Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber
Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt er det at komme igang - Du er nødt til at starte før du føler dig klar - Du må bruge logikken til at huske på, at det er for din egen skyld - Du skal træne dig op så sårbarheden er hos dig mindre og i kortere tid
Dagens orden Om psykisk sårbarhed - hvordan påvirker det et menneske Psykiske diagnoser (stress, angst, depression) - og hvordan de indvirker på funktionsevnen Redskaberne til at modarbejde det dårlige Hvordan arbejder du med redskaberne
Psykisk sårbarhed Vores immunforsvar er kroppens både medfødte og erhvervede modstandskraft. Når modstandskraften ikke kan mobiliseres tilstrækkeligt under en belastning, træder der en sårbarhed frem. Eksempel: Det tager os længere tid at komme over en forkølelse, hvis vi ikke får den nødvendige hvile.
Psykisk sårbarhed og personlighed Medfødt sårbarhed Vores personlige måde at håndtere indre og ydre belastningsfaktorer på Erhvervet sårbarhed
Vigtig opmærksomhed Alle kan blive psykisk syge (få trigget sin psykiske sårbarhed) ved tilstrækkeligt stort pres Aktiv og produktiv Glad og inspireret Engageret Overskud Balanceret Højt tempo Reduceret kvalitet Minus overblik Kort lunte Søvnbesvær Konflikter Sygefravær Betydelige fejl Flere konflikter Grådlabil Mistrivsel Krise Sammenbrud Voldsomme symptomer Sygdom
Personlige sårbarheder: Medfødt sårbarhed Erhvervet sårbarhed: Tab, nederlag, svigt, mangel på kærlighed og tryghed i barndommen etc. Perfektionisme, lavt selvværd, dependente træk, ekstra sensitive træk Negative automatiske tanker
Ydre belastningsfaktorer (de synlige): Arbejdsmæssige udfordringer (også ufrivillig arbejdsløshed) Parforholdsproblemer Ulykker, tab eller sygdom i familien Ensomhed/isolation Søvnproblemer Økonomiske problemer Misbrug alkohol, medicin, stoffer, shopping, computer etc. Flytning, ferie Bryllup Graviditet eller udeblivende graviditet
Indre belastningsfaktorer (de usynlige): Usikkerhed, ængstelighed og nervøsitet Pessimistisk tilgang Perfektionisme Afhængighed af andre og andres vurderinger Bekymring for familie eller venner Søvnproblemer Sygdom Etc.
Stress-sårbarheds-modellen:
Spørgsmål: Hvornår er man psykisk syg og hvornår er man det, man er? Om ICD 10 diagnoser og diagnosen som en arbejdshypotese En psykisk lidelses udtryk er ofte situationsbetinget Og ikke (altid) stationær
Forståelse af psykisk sårbarhed som praktiker (redskaberne kommer senere) Sårbarhedsfaktorer ACCEPTERES Udløsende faktorer REGISTRERES Aktuelle symptomer og vanskeligheder Vedligeholdende faktorer ARBEJD MED DEM Beskyttende faktorer OPSØGES (Model af Antonia Sumbundu)
Fordomme?: Du ser da ellers så pæn ud! Du virker da ellers så kvik! Du gør da ellers så mange andre ting end at arbejde???
Stress: En Gammel ven
Reaktion: At kæmpe, flygte eller stivne
Angst: Bare tanken om, at 16
Reaktion: At flygte, kæmpe eller stivne 17
Depression:
Reaktion: At stivne, flygte eller kæmpe 19
Hjælp til et menneske med stress - Nedsatte Kognitive funktioner, dvs. hukommelse, opmærksomhed, og koncentration, samt nedsat problemløsnings- og abstraktionsevne - Behov for en "ekstra hard-drive" i forhold til at skabe mulige løsninger og/eller handleplaner, samt struktur - Regelmæssig pauseafholdelse grundet nedsat ressourceniveau - Motion & Meditation for at styrke indlæring, øge overskud, samt nedsætte tankemylder - Identificer og fjern/reducer eventuelle stressorer - Få afdækket, hvad der virker for den enkelte.
Hjælp til et menneske med angst - Nedsatte Kognitive funktioner, dvs. hukommelse, opmærksomhed, og koncentration, samt nedsat problemløsnings- og abstraktionsevne - Øget behov for tydelighed, forudsigelighed og sikkerhed. - Nedsættelse af arousal-niveau gennem motion (og muligvis mindfulness*) - Eksponering, dvs. praktiske erfaringer for at aflære angstreaktioner (dog med mulighed for at trække sig, såfremt angsten er for overvældende) Ved negative tanker/katastrofetanker: Brug det pessimistiske spørgsmål: 1) Hvad er det værste, der kan ske? 2) Hvad er sandsynligheden for, at det sker? 3) Hvad kan jeg/du/vi gøre, hvis det sker? Lav positive mod-tanker (mantraer)
Hjælp til et menneske med depression - Nedsatte Kognitive funktioner, dvs. hukommelse, opmærksomhed, og koncentration, samt nedsat problemløsnings- og abstraktionsevne - Behov for at dele udfordringen i små bidder, så oplevelsen af handling er tilstede - Dyrk de små sejre (arbejd med succeskriterier). - Støt personen i at række ud efter hjælp (netværk, behandling mm.). - Graduér i forventningerne til personen selv. - Anerkendelse af indsats
Væsentlige hensyn: Der er stort behov for: Tryghed Forudsigelighed Kontrol Faste rammer Retfærdighed Gennemsigtighed
Redskaberne: Hvad gør du? Hvordan Hvornår?
Forståelse af psykisk sårbarhed (nu med redskaberne) Sårbarhedsfaktorer ACCEPTERES erkendes og siges højt og forstå betydningen for dig. Aktuelle symptomer og vanskeligheder Udløsende faktorer REGISTRERES - og håndteres, via coping, kompensering eller ved at minimere. Vedligeholdende faktorer ARBEJD MED DEM forstå dem, at handle på dem og at ændre dem. Beskyttende faktorer OPSØGES dyrkes og bruges. (Model af Antonia Sumbundu)
Hvilke(n) af de fire områder skal der sættes ind på for at realisere ressourcer? 1)Skal der arbejdes med accept og erkendelse? 2)Skal der arbejdes med at registrere og forstå det udløsende? 3)Skal der arbejdes med at bearbejde det vedligeholdende? 4)Skal der arbejdes med at opsøge det beskyttende? 5)All of the above? :o)
De gode konkrete redskaber til det mindst dårlige: 1)Få kortlagt hverdagen (logskema) 2)Få fat i hvor det bliver mindre svært (mod-triggeren) 3)Undersøg hvad der sker i kroppen/hovedet (diamanten) 4)Find måder at forøge mod-triggeren
De gode konkrete redskaber til det svære: 1)Få kortlagt hverdagen (logskema) 2)Få fat i hvor det bliver svært (triggeren) 3)Undersøg hvad der sker i kroppen/hovedet (diamanten) 4)Find alternativer til triggeren
Budskaberne: (og det med småt) Du skal i gang med livet nu! (Jo længere tid der går jo længere tid vil du have haft det for dårligt i) Jo værre du har det des mere vigtigt er det (ingen skal gå rundt og have det så dårligt længere end allerhøjst nødvendigt) Det skal ske før du er klar til det (Hvis du venter på at føle dig klar kommer du til at vente længe) Det er for dit eget bedste (Det er urimeligt og unfair men ingen kan hjælpe dig som dig selv) På den måde er du mindre sårbar i kortere tid (Vejen tilbage til kontrol og mestring er hårdt arbejde af dig - desværre)
Fremadrettet: Hvordan kan du arbejde fremadrettet med det du har lært i dag? (Refleksion og afsluttende fælles opsamling)
Tak for i dag - håber det ku bruges LÆS MERE PÅ PSYKIATRIFONDEN.DK
Eksempel på logbog Redskabskasse: Ugedag: Mandag Aktivitet Humør/overskud 6-9 Stod op og gjorde mig klar Træt og urolig over at skulle til samtale 9-12 Var til samtalen Okay, det var ikke så slemt som jeg havde frygtet 12-15 15-18 18-21
Skabelon til logbog Redskabskasse: Ugedag: Mandag Aktivitet Humør/overskud 6-9 9-12 12-15 15-18 18-21 21-24
Redskabskasse: Triggeren: hvad sker der med mig? Un-triggeren: Hvad sker der? Hvordan reagerer jeg?
Redskabskasse: Triggeren: hvad sker der med mig? Triggeren: Hvad sker der? Hvordan reagerer jeg?
Redskabskasse: Den kognitive diamant Tanker Følelser Kropslige reaktioner Adfærd Undersøgelse sker ved at gå ind i den enkelte situation og se på sammenhænge mellem tanker, følelser, kropslige reaktioner og adfærd.
Redskabskasse: Den kognitive diamant Situation: Du skal til omsorgssamtale med din leder Tanker: Følelser: Kropslige reaktioner: Adfærd:
Redskabskasse: Alternativer Hvad kunne jeg også tænke?
Redskabskasse: Den kognitive diamant Situation: Du skal til omsorgssamtale med din leder Tanker: Følelser: Kropslige reaktioner: Adfærd:
Øvelse 25 Redskabskasse: Forstå betydningen og prioriter: Jeg må lære at leve med at: Det er vigtigt Jeg bør få gjort noget ved: Der kan ikke gøres noget ved det Jeg kan sige PYT! til: Der kan gøres noget ved det Jeg kan ved lejlighed se på: Det er ikke vigtigt
BALANCESKEMAET
Huskekort
Huskekort