Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige kvartal. Lønstigningstakten viser således helt som forventet af LO i Øje på beskæftigelsen, maj en svag opadgående tendens. Stigningen er drevet af vækst i lønstigningstakten for såvel arbejdere som funktionærer med henholdsvis, pct.-point og, pct.-point, jf. tabel. En væsentlig forklaring på merstigningen i arbejdslønningerne er stigende genebetalinger inden for fremstillingsvirksomhed. Ændringer i genebetalingerne, herunder primært øget overarbejde, bidrog således med, pct.-point til stigningen i arbejdernes timefortjeneste inden for fremstillingsvirksomhed i foråret. Tabel. Ændring i timefortjenesten / / / / / / ------------------------- Årlig ændring i pct. ------------------------- Arbejdere,,,9,,, Funktionærer,,,8,,,9 I alt,9,,8,9,9, DA s KonjunkturStatistik. Ifølge DA bidrog genebetaling samt betaling til pension med i alt, pct.-point til årsstigningstakten i. kvartal, hvilket var en stigning på, pct.-point i forhold til forrige kvartal, jf. tabel. Ændringen i bidraget fra pension skal ses i lyset af de overenskomstaftalte pensionsforhøjelser, der trådte i kraft pr.. juli inden for alle hovedbrancher. Inden for brancherne stod bygge- og anlægsvirksomhed for den største årlige ændring i timefortjenesten med, pct. efterfulgt af serviceprægede erhverv (, pct.) og fremstillingsvirksomhed (, pct.). Bygge- og anlægsvirksomhed havde ligeledes den største vækst i lønstigningstakten i forhold til forrige kvartal med, pct.-point. Der er således ikke tydelige tegn på, at de forholdsvise høje lønstigninger inden for Bygge- og anlægsvirksomhed er ved at brede sig til resten af arbejdsmarkedet. På det kommunale område blev der registreret opadgående lønstigningstakter. Årsstigningen for kommunal ansatte var på, pct., hvilket svarede til en stigning på,9 pct.-point i forhold til. kvartal. For de statslige ansatte faldt lønstigningstakten med, pct.- point i forhold til. kvartal. Dermed var den årlige statslige lønstigningstakt på blot, pct. i. kvartal. I. kvartal oplevede kommuner og DA-området en stigende reallønsudvikling. Reallønsudviklingen for kommunerne var i. kvartal på, pct., mens der inden for DAområdet var der en reallønstigning på, pct. I. kvartal havde de statslige ansatte derimod en negativ reallønsudvikling på, pct. Hos vores vigtigste samhandelspartnere havde Italien, Storbritannien og Norge de største lønstigningstakter i. kvartal. Italien havde den største opgang i den årlige lønstigningstakt i perioden. kvartal til. kvartal på, pct.-point. Tyskland har stadigvæk den laveste lønstigningstakt blandt vore vigtigste samhandelspartnere på, pct., trods en stigning på, pct.-point i forhold til forrige kvartal.
Lønudviklingen og overenskomsterne på LO/DA-området Ganske som forventet af LO i Øje på beskæftigelsen, maj, er der en svag opadgående tendens i lønstigningstakten, jf. figur. I dette kvartal er lønudviklingen på hele DAområdet nu steget over de aftalte omkostninger, hvilket ikke er sket siden. kvartal. Det er især arbejderne, som trækker lønudviklingen op, idet lønudviklingen her har ligget over de aftalte omkostninger i de første to kvartaler i. I forhold til. kvartal er lønstigningstakten for arbejdere steget med, pct.-point til en årlig ændring på, pct. I samme periode steg lønstigningstakten for funktionærer kun med, pct.-point. Figur. Aftalt og faktisk lønstigning på LO/DA-området 998 999 Ialt Funktionærer Arbejdere Aftalte omkostninger Den faktiske lønstigning omfatter hele DA-området, dvs. er inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. DA s KonjunkturStatistik samt egne beregninger. Brancheopdelt lønudvikling i den private sektor Lønstigningstakten i fremstillingsvirksomhed var, pct. i. kvartal, og den fulgte dermed den overordnede stigende trend, idet den steg med, pct.-point. Det kan blandt andet tilskrives en stigning i den årlige ændring i genetillæg, som steg fra, pct. til, pct. fra. til. kvartal i. De faktiske lønstigninger ligger dermed i ganske fin tråd med de aftalte omkostninger, jf. figur. Inden for fremstillingsvirksomhed var det især arbejderne, som fik øget lønstigningen, idet lønstigningstakten her var, pct. mod kun, pct. hos funktionærerne. Det er en fremgang i forhold til. kvartal på henholdsvis, pct.-point og, pct.-point. En væsentlig forklaring på merstigningen i arbejdsomkostningerne er stigende genebetalinger inden for fremstillingsvirksomhed. Ændringer i genebetalingerne, herunder primært øget overarbejde, bidrog således med, pct.-point til stigningen i arbejdernes timefortjeneste i foråret. Figur. Aftalt og faktisk lønudvikling i fremstillingsvirksomhed
998 999 Faktiske lønstigninger Aftalte omkostninger Den faktiske lønstigning omfatter fremstillingsvirksomhed på hele DA-området, dvs. er inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. I brancherne inden for fremstillingsvirksomhed varierede de årlige lønstigningstakter mellem, pct. og, pct. De største lønstigninger i. kvartal var at finde i træ- og papirindustrien (, pct.), jern- og metalindustrien (, pct.) og maskin- og elektronikindustrien (, pct.). I forhold til. kvartal var det ligeledes træ- og papirindustrien, som stod for den største vækst i lønstigningstakten på, pct.-point, og grafisk industri oplevede som den eneste branche et fald i samme periode på, pct.-point. Tabel. Årsstigningstakternes sammensætning i hovedbrancherne og i DA. kvartal. kvartal Byggeog anlæg Hele DA Byggeog anlæg Fremstillingsfag Serviceprægede fag Fremstillingsfag Serviceprægede fag -------------- -------------- Årlig ændring i timefortjenesten,,,,9,,,, Heraf: Genetillæg,,,,,,,, Feriefridagsbetalinger mv.,,,,,,,, Personalegoder,,,,,,,, Pension,,,8,9,,,9, DA s KonjunkturStatistik. I. kvartal i havde bygge- og anlægssektoren en lønstigningstakt på, pct., hvilket er en fremgang på, pct.-point i forhold til forrige kvartal. Hermed fortsatte væksten i lønstigningstakten fra. kvartal, som ellers blev midlertidigt bremset i forrige kvartal, jf. figur. Fra. kvartal til. kvartal er lønstigningstakten vokset med, pct.-point, og de faktiske lønstigninger ligger derfor nu knap, pct.-point over de aftalte omkostninger. Det hører med til billedet, at byggeriet løndannelse traditionelt er mere konjunkturfølsom, end det er tilfældet på resten af arbejdsmarkedet. For blot år siden faldt Hele DA
lønningerne for mange LO-grupper i byggeriet. Nu stiger de så lidt mere end gennemsnittet. Figur. Aftalt og faktisk lønudvikling i bygge- og anlægssektoren 998 999 Faktiske lønstigninger Aftalte omkostninger Den faktiske lønstigning omfatter bygge- og anlægsvirksomhed på hele DA-området, dvs. er inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. I. kvartal bidrog ændringer i genetillæg og pension med i alt, pct.-point til årsstigningstakten, hvilket var det samme som forrige kvartal. Der skete dog ændringer inden for de to kategorier i forhold til forrige kvartal, idet genetillæg steg med, pct.-point og bidraget fra pension faldt med, pct.-point, jf. tabel. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed har der også været en forhøjelse af de overenskomstaftalte pensionsbidrag pr.. juli, da bygge- og anlægsbranchen ved forhandlingerne i aftalte at regulere pensionsbidraget med, pct. i hvert af de tre overenskomstår. Pensionskomponenten i tabel overstiger den overenskomstaftalte forbedring. Grunden dertil er, at bygge- og anlægsbranchen er præget af uregelmæssige efterbetalinger fra afsluttede projekter. Disse betalinger indgår ikke i lønstatistikken. Men den afregnede pension, som de giver anledning til, indgår i dekomponering. Den største lønstigning inden for bygge- og anlægsvirksomhed stod arbejderne for med, pct., hvorimod lønstigningstakten hos funktionærerne var den samme som for hele DAområdet nemlig, pct.. Dette var en fremgang for arbejderne i forhold til forrige kvartal med, pct.-point, hvorimod funktionærernes lønstigningstakt forblev uændret. Årsstigningstakten i de serviceprægede erhverv var i. kvartal på, pct., hvilket var en stigning på, pct.-point i forhold til forrige kvartal. Lønningerne inden for de serviceprægede erhverv har været stigende siden. kvartal, og i. kvartal var væksten i de faktiske lønninger for første gang siden. kvartal højere end væksten i de aftalte omkostninger, jf. figur. Af lønstigningen på, pct. udgjorde genetillæg og pension henholdsvis, pct.-point og,9 pct.-point i. kvartal. Det var en stigning i forhold til forrige kvartal for både genetillæg og pension med, pct.-point, jf. tabel. På flere områder inden for de servicepræge-
de fag var det igen de forhøjede overenskomstmæssige pensionsbetalinger (pr.. juli ), der gav anledning til en forøget betaling til pension. I. kvartal har lønstigningstakten for arbejdere og funktionærer i de serviceprægede erhverv nærmet sig hinanden, idet den faldt for arbejdere med, pct.-point og steg med, pct.-point for funktionærer i forhold til. kvartal samme år. Hermed var lønstigningstakten i. kvartal henholdsvis, pct. for arbejdere og, pct. for funktionærer. Lønstigningstakten for arbejdere ligger således fortsat over den samlede lønstigningstakt for de serviceprægede erhverv og ligeledes fortsat under for funktionærer. Figur. Aftalt og faktisk lønudvikling i serviceprægede erhverv 998 999 Faktiske lønstigninger Aftalte omkostninger Den faktiske lønstigning omfatter de serviceprægede erhverv på hele DA-området, dvs. er inkl. ansatte, der ikke er omfattet af overenskomster på LO/DA-området. DA s og egne beregninger. Blandt brancherne inden for serviceerhvervene havde detailhandel (, pct.) den største lønstigning efterfulgt af transportvirksomhed (, pct.). Den største stigning i forhold til forrige kvartal fandt sted i engroshandel, som steg med, pct. point til en årlig lønstigningstakt på, pct. Forretningsservice (, pct.) oplevede som den eneste branche et fald i lønstigningstakten på, pct. -point og ligger ligeledes som den eneste branche under den samlede lønstigningstakt for serviceprægede erhverv. Lønudviklingen i den offentlige sektor I forhold til. kvartal er billedet af den offentlige lønudvikling ændret i. kvartal. Den statslige lønstigningstakt faldt markant og var dermed lavere end både den private og kommunale lønudvikling. I den kommunale sektor steg lønstigningstakten med,9 pct.- point og havde dermed en lønstigningstakt, som var, pct.-point højere end lønudviklingen for den private sektor, jf. figur.
Figur. Lønudviklingen i offentlig og privat sektor 998 999 Statsansatte Kommunalt ansatte Privat sektor Figuren er baseret på summariske indeks og er således påvirket af de ansattes fordeling på køn, alder, anciennitet, løntrin, arbejdsfunktion, branche, geografisk område mv. Metoden afviger fra DA s opgørelse og omfatter flere brancher i den private sektor, bl.a. finanssektoren. Lønudviklingen for kommunalt ansatte er fra. kvartal opgjort uden Københavns Kommune. Danmarks Statistik. Den statslige lønstigningstakt var i. kvartal, pct., svarende til et fald på, pct.- point i forhold til. kvartal. Den faldende lønudvikling har fundet sted i alle områder inden for staten med undtagelse af transportvirksomhed (, pct.), hvor lønstigningstakten steg, pct.-point. Det største fald i lønstigningstakten var inden for forretningsservice mv. (, pct.), hvor der blev registreret et markant fald på, pct.-point i forhold til. kvartal. Men trods det store fald inden for forretningsservice mv., var det undervisning, der havde den laveste lønudvikling i. kvartal på, pct. Denne udvikling svarede til en nedgang på, pct.-point i forhold til det foregående kvartal, jf. tabel. Tabel. Årlig stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste i staten / / / / / Transportvirksomhed,,,,9, Forretningsservice mv.,,,,, Offentlig administration,,,,9, Undervisning,9,9,,, Staten i alt,,,8,9, Efter omdannelsen af Post Danmark indgår post og telekommunikation ikke længere i det summariske lønindeks for staten, hvilket medfører et databrud i serien mellem. og. kvartal. I stedet indgår Post Danmark fra og med. kvartal i det summariske lønindeks for den private sektor. Danmarks Statistik. Nedgangen i lønudviklingen følger bl.a. mønsteret i de aftalte omkostninger. Det herudover store fald fra. til. kvartal i har medført, at den faktiske lønudvikling gik fra at ligge pct.-point over de aftalte omkostninger til i. kvartal at have en mindre positiv reststigning på, pct.-point., jf. figur a. En del af faldet i lønstigningstakten i forhold til. kvartal kan dog tilskrives et negativt bidrag fra reguleringsordningen pr.. april på, pct.-point.
Lønstigningstakten for kommunalt ansatte i. kvartal viste en opgang på, pct., svarende til en stigning på,9 pct.-point i forhold til. kvartal, jf. figur. Stigningen i kommunernes lønudvikling medførte, at den faktiske lønstigning og de aftalte omkostninger matchede hinanden i. kvartal, jf. figur b. Figur a og b. Faktisk lønstigning og referenceforløb i staten og kommunerne Staten Kommunerne 99 99 998 999 Faktisk lønstigning Aftalte Lønstigning Faktisk lønstigning Aftalt lønstigning Referenceforløbet kan sammenlignes med de aftalte omkostninger. De er defineret som summen af generelle lønstigninger, centrale puljer, udmøntning fra reguleringsordningen, lokal- og chefløn samt feriefridage. I figur b er den faktiske lønstigning fra. kvartal opgjort uden København Kommune. Statistikudvalget. Alle områderne inden for kommunerne havde stigende i lønudvikling og oplevede i. kvartal lønstigningstakter, der var højere end der har været registreret det seneste år, jf. tabel. Tabel. Årlig stigning i den gennemsnitlige timefortjeneste i kommunerne / / / / / ------------------------- ------------------------- Offentlig administration,8,,,, Undervisning,8,,9,,9 Sundhedsvæsen mv.,,,,, Sociale institutioner mv.,,,,,8 Renovation, forlyst. mv.,,,9,, Kommunerne i alt,,,,8, Lønudviklingen for kommunalt ansatte er fra. kvartal opgjort uden Københavns Kommune. Danmarks Statistik. De største stigninger i lønstigningstakten var inden for undervisning (, pct.) og renovation, forlystelser mv.(, pct.). Disse områder steg med hhv., pct.-point og, pct.-point i forhold til. kvartal. Det skal bemærkes at renovation, forlystelser mv. havde den mindste lønstigningstakt i. kvartal og blev registreret for den højeste lønudvikling i. kvartal. Sociale institutioner (,8 pct.) oplevede den laveste udvikling i. kvartal, svarende til en svag fremgang på, pct.-point. Udviklingen i reallønnen Reallønnen angiver, hvor meget den faktiske lønstigning overstiger inflationen og er derfor et mål for den reelle forbedring i købekraft som følge af lønstigningerne.
I var udviklingen i inflationen meget svingende. I marts måned blev der registreret rekordlavt inflationsniveau, hvorefter inflationen udviste en stigende tendens frem til oktober, for derefter i årets sidste måneder at falde kraftigt. I var billedet præget af et jævnt stigende inflationsniveau, fra et niveau på pct. i januar til, pct. i december, jf. figur. Siden december har inflationen været faldende fra, pct. ned til,8 pct. i april, og det var først i maj, at inflationen begyndte at stige igen i forhold til samme måned året før. Inflationen i juli til årsgennemsnittet til dato for ( pct.) ligger over årsgennemsnittet for hele (,8 pct.). I. kvartal var inflationen gennemsnitlig på, pct., hvilket var uændret i forhold til. kvartal. I juli måned var inflationen også, pct. Stigningen på årsbasis skyldes primært forøgelser inden for transport (, pct.), uddannelse (, pct.) samt bolig (, pct.). Fra juni til juli faldt årsstigningstakten i inflationen med, pct.-point. Denne nedgang drives især af nedgangen i prisen på beklædning og fodtøj (, pct.), som følge af udsalget henover sommeren. Figur. Udviklingen i forbrugerpriserne............. 998 999 Danmarks Statistik.. I. kvartal steg reallønnen med, pct. på DA-området og med, pct. for de kommunale ansatte, hvorimod de statsansatte oplevede et reallønsfald på, pct., jf. figur 8. I forhold til. kvartal er det en stigning i reallønsudviklingen for både ansatte i DAområdet og i den kommunale sektor på henholdsvis, pct.-point og, pct.-point. I samme periode oplevede man et fald i lønstigningstakten på, pct.-point inden for staten. Væksten i lønstigningstakten i forhold til. kvartal sidste år var positiv for både DAområdet kommunerne med stigninger på henholdsvis, pct.-point og, pct.-point. For staten var væksten i samme periode negativ, idet der skete et fald på, pct.-point. Efter flere kvartaler med faldende realløn for de offentlige ansatte vendte udviklingen i. kvartal, således lønstigningstakten blev positiv. De statsansatte oplevede dog allerede 8
igen i. kvartal en negativ reallønsudvikling på -, pct. I. kvartal var den kommunale reallønsfremgang større end den private, hvilket ikke er sket siden. kvartal. Figur 8. Udviklingen i reallønnen i stat, kommuner og på DA-området - 998 999 - Kommuner Staten DA-området Danmarks Statistik, DA s KonjunkturStatistik og egne beregninger. I LO s Øje på beskæftigelsen, maj, forudses inflationen bl.a. som følge den senere tids stigninger i energipriserne at vokse med, pct. i. Samtidig vurderes lønudviklingen stort set at følge de aftalte omkostninger, hvilket svarer til en lønstigning i året på, pct. Dermed ventes en reallønsfremgang på ca., pct. i hele. 9
Lønudviklingen hos vore vigtigste samhandelspartnere Det KE-vægtede gennemsnit af den seneste offentliggjorte lønudvikling i fremstillingssektoren hos Danmarks vigtigste samhandelspartnere viste en lønstigningstakt på,8 pct. Dermed var den KE-vægtede lønudvikling, pct.-point højere end ved offentliggørelsen af sidste kvartals lønudvikling. Tabel. Lønstigningstakt i fremstillingssektoren, årsvækstrater i pct. Seneste observation Lønstigningstakt, pct. Italien. kvartal, Storbritannien. kvartal,8 Norge. kvartal, Finland. kvartal, Sverige. kvartal, KE-vægtet ekskl. Tyskland Seneste, Danmark. kvartal, Frankrig. kvartal,8 Udland (KE-vægtet) Seneste,8 Belgien. kvartal, USA. kvartal, Japan. kvartal, Tyskland. kvartal, Der er forskel på, hvor hurtigt de enkelte lande offentliggør lønstatistik. Derfor er lønstigningstakterne i tabellen baseret på den seneste observation. Der forelægger ikke opdateret tal for Holland. Derfor indgår denne ikke i tabellen. DA s International Lønstatistik, SCB. Tabel viser udviklingen i lønstigningstakten i fremstillingssektoren for udvalgte lande. Italien (, pct.), Storbritannien (,8 pct.) og Norge (, pct.) stod overfor de højeste lønstigningstakter blandt Danmarks vigtigste samhandelspartnere. Italiens lønstigningstakt steg med hele, pct.-point i forhold til. kvartal. Her skal det dog bemærkes, at lønstigningstakten i Italien regelmæssigt udviser store udsving. Storbritanniens lønstigningstakt fortsatte den pæne stigning med, pct.-point i forhold til forrige kvartal. Sverige havde en lønstigningstakt på, pct. i. kvartal, hvilket var en stigning på, pct.-point i forhold til forrige kvartal. Derfor ligger Sveriges lønstigningstakt nu, pct.-point over den danske, da lønudviklingen herhjemme har været mere afdæmpet. Kun USA (, pct.) og Frankrig (,8 pct.) oplevede et fald i lønstigningstakten i forhold til forrige observation; begge med, pct.-point. De øvrige lande havde enten en stigende eller uændret lønstigningstakt. Den overordnede tendens var dog stigende, hvilket stigningen i det KE-vægtede gennemsnit da også indikerer. Danmarks største samhandelspartner Tyskland fortsatte den lave lønudvikling, idet den årlige stigningstakt kun var på, pct. Det har resulteret i, at Tyskland nu er det land med den laveste lønstigningstakt blandt vore vigtigste samhandelspartnere. Hvis man ser bort fra udviklingen i Tyskland, steg de udenlandske lønninger med, pct.