Regelforenkling Som led i sammenhængsreformen er regelforenkling det ene af 6 spor. Denne vil indebære, at der blive udarbejdet en ny LAB lov. Loven forventes at træde i kraft den 1. juli 2019 med få undtagelser, der træder i kraft henholdsvis 1. oktober 2019 (lempede registreringskrav til ledige) og 1. januar 2020 (forenkling af opgørelsen af ordinært ansatte ved løntilskud, harmonisering af merbeskæftigelseskrav for offentlig og private arbejdsgivere ved løntilskud). Regelforenklingen indeholder følgende elementer: 1. Færre og mere enkle proceskrav. Alle ledige skal have 4 samtaler de første 6 måneder, dette gælder også ved målgruppeskift. Herefter afholdes samtaler efter behov. Dog ikke ressource- og jobafklaringsforløb. De gældende regler om præcis hvornår en samtale skal afholdes afskaffes, dog fastholdes at, dagpengemodtagere skal udover de 4 samtaler have 2 fællessamtaler med A-kassen. Den første skal ligge indenfor de første 3 måneder, og den anden indenfor 6 måneder. Der åbnes mulighed for at A-kassen kan deltage via video. Fællessamtalen efter 16 måneders ledighed fastholdes ligeledes. Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, skal fortsat have første samtale indenfor 1 uge. Sygedagpengemodtagere, skal fortsat have første samtale inden udgangen af ottende sygefraværsuge. Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, skal senest efter 6 måneders ledighed, have et ret og pligt tilbud, hvis borgeren er for dårlig til at deltage i et tilbud, kan jobcenteret i særlige tilfælde udskyde ret og pligttidspunktet. Der stilles ikke længere krav om gentagende tilbud. Ud over ret og pligttilbuddet er det op til jobcenteret at vurdere, hvornår den enkelte borger har brug for yderlig indsats, Jobcentrene er forpligtet til løbende at vurdere, om den enkelte borger har behov for yderligere indsats. Uddannelseshjælps modtagerene, omfattes ikke af forslaget, men der arbejdes på at forenkle reglerne for denne gruppe. Udvalgte a-kasser får i en fire-årig periode ansvaret for 25 pct. af de nyledige dagpengemodtagere i de første tre måneder af ledighedsforløbet. De borgere med størst risiko for at blive langtidsledige forbliver i jobcenteret. Ret og pligtmentor afskaffes, ligeledes afskaffes reglen om en selvstændig mentorkonkrakt. Alle målgrupper omfattes af standby-ordningen. Alle alvorligt syge kan undtages kontaktforløbet. Sygedagpenge vil fortsat have en særlig standby-ordning. Reglerne om mindre intensiv indsats udvides til at omfatte alle målgrupper, og derudover skal personer der er omfattet af mindre intensiv indsats ikke selv søge arbejde de sidste 6 uger inden overgangen til fuldtidsjob, barsel, efterløn m.m.
Kravet om at tjekke jobforslag hver 7 dag, bortfalder, og systematisk henvisningsforløb afskaffes. 2. Flere ens regler på tværes af målgruppen. Alle målgrupper inddeles i to undergrupper 1. Borgere tæt på arbejdsmarkedet, 2. Borgere langt fra arbejdsmarkedet Reglerne for løntilskud harmoniseres. For borgere tæt på arbejdsmarkedet bliver varighedsbegrænsningen seks måneder for privat løntilskud, og fire måneder for offentligt løntilskud. For borgere langt fra arbejdsmarkedet, bliver varighedsbegrænsningen seks måneder for både offentlig og privat løntilskud, med mulighed for forlængelse i yderlige seks måneder. Det bliver muligt at fortsætte i et løntilskud selvom der skiftes ydelse undervejs Voksenlærlingeordningen forenkles til tre målgrupper. 1. Ledige ufaglærte og ledige faglærte med forældet uddannelse, 2. Ledige faglærte med, mere end seks måneders ledighed. For begge grupper gælder følgende: ingen krav om positivliste, tilskud på 45 kr. i timen hele uddannelsen, kan ikke gå i voksenlære i en virksomhed hvor pgl. har været ansat indenfor de seneste 6 måneder. Kan gå i voksenlære fra første ledighedsdag. 3. Ufaglært beskæftigede, tilskud på 30 kr. i timen de første 2 år af uddannelsen, krav om at uddannelsen findes på en landsdækkende positivliste. Varighedsbegrænsningerne for virksomhedspraktik ensartes. For borgere tæt på arbejdsmarkedet er varighedsbegrænsningen 4 uger. For borgere langt fra arbejdsmarkedet er varighedsbegrænsningen 13 uger med mulighed for at forlænge optil 26 uger efter en konkret vurdering, og ved særlig behov er der mulighed for yderligere forlængelse. En ordning for tilbud til unge under 18 år, og denne ordning vil give mulighed for virksomhedspraktik samt vejledning og opkvalificering. Udsatte borgere skal have mulighed for virksomhedspraktik i den virksomhed hvor de senest har været ansat, forudsat at jobcenteret sikrer sig at praktikken udgør nye arbejdsfunktioner. Jobsigtet med virksomhedspraktik skærpes. Varighedsbegrænsningen på 6 ugers vejledning og opkvalificering fjernes for dagpengemodtagere samt ledige selvforsørgere. Ledige fleksjobbere skal have mulighed for at få tilbud om ordinær uddannelse. Reglerne for dagpenge og uddannelseshjælp bliver ens, ift. mulighed for at give unge under 30 år mulighed for kompetencegivende uddannelse som led i beskæftigelsesindsatsen. Alle ledige får ret til en læse-,skrive-, regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der ikke er behov for det. Hvis testen viser et behov, har den ledige ret til for læse-, skrive, regnekursus.
Uddannelseshjælpsmodtagere, skal stadig testes indenfor en måned. Det samme gælder de unge under 25 år på dagpenge med uddannelsespålæg. De to varslingspuljer slås sammen til en, og forsøget med varslingsindsatsen bliver permanent, således at puljen omfatter virksomheder med ned til 20 ansatte når mindst halvdelen afskediges. 3. Flere digitale løsninger for borgere og virksomheder, Vitas skal automatisk trække data fra e-indkomst og DFDG, således bliver det lettere for arbejdsgiver at ansøge om virksomhedspraktik og løntilskud. Merbeskæftigelseskravet ensartes, således at det der er gældende for private virksomheder, også kommer til at gælde for de offentlige virksomheder. Arbejdsgivere skal søge om virksomhedsrettede tilbud via VITAS, og det bliver muligt ligeledes at søge om jobrotation, fleksjob, mentor, hjælpemidler samt personlig assistance via VITAS. Selvbooking gøres obligatorisk for jobparate kontanthjælpsmodtagere, modtagere af integrationsydelse, som ikke er omfattet af integrationsprogrammet, sygedagpengemodtagere, samt sygemeldte i jobafklaringsforløb. (Det bliver dog muligt at fritage borgere med meget ringe itkundskaber, betydelig sprogbarrierer eller funktionsnedsættelse). Alle borgere skal have et CV på Jobnet, der udarbejdes et CV, som er målrettet udsatte grupper, der vil være mulighed for at undtage en borger, med samme begrundelse som ovenfor. Det bliver obligatorisk for alle at modtage Min plan og tilbud digitalt på Jobnet, og Min plan ændres så den kan indeholde flere jobmål og delmål. 4. Mere enkel styring af kommunens udgifter. Den statslige refusion af kommunens udgifter til aktivering fjernes, og dermed får kommunen det fulde finansieringsansvar for udgifter til aktiveringsindsatsen. Kommunen kompenseres i stedet gennem budgetgarantien. 5. Fokus på kommunens resultater. Der introduceres en benchmark-rapport, der giver indsigt i beskæftigelsesindsatsen, ved at sammenligne kommunernes resultater og indsats. Rapporten skal bl.a. danne grundlag for møder med KL, hvor resultaterne drøftes, samt indsamling af handleplaner fra kommuner med konsekvent dårlige resultater. Der vil blive foretaget andre målinger fx på hvor mange ledige der ikke får en indsats.
Økonomi Kommunerne bliver aflastet for administrative opgaver for ca. ½mia. kr. svarende til 1.000 fuldtidsansatte. Sammen med borgeren En helhedsorienteret indsats Som et andet spor i sammenhængsreformen er regeringen kommet med udspillet Sammen med borgeren- En helhedsorienteret indsats. Ideen bag sporet er at der skal udarbejdes en helt ny hovedlov der skal sammen tænker, og går på tværs af, syv forskellige sektorlove, for derved at skabe rammerne for en helhedsorienteret indsats, som tager udgangspunkt i den enkelte borgeres behov, og som indebærer, at borgere og familier med komplekse problemer får én samlet indgang til den offentlige sektor. Loven skal bygge på frivillighed, og danne ramme for et helhedsorienteret samarbejde med den gruppe borgere og familier, som har komplekse og sammensatte problemer, der går på tværs af velfærdsområder. Baggrund for aftalen er at mange borgere eller familier med komplekse problemer modtager indsatser fra forskellige dele af den offentlige sektor, alene gruppen der både modtager sociale indsatser og beskæftigelsesindsatser, udgør over 30.000 borgere, og hertil kommer de borgere, som også modtager hjælp og indsatser fra fx psykiatrien, børn der har behov for støtte til uddannelse osv. Loven skal skabe rammer for at borgere kan få én visitation og én samlet afgørelse og klageadgang. En udredning en plan De forskellige lovgivningsformål, begreber og proceskrav samt de begrænsede muligheder for at genbruge og dele oplysninger udgør ofte barrierer for at gennemføre en helhedsorienteret udredning i praksis. Med den nye lov får borgeren mulighed for at få en samlet, tværfaglig og helhedsorienteret udredning på baggrund af sin samlede livssituation og ressourcer(da der er tale om en samlet sag, skal indkomne oplysninger bruges til alle aspekter af sagen).på den baggrund kan borgeren og kommunen i fællesskab fastlægge en samlet helhedsorienteret plan, der indeholder både mål og alle indsatser der skal føre frem til målet. En afgørelse en plan I stedet for at modtage særskilte afgørelser og klagevejledninger for de forskellige indsatser som borgere modtager, hvilket kan virker forvirrende og tungt, skal borger med ny lov modtage en tværfaglig og samlet skriftlig afgørelse om indsatser, og får dermed mulighed for at afgive en samlet klage. De eksisterende klagemuligheder på sundhedsområdet opretholdes. Bedre samspil mellem lovgivninger- En samlet afgørelse om støtteordninger Bestemmelserne om støtteordninger på social- og beskæftigelsesområdet skal samordnes, så alle borgere, der modtager både mentorstøtte og socialpædagogisk støtte, kan få en samlet afgørelse om tildeling af støtte på tværs af de to ordninger, og modtage støtte fra begge områder af en person (bostøtte-mentor).
Helhedsorienteret indsats til borgere med planer i psykiatrien Borgere, hvor kommunen vurderer et beskæftigelsesrettet udviklingspotentiale, der har mindst en plan i kommunen og mindst en plan i psykiatrien, bliver en del af målgruppen for den nye lov. Det gøres lettere for borgere at give samtykke til at relevante sundhedsoplysninger også kan indgå i borgerens helhedsorienterede plan, og regeringen vil fremsætte et lovforslag om at udskrivningsaftaler og koordinationsplaner i psykiatrien gøres obligatoriske for alle voksne indlagte, som modtager støtte efter serviceloven. Borgere med meget tunge sociale problemer kan have vanskeligt ved at leve op til kravene på beskæftigelsesområdet, og det er afgørende at de får et tilbud på både social og beskæftigelsesområdet, der er individuelt. Med den nye regelforenkling af LAB får kommunen nye muligheder for at lave en fleksibel indsats, således at de mest udsatte borgere i en periode eksempelvis får en pause til at koncentrere sig om eks misbrugsbehandling. Det er centralt for regeringen at borgeren selv vælger at modtage en helhedsorienteret indsats, derfor skal borgeren give samtykke til at modtage indsatsen. Samtidig vil borgeren hele tiden kunne trække sit samtykke tilbage, og skal så i stedet have hjælp efter de relevante sektorlovgivninger. Der kan med de nye regler om en plan, udarbejdes en helhedsorienteret plan for hele familien(efter servicelovens 140 a) hvis der gives samtykke til det. Dog vil reglerne om særlig støtte eller handicapkompenserende støtte til udsatte børn og unge, ikke indgå i den nye hovedlov. Mestring af eget liv Fleksjobordningen skal tilpasses, så det bliver muligt for borgeren at prøve kræfter med et job på almindelige vilkår, eksempelvis på deltid, hvis jobbet ikke lykkes kan de vende tilbage til fleksjobs ordningen inden for 2 år uden krav om genudredning. Ligeledes vil regeringen igangsætte forsøg på socialområdet, hvor kommunerne kan afprøve nye redskaber, der styrker borgerens evne og mulighed for at levet et mere selvstændigt liv. Som en af del af forsøgsordningen skal det være muligt at visitere borgere til et fleksibelt forløb med socialpædagogisk støtte, hvor der tildeles et fleksibelt frem for fast antal støttetimer. Partnerskab for implementering Regeringen foreslår at afsætte 120 mio. kr i 2019-2022 til etablering af et partnerskab med landets kommuner, som skal arbejde målrettet med helhedsorienterede indsatser. Midlerne skal anvendes i kommunerne fx til udvikling af nye IT-systemer og til implementeringsstøtte. Aftale om koordinerende sagsbehandler Der er behov for, at borgeren oplever et koordineret forløb, hvor en eller flere sagsbehandlere har det fulde overblik over borgerens sag. Derfor vil regeringen indgå en national aftale med KL, aftalen skal sikre gode principper for, hvordan borgerens kontakt til sagsbehandlere kan forenkles.
Der vil blive udarbejdet inspirationsmateriale, i samarbejde med KL, omkring organisering, kulturforandring kompetenceudvikling, økonomistyring af tværgående indsatser, mv. Organisering og sammenspil med rehabiliteringsteamet Ansvaret for den helhedsorienterende udredning og tildeling af indsatser placeres entydigt i kommunalbestyrelsen, der beslutter hvilken enhed i kommunen der skal udføre den helhedsorienterede indsats. For at skabe en sammenhæng mellem den nye lov og rehabiliteringsteamet, vil regeringen som noget nyt give kommunen mulighed for at tildele rehabiliteringsteamet kompetence til at træffe afgørelse om visitation til henholdsvis ressourceforløb og fleksjob. Samt at teamet får kompetence til at træffe afgørelse om indsatser på tværs af social, sundhed og beskæftigelsesområdet i fx ressourceforløb. Det vil herunder blive muligt at træffe afgørelse om indsatser efter den ny hovedlov for borgere omfattet af den helhedsorienterede indsats. Organisationen Da hele grundlaget for den nye lov er frivillighed, vil det kun være de borgere der selv vælger indsatsen, der skal håndteres efter denne lov, mens de øvrige borgere med samme problemstillinger stadig skal håndteres af de forskellige sektorlove. Dette vil betyde at det skal være muligt at arbejdes i to spor med denne gruppe, samt muligt at skifte mellem sporene, da borger til hver en tid kan trække sit samtykke tilbage, og dermed beskæftigelsesmæssigt have indsats efter LAB loven. Borger kan også til hver et tidspunkt give sit samtykke, til at få sagen behandlet efter den nye lov. De to sidstnævnte situationer, bevirker der skal arbejdes med en metode der gør overgangen fra LAB til ny lov, og omvendt, smidig.