Skitse til fremtidig kvalitetsmodel oplæg til policynotat

Relaterede dokumenter
KL. Sk S it i s t e s ti t l i l fr f emtidi d g i k val a i l t i e t ts t m s od o e d l 31. august 2007

Vi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber

Visionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Kommissorium for Arbejdsgruppe for meningsfuld og mindre dokumentation

GOD ØKONOMI STYRING I ESBJERG KOMMUNE

Det er således ikke hensigten, at kvalitetskontrakten skal udgøre et katalog over samtlige politiske mål i kommunen.

Inspiration til arbejdet med kvalitetskontrakter

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Den Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion

Oplæg Kvalitet i offentlig styring let og smart lærings- og styringsinformation til alle interessenter

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

N O TAT. Opfølgningsproces på sundhed - en politisk og administrativ proces

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Forbedringspolitik. Strategi

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Notat. 3. januar Økonomi. Visionspolitikkernes rolle i Randersmodellen

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi Indledning

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Kvalitetskontrakt Mariagerfjord Kommune

Anbefalinger til Opfølgning, dokumentation og evaluering i kommunerne

Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud

FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Frivillighedspolitikken

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Strategi for borgerinddragelse i Ringsted Kommune

Effektiviseringsstrategi

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

Arbejdet er afgrænset af de aftalte rammer for det samlede projekt:

ODSHERRED KOMMUNE Direktionen 23. marts 2010 EFFEKTIVISERINGSSTRATEGI FOR ODSHERRED KOMMUNE FOR Side 1

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Grundlag for rammestyring i Dragør Kommune.

Internt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Dialogbaseret aftalestyring Struer Kommune Dialogaftale Plejebolig og Aktivitet

KONCEPT FOR MEDARBEJDER- UDVIKLINGSSAMTALE (MUS) OG GRUPPEUDVIKLINGSSAMTALE (GRUS)

Indholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune

15. december Faglige kvalitetsoplysninger

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dialogbaseret aftale mellem

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Dialogbaseret styring

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Dialogbaseret aftalestyring Struer Kommune Dialogaftale Den kommunale tandpleje

Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne

12.1. Stærkere koordination og implementering & Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

Et integrerende sundhedsvæsen

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Tids- og procesplan for udarbejdelse af Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningens forebyggelsesstrategi

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Åbent referat 17, stk. 4 - By- og Landdistriktsudvikling Teknik- & Miljøsekretariatet

Styring og udvikling af kvalitet

Resultatdokumentation og evaluering af sociale indsatser

Ledelsesgrundlag. Maj 2016

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed

Strategi for implementering af frivilligpolitikken

Digitaliseringsstrategi i Vejle Kommune

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Notat. Århus Kommune. Indledning. Arbejdsmiljøstrategien Arbejdsmiljøredegørelse / ledelsesevaluering af arbejdsmiljøindsatsen 2010 i MSB

Indholdsfortegnelse JANUAR Ansøgertyper i Teknik og Miljø FACILITY MANAGEMENT KOMMUNALE BYGNINGER RAMMERNE FOR FREMTIDENS VELFÆRD

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

Aftalestyringskoncept for Syddjurs Kommune

UDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato

Overblik over opgaver - organisation og styring

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune

NOTAT. Politiske pejlemærker. Effekt. Mål. Dialog

Politik for tilsyn. Uanmeldte tilsyn. Center for Sundhed og Omsorg

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet.

Udkast - maj Politik for voksne med særlige behov

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Ledelse, evalueringskapacitet og kvalitetsrapporter i kommunalt regi

Børn og Unge i Furesø Kommune

Samarbejde om modernisering af den offentlige sektor Samarbejde om nytænkning og effektivisering Viden er grundlaget Flere fælles løsninger

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Kravspecifikation. Mobilitetsplaner for kommuner i hovedstadsregionen

1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

STRESS. Stresspolitik for Børne- og Ungdomsforvaltningen

Forhandlingsoplæg til overenskomstforhandling med Dansk Psykolog

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

Opsamling på Socialudvalgets besøgsrunde i myndighedscentre, hjemmeplejen og Bernstorffsgade

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Transkript:

Skitse til fremtidig kvalitetsmodel oplæg til policnotat 31. august 2007

En fremtidig model for kvalitetsudvikling i den kommunale sektor Indledning De kommunale servicedelser er under løbende forandring. Kvalitet er i dag et nøgleord i kommunernes arbejde med velfærdsservice. Fremover vil der komme stadig mere fokus på kvaliteten af servicen, i takt med at borgerne stiller større krav til både indhold og resultater. Kommunerne anerkender betdningen af at arbejde målrettet med at udvikle kvaliteten af de kommunale servicedelser, og at af kunne dokumentere resultaterne af den kommunale indsats. Kvaliteten skal gøres bedre med inddragelse af borgere, kommunale praktikere og kommunalbestrelserne. Kvalitet kan ikke fastlægges fra centralt hold, men forudsætter kendskab til og viden om lokale forhold og lokale prioriteringer. Notatet præsenterer en ramme for en fremtidig model for kvalitetsudvikling i kommunerne. Modellen er desuden beskrevet fldestgørende i rapporten "Skitse til fremtidig kvalitetsmodel". Kvalitetsreform og kvalitet I forbindelse med fremlæggelsen af et oplæg til en kvalitetsreformen af den offentlige sektor, har regeringen lanceret en række initiativer til at forbedre kvaliteten af de kommunale velfærdsdelser. Øget inddragelse af borgerne i udviklingen af delserne og fokus på mål og resultater bidrager positivt til kommunernes arbejde, men centralt fastsatte standarder er ikke i sig selv en garanti for bedre kvalitet. Kommunerne vil forpligte sig til at arbejde målrettet med kvalitet, men kvaliteten skal udvikles i mødet mellem institutionen og brugerne, og understøttes af en konsekvent indsats fra den kommunale organisation. Regeringen og KL har indgået aftale om et fælles dokumentationssstem for de kommunale serviceområder. Sstemet vil i løbet af få år tilvejebringe sammenlignelig dokumentation på alle større serviceområder. Kommunerne anerkender betdningen af fokus på mål og resultater som et vigtigt element i kvalitetsudviklingsarbejdet. Kommunerne har gjort en betdelig indsats for at møde dokumentationskravene, og dokumentationen skal bruges aktivt til at 2

understøtte en videreudvikling af kvaliteten i de kommunale delser. Der er enighed mellem regeringen og kommunerne om, at mål- og rammestring fremover skal være den bærende stringsrelation mellem stat og kommuner. Dette indebærer, at detailstring af den kommunale service må udfases, og at den erstattes af udbredt lokal metodefrihed. Stringsrelationen understøttes af klar og dækkende dokumentation. En fremtidig model for kvalitetsudvikling i den kommunale sektor Tre grundlæggende krav udgør modellens afgrænsning, for at sikre at den er implementerbar på kommuneniveau og understøtter kvalitetsudvikling. Disse tre krav udgør modellens afsæt: Modellen skal være koncernorienteret Modellen skal være enkel og overskuelig Modellen skal understøtte mål- og rammestring frem for processtring Overordnede forudsætninger Modellen for kvalitetsudvikling i kommunerne bgger på følgende overordnede forudsætninger: Kommunerne kan med nuværende kompetencer levere kvalitet i delserne. Målet er sstematisk udvikling af denne. Kvalitet i delsen opnås med størst effekt ved gensidig forventningsafstemning mellem økonomiske rammer og faglig planlægning/prioritering herefter, hvilket skaber grundlaget for kommunikation med borgere Kommunen skal have lokal metodefrihed i forhold til tilrettelæggelse af indsats under forbehold for opfldelse af de fastlagte nationale og eventuelt lokale effektmål. Modellens opbgning Overordnet understøtter modellen kommunens forpligtelse til at tage aktiv stilling til kvalitetsarbejdet i kommunen, gennem fokusering på klare mål og resultaterne af den kommunale aktivitet, snliggørelse af og stillingtagen til resultater. Opfølgningen på resultaterne og identificering af fremtidige indsatsområder fører til målrettede initiativer til konkret forbedring af kvaliteten, hvor brugere og institutioner selv er med til at drive processen frem. Nedenstående figur illustrere modellens overordnede fokusområder. 3

Figur 1. Kvalitetsmodellens områder og overordnede indhold GRUNDLAGET FASTLÆG KVALITETSKONTRAKTER FOKUSERINGEN OPFØLGNING KVALITETSKONTRAKTER Børn & Unge Direktion Ressourcer Bgge & Teknik Børn & Unge Kommunalbestrelse Kommunalbestrelse Direktion Bgge & Teknik Nøgletal Brugertilfre dshed Sgefravær Sundhed & Medarbejderresultater Prioriterer Udvalgte mål Resultater Bruger- og Resultater Nøgleresultater borgerresult. Sundhed & Resultater Personaleo mst. Samfundsresultater Institution 1 Institution 2 Institution Budgetover 1 Institution X 2 hold BTB Reali- Status seret Planlagt Y AfvigelseI Afvigelse! UDVIKLINGEN LOKAL GENNEMFØRSEL AF INITIATIVER PRIORITERINGEN PRIORITERING AF INDSATSEN Institution 2 Vurdering af indsats Lederskab Medarbejdere Igangsættelse Strategi & Planlægning Implementering Processer Kvalitet Ja Behov for forbedringer? Ja/Nej Sundhed & Stringsdialog Tper initiativer Involverede Andet Partnerskaber Borgere Lean Selv-evaluering Medar-bejdere Institution 2 Tilbageløb til grundlaget De fire fokusområder i ovenstående kan fremhæves som bærende for rammen til en fremtidig kvalitetsudviklingsmodel i kommunerne: Grundlaget: Grundlaget for kvalitetsmodellen er fastlæggelse af, hvad ønskerne til kvalitet er i form af konkrete mål for resultater på forskellige niveauer i kommunen. Fokuseringen: Fokuseringen i kvalitetsmodellen sker ved hjælp af regelmæssige opfølgninger på, hvordan mål og rammer udvikler sig; det vil sige om der er over- eller eventuel underopfldelse af mål og rammer. Prioriteringen: Prioriteringen sker i regi af stringsdialogen mellem det niveau, hvor en afvigelse er opstået, og det umiddelbart overliggende niveau. Prioriteringen har fokus på hvordan en eventuel afvigelse skal føre til en konkret indsats på at forbedre kvaliteten i det konkrete tilfælde. Udviklingen: Udviklingen er forankret og gennemføres hvor afvigelsen er opstået og prioriteret; det vil sige normalt i en institution. Det er den, der vurderer behov og igangsætter initiativer med inddragelse af medarbejdere og borgere, hvor det er relevant. Det er dermed også det udførende niveau - institutionen der overvejer indsatssiden, herunder om lederskab kan va- 4

Sammenfatning retages anderledes, om processer skal beskrives på en anden måde. Resultatet af disse overvejelser og initiativer er en løbende og fokuseret forbedring af kvaliteten. I lset af udviklingen i efterspørgslen af kommunale servicedelser, er der behov for at kommunerne arbejder sstematisk med at udvikle kvaliteten i delserne. Kommunerne har i dag kompetencerne til at levere kvalitet i delserne, og bevidstheden om hvor der skal sættes ind for at forbedre kvaliteten, må opstå gennem lokal dialog. Den skitserede model etablerer en klar ramme for sstematisk udvikling af kommunernes delser modellens fire grundlæggende elementer inddrages både det politiske niveau i kommunen, forvaltning og institutioner, og brugere i en proces der fører til målrettet udvikling af de kommunale delser. Modellen bidrager til at skabe fokus på resultaterne af kommunens indsats. Modellen understøttes af klar dokumentation af den kommunale indsats, og understøtter lokal metodefrihed og dialog mellem kommune og borgere, for samlet set at skabe større gennemsigtighed og klare rammer for at udvikle kvaliteten lokalt. 5