Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver, som tror. Det var det, Luther så, og som vendte op og ned på pavekirken. Du, som læser nu, og som ikke er frelst og kender Jesus, du har chancen nu, for at revolutionere dit liv. Tumler du med angst, sygdom eller psykiske problemer? Er dit liv en stor ruin bygget på synd og tomhed? Da er Jesus din eneste redning. Ap.g.4.12: Og der er ikke frelse i nogen anden; thi der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn, hvorved vi kan frelses. Hvad vil det egentlig sige at blive frelst? Det vil sige at få genetableret den forbindelse med Gud, som Adam og Eva havde før syndefaldet. De vandrede for Guds ansigt og havde samfund med Ham. Men da synden kom ind, blev de skilt fra Gud. Først ved Jesu offerdød på Golgata, hvor Han tog vore synder, vore sygdomme og vore smerter på sig, da blev vejen til Faderen banet, så vi igen ved tro kan leve i det samme nære forhold til Gud, som Adam og Eva havde, før de var ulydige. Tænk så stor en frelse! Gud har ofret sin egen søn, for at vi skulle gå fri. Og Han har oprejst ham på den tredje dag, for at vi skulle oprejses med Ham til et helt nyt liv. Du kan gå over fra døden til livet det evige liv. Det er fuldbragt alt sammen. Gud venter kun på dig!!! Rom.10.9: Thi når du med din mund bekender Jesus som Herre og i dit hjerte tror, at Gud opvakte Ham fra de døde, skal du blive frelst. Tro med hjertet bekende med munden! Det er det guddommelige princip. Mange påstår, at de ikke kan tro. Det skyldes ofte, at de mener, at tro med hjertet har noget med følelser og stemninger at gøre. Det er imidlertid ikke tilfældet. Hjerte kan oversættes med vilje! Hvis ikke din vilje er med i troen, er det en død tro. Så, hvis du vil have et helt nyt liv, må du: 1. tro (af et oprigtigt hjerte) 2. bekende (sig det højt til dem du er iblandt) 3. miraklet vil ske (se, noget nyt er blevet til) Dette princip, vi nu har set på i forbindelse med frelse, fandtes først hos Gud selv ved skabelsen. Gud nøjedes ikke med at tænke og tro at Han ville skabe verden. HAN TALTE! Ordet kom til!
Johs.1.1-3: I begyndelsen var ordet, og ordet var hos Gud, og ordet var Gud. Dette var i begyndelsen hos Gud. Alle ting er blevne til ved det, og uden det blev end ikke en ting til af det som er. Guds munds bekendelse skabte, hvad den nævnede. Det var ordet kom af Jesu mund, der bar Peter på vandet, ikke vandet selv. I 1.mos.1 står der 8 gange: Og Gud sagde, og hver gang skabte Guds ord noget vældigt. Disse 8 ganges bekendelse viser os, hvilket under der sker, når tro og bekendelse arbejder sammen. Nyfrelste mennesker får ofte først fred i hjertet, når de bekender deres tro. Og de kristne, der er kommet til troen på, at de er døde med Kristus, og som har besluttet at leve i det, må lade sig døbe, som en bekendelse af det. Overfor fjenden må vi tro, han er en slagen fjende, men også højlydt bekende det. Åben.12.11: Og de har overvundet ham i kraft af Lammets blod og i kraft af deres vidnesbyrds ord. 2.Kor.4.13: Men fordi vi har den samme troens ånd, som der er skrevet: Jeg troede, derfor talte jeg, så tror også vi, og derfor taler vi også. Mark.11.23: Sandelig siger jeg jer, den, som siger til dette bjerg: Løft dig op og kast dig i havet og ikke tvivler i sit hjerte, men tror, at det sker, som han siger, ham skal det ske. Nu er det jo ikke rigtige bjerge, vi skal flytte, men derimod de bjerge, som tårner sig op i hverdagen. BEKYMRINGSBJERGE MISMODSBJERGE VANTROSBJERGE SYGDOMSBJERGE osv. Der er en dyb, dyb hemmelighed ved at sige Vi mener ikke, det er nødvendigt, at sige det med vor mund, når blot vi tror det i vort hjerte. Men vi kommer ikke uden om Guds princip. Når Gud selv taler med sin mund, hvor meget mere nødvendigt er det så ikke, at vi gør det! Hebr.13.5-6: thi Han har selv sagt.. så vi frimodigt kan sige.. På korset nøjedes Jesus ikke med at tænke, tro eller mene, at det var fuldbragt. Det var først da Han råbte ordet ud: Det er fuldbragt.. at virkningen fulgte. Satan har nok fristende hvisket til Jesus: Nu skal du ikke bruge de sidste kræfter på at sige noget. Det er jo fuldbragt. Men Jesus kendte Guds princip, og selv om det var buldrende mørkt på det tidspunkt, så brød Han alligevel igennem og proklamerede det fuldbragte værk. Det gik ikke stille af, da kongernes Konge døde for menneskers synd! Mat.27.45: Men fra den sjette time (kl.12 middag) blev der mørkt over hele landet indtil den niende time (kl.15 eftermiddag) Vers 51-54: Og se, forhænget i templet splittedes i to stykker, fra øverst til nederst, og jorden skjalv, og klipperne
revnede, og gravene åbnedes, og mange af de hensovede helliges legemer blev oprejste, og de gik ud af gravene efter Hans opstandelse og kom ind i den hellige stad og viste sig for mange. Men da høvedsmanden og de, som tillige med ham holdt vagt over Jesus, så jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de såre og sagde: Sandelig, denne var Guds Søn. Forhænget var 17 meter højt, 8 meter bredt, og så tykt som en mands flade hånd. Og det revnede fra øverst til nederst. Bekendelsen fra vor Frelsers mund bragte hele universet i virksomhed. Naturen gav agt! Jorden gav agt! Og soldaterne gav agt! Ja, hele landet gav agt og himlen jublede. Tro og bekendelse må ikke bare være noget, vi har i hovedet eller i notesbøgerne, men det må udspringe fra hjertet og komme ud gennem munden. THI MED HJERTET TROR MAN TIL RETFÆRDIGHED OG MED MUNDEN BEKENDER MAN TIL FRELSE. Også, når det ser ud som om Gud har glemt os i mylderet, og når det er mørkt omkring os, skal vi gøre brug af dette princip. Hebr.10.36: Thi vi har udholdenhed nødig, for at vi, når vi har gjort Guds vilje, kan opnå forjættelsen (få løfterne opfyldt) Hebr.11.27: Thi, som om han så den usynlige, holdt han ud. Ordspr.23.7: Thi ligesom han tænker i sit hjerte, så er han. Profeten Jonas kendte også til troens bekendelse. I sin håbløse og fortvivlede situation inde i havdyrets bug, sagde han: Jeg vil med taksigelsens røst ofre til dig, frelse er der hos Herren Jonas 2.10. hvorefter dyret spyttede ham ud af sin mund. HVAD BEKENDER DU? Når du er træt om morgenen! Esaj.40.29-31: Han formerer styrke hos den, som ingen har. Når du er bange! Esaj.41.10: Frygt ikke, thi jeg er med dig, vær ej rådvild, thi jeg er din Gud! Med min retfærds højre styrker, ja hjælper, ja støtter jeg dig. Når du er mismodig! Fil.4.4: Glæd jer altid i Herren; jeg siger igen: glæd jer. Når du er syg! Esaj.53.4-5: Og dog vore sygdomme bar Han, tog vore smerter på sig; vi regnede Ham for plaget, slagen, gjort elendig af Gud. Men Han blev såret for vore overtrædelser, knust for vor brødes skyld; os til fred kom straf over Ham, vi fik lægedom ved Hans sår. Når du lider uretfærdigt! 1.Kong.12.24: thi, hvad her er sket, har jeg tilskikket (tilladt at ske for vor vækst i Herren) Vi kommer aldrig højere end vor bekendelse. Det er, hvad vi bekender med vore læber, der i virkeligheden behersker os. Vor bekendelse binder os, fængsler os, hvis den er negativ, eller frigør os, hvis den er positiv. Mange fortæller altid om deres fejl eller mangel på tro. De holdes nede af deres
egen bekendelse. Ved at bekende mangel på tro, åbner man for tvivl. Hver gang du bekender tvivl eller frygt, bekender du din tro på satan og fornægter Guds nåde og kraft. Hebr.4.14: Da vi nu har en stor ypperstepræst, som er steget op igennem himlene, Jesus, Guds Søn, så lad os holde fast ved bekendelsen. Han gjorde intet for sig selv, men Han gjorde det alt sammen for os. Han besejrede djævelen for os, og vi er nu delagtige i Jesu Kristi sejr. Bekend, at du ved Ham er sejrherre, og hold fast ved den bekendelse i tro. Hebr.10.23: Lad os urokkeligt holde fast ved håbets bekendelse; thi trofast er Han, som gav forjættelsen; Da Jesus stod op fra de døde, efterlod Han en besejret fjende bag sig. Tænk altid på satan, som en besejret fjende!! Afvæbnet!! Gjort magtesløs!! Stillet åbenlyst til skue!! Luk.10.19: SE! Jeg har givet jer myndighed til at træde på slanger og skorpioner og over hele fjendens magt, og slet intet skal skade jer (gl.o.) Tro, at du er mere end sejrende. Fjenden ved det. kamp mod magter og dæmoner. Bliv i ordet og lad ordet blive i dig: 1.Johs.4.15: Den, som bekender, at Jesus er Guds Søn, i ham bliver Gud, og han i Gud. Johs.12.42-43: Alligevel var der dog mange, endogså af rådsherrerne, som troede på Ham, men for farisæernes skyld bekendte de det ikke, for at de ikke skulle blive udelukkede af synagogerne. Thi de elskede menneskers ære mere end Guds ære. (gl.o.) Mat.10.32-33: Derfor, enhver, som kendes ved mig overfor menneskene, ham vil også jeg kendes ved over for min Fader, som er i himlene. Men den som fornægter mig overfor menneskene, ham vil også jeg fornægte overfor min Fader, som er i himlene. Hebr.13.15: Lad os da ved Ham altid bringe Gud lovprisningsoffer, det er: Frugt af læber, som bekender Hans navn. 1.Pet.4.11: Taler nogen, skal han tale som Guds ord! Kære søskende. Lad os øve os i det, så Jesus må blive herliggjort ved os. Amen. Ap.g.19.13-20: Jesus kender jeg, og Paulus ved jeg om (det var den onde ånds vidnesbyrd) Fjenden kan ikke herske over dig længere, hvis du ikke vil have ham til det. Fyld dig rigeligt med Guds ord hver dag, så du har ammunition til dagens