Byder Randers Kommune SMV erne op til dans?

Byder Randers Kommune SMV erne op til dans? Handlingsnotat og analyse af Randers Kommunes SMV-venlighed og udbudspolitik på bygge- og anlægsområdet. Kilde: Google Maps

Indholdsfortegnelse Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner... 3 Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik... 4 Metode i analysen af Randers Kommunes udbudspolitik... 4 Sådan bliver Randers Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig... 7 Randers Kommunes udbud i 2015... 9 Randers Kommunes udbudspolitik... 12 Randers Kommune i forhold til landsgennemsnittet... 12 Randers Kommune i forhold til nabokommuner... 14 Baggrundsviden... 16 Investeringer pr. indbygger i kommunen... 16 SMV-andel af bygge- og anlægsvirksomheder... 17 Redaktionen af analysen er afsluttet oktober 2017 Henvendelse vedrørende analysen: Håndværksrådet Islands Brygge 26 2300 København S Tlf. +45 33 93 20 00 Fax +45 33 32 01 74 www.hvr.dk Ansv. red.: Henrik Lilja (lilja@hvr.dk) Redaktion: Lasse Hounsgaard Christensen (hounsgaard@hvr.dk) 2

Flere SMV er skal levere til Danmarks kommuner Kommunerne er suverænt Danmarks største indkøbere på bygge- og anlægsområdet. I 2015 udbød kommunerne sådanne opgaver for lidt over 9 milliarder kr., så kommunernes udbudspolitik er af væsentlig betydning for de små og mellemstore virksomheder (SMV erne) på dette marked. Derfor har sammenslutningen af danske håndværker- og industriforeninger, dvs. HIF Danmark, og Håndværksrådet analyseret, hvordan de danske kommuner håndterer deres udbud på bygge- og anlægsområdet. Analysen har særligt fokus på, i hvilken udstrækning den enkelte kommune bestræber sig på at gøre det muligt også for SMV er at byde på kommunale bygge- og anlægsopgaver. Varelotteriet har ydet tilskud til analysearbejdet. Kommuner bør lære af hinanden Formålet med analysen af Randers Kommunes udbudspolitik og det samlede analysearbejde af alle landets kommuner er ikke at rangordne kommunerne indbyrdes. Målet er at skabe et værktøj til en konstruktiv og kritisk dialog med kommunen om, hvad der helt konkret kan og bør gøres bedre set fra et SMV-perspektiv. Rapportens sammenligninger mellem kommuner er tænkt som en måde at vise, at nabokommune X eller kommune Y med et sammenligneligt antal borgere godt kan agere SMV-venligt. På det grundlag kan håndværker- og industriforeningerne stille spørgsmålet: Er der en årsag til, at det ikke håndteres på samme måde i vores kommune?. 3

Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig kommunal udbudspolitik Håndværksrådet arbejder for, at kommunerne gennemfører deres udbud, så det bliver muligt også for SMV er at byde på opgaverne. Det øger konkurrencen om opgaverne og er dermed en god forretning for kommunerne og dermed for skatteborgerne. Op mod 90 % af den danske bygge- og anlægsbranches ca. 30.000 virksomheder har 9 eller færre ansatte. 97 % har under 20 ansatte. For at sikre mest mulig konkurrence om udbuddene bør kommunernes udbudspolitik følge Håndværksrådets 7 bud, så det store flertal af SMV er kan deltage. Håndværksrådets 7 bud på en SMV-venlig udbudspolitik 1. Udbyd opgaver i en størrelse, som SMV erne kan klare 2. Udbyd opgaver på betingelser, som SMV erne kan opfylde 3. Tilrettelæg udbud, så samarbejdende virksomheder kan byde og vinde 4. Brug entydige udbud med gennemsigtige bedømmelsesmetoder 5. Begræns brugen af sociale klausuler 6. Begræns ressourcespild 7. Hold årlige dialogmøder med virksomhederne Læs de 7 bud på www.hvr.dk/7bud Metode i analysen af Randers Kommunes udbudspolitik I denne analyse har vi vurderet, i hvor høj grad Randers Kommunes udbudspolitik lever op til de 7 bud. For at kunne vurdere bud nr. 1 har vi indhentet data hos Byggefakta over alle kommuners udbudte bygge- og anlægsopgaver i 2015 som er de senest tilgængelige. Disse data er gengivet i tabellerne 1-3 og i figurerne 1-6 og omfatter udbuddenes økonomiske omfang og de anvendte entrepriseformer. Dog er rammeaftaler ikke omfattet, fordi Byggefakta af tekniske årsager ikke systematisk registrerer disse. Håndværksrådet har derfor spurgt hver enkelt kommune, om de i perioden 2012-2015 har udbudt rammeaftaler og om vilkår for rammeaftalerne. De øvrige 6 bud har vi indhentet data om via en spørgeskemaundersøgelse for at kunne måle kommunernes SMV-venlighed. Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen fremgår af tabel 4 og tabel 5. 4

Fagentrepriser lukker SMV erne ind Håndværksrådets mener, at kommunerne som udgangspunkt bør udbyde i fagentrepriser, hvor det overhovedet er muligt. Samtidig bør opgavernes økonomiske omfang begrænses til, hvad SMV er typisk kan klare. I analysearbejdet har vi valgt at arbejde med en grænse på 5 mio. kr. Det kan dette handlingsnotat bruges til Resultaterne af analysearbejdet er gengivet og kommenteret i denne rapport for netop jeres kommune. Resultaterne danner grundlag for en række konkrete anbefalinger og forslag til, hvilke emner den lokale håndværker- og industriforening og kommunen kan tage en dialog om for at tilrettelægge og udforme en SMV-venlig kommunal udbudspolitik. Øjebliksbillede af Randers Kommunes udbudspolitik Det er vigtigt at understrege, at de indhentede data alene giver et øjebliksbillede af Randers Kommunes udbudspolitik. Situationen kan ændres fra år til år fx i takt med flere eller færre bygge- og anlægsopgaver. Kommunen kan have ændret sin udbudspolitik og fx have besluttet at udbyde flest mulige opgaver i fagentrepriser eller være mere åben og gennemsigtig i sin udbudspolitik. Dialog med Håndværksrådet og håndværker- og industriforeninger betyder, at kommuner løbende forbedrer deres udbudsmetoder og fx hæver overliggeren for, hvor stor en opgave skal være, før der kræves sikkerhedsstillelse. Lokale erfaringer trumfer statistiske data Vi ser således løbende eksempler på, at kommuners politik på udbudsområdet ændrer sig, og det er ikke muligt at indhente data, der giver et fuldt ud dækkende billede af situationen i hver enkelt kommune. Analysen og handlingsnotatet er derfor ikke en facitliste, men et bud på et værktøj som afsæt for en dialog, og lokale virksomheders nylige erfaringer er et særdeles vigtigt indspark i dialogen. 5

OBS Håndværksrådet har netop modtaget nye tal fra Byggefakta. Af praktiske grunde kan disse ikke nå at blive analyseret inden deadline for nærværende rapport. Men overordnet viser de nye 2016-tal, at kommunernes investeringer på bygge- og anlægsområdet er steget fra godt 9 mia. kr. i 2015 til næsten 12 mia. kr. i 2016 en stigning på ca. 33 %. I Randers Kommune er der sket en markant stigning fra 119 mio. kr. i 2015 til næsten 244 mio. kr. i 2016. Af de i alt 16 udbud i 2016 blev 5 udbudt fagentreprise. 5 udbud var på eller under 5 mio. kr., 3 udbud var på 5-10 mio. kr., 7 udbud var på 10-25 mio. kr., og 1 var på 92 mio. kr. Vil du vide mere? Kontakt Håndværksrådet! For spørgsmål eller kommentarer kontakt projektleder Henrik Lilja via mail lilja@hvr.dk eller på tlf. 33 93 20 00 / 60 88 89 64. 6

Sådan bliver Randers Kommunes udbudspolitik mere SMV-venlig Randers Kommune kan med en række enkle ændringer tilrettelægge sine udbud mere SMV-venligt og dermed gøre det muligt for flere SMV er at blive leverandør til kommunen. Randers Kommune er en SMV-kommune 87 % eller 356 ud af de i alt 410 bygge- og anlægsvirksomheder, der er lokaliseret inden for Randers kommunegrænse, har under 10 ansatte. 93 % har under 20 ansatte. (Se figur 7, s. 17). Randers Kommune kan med fordel tilrettelægge sine udbud med denne virksomhedssammensætning in mente, så det store flertal af lokale virksomheder kan byde på opgaverne. Derigennem sikrer kommunen størst mulig konkurrence om opgaverne. Er der tilstrækkelig konkurrence om Randers Kommunes investeringer? Med bygge- og anlægsinvesteringer i 2015 på 1.220 kr. pr. indbygger placerede Randers Kommune sig i den øvre halvdel af feltet sammenlignet med andre kommuner med mellem 70.000 og 120.000 indbyggere. (Se tabel 6, s. 16). Sammenlignes med gennemsnittet på 1.587 kr. pr. indbygger for alle landets kommuner, lå Randers Kommune under dette. Ved at udbyde SMV-venligt kan kommunen sikre maksimal konkurrence om udbudte opgaver. Randers Kommunes udbud I 2015 udbød Randers Kommune i alt 20 opgaver, hvoraf de 4 var udbudt i fagentreprise. Af den samlede udbudssum på 119 mio. kr. udgjorde fagentrepriserne i alt 13 mio. kr. svarende til 11 %. (Se tabel 1, s. 9). Når det kommer til størrelsen på udbuddene på tværs af udbudsformer blev 20 % af den samlede udbudssum på 119 mio. kr. brugt på udbud på 5 mio. kr. eller derunder. (Se tabel 2, s. 10). De nyeste tal fra 2016 viser, at af dette års 16 udbud på tilsammen 244 mio. kr. blev 5 udbudt i fagentreprise og udgjorde 17 % af den samlede udbudssum. 5 af de 16 udbud var på under 5 mio. kr. og dækkede godt 5 % af den samlede udbudssum. Randers Kommunes udbudspolitik Randers Kommune har en nedskrevet udbudspolitik, men ingen erklærede målsætninger hverken om at være SMV-venlig eller om i videst mulig udstrækning at udbyde i fagentreprise. (Se tabel 4, s. 12). Åbenhed og gennemsigtighed Med en nedskrevet udbudspolitik og dennes tilstedeværelse på Randers Kommunes hjemmeside, med afholdelse dialogmøder samt det forhold, at det altid er det bedste tilbud, der vinder, hvis dette er bedre end Randers Kommunes eget eventuelle kontrolbud, er Randers Kommune umiddelbart relativ åben og gennemsigtig i sin udbudspolitik. Dog lever Randers Kommune ikke op til et udbredt ønske om en SMS- eller mailtjeneste, der varsler nye og kommende udbud. Her er således et konkret punkt at tage op i en dialog med Randers Kommune. (Se tabel 4, s. 12). 7

Sikkerhedsstillelse og klausuler Randers Kommune opererer med en nedre grænse for krav om sikkerhedsstillelse efter AB92 på 1 mio. kr. Men ikke med en konkret nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene. (Se tabel 4, s. 12). Det er mange gange fastslået og anerkendt, at SMV er i gennemsnit og i udpræget grad i byggebranchen har en langt højere lærlingeandel end større virksomheder. Derfor vil Randers Kommune kunne opnå en række ønskelige sociale forbedringer, ikke mindst mht. antallet af lærepladser, blot ved at udbyde SMV-venligt herunder ved at operere med en høj bundgrænse for, hvornår klausuler bliver bragt i anvendelse. En del kommuner har sat deres nedre grænse ved 10 mio. kr. landsgennemsnittet ligger på 4,2 mio. kr. Hvordan gør Randers Kommunes nabokommuner Ovenstående kommentarer knytter an til sammenligninger mellem Randers Kommune og landets øvrige kommuner. Sammenlignes med Randers Kommunes nabokommuner er der plads til en del forbedringer. Det gælder erklærede målsætninger om SMV-venlighed og om primært at udbyde i fagentreprise, det gælder en SMS-tjeneste, og det gælder en nedre grænse for anvendelse af klausuler. (Se tabel 5, s. 14). 8

Randers Kommunes udbud i 2015 Fagentreprise 13 4 Hovedentreprise 67 12 Totalentreprise 30 2 Ukendt 10 2 Samlet 119 20 Tabel 1 Entrepriseform Mio. kr. Stk. Tabellen viser værdien af de forskellige entrepriseformer samt deres respektive antal. Tabellen er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, hvor fagentrepriser er i fokus. Figur 1: Entrepriseformer fordelt på værdi i mio. kr. 140 120 100 80 60 40 20 0 13 67 Fagentreprise Hovedentreprise Totalentreprise Ukendt Samlet Figur 1 viser, at af en samlet udbudssum på 119 mio. kr. udgjorde værdien af fagentrepriser i alt 13 mio. kr., hovedentrepriser 67 mio. kr., og totalentrepriser 30 mio. kr. 30 10 119 Figur 2: Entrepriseformer i antal 4 12 2 2 Fagentreprise Hovedentreprise Totalentreprise Ukendt Figur 2 viser, at 4 af de i alt 20 opgaver blev udbudt i fagentreprise; 12 i hovedentreprise, og 2 i totalentreprise. Figur 3: Entrepriseformers værdi fordelt i procent 11% 56% 25% 8% Fagentreprise Hovedentreprise Totalentreprise Ukendt Figur 3 viser, at 11 % af den samlede udbudssum på 119 mio. kr. blev udbudt i fagentreprise, 59 % i hovedentreprise og 25% i totalentreprise. 9

0-5 mio. 24 11 5-10 mio. 29 4 10-25 mio. 66 5 Samlet 119 20 Tabel 2 Projektværdi i kr. Mio. kr. Stk. Tabellen viser, hvordan de i alt 20 udbud fordeler sig i økonomiske intervaller. Tabellen er desuden afsæt for de følgende 3 figurer, hvor fokus er på udbuddenes størrelse uanset entrepriseform over eller under 5 mio. kr. Figur 4: Udbud i kroner fordelt på økonomiske intervaller 140 120 100 80 60 40 20 0 119 66 24 29 0-5 mio. 5-10 mio. 10-25 mio. Samlet Figur 4 viser, at af en samlet udbudssum på 119 mio. kr. udgjorde værdien af udbud på 0-5 mio. kr. i alt 24 mio. kr. 29 mio. kr. blev brugt på udbud på 5-10 mio. kr., mens 66 mio. kr. blev brugt på udbud på 10-25 mio. kr. Figur 5: Antal udbud fordelt på økonomiske intervaller 11 4 5 0-5 mio. 5-10 mio. 10-25 mio. Figur 5 viser, at der blev udbudt 11 entrepriser hver især med en værdi på op til 5 mio. kr., 4 entrepriser på 5-10 mio. kr. og 5 udbud på 10-25 mio. kr. Figur 6: Procentvis fordeling af udbud på økonomiske intervaller 20% 25% 55% 0-5 mio. 5-10 mio. 10-25 mio. Figur 6 viser, at 20 % af den samlede udbudssum på 119 mio. kr. blev anvendt på udbud på op til 5 mio. kr., 25 % på udbud på 5-10 mio. kr. og 55 % på udbud mellem 10 og 25 mio. kr. 10

Tabel 3 nedenfor viser en oversigt over Randers Kommunes udbud foretaget i 2015. Overskrifterne på de enkelte udbud kan i en række tilfælde lægges til grund for en vurdering af, om et udbud evt. kunne være udbudt i en anden form, fx som fagentreprise. Eller for en vurdering af, om opgavens karakter i sig selv kan være en hindring herfor. Randers navngivne udbud Entrepriseform Mio. kr. Randers Affaldsterminal Opførelse af hal Hovedentreprise 6,30 Hornbæk Skole Renovering af Skole Fagentreprise 1,40 Randers Byggemodning i Munkdrup Hovedentreprise 12,00 Østervangsskolen Renovering af skole Fagentreprise 1,00 Langå Skole Renovering af skole Fagentreprise 4,70 Hobrovejens Skole 1. etape Renovering af skole Hovedentreprise 1,00 Over Hornbæk Tånum Etablering af cykelsti Hovedentreprise 3,00 Langå Byfornyelse Hovedentreprise 11,40 Naturpark Randers Fjord Etablering af naturområder Ukendt 8,40 Nichen Ombygning af demensboliger Hovedentreprise 1,20 Kristrup Børnehus Opførelse af institution Totalentreprise 17,50 Tryghedshotellet Renovering af boliger Hovedentreprise 0,60 Tirsdalens Skole 1. etape Renovering af skole Hovedentreprise 8,70 Mellerup Skolehjem Om- og tilbygning af bofællesskab Fagentreprise 5,90 Rismølleskolen 1. etape Renovering af skole Hovedentreprise 5,00 Kristrup Skole 1. etape Renovering af skole Hovedentreprise 1,80 Søndermarkskolen 1. etape Renovering af skole Hovedentreprise 3,00 Vestervangsskolen 1. etape Renovering af skole Hovedentreprise 12,60 Den blå Bro Renovering af bro Ukendt 1,50 Randers Opførelse daginstitution Totalentreprise 12,00 I alt 119,00 11

Randers Kommunes udbudspolitik Randers Kommune i forhold til landsgennemsnittet Tabel 4 Randers Kommunes egne oplysninger De følgende sider baserer sig på Randers Kommunes besvarelser af Håndværksrådets spørgeskemaundersøgelse. Landsgennemsnit i procent Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x 75% 25% 2 3 4 Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMV-venlig? Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? Anvendte kommunen rammeaftaler i perioden fra 2012-2015? x 58% 42% x 40% 60% x 44% 56% 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? 35% 65% 6 Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? 35% 65% 7 Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? 28% 72% 8 9 10 11 12 Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? Afholder kommunen dialogmøder med lokale bygge- og anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? x 65% 35% x 19% 81% x 94% 6% x 42% 58% x 77% 23% 13 Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? Kr. Kr. 4.204.583 14 Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstilles efter AB92? 1.000.000 621.212 12

Tabel 4 viser en oversigt over Randers Kommunes besvarelser samt en sammenligning med gennemsnittet af, hvordan alle kommuner har svaret. Bemærk indledningsvist at procenttallene i tabel 4 udtrykker andelen af kommuner, der svarer ja eller nej på spørgsmålene. Der er den bagvedliggende sammenhæng mellem spm. 4 og 5, at af de 44 % af kommunerne, der anvendte rammeaftaler i perioden, opdelte 88 % deres rammeaftaler i fagentrepriser. Tilsvarende mellem spm. 6 og 7, at ud af de 28 % af kommunerne, der opdeles i distrikter ved udbud af rammeaftaler, kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter i 92 % af de pågældende kommuner. Og endelig mellem spm. 1 og 8, at af de 75 % af kommunerne, der har en nedskrevet udbudspolitik, har 87 % lagt udbudspolitikken på deres respektive hjemmesider. Her kan man undres over, hvorfor ikke alle kommuner, der har en nedskrevet udbudspolitik, lægger den på deres respektive hjemmesider og på denne simple måde bidrager til åbenhed og gennemsigtighed. Randers Kommune har en nedskrevet udbudspolitik jævnfør spm. 1 ligesom 75 % af landets øvrige kommuner, men ingen erklæret målsætning om at være SMV-venlig jævnfør spm. 2, hvad 58 % af de øvrige kommuner har. Og jævnfør spm. 3 heller ingen erklæret målsætning om i videst muligt omfang at ville udbyde i fagentreprise på linje med 60 % af landets øvrige kommuner. Randers Kommune har jævnfør spm. 4 ikke anvendt rammeaftaler i sine udbud i perioden 2012-2015. Derfor optræder der ingen svar på de 3 efterfølgende spørgsmål. Randers Kommunes nedskrevne udbudspolitik kan findes på kommunens hjemmeside jævnfør spm. 8. Her er Randers Kommune i selskab med 65 % af landets øvrige kommuner, som også har deres udbudspolitik på deres respektive hjemmesider. Randers Kommune har derimod ikke en SMS- eller mailtjeneste, der varsler om nye udbud jævnfør spm. 9. Kun 19 % af alle kommuner har en sådan tjeneste uagtet, at mange bygge- og anlægsvirksomheder efterspørger det. Randers Kommune afholder dialogmøder med de lokale bygge- og anlægsvirksomheder jævnfør spm. 10 her på linje med 94 % af alle kommunerne. Randers Kommune har ikke nogen grænse for, hvornår de anvender klausuler i deres udbud jævnfør spm. 11 og 13. Landsgennemsnittet for klausuler ligger på godt 4,2 mio. kr. 58 % af kommunerne opererer ikke med en nedre grænse på området. Blandt de resterende 42 % definerer en række kommuner grænsen ved 10 mio. kr. Det vil altid være en privat tilbudsgiver, der tildeles en opgave, når dennes tilbud måtte være bedre end Randers Kommunes eget kontrolbud jævnfør spm. 12. På dette punkt har 77 % af alle kommuner en tilsvarende tilgang. Med en grænse på 1 mio. kr. ligger Randers Kommune godt til, når det gælder sikkerhedsstillelse efter AB92 jævnfør spm. 14. Her er landsgennemsnittet noget lavere ca. 620.000 kr. I alt 17 kommuner ligger på 1 mio. kr. eller derover. 13

1.000.000 1.000.000 1.000.000 150.000 1.000.000 10.000.000 150.000 100.000 Favrskov Norddjurs Syddjurs Viborg Tabel 5 nedenfor sammenligner, hvordan Randers Kommune og dens nabokommuner har svaret på Håndværksrådets spørgeskema. Randers Kommune i forhold til nabokommuner Nabokommuner Randers Kommunes - besvarelser Nr. Spørgsmål Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej 1 Har kommunen en nedskrevet udbudspolitik? x x x x x 2 3 4 Har kommunen en erklæret målsætning om at være SMV-venlig? Har kommunen en erklæret målsætning om i videst muligt omfang at udbyde i fagentrepriser? Anvender kommunen rammeaftaler i perioden fra 2012-2015? x x x x x x x x x x x x x x x 5 Opdeles rammeaftaler i fagentrepriser? x x 6 Opdeles kommunen i distrikter ved udbud af rammeaftaler? x x 7 Kan samme virksomhed vinde udbud i flere distrikter? x x 8 9 10 11 12 Er udbudspolitikken tilgængelig på kommunens hjemmeside? Har kommunen en SMS- eller mailtjeneste, der varsler virksomhederne om nye udbud? Afholder kommunen dialogmøder med lokale bygge- og anlægsvirksomheder om nye udbud? Har kommunen en nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i dens udbud? Tildeles en opgave altid en privat tilbudsgiver, hvis denne har givet et bedre tilbud end et kontrolbud? x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. 13 Hvilken beløbsgrænse anvender kommunen, når det gælder klausuler? 14 Ved hvilken beløbsgrænse stiller kommunen krav om sikkerhedsstillelse efter AB92? 14

Sigtet med en sammenligning med Randers Kommunes 4 nabokommuner har været at pege på emner, hvor Randers Kommune kort fortalt med fordel kunne gå i nabokommunernes fodspor. Kommentarerne til tabel 5 har fokus på forskellene mellem de 5 kommuners besvarelser og særligt på de områder, hvor Randers Kommune evt. kan lære af sine nabokommuner. Sådanne områder vil samtidig være relevante at tage op i en dialog med Lolland Kommune. Randers Kommune har jævnfør spm. 2 ingen erklæret målsætning om at være SMV-venlig. Det har både Favrskov og Norddjurs kommuner, så her er noget at tage ved lære af. Randers Kommune har jævnfør spm. 3 heller ikke en erklæret målsætning om i videst mulig omfang at udbyde i fagentrepriser, hvad både Favrskov og Viborg kommuner har. Endnu et læringspunkt! Randers Kommune anvendte jævnfør spm. 4 ikke rammeaftaler i sine udbud i 2012-2015. Der kan være delte meninger om rammeaftaler, men når/hvis de anvendes, er Viborg Kommunes måde at gøre det på relativt SMV-venlig. Randers Kommune har ikke jævnfør spm. 9 en SMS- eller mailtjeneste til varsling af kommende udbud. Det har til gengæld Viborg Kommune, der også her er et eksempel til efterlevelse. Randers Kommune har jævnfør spm. 11 ingen nedre grænse for, hvornår der anvendes klausuler i udbuddene. Det har både Favrskov, Syddjurs og Viborg kommuner. Her er navnlig Favrskov Kommune jævnfør spm. 13 værd at bruge som rollemodel, idet grænsen her ligger på 10 mio. kr. 15

Baggrundsviden Investeringer pr. indbygger i kommunen Tabel 6 Kommune Antal indbyggere 70.000-120.000 Samlet udbud i 2015 i mio. kr. Kroner pr. indbygger Silkeborg 90.719 585,10 6.450 Sønderborg 74.737 314,06 4.202 Slagelse 78.140 178,50 2.284 Viborg 95.776 199,60 2.084 Esbjerg 115.748 184,10 1.591 Randers 97.520 119,00 1.220 Herning 87.593 102,20 1.167 Gentofte 75.350 79,30 1.052 Vejle 111.743 115,10 1.030 Roskilde 86.207 85,10 987 Kolding 91.695 66,80 729 Frederiksberg 104.481 69,45 665 Horsens 87.736 32,00 365 Næstved 82.342 12,00 146 Gennemsnit pr. indb. 1.279.787 2.142,31 1.674 Tabel 6 viser investeringsomfanget i 2015 i kommuner med mellem 70.000 og 120.000 indbyggere samt gennemsnitlige investeringer pr. indbygger i den enkelte kommune. Randers Kommune er placeret i den øvre halvdel i tabel 6 med en investering på 1.220 kr. pr. indbygger. Gennemsnittet for kommunerne i tabel 6 ligger på 1.674 kr. pr. indbygger, mens landsgennemsnittet for alle kommuner er på 1.587 kr. pr. indbygger. Der tages med tabellen ikke en kvalitativ stilling til, om der er investeret meget eller lidt. Tabellen er alene tænkt som en del af en relevant baggrundsviden. 16

Arbejdsstedsstørrelse SMV-andel af bygge- og anlægsvirksomheder Figur 7 Bygge- og anlægsvirksomheder Randers 2015 100 ansatte og derover 1 50-99 ansatte 4 20-49 ansatte 10-19 ansatte 23 26 5-9 ansatte 64 2-4 ansatte 110 1 ansat 182 0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 200 Antal Kilde: Danmarks Statistik Figur 7 viser Randers Kommunes i alt 410 bygge- og anlægsvirksomheder fordelt på antal ansatte. 356 virksomheder med under 10 ansatte udgør ca. 87 % heraf. Andelen med under 20 ansatte udgør ca. 93 %. På landsplan har 87 % af landets ca. 30.000 bygge- og anlægsvirksomheder 9 eller færre ansatte. Randers Kommunes andel af bygge- og anlægsvirksomheder med under 10 ansatte ligger lige på landsgennemsnittet. Figur 7 understreger, at også i Randers Kommune dominerer små og mellemstore bygge- og anlægsvirksomheder i antal, hvorfor det alene af den årsag giver god mening at tilstræbe en udbudspolitik på bygge- og anlægsområdet, der gør det muligt også for SMV er at byde på de kommunale udbud. 17