Spilundersøgelse 1.2: Interview med Brian og Liv efter spiltest d.13/4-2010 B: Der var det du snakkede om med byrummet. Det er en ny måde at prøve at bruge byrummet på, men man er ikke så opmærksom på, hvor man er henne. Man er meget mere opmærksom på det her spil. Det er ikke en skidt ting. I: Det er ikke sådan at spillet får en til at udforske byrummet? L: Man kommer ned af nogle gader man ikke normalt gør. Den vej ned af Finsensgade, den ville vi aldrig gå normalt. B: Det er rigtigt. Jeg er dog ikke sikker på at jeg har tænkt over hvor jeg har været henne. I: Man er altså mere bevist om, hvor spillet vil have én hen og de mål der er i spillet? L: Ja, det handler bare om spøgelser. B: Det fungerer godt og det er fangende. L: Vi kender jo byen. Så tror jeg mere man ser det og det. Hvis man ikke kendte byen, så tror jeg man ville være total lost og efter at have fanget et spøgelse ville jeg tænke fuck, hvor er jeg nu. I: Synes I det er let at bruge? L: Ja, når man lige finder ud af, hvor man er henne i starten. Eller det vil jeg nok ikke sige for jeg er god til kort. Hvis man er en kortspasser, så vil det være ret svært, men så lærer man det. B: Jeg tror det vil være noget sværere uden kort. I: Det var det vi var ude for med en anden telefon, som ikke rigtigt fungerede. Det betød at man ikke rigtigt kunne hente kortene ned, så man var nødt til at navigere rundt uden kortene. Det gjorde det sværere, men det var også mere udfordrende og dermed sjovere. Det betød også, at man kom til at udforske byrummet på en noget anden måde. L: Så spøgelset er i den retning og så må man bare finder derhen. B: Ja, vi havde mulighed for at se, hvor på kortet vi befandt os. I: Selvom det var forårsaget af en bug, så var det egentlig en interessant dimension. L: Ja, det er der så mange ting der er. I: Et andet spørgsmål. Er man bevidst om folk, der er i ens umiddelbare nærhed?
B: Nej L: Nej, overhovedet ikke. På et tidspunkt stod der to mennesker få meter fra dig og du stod og tog billeder af det. Jeg kom til at tænke på det på grund af de snapshots, der blev taget. B: Jeg synes det var pisse irriterende at de skulle gå i vejen. Specielt heromme. Jeg skulle hen til det her forpulede skilt og så kommer der to gående. Jeg var jo lige i gang med noget vigtigt. L: Men altså man så slet ikke folk der kom forbi. Ham der sad alene i parken så man fordi han sad på bakken, men folk der går forbi de er bare støj. I: Så man er egentlig ikke særlig bevidst om andre? B: Nej og egentlig heller ikke ting man næsten er ved at løbe ind i fordi man går og kigger efter spøgelserne. I: Så det kan faktisk være farligt? B: Det er vel en generel ting med GPSer L: Altså mobiler og GPS jeg tror du er lige så opmærksom som når du går og SMSer. B: Ja, men her har du så også et kort og kan se om prikken bevæger sig, så glemmer jeg lige at kigge L: Man kunne faktisk godt lave det offline, så man fik kortet og så bare kunne skyde med telefonen. På den måde vil man kunne bruge det anderledes. B: Det kunne man sagtens. I: Vil I helst spille det i et byrum eller i en tom skov uden mennesker? L: Det ville være scary i en skov. Det tror jeg. B: Ej, jeg vil hellere i byrummet, så sammen med andre. L: Det er for begrænsende. Eksempel nu her, det havde taget 5min mindre, hvis der ikke havde været de bygninger rundt om os hele tiden, så ville det bare være om at gå den rigtige vej. B: Jeg synes mere det her med at der er andre mennesker og der er de her forhindringer og der er et eller andet liv, man ligesom går ind og laver noget andet inde midt i det her livlige rum. Det er det jeg synes er så fedt. L: Ja, men her er det jo bygninger. De er der og dem er du nødt til at gå uden om, det er dem der er reglerne. Men i en skov. Der er der jo ikke særligt meget skov eller orienteringsløb her, men du bliver nødt til lige at finde ud af hvilken vej der er lidt hurtigere. B: Så har du ikke den her dimension med byliv, med alle de mennesker, der sidder rundt omkring. L: Du har lige selv sagt du ikke ser dem. Det er da totalt ligegyldigt, hvor man er i forhold til det. Det handler bare om, hvordan man kommer hen til spøgelserne. B: Nej det er jeg ikke enig i. De er irriterende, men det bliver så også en del af spillet på en eller anden facon. I: Fordi de er forhindringer, som er en del af spillet og som er nødt til at forholde sig til? B: Ja, det bliver man jo nødt til
I: Dvs. de er mest et irritationsmoment og ikke det at det er pinligt at stå og tage billeder af nogen, som det ser ud som om man gør. L: Nej det, nej man risikerer nok ikke at blive slået ned, hvis der er nogen der bemærker det. I: Jeg oplevede det lidt, da jeg afprøvede spillet alene i starten, hvor jeg tænkte, hvad synes folk mon om at jeg går rundt og tager billeder. Det ser måske lidt mystisk ud? B: Ideen er måske også, at hvis nogen siger noget til det, så kan man bare vise dem hvad man laver. Det forstår de nok. L: Ja, jeg går så og fanger spøgelser. (Der grines) Jeg har sådan en speciel telefon, der sender stråler som jeg kan bruge til at uskadeliggøre spøgelserne. I: Ja, du er en Ghostbuster? B: Så kan man vise der er et kort og så videre. I: Kan I sige noget om, hvilke problemer I stødte på? B: Jeg synes ikke altid spøgelserne var nøjagtigt, der hvor de blev vist på kortet. Der var et sted der skulle det være derovre-agtigt sådan 50m fremme og så lige pludselig så for den forbi mig. Det finder man jo også hurtigt ud af, at det så egentlig bare er ca. placering. I: Så den er egentlig ret fintfølende? L: Det er egentlig meget fedt at den kommer løbende. For den kan jo egentlig godt løbe rundt. Der er lidt sniger over det. I: Ligesom der hvor, vi forsøgte at være stille sådan at vi ikke skræmte spøgelset væk? L: Ja, ssshh (griner) B: Ja man lever sig virkelig ind i det. I: Er det træls, hvis man skal gå for langt mellem de forskellige spøgelser? L: Ja, rent spilmæssigt så vil det være, men rent bymæssigt så vil man begynde at nyde det. B: Både ja og nej. Altså det virkede som om der var langt, men det var der faktisk ikke. Der skal også være et lille stykke tror jeg. Bliver der for mange, så bliver det bare paf paf paf. L: Det var lidt irriterende, at når man startede et nyt spil, så var de allround i stedet for at man har en rute man kan følge dem rundt. I: En rute man kan følge rundt? L: Altså, vi var nærmest centrum for spøgelserne i starten af banen, men hvis de var kommet som perler på en tråd. B: Det kan man jo bare gøre ved at man går ud til den første. L: Nå ja, så kan man jo bare gå en stor runde. I: Jeg tror faktisk der er en indstilling i starten, hvor man kan vælge ens startplacering om man skal være i centrum af spøgelserne eller om det skal være mere tilfældigt.
I: I fangede ikke nogen af de her pakker? Her skal man meget tæt på pakken for at man kan skanne den. L: Så får man point for dem? I: Ja eller ekstra færdigheder. B: Jeg synes godt de kunne gå lidt ind i bygningerne. Det var sådan lidt underligt at man godt kunne skanne dem selvom de var inde i bygningerne. L: Nej, det er jo spøgelser! De kan godt gemme sig inde i bygningerne. I: Synes I det tilføjer noget til spillet i forhold til traditionelle computerspil, at man har det her lag ovenpå den virkelige verden og at spillefeltet er den virkelige verden og ikke en computerskærm? L: Jeg sad lige og legede lidt med Wii derhjemme, hvor jeg har et tryllespil. Det er faktisk meget sjovt fordi man styrer med hænderne og man skal selv styre, hvordan man kommer hen til posterne. Faktisk meget det samme koncept som spøgelsesspillet, men dog lidt mindre action. Men det er bare lidt fesent fordi man er derhjemme og man er i den der lille lamme, grimme wii-verden så er det langt federe at komme uden for. I: Så det at man gør den virkelige verden til spillefeltet, det er den vigtigste forskel? B: Jeg håber der kommer flere af sådan nogle spil. L: Også det at du gør det alene, synes jeg faktisk også at der gør det meget sjovt. B: Ja, du ville helst holde telefonen og være den der spillede. L: Prøv at tænke at lave det med en Ipad. I: Ja, mon ikke der sidder et webcam i? L: Ved det ikke, men det kunne se lidt dumt ud med så stor en skærm. B: Virker det til andet end android? I: Nej det har jeg undersøgt og det fndes pt ikke til andre mobile OS. Det er faktisk lidt forbavsende, så få Augmented reality spil der er. Baggrundslyd fra spillet: Muhahahaha I: Hov hvad var det? L: Jeg tror vi døde i spillet. I: Nå ja, det har du nok ret i. Spillet kørte vist stadigvæk. I: Synes I man oplever byrummet på en anden måde end, hvis man bare gik rundt i byen? B: Ja, det gør man. Man har et andet formål med at gå rundt. I: Men det er primært spillet man fokuserer på? B: Ja, helt klart. I: Man kommer nogle nye steder hen. B: Det kan godt være man kan huske steder at der var lige en smøge her. L: Hvis bare spillet kunne pause, så man lige kunne få noget historie med. Når tiden går, så skal man
skynde sig lidt mere. B: Det skal måske være en video den lige henter ned fra youtube. L: Sådan at den lige siger hej, nu er du her. B: Nej den behøver måske ikke at vise det udenad til, men som en del af spillet. L: Jeg tænkte bare at pointen var at man skulle lære noget om byrummet, altså nogle historier. F.eks. historien om den lemlæstede cykel. I: Den anden test-gruppe snakkede om at det kunne være interessant, hvis man kunne overføre konceptet til andre spil med et andet fokus. Et eksempel kunne være Sex and the City, hvor man skulle jage lækre fyre i byrummet som scores ved at skyde hjerter efter dem med telefonen. L: Eller historiske mindesmærker, hvis det skal være historisk orienteret. B: Hvis der var flere med, så kunne man se de andre telefoner også. L: Ja! En pubcrawl-udgave! I: Man kan jo helt klart også bruge det i markedsføringsøjemed. B: Jeg synes du skal gå ind og se nærmere på Geocatching.com. Det er også en form for augmented reality. De bruger meget byrummet. F.eks. kan det være der er en historie omkring et bestemt område. Så kommer man rundt i området og ser det. Det er også sådan noget med hvad kigger den der statue på. I: Dvs. det er meget historier om forskellige ting? Det er GPS-koordinater man skal bruge for at komme frem og finde en bestemt ting f.eks. en statue som står og kigger på et eller andet nr. Det nummer skal man så bruge for at komme videre. Der er også nogle gemte bokse med ting i man skal finde, så kan man selv have ting med eller skrive en note om at man har været der. De her bokse ligger gemt alle mulige steder. Der ligger rigtigt mange herinde. L: Det eneste problem er at der er et begrænset antal. Her kunne vi tage to baner indenfor en 200m radius nærmest. Det vil man ikke kunne med Geocatching. I: Det er måske meget begrænset stadig, hvor mange ting der er man kan finde? L: Der er mange tusinde, men bor man ikke centralt, så er det ikke specielt sjovt. Herinde er der måske 50 i hele århus. B: Nok nærmere 100. L: Det er godt nok lidt mere omsonst. Det her AR spil er lidt mere til at gå til. F.eks. jeg har lige mistet min bus og skal lige have 10min til at gå. Jeg tager lige et par spøgelser. B: Det kan man nu også gøre med Geocatching, lige se om der er en catch i nærheden. I: Hvilket system bruger Geocatching, er det også til mobiler? B: Nej det er vist kun til GPS-enheder. Der er alle mulige lag. Der er de her bokse. Der er nogle ting i. Det kan være hvad som helst underligt reflekser osv, så er det mening du har en ting med, som du ligger i den her boks og så tager du en anden ting med dig. Der er også sådan nogle små coins. Nogle af dem
har et formål. F.eks. var der en der startede i London og skal til Finland eller Moskva. Det var dens formål. Den skulle så flyttes rundt og man måtte ikke tage den med hjem kun hvis det var for at flytte den hen til et andet sted, hvor en anden kan få fat i den. Man efterlader den så typisk i en madkasse måske under en træstamme eller under en bro. Nogle steder som man normalt ikke ser. Der står så en beskrivelse inde på Geocatching.com, hvordan man finder de her Catches. Nogle af dem skal man rundt på en længere tur for at havne det rigtige sted. De bruger også meget at man skal lægge mærke til det rum man bevæger sig i hvor mange pyramider er der oppe på den bygning. Det er en helt anden type spil.