d. 1. juli 2011

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Erhvervs- og Byggestyrelsen Att.: Josephine Them Parnas Langelinie Allé København Ø

Redegørelse for ændringer i affaldsregulativerne i forhold til eksisterende regulativer

Affaldsreformens fase 2 skal give mere miljø og teknologiudvikling i affaldssektoren

Finanstilsynet Århusgade København Ø. Att.: Fuldmægtig Christian Turley Pr

Høringssvar over ophævelse af affaldsadministrationsgebyret

1. Præsentation af Hillerød Forsyning

Socialudvalget L 165 Bilag 1 Offentligt

Københavns Miljøregnskab

til forbrænding Hvis erhvervsaffaldet blev frit - hvordan skal forbrænding i Danmark så organiseres?

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi

Fælles budget for skolens undervisnings- og DUS-virksomhed.

DI s høringssvar til udkast til forslag til en ny dansk udbudslov

Vedr. gebyr for erhvervsaffald

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade København K. 6.

Prisliste Gældende fra 1. januar 2012 Odense Renovation A/S

NOTAT. Jord & Affald J.nr. MST Ref. marla / jebls Den 11. juli 2014

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Orienteringsmøde onsdag den 29. april 2015

Affaldsplan

affaldsplan

Att: Mads Ellehammer:

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH

Hvad kan der konkluderes om effekterne af affaldsreformens Side 1 af 10

Bilag Journalnummer Kontor C.2-0 EU-sekr. 7. marts 2002

Den 27. april 2006 Århus Kommune

Dette notat gennemgår de områder i aftalen, som har særlig betydning for Københavns Kommune.

Regulativ og forskrift for tømning af og håndtering af affald fra olie- og benzinudskillere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Bilag 1. Leverancebeskrivelse

UDKAST til forslag til Lov om ændring af færdselsloven

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistraten for Sociale forhold og Beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling Dato 25.

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder

13 konkrete forslag til en bedre ferielov

Prisloft i udbud for Kriegers Flak

Regler for parkering skal være mere gennemskuelige Justitsministeriet

Ringsted Kommunes affaldsplan

Viden viser vej til vækst

Europaudvalget (1. samling) EUU Alm.del EU Note 36 Offentligt

Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier på Slagelse forbrænding

HOLDNINGSPAPIR CIRKULÆR ØKONOMI EU

Reagér på bivirkninger

Anne Hedegaard Flemming Frandsen

Tønder Kommune REGULATIV FOR JORD

Kampagnetilsynskatalog for Struer Kommune for 2017

København Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD. Gældende fra d. Endnu ikke gældende

I forbindelse med driften af de 2 anlæg ønskes følgende problemstillinger afklaret:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

En mand et parti og hans annoncer

Udnyttelse af ressourcerne i det organiske affald

Slagelse Kommune REGULATIV FOR ERHVERVSAFFALD

Deres ref.: FTH / PDY Vor ref.: jhc Dok. nr.: D Dato:

Høring om organiseringen af affaldssektoren Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Transkript:

Miljøstyrelsen Att. Marianne Moth Strandgade 29 1401 København K joaff@mst.dk København, den 15. marts 2007 Høring om regeringens udspil den nye affaldssektor GenvindingsIndustrien (GI) har modtaget ovennævnte udspil i høring i e-mail af 8. februar 2006, ligesom vi har deltaget i dialogmøde den 6. februar 2007 og 12. marts 2007, hvor udspillet blev præsenteret. Høringsudkastet giver os anledning til at komme med følgende kommentar. Vi finder det positivt, at regeringen nu kommer med sit udspil. GI deltog i det grundige forarbejde, som blev foretaget i Miljøministerens arbejdsgruppe. Vi har siden ventet på at se regeringens udspil på området, som således hermed er kommet. I det kommende vil vi komme med vores kommentarer til de enkelte elementer af udspillet. Styrket konkurrence og øget gennemsigtighed på markedet for genanvendeligt erhvervsaffald Det er vel de færreste parter, som kan indvende noget imod denne generelle målsætning som angivet i overskriften. Og denne målsætning støttes også af GI. Vi ser særdeles positivt på forslaget om at adskille kommunernes myndigheds- og driftsherrerolle. Det er ikke og har aldrig været en sund ordning, at kommunerne på samme tid skulle anvise genanvendeligt erhvervsaffald til korrekt behandling og bestemme hvilke anlæg der var godkendte, når disse kommuner samtidig drev anlæg til modtagelse af genanvendeligt erhvervsaffald. Også Konkurrencestyrelsen har ved flere lejligheder påpeget det uheldige i, at de kommunale selskaber i kraft af deres kombinerede rolle som myndighed og driftsselskab kunne have adgang til konkurrencefølsomme oplysninger. Vi finder det derfor positivt, at det nævnes konkret i udspillet, at de fælleskommunale selskaber ikke må tillægges opgaver, hvor de kan få kendskab til konkurrentoplysninger, men fremover udelukkende skal fungere som driftsselskaber. GI vil anbefale, at de fælleskommunale aktiviteter kontrolleres på lige fod med de private aktører i genvindingsbranchen. Det er for at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau, for at skabe større gennemsigtighed i den kommunale økonomi, for at skabe en klar opdeling mellem gebyr- og skattefinansierede aktiviteter og for at sikre lige konkurrencevilkår.

Det er potentielt konkurrenceforvridende at lade kommuner og kommunale selskaber føre egenkontrol. Vi ser desuden positivt på forslagene om styrket konkurrence for genanvendeligt erhvervsaffald, ny ansvarsfordeling for genanvendeligt erhvervsaffald og centrale behandlingskrav for udvalgte affaldstyper. Det har i flere år været GIs holdning, at det danske affaldsmarkeds størrelse ikke retfærdiggjorde de utallige forskellige affaldsregulativer. Affaldsregulativerne kunne variere ganske meget mellem de enkelte kommuner, uden at dette kunne siges at have nogen væsentlig miljømæssig begrundelse. Ligeledes har vore medlemmer oplevet problemer med kommunernes manglende kendskab til retten til ikke at benytte deres indsamlings- og anvisningsordninger ved eksport af affald til nyttiggørelse. Derfor finder vi det positivt, at der foreslås oprettet nationale registre for henholdsvis godkendte transportører, affaldsindsamlere og affaldsbehandlingsanlæg. Det vil lette forretningsgangen hos både affaldsproducenterne, men også de virksomheder, der er beskæftiget i branchen. Vi forventer, at disse registre vil blive varetaget af Miljøstyrelsen, og at der stilles konkrete optagelseskrav, f.eks. i form af miljøgodkendelse, miljøcertificering, vognmandstilladelse eller anden relevant dokumentation. Det samme gør sig gældende for de centrale behandlingskrav for udvalgte affaldstyper. Der er efter vores opfattelse ikke nogen miljømæssig gevinst ved lokale krav til behandlingen af affald. Disse fastsættes langt bedre på nationalt plan. GI deler naturligvis regeringens opfattelse af, at miljøhensynet skal bevares. Mere fleksibel brug af genbrugspladserne Indtil videre er vores opfattelse af regeringens udspil således positiv. Vi er dog særdeles betænkelige ved forslaget om at give virksomhederne adgang til en mere fleksibel brug af genbrugspladserne. For det første finder vi det svært at gennemskue, hvordan en friere adgang til genbrugspladserne for virksomheder skal kunne bidrage til at fremme miljøhensyn i affaldshåndteringen, som regeringens udspil hævder. Dette ser vi gerne dokumenteret i det videre forløb. Indtil videre forholder vi os skeptisk til denne udokumenterede påstand. Samtidig ser vi gerne dokumenteret, hvordan en øget tilgang af erhvervsaffald til de kommunale genbrugspladser kan sikre en bedre affaldssortering. Af yderligere bekymring for GI er, at de kommunale genbrugspladser ikke registrerer mængden og affaldsproducenten ved modtagelse af erhvervsaffald og foretager derfor ikke den efterfølgende indberetning til ISAG, på lige fod med branchens øvrige aktører. Dette er en udhuling af ISAG systemet, da en forventet øget mængde af erhvervsaffald hermed fremover ikke vil blive indberettet. Dermed kan der stilles spørgsmålstegn ved nytteværdien af ISAG, hvis det kun er private aktørers mængde, der indberettes.

Det må være rimeligt at forlange, at erhvervsaffald skal kunne dokumenteres afleveret til en godkendt modtager og efterfølgende indberettes til ISAG, hvis man skal kunne styre affaldsstrømmene og dermed fremme miljøhensynet. Samtidig er det et eksempel på konkurrenceforvridning mellem private og kommunale aktører. For det andet må vi udtrykke vor undren over, at en liberal regering, der har indført skattestop, ønsker at etablere landsdækkende principper for gebyropkrævning for borgere og virksomheder for at sikre, at de betaler for, at genbrugspladserne stilles til rådighed. Der lægges endvidere op til, at disse gebyrer skal afspejle omkostningen ved, at genbrugspladsen er åben for den enkelte borger og virksomhed og ikke nødvendigvis deres faktiske forbrug. Konsekvensen af dette forslag er, at virksomheder i kommuner med en kommunal genbrugsstation via et gebyr kommer til at finansiere driften af den kommunale genbrugsstation, uanset om de benytter denne eller ej. Når regeringen samtidig opfordrer kommunerne til at udvise fleksibilitet med hensyn til at modtage affald fra borgere og virksomheder i andre kommuner, er der for alvor tale om en situation, hvor princippet om forureneren-betaler er tilsidesat. En virksomhed, der ikke genererer affald, skal ikke pålægges at betale, ligesom de virksomheder, der i forvejen har en aftale med en privat aktør, ikke skal tvinges til at betale for samme ydelse to gange. Det hæmmer den frie konkurrence, da det må anses for mindre sandsynligt, at en virksomhed, der via lovgivningen pålægges at betale et fast gebyr, samtidig vil indgå en aftale med en privat aktør, og således betale for den samme ydelse to gange, uanset at den private aktørs tilbud kan vise sig at være en bedre økonomisk og miljømæssig løsning for virksomheden. Det er vores opfattelse, hvilket er blevet påvist i flere undersøgelser af området, at det ikke hidtil har og efter al sandsynlighed heller ikke fremover vil være muligt at sikre gennemskuelighed for så vidt angår økonomien på de kommunale genbrugspladser. Det vil med andre ord sige at sikre, at der ikke foregår krydssubsidiering mellem betalingen fra de private husholdninger og betalingen fra erhverv for benyttelsen af genbrugspladserne. Hvordan vil man sikre, at eksempelvis lønnen til de medarbejdere, som er på genbrugspladsen fordeles korrekt mellem husholdnings- og erhvervsaffald? Dette er blot et af mange punkter, som kræver en afklaring. Og denne afklaring fremgår ikke af regeringens udspil. Så længe dette ikke er afklaret, vil man ved at åbne genbrugspladserne for erhverv i væsentlig grad true mulighederne for de private virksomheder på markedet. Det er GI s opfattelse, at kommunerne bør fokusere på deres kerneområde med at føre tilsyn med virksomheder, og herigennem rådgive virksomhederne i korrekt affaldssortering og bortskaffelse. For det tredje giver det os anledning til at bekymring, når vi ved flere lejligheder har hørt kommunale parter udtrykke, at der efter en reform vil komme væsentligt mere erhvervsaffald på genbrugspladserne. Det er vores mening, at denne opfattelse harmonerer meget dårligt med den enighed, der blev opnået i Miljøministerens arbejdsgruppe. Det var ikke meningen med oplægget, at yderligere affaldsmængder skulle tages fra den private genvindingsbranche for i stedet at blive placeret i den kommunale sektor.

Der skal således efter vores opfattelse som minimum laves nogle ganske klare angivelser af hvilke mængder, som erhvervslivet kan aflevere på genbrugspladserne. Regeringens udspil er på dette område alt for vagt og trænger til betydeligt opstramning. I miljøministerens arbejdsgruppe blev begrænsningen fastlagt til art og mængde svarende til hvad en husholdning genererer. Derefter skal der sørges for en effektiv kontrol og tilsyn med, at de angivne mængder for erhvervsaffald på genbrugspladserne overholdes, hvilket i dag foretages med store lokale forskelle. Det skyldes bl.a., at det for nogle genanvendelige affaldsfraktioners vedkommende kan være fordelagtigt for genbrugspladserne at modtage ganske betydelige mængder, hvorfor incitamentet til at sikre sig, at det kun er svarende i art og mængde til husholdningsaffald, kan være mindre indlysende. Men ligeså relevant er det at betragte de miljømæssige konsekvenser af mange afleveringer af små mængder affald. Det medfører en væsentlig øget trafik med mindre køretøjer, der er uhensigtsmæssig i forhold til de store transporter, som typisk foretages, når virksomhederne har indgået totalaftaler med genvindingsfirmaer, hvor der transporteres affald i større mængder. Vi kan konstatere, at udviklingen peger i retning af disse totalaftaler. Aftalerne medfører en betydelig bedre kvalitet for så vidt angår opbevaring og sortering, når dette foretages hos virksomhederne under vejledning af genvindingsvirksomhedernes markedskonsulenter. Det må frygtes, at sorteringen ville blive af ringere kvalitet, når der kan ske aflevering på genbrugspladsen, hvor der ikke på samme måde kan sikres adgang til rådgivning omkring sortering. Helst så vi, at genanvendeligt affald fra private og erhverv blev holdt helt adskilte, således at der ikke var adgang til genbrugspladserne for erhvervslivet. Det har som tidligere nævnt ikke været muligt at sikre den nødvendige gennemsigtighed i økonomien for genbrugspladserne, og det er vores opfattelse af regeringens udspil, at det åbner en port på klem for de kommunale genbrugspladser for at overtage store dele af de mængder af genanvendeligt erhvervsaffald, som i dag håndteres af de private genvindingsvirksomheder, hvilket GI som brancheorganisation har svært ved at acceptere. Effektiv service og administrativ forenkling Vi finder det positivt, at regeringen vil tilstræbe færre og enklere kommunale regler for affald. Vi så for så vidt gerne, at man strammede yderligere på dette punkt, så udgangspunktet var nationale regler, hvorfra der kun i særlige lokale tilfælde kunne dispenseres fra. Men at sikre en national ensretning i form af opbygning, definitioner og begreber er dog et stykke den rigtige vej. Vi har noteret os en hensigtserklæring vedrørende indberetning af affaldsdata, at der skal være et rimeligt forhold mellem de ressourcer og anvendelse af data, som vi kan erklære os enige i. Det er vigtigt, at der laves et system, som er enkelt at benytte og som giver de relevante data. En effektiv forbrændings- og deponeringssektor Som det er fremgået tidligere stiller vi os positive overfor tiltag til at adskille kommunernes myndigheds- og driftsherreroller. Det gælder også for forbrændings- og deponeringssektoren.

Desuden finder vi det positivt, at anlæggene skal udskille sideordnede aktiviteter, da det efter GI s opfattelse vil bidrage til en større gennemsigtighed i anlæggenes økonomi. Vi forbeholder os at komme med flere kommentarer til disse områder, når der er blevet arbejdet i større detalje med dette. Vi er for eksempel opmærksomme på, om prislofterne for deponi fastsættes på nationalt plan, lokalt plan eller regionalt plan, da det kan få stor betydning for de fremtidige priser for deponi. Det er fornuftigt at afvente EU-forslaget til Affaldsdirektiv på dette område. Innovation nye teknologier til affaldsbehandling Vi vil under dette punkt bemærke os det positive i, at man fra regeringens side vil forsøge at udnytte et stort dansk kompetencepotentiale og teknologiudviklingsmæssige førerpositioner, herunder en mere fleksibel udnyttelse af energien i affaldet, herunder biobrændstof. Det er positivt, at man vil forsøge at medvirke til en øget innovation. Det er vores holdning, at den største kilde til innovation er den private sektor, ligesom vi finder at den private sektor er bedre til at håndtere eksport af de innovative tiltag herunder systemeksport. Konklusion Samlet set er der efter GIs opfattelse en overvægt af mange fornuftige punkter og tiltag i regeringens udspil. Men der er et stort problem vedrørende brugen af de kommunale genbrugspladser i regeringens udspil. Vi har i dette høringssvar i korthed peget på de farer, som vi ser ved at åbne genbrugspladserne for erhvervslivet. Dette punkt er for os så væsentligt, at det i høj grad vil være afgørende for vores samlede opfattelse af regeringens udspil. Vi ser frem til at blive inddraget i det kommende arbejde omkring udspillet, hvor vi naturligvis i større udstrækning vil redegøre for vores synspunkter. Med venlig hilsen GI Jesper Kofod