Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp
2
Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet med korn Kvælstof i ærtehalm, rod og jordprofil efter høst Akkumulering af N efter ært i afgrøder om efteråret Akkumulering af N fra ærteafgrøderester over tid Ærts kvælstofeftervirkning i vår- og vintersæd Konklusioner Et spørgsmål til overvejelse
Bælgsæd i sædskiftet Bælgsæd i sædskiftet Forebyggelse af sygdomme, ukrudt og skadegørere Jorden frugtbarhed (struktur, organisk stof, N, P,.) Sund næste afgrøde Reduceret input Følgende afgrøder.. Miljømæssig, økonomisk og social bæredygtig produktion
Forfrugtsværdi af byg og havre sammenlignet med hvede Skæring Y-akse: 0,16 t/ha Skæring Y-akse: 0,53 t/ha Angus, J.F. et al 2015. Crop & Pasture Science, 66, 523-552
Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet med hvede Skæring Y-akse: 0,92 t/ha Angus, J.F. et al 2015. Crop & Pasture Science, 66, 523-552
To komponenter af bælgsæds kvælstofeftervirkning: Uorganisk N (NO 3 og NH 4 ) i jordprofilen som ikke er udnyttet ved høst Kvælstof i halm og rod
Fordeling af N i ærteafgrøde 108 kg N/ha i halm og rod Grain Roots Rhizodeposits Stem+leaves Pod walls Total pea N : 306 kg N/ha Data fra 5 års forsøg og med en N-balance på +20 kg N/ha Jensen, E. S. 1997 The role of grain legume N 2 fixation in the nitrogen cycling of temperate cropping systems. Dr.agro. Afhandling, Risø-R-885 (EN)
Kvælstof i profil ved høst og akkumulering i efterårssåede afgrøder i november/december Måleafgrøde NO3 i profil efter havre (kg N/ha) NO3 i profil efter ært (kg N/ha) N akkumul. Nov/Dec efter havre (kg N/ha) Vinterbyg 36 69 20 36 Vinterhvede 20 26 Vinterraps 19 41 Gul sennep 28 83 31 77 Ærtehalm tilbageført havre halm fjernet N akkumul. Nov/Dec efter ært (kg N/ha) Jensen, E. S. and Haahr, V. 1990. The effect of pea cultivation on suceeding winter cereal and winter oilseed rape nitrogen nutrition. Applied Agricultural Research 5, 102-107.
Akkumulering af N fra ærteafgrøderester og jord i tre følgende efterårs- eller vårsåede afgrøder Nitrogen uptake (g N/m2) 14 12 10 8 6 4 2 0 Recovery=14% Residue N Soil N 6% 3% 2% 2% 1% Win Spr Win Spr Win Spr Barley Rape as Wheat N i tilførte ærterester: 13,4 g N/m 2 =134 kg N/ha sandblandet lerjord Jensen, E. S. 1994. Soil Biology and Biochemistry, 26, 465-472.
60 50 Markærts kvælstofeffekt sammenlignet med havre (+gul sennep som efterafgrøde) i vårbyg hkg kerne /ha 40 30 Forfrugt havre ært 20 10 0 0 20 40 60 80 100 120 kg N/ha i kvælstofgødning
Ærts kvælstofeffekt sammenlignet med havre i vinterhvede og vinterraps Kerne/frø udbytte ton/ha Forfrugt: Ært Ært Havre Havre Eksp. 1 Eksp. 2 Jensen, E. S. and Haahr, V. 1990. The effect of pea cultivation on succeeding winter cereal and winter oilseed rape nitrogen nutrition. Applied Agricultural Research 5, 102-107. N gødskning kg N/ha
Sædskifte sekvens (måleafgrøde) Besparelse i N (kg N/ha) uden N- gødskning til måleafgrøde Besparelse i N (kg N/ha) ved dyrkning af ært for opnåelse af max. udbyttet efter havre Ært el. havre - sennepvårbyg (0-100N) 15 50 Ært el. havre - vinterbyg (0-120N) Ært el. havre -vinterhvede (0-120N) Ært el. havrevinterraps (0-120N) 30-40 30 30 45 30-50 45-90 Jensen, E. S. and Haahr, V. 1990. The effect of pea cultivation on succeeding winter cereal and winter oilseed rape nitrogen nutrition. Applied Agricultural Research 5, 102-107
Konklusioner Bælgsæds kvælstofeffekt hidrører fra uorganisk i profilen efter høst og N mineraliseret fra afgrøderester Bælgsæds andre forfrugtseffekter må adskilles fra N effekten ved valg af afgrøde for sammenligning Vintersæd ikke så effektiv som efterafgrøde og vinterraps til at optage den større mængde uorganisk N om efteråret På kort sigt er en afgrødes kapacitet for at optage N om efteråret af betydning for udnyttelse af bælgsæds N-effekt Ærts kvælstofeftervirkning sammenlignet med havrevarierer mellem 15 og 90 kg N/ha afhængigt af måleafgrøde og metode. Den mulige besparelse i vinterhvede er mellem 30-45 kg N/ha og væsentlig større i vinterraps
Bør den forbedrede økonomi i sædskiftet, forårsaget af bælgsæds effekt på den følgende afgrøde, (øget udbytte og reduceret udgifter til kvælstofgødning) tillægges bælgsædens dækningsbidrag?
Tak for opmærksomheden