NOTAT VEDRØRENDE Den 05-12-2013 Sagsbeh: AH/LG Sagsnr.: 2013 Dok.nr.: 2013 Udbud & Indkøb Anvendelse af arbejds- og uddannelsesklausuler ved udbud i Frederiksberg Kommune Notatet har til formål at gøre status på anvendelsen af klausuler i forbindelse med udbud i Frederiksberg Kommune, herunder anføre mulige opfølgningsprocedurer og sanktionsmuligheder. 1. Baggrund Som led i Vækstplan DK indgik Regeringen og KL i februar 2013 en forståelse om rammerne for kommunernes økonomi i 2014, der indebærer en prioritering af højere kommunale investeringer i 2014 mod tilsvarende lavere serviceudgifter. I juni 2013 indgik Regeringen og KL en aftale om kommunernes økonomi for 2014, hvor principperne fra Vækstplan DK blandt andet er lagt til grund. Regeringen og KL er her blandt andet enige om, at kommunerne spiller en væsentlig rolle i forhold til at holde hånden under økonomien og beskæftigelsen, og at det kommunalpolitiske fokus på beskæftigelsesindsatsen har betydning for den enkelte kommunes økonomi. Det fastslås samtidig, at der skal være ordentlige arbejdsvilkår samt uddannelses- og praktikpladser til dem, der er under uddannelse. Regeringen og KL er på den baggrund enige om at: Arbejdsklausuler skal søges udbredt til alle kommunale udbudskontrakter inden for byggeog anlægsarbejde samt øvrige udbudskontrakter, hvor det er hensigtsmæssigt. Det vil styrke indsatsen mod social dumping og sikre arbejdsvilkår på overenskomstmæssige vilkår. Regeringen og KL er enige om at gøre status for udbredelsen af arbejdsklausuler som led i økonomiforhandlingerne for 2015. Kommunerne skal fra 1. januar 2014 overveje brugen af sociale klausuler/partnerskaber om uddannelses- og praktikaftaler i relevante udbud efter "følg eller forklar-princippet". Der udarbejdes vejledningsmateriale om, hvordan dette gøres som en integreret del af udbudsprocessen. Regeringen og KL er enige om, at der er brug for at skabe de bedst mulige rammebetingelser. I efteråret 2013 har Magistraten den 21. oktober og den 4. november behandlet en redegørelse vedrørende anvendelse af arbejdsklausuler og sociale klausuler (elever og lærlinge). Redegørelsen foranledigede blandt andet, at de gældende retningslinjer på området skulle gennemgås herunder udmeldingerne i Regeringsaftalen. 1
Det er konkret sket ved en dialog med repræsentanter fra arbejdsmarkedets organisationer, herunder Dansk Industri, Dansk Byggeri, LO Hovedstadsregionen samt 3F. Resultatet af arbejdet er sammenfattet i dette notat. 2. Arbejdsklausuler En arbejdsklausul er en kortfattet tekst i en kontrakt, som forpligter en leverandør og eventuelle underleverandører af en tjenesteydelse eller bygge- og anlægsopgave til at sikre de ansatte, som leverandøren beskæftiger, de løn- og ansættelsesvilkår, der er gældende på området. Pligten til at sikre arbejdernes vilkår følger af ILO-konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, som Danmark har ratificeret. Det er ved cirkulæreskrivelse nr. 114 af 18/5 1966 pålagt staten at sikre arbejdstageres vilkår i henhold til konventionen. Det samme gør sig ikke gældende for kommunale og regionale myndigheder, men der er i cirkulæreskrivelse nr. 115 af 27/6 1990 henvist til, at man benytter sig af tilsvarende tiltag i forbindelse med kontrakter på bygge- og anlægsopgaver. Arbejdsklausuler anvendes ofte i sammenhæng med diskussionen om social dumping. Der findes ikke en entydig definition af begrebet social dumping. Normalt bruges begrebet social dumping om forhold, hvor udenlandske lønmodtagere har løn- og arbejdsvilkår, som ligger under det sædvanlige danske niveau. Det sædvanlige danske niveau betyder de vilkår, som gælder for det pågældende faglige område. Social dumping bruges også om situationer på arbejdsmarkedet, hvor udenlandske virksomheder opererer i Danmark uden at leve op til danske love og regler om fx SKAT, arbejdsmiljø eller social sikring. Arbejdsklausuler ses i stigende grad som en nødvendighed for at beskytte danske lønmodtagere og virksomheder. I første halvdel af 2013 har 11 nye kommuner besluttet at indføje arbejdsklausuler, når de indgår aftaler med private virksomheder. Dermed har i alt 73 ud af landets 98 kommuner frivilligt valgt at bruge arbejdsklausuler som et redskab til at sikre sig mod social dumping og unfair konkurrence, herunder Frederiksberg Kommune. Som offentlig ordregiver må man ikke stille et generelt krav om, at private leverandører, der skal udføre opgaver for myndigheden, skal følge danske overenskomster. Det vil være i strid med ligebehandlingsprincippet i EU-udbudsreglerne og de EU-traktatretlige grundsætninger om proportionalitet og forbud mod forskelsbehandling på grund af nationalitet. Det samme gælder for udbud af kontrakter med en værdi på mindre end tærskelværdien for EUudbud på ca. 1,4 mio. kr. for tjenesteydelser og ca. 37 mio. kr. for bygge- og anlægsarbejder, da ligebehandlingsprincippet også gælder for disse aftaler. Det følger af fællesskabsrettens principper og begrundes med, at det kan hindre den fri udveksling af tjenesteydelser. 2
2.1 Anvendelsen af arbejdsklausuler i Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune anvender altid følgende klausul i alle kontrakter om indkøb af tjenesteydelser og bygge- og anlægskontrakter (Kommunalbestyrelsen den 8. november 2010): Tilbudsgiver skal sikre, at de ansatte, som tilbudsgiver og eventuelle underleverandører beskæftiger i Danmark med henblik på opgavens udførelse, har løn- og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end de løn- og ansættelsesforhold, der er gældende for den pågældende branche på den egn, hvor arbejdet udføres, jf. dansk lovgivning og ILO konvention nr. 94. Overholder tilbudsgiver ikke denne forpligtelse, og medfører dette et berettiget krav fra de ansatte, kan Frederiksberg Kommune tilbageholde vederlag til tilbudsgiver med henblik på at tilgodese dette krav. Tilbudsgiver forpligter sig desuden til at sikre, at de ansatte, som tilbudsgiver og eventuelle underleverandører beskæftiger i Danmark med henblik på opgavens udførelse, har gyldige arbejdsog opholdstilladelser. Frederiksberg Kommune forbeholder sig retten til at bortvise ansatte, der ikke er i besiddelse af nødvendige arbejds- eller opholdstilladelser og er registreret i databasen RUT. Manglende overholdelse af arbejdsklausulen udgør væsentlig misligholdelse af nærværende kontrakt. Herudover gælder følgende i entreprisekontrakter: Entreprenøren er forpligtet til at sikre, at der, såfremt der anvendes ikke-dansktalende medarbejdere på byggeriet, skal være en dansktalende byggeleder, der kan sikre, at meddelelser om arbejdets udførelse, sikkerhedsinstrukser eller andre meddelelser bliver givet til de ikkedansktalende medarbejdere på en for dem forståelig måde. De gældende bestemmelser om arbejdsklausuler vurderes på baggrund af drøftelser med repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter at være dækkende for fremtidig anvendelse, men foreslås dog udvidet med øget fokus på bevisbyrden i kædeansvar. Frederiksberg Kommune har i dag kædeansvar i arbejdsklausulerne. Kædeansvar betyder i praksis, at hovedentreprenøren i sidste ende er økonomisk ansvarlig for, at klausulens krav om løn og ansættelsesvilkår efterleves af alle eventuelle underentreprenører hele vejen ned i kæden. 2.3. Opfølgningsprocedurer og sanktioner Hvis en arbejdsklausul skal virke, skal den håndhæves. Virksomhederne har her et umiddelbart ansvar, men erfaringerne fra andre kommuner de senere år viser, at der på visse områder inden for det offentlige har været problemer med at leve op til hensigten om at sikre danske løn- og arbejdsvilkår. Hvis en arbejdsklausul skal virke effektivt, kræver det med andre ord, at der etableres en konkret procedure for opfølgning. Som udgangspunkt er det vigtigt, at hovedentreprenøren bliver pålagt på forlangende selv at kunne dokumentere, at alle forhold i kontrakten bliver overholdt både for egne ansatte og for ansatte hos eventuelle underentreprenører. 3
Omvendt er det også vigtigt, at en arbejdsklausul ikke virker hæmmende for konkurrencen og pålægger entreprenørerne begrænsninger og en række administrative byrder, som i sidste ende fordyrer leverancen. Dette vil være tilfældet, såfremt entreprenørerne ofte afkræves større redegørelser og bilag, der skal dokumentere, at arbejdsklausulerne overholdes. Det skal ses i lyset af de beføjelser, som henholdsvis SKAT og Arbejdstilsynet udøver i forhold til samme kreds af entreprenører. Kontrollen samt kravet om redegørelser m.v. medvirker samtidig til en mistænkeliggørelse af entreprenøren, hvilket kan påvirke samarbejdet mellem kommunen og entreprenøren. Parallelt med indførelsen af arbejdsklausuler er det således vigtigt at etablere et formaliseret samarbejde mellem kommunen og entreprenøren. Mulige kontroltiltag Kontrollen kan eventuelt iværksættes, allerede inden kontrakten påbegyndes eller umiddelbart herefter med et eller flere af følgende tjek-punkter, idet omfanget af tiltag beror på og tager udgangspunkt i den konkrete kontrakt. Det betyder i praksis, at kontrolforanstaltningerne skal være proportionale i forhold til den konkrete sag. Følgende tiltag kan blandt andet tages i brug, såfremt der vurderes at være konkret anledning til det: Opholds- og arbejdstilladelse for alle medarbejdere samt bagvedliggende uge sedler Ansættelsesbeviser for alle medarbejdere (efter senest fire uger) Uddannelsesbeviser At medarbejderne er orienteret om de løn- og arbejdsvilkår, der normalt gælder på egnen i den pågældende branche Krav om billedlegitimation på alle medarbejdere Godkendelse af alle påtænkte underleverandører Godkendelse af alle eventuelle vikarer, som indkaldes i en spidsbelastningsperiode Opsætning af skilte (på byggepladser) som viser navnene på alle firmaer inklusive CVRnummer og det nummer, de har fået i Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUTregisteret). Sikre, at arbejdsmarkedets parter har adgang til byggepladser, idet adgang varsles Tjek om virksomheden er på LO s sympatikonfliktliste (omfatter virksomheder, der er tilbudt overenskomst, men har afvist og indebærer, at LO iværksætter sympatikonflikt) Disse tjek-punkter kan eventuelt suppleres med stikprøvekontroller, der kan omfatte følgende forhold: Lønsedler på samtlige medarbejdere Kvitteringer for indbetalt e-indkomst (tjek af indbetalt pension og feriepenge) Lønregnskaber Opholds- og arbejdstilladelser Arbejdstidsaftaler Ansættelsesbeviser Dagsedler/kørelister Referenceramme for lønafregning (som regel overenskomst) 4
Kontrolforanstaltninger og eventuelle stikprøver kan f.eks. iværksættes på baggrund af byggemøder (for så vidt angår entrepriser) og gennem det løbende samarbejde med leverandører af tjenesteydelser. I forhold til arbejdsmarkedets parter etablerer kommunen én indgang for dialog, sparring og formidling af viden med henblik på at fastholde den igangværende dialog. Med ovennævnte kontroltiltag anbefales det ikke at etablere en selvstændig kommunal kontrolgruppe. Det foreslås dog, at der senest i første halvår 2015 gøres status vedrørende arbejdet med arbejdsklausuler og opfølgning på eventuelle sager, herunder kontrolfunktionen. Mulige sanktioner Arbejdsklausulerne kombineres med 3 forskellige sanktionsmuligheder, hvoraf de 2 førstnævnte er økonomiske kompensationer af forskellige størrelser gradueret efter forsømmelsernes karakter, mens sidstnævnte er en ophævelse af kontrakten. Dagbøder Tilbageholdelse af dele af kontraktsummen Ophævelse af kontrakten Dagbøder vil typisk komme på tale, hvis en virksomhed ikke er i stand til at levere den krævede dokumentation for, at forholdene er i orden. Dagbøderne kan enten udregnes som en promille af kontraktsummen eller som et fast beløb pr. påbegyndt arbejdsdag. Ved konstatering af større fejl og mangler i de aftalte forhold kan der ske tilbageholdelse af dele af kontraktsummen og ved særligt kritiske eller gentagne fejl og mangler ophæves kontrakten med øjeblikkelig virkning. 3. Uddannelsesklausuler Uddannelsesklausuler hører under kategorien sociale klausuler og anvendes til at sikre, at leverandøren løfter nogle sociale hensyn som eksempelvis at sikre praktikpladser eller gøre en indsats for andre grupper, der har svært ved at finde eller bevare fodfæste på arbejdsmarkedet. Uddannelsesklausuler er typisk målbare, hvilket betyder, at der stilles konkrete krav til et nærmere antal fastansatte lærlinge eller praktikanter, som en leverandør forpligtes til at medtage i afgivelse af tilbud. De samme betingelser er gældende ved sociale klausuler, hvor en kommune typisk stiller krav til leverandøren om beskæftigelse af et vist antal handicappede, unge ledige eller flexjobbere for at kunne få en opgave. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen karakteriserer en social klausul om uddannelses- og praktikpladser således: 5
En social klausul om uddannelses- og praktikaftaler er et kontraktvilkår, som den ordregivende myndighed kan stille i forbindelse med udbud af bygge- og anlægskontrakter og tjenesteydelseskontrakter. Den sociale klausul fastlægger, at leverandøren skal benytte elever i opgaveløsningen. Ved elever forstås en arbejdstager, som leverandøren eller dennes underleverandør indgår/har indgået en uddannelsesaftale om et uddannelsesforløb med. Kontraktvilkårene er ikke et af de elementer, som tilbudsgiver kan konkurrere om. Det vil sige, at vilkårene er gældende, uanset hvilken leverandør, der vinder opgaven. Hvis en tilbudsgiver ikke accepterer vilkårene, fx. ved at tage forbehold, er tilbuddet ikke i overensstemmelse med udbudsbetingelserne og er dermed ukonditionsmæssigt. Ordregiver er i givet fald som udgangspunkt forpligtet til at afvise ansøgningen/tilbuddet. Uddannelsesklausuler anvendes primært indenfor større bygge og anlægsopgaver som en del af entreprisen, hvor der stilles krav til et konkret antal praktikanter og/eller lærlinge, som skal implementeres i leverandørens tilbud. Det kan forekomme i andre brancher, men anvendes typisk inden for entrepriseopgaver. Anvendelse af disse uddannelsesklausuler er fuldt ud juridisk holdbart i forhold til EU-retten, såfremt uddannelsesklausuler ikke diskriminerer udenlandske leverandører. Derudover skal der være proportionalitet, for så vidt angår størrelsen og længden på et projekt og anvendelsen af uddannelsesklausuler. Der fokuseres i det følgende på uddannelsesklausuler. Generelt skal brugen af sociale klausuler have hjemmel i lovgivningen, hvilket for uddannelsesklausuler er omfattet af lov om erhvervsuddannelser og lov om erhvervsgrunduddannelser m.v. eller lignende ordninger i andre EU/EØS-lande. 3.1 Anvendelsen af uddannelsesklausuler i Frederiksberg Kommune Der er tradition for anvendelsen af sociale klausuler inden for de områder, hvor det har sin relevans. Det beror på en konkret vurdering og helt overordnet er det betydningsfuldt, at Frederiksberg Kommune gennem sine leverandørrelationer er med til at sikre, at unge som led i deres faglige uddannelse kan finde en lære- eller praktikplads. I kommunens standardkontrakt for varer og tjenesteydelser indgår det som et kontraktvilkår, at der skal være mulighed for at gøre brug af sociale klausuler: Ordregiver vil gerne være kontrakthaver behjælpelig med at få overblik over de muligheder, erfaringer og værktøjer, som ordregiver stiller til rådighed for det private erhvervsliv i forbindelse med varetagelse af sociale hensyn. Kontrakthaver forpligtes derfor til at deltage i et dialogmøde med ordregiver. Inden for bygge- og anlægsområdet er der i Frederiksberg Kommune indført uddannelsesklausuler (Kommunalbestyrelsen den 22. juni samt 7. december 2009). Følgende klausulbeskrivelse er gældende her: 6
Entreprenøren skal sikre, at mindst XX pct. af de stillinger eller ANTAL stillinger, der anvendes til at opfylde denne kontrakt, besættes med arbejdstagere, som tilhører persongruppen af praktikanter eller lærlinge. Ved praktikanter forstås personer, der påbegynder eller er påbegyndt en erhvervsuddannelse og i den forbindelse skal gennemføre en del af uddannelsen som virksomhedspraktik. Ved lærlinge forstås personer, der er under uddannelse i en virksomhed. Entreprenøren skal på kommunens anmodning dokumentere, at kravet om anvendelse af arbejdstagere fra persongruppen af praktikanter og lærlinge opfyldes. Der vil blive udført kontrolcheck i løbet af byggeperioden. Såfremt der er indikation på, at betingelserne ikke opfyldes, planlægger bygherre et dialogmøde, som i første omgang har den dagsorden at få den praktiske opfyldelse løst. Hvis entreprenøren, efter opfordring, ikke overholder pligten til at dokumentere, at kravet om anvendelsen er opfyldt eller forsøgt opfyldt, betragtes dette som misligholdelse af kontrakten. Sker der efter påbud fortsat misligholdelse fra entreprenørens side, kan kommunen hæve kontrakten, eller kræve en bod på BELØB kr. eller XX pct. af kontraktværdien eller kræve en bod på BELØB kr. pr. kontrolcheck indtil misligholdelsen er ophørt. Ved enhver ændring af kontrakten skal tillægsaftale indgås skriftligt på forhånd og underskrives af samme parter som denne aftale. Som tidligere anført, forpligtes regionale og kommunale ordregivere fra og med den 1. januar 2014 til i relevante udbud at overveje brugen af klausuler om uddannelses og praktikaftaler. Princippet om Følg- eller Forklar er her udgangspunktet, og de væsentligste konklusioner beskrives nedenfor. Ydermere har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdet en vejledning, der bl.a. beskriver, hvad "relevante udbud" dækker over, og hvordan en social klausul om uddannelses- og praktikaftaler kan formuleres samt en afdækning af de retlige rammer ifht. EU s udbudsdirektiver. Følg eller Forklar -princippet Når der skal tages stilling til, om et konkret udbud er relevant, sker vurderingen i følge vejledningen ud fra følgende tærskelværdier: 1. Bygge- og anlægskontrakter, hvor kontrakten udføres i Danmark, og har en varighed på minimum 6 måneder og en kontraktværdi på mindst 10 mio. kr. eks. moms og/eller en lønsum på 4 mio. kr., 2. Tjenesteydelseskontrakter, hvor kontrakten udføres i Danmark, og har et driftselement (fx rengøring eller kantinedrift), en varighed på minimum 6 måneder og en kontraktværdi på mindst 10 mio. kr. eks. moms og/eller en lønsum på 4 mio. kr. Såfremt udbuddet vurderes at være relevant ifht. nævnte tærskelværdier, så skal det afklares, hvorvidt de juridiske betingelser er opfyldt. Følgende tre betingelser skal således være opfyldt: 7
1. Kravet overholder EU-retten, dvs. det er proportionalt og ikke-diskriminerende 2. Kravet er knyttet til kontraktens udførelse (proportionalitet) 3. Kravet er offentliggjort i udbudsbetingelserne eller udbudsbekendtgørelsen. Kommunale og regionale ordregivere er ikke underlagt en indberetningspligt til Erhvervs- og Vækstministeriet, men Vejledningen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anbefaler dog, at kommuner og regioner ved udgangen af 2014 gør status over anvendelsen af sociale klausuler. Det svarer til de forventninger, der er indeholdt Regeringsaftalen om kommunernes økonomi for 2014. Det foreslås, at Frederiksberg Kommune fra og med 2014 lægger retningslinjerne i Følg- eller forklar-princippet til grund, når der stilles krav om anvendelse af elever og lærlinge. Det foreslås, samtidig, at tærskelværdien fastsættes til 10 mio. kr. eks. moms og/eller en lønsum på 4 mio. kr., idet der samtidig skal være tale om en kontrakt på min. seks måneder. Det betyder, at der som udgangspunkt indarbejdes uddannelsesklausuler i kontrakter over tærskelsværdien, og hvis dette ikke vurderes at være relevant, forklares det hvorfor. Dette sker i det udbudsmateriale, der forelægges fagudvalg og Magistraten. 3.2. Uddannelsesklausuler Overordnet skal en social klausul, herunder en uddannelsesklausul, fremgå af udbudsbekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne. Ved begrænset udbud vil det være fordelagtig at lade kravet indgå ved udbudsbekendtgørelsen, da potentielle ansøgere skal have kendskab til forpligtelsen inden ansøgning om prækvalifikation. Kommunens uddannelsesklausul foreslås fastholdt, idet det konkrete arbejde med implementering og opfølgning foreslås at tage udgangspunkt i og hente inspiration fra nedenstående punkter, som er indeholdt i KL s vejledning på området (Udbudsportalen): 1. Ved persongruppen af praktikanter forstås personer, der påbegynder eller er påbegyndt en erhvervsuddannelse og i den forbindelse skal gennemføre en del af uddannelsen som virksomhedspraktik som følges, og som skal være rettet mod, at opnå personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som understøtter uddannelsesforløb, og giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet 2. Leverandøren eller dennes underleverandører kan indgå uddannelsesaftaler om uddannelsesforløb i medfør af andre tilsvarende uddannelsesordninger i EU/EØS, herunder med elever fra andre EU/EØS-lande, som opfylder ovenstående krav til et uddannelsesforløb. 3. Kravet om at beskæftige arbejdstagere fra persongruppen af praktikanter kan ikke opfyldes ved at overføre personer til den udbudte opgave, hvis personerne på tidspunktet for kontraktens indgåelse, har en uddannelsesaftale med leverandøren. 4. Såfremt leverandøren ellers må afskedige medarbejdere, kan Frederiksberg Kommune tillade, at leverandøren overfører medarbejdere til at varetage den udbudte opgave, selv om det kan betyde, at kravet om ansættelse af arbejdstagere fra persongruppen af praktikanter ikke kan opfyldes. 8
5. Hvis leverandøren ikke kan godkendes som praktikvirksomhed, kan leverandøren efter samtykke fra Frederiksberg Kommune opfylde kravet ved at besætte det fastsatte antal stillinger efter pkt. 1 med ledige, der skal i virksomhedspraktik som led i afklaring eller opkvalificering, eller tilsvarende ordninger for ledige i et andet EU-land. 6. Kan leverandøren ikke på egen hånd ansætte arbejdstagere fra persongruppen af praktikanter, skal leverandøren rette henvendelse til en teknisk skole eller tilsvarende skole eller relevant myndighed i et andet EU-land og anmode om at få forslag til sådanne arbejdstagere. Dette gælder stillinger, der oprettes eller senere bliver ledige i forbindelse med leverandørens opfyldelse af denne kontrakt. Frederiksberg Kommune kan tillade, at en stilling, der senere bliver ledig, ikke besættes med en ny arbejdstager fra persongruppen af praktikanter, hvis der alene er x uger tilbage af kontrakten. 7. Hvis leverandøren ikke kan få forslag til arbejdstagere fra persongruppen af praktikanter, bortfalder kravet om at ansætte arbejdstagere fra den nævnte persongruppe. 8. Leverandøren har en dokumentationspligt, såfremt Frederiksberg Kommune anmoder om dokumentation for, at kravet om ansættelse af arbejdstagere fra persongruppen af praktikanter opfyldes. 9. Leverandøren har en oplysningspligt til Frederiksberg Kommune, hvis en stilling, som skal besættes med en arbejdstager fra persongruppen af praktikanter, ikke har kunnet besættes i en periode på mere end x uger. 10. Hvis der opstår uenighed om, hvorvidt leverandørens manglende ansættelse af arbejdstagere fra persongruppen af praktikanter er berettiget, kan Frederiksberg Kommune forlange en uddybende redegørelse fra leverandøren. Hvis Frederiksberg Kommune fortsat finder leverandørens handling uberettiget, kan Frederiksberg Kommune meddele dette til leverandøren med tilkendegivelse af, at manglende ansættelse af sådanne arbejdstagere vil blive betragtet som misligholdelse af kontrakten. Sker der fortsat misligholdelse fra leverandørens side, kan Frederiksberg Kommune hæve kontrakten efter de bestemmelser, kontraktens x fastlægger eller kræve en bod på x kr. eller x pct. af kontraktværdien. 11. Hvis leverandøren ikke overholder pligten til at give meddelelse om manglende besættelse af stillinger fra persongruppen af praktikanter eller til at dokumentere, at kravet om ansættelserne er opfyldt, betragtes dette som misligholdelse af kontrakten. Sker der efter påbud fortsat misligholdelse fra leverandørens side, kan Frederiksberg Kommune hæve kontrakten efter de bestemmelser, kontraktens x fastlægger eller kræve en bod på x kr. eller x pct. af kontraktværdien. 3.3. Opfølgningsprocedurer og sanktioner vedrørende uddannelsesklausuler Kontroltiltag Nedenstående tjek-punkter, som bør suppleres med stikprøvekontroller, kan danne udgangspunkt for sikring af, at uddannelsesklausuler efterleves: Uddannelsesbeviser samt møder på uddannelsesinstitutioner Leverandøren skal fremlægge en praktikantplan for beskæftigelse af praktikanter på opgaven På byggemøder/projektmøder oplyser leverandøren antallet af aktuelt beskæftigede unikke praktikanter særskilt fra den samlede bemanding, hvilket noteres af byggelederen i referatet 9
Opdatering af praktikantplanen, når der sker ændringer i bemandingen påhvilet leverandøren Praktikantplanen skal udformes principielt evt. søges inspiration i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning. Sanktioner Ved anvendelsen af uddannelsesklausuler er det vigtigt at sikre fuktionsdygtigheden af disse krav ved at øge kontrollen samt overveje anvendelsen af sanktionsmulighederne. Udgangspunktet kan være følgende: Tilbageholdelse af dele af kontraktsummen Ophævelse af kontrakten o Ved manglende besættelse af praktikstillinger med leverandøren betragtes det som misligholdelse af kontrakten o Tilsvarende er gældende ved manglende dokumentationspligt Dagbøder Påkrav om bod ved gentagende misligholdelse, indtil leverandøren har dokumenteret, at kravet er opfyldt. Kilder: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, diverse vejledningsmateriale Udbudsportalen (Kommunernes Landsforening) Arbejdsklausuler Sådan, LO, Fagligt Fælles Forbund (3F) m.fl. Dansk Industri (DI) Dansk Byggeri KPMG s vejledning: Er din kommune sikret mod social dumping? 10
11