Den nye prøveform i historie og samfundsfag



Relaterede dokumenter
Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard idf@km.

Informationsmøde UCN, 27. august 2015 kl Prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab

Prøve med selvvalgt problemstilling

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i de humanistiske fag: Historie, kristendomskundskab og samfundsfag

Elevhåndbog - Prøve i kristendomskundskab. Selvvalgt delemne og problemstilling Kilder - Padlet - Produkt - Kulturteknikker - Prøven

Prøven med selvvalgt problemstilling

Prøve med selvvalgt problemstilling (2016) Historie og samfundsfag Morten Buttenschøn, pædagogisk konsulent CFU/UCC, cand. pæd.

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.

Den mundtlige prøve i historie, kristendomskundskab og samfundsfag. v/ Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen

FRA TRÆK-PRØVE TIL SELVVALGT PROBLEMSTILLING - NY PRØVEFORM

Ny prøve i historie, kristendomskundskab og samfundsfag prøve med selvvalgt problemstilling

eller har jubelen lagt sig?

Forsøg med fællesprøve i kulturfag

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

Historie i praksis ARBEJDET MED SELVVALGT PROBLEMSTILLING

Vejledning til prøven i faget samfundsfag

Den mundtlige prøve i historie og samfundsfag. Henrik Smedegaard Larsen

Vejledning til prøven i idræt

B-prøven - En lærerhåndbog

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

skarpe til til dansklæreren om de afsluttende prøver i dansk

Selvvalgt problemstilling - ny prøveform og dog! eller har jubelen lagt sig?

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Emner/temaer, problemstillinger, opgivelser og lærerstillede spørgsmål til prøven med selvvalgt problemstilling i samfundsfag.

Selvvalgt problemstilling - ny prøveform og dog! eller har jubelen lagt sig?

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Historie 5. klasse

Prøver evaluering undervisning

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2013

Vejledning til folkeskolens prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab 9. klasse

Vejledning til prøven i idræt

Elevvejledning til projektbaserede prøver på SOPU

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod pædagogisk assistentuddannelsen

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2016

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Skoletjensten/Arbejdermuseet. Lav en udstilling om 1950'erne. Version

Udarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Samfundsfag, niveau G

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering

Fra årsplan til emneudtrækning

Undervisningsbeskrivelse

Læseplan for faget samfundsfag

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

ET FORSØG PÅ ET PROGRAM

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Årsplan 2015/2016 Hold: Æ Fag: Historie Lærer: CJS

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

Flipped Classroom. Organiser din undervisning med Flipped Classroom

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

hf - EP Vejledning til eksamensprojekt

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction

Årsplan i samfundsfag for 8. klasse

Vejledning til folkeskolens prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab - 9. klasse

Det handler bl.a. om:

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

Prøver Evaluering Undervisning Kristendomskundskab, samfundsfag og historie Maj juni 2011

Eksamen og eksamensbilag :

DEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb

Onsdag d. 7. maj 2014, kl på CFU i Aalborg 1

Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015

Tidsplan for eksamensprojektet foråret 2010

Historie undervisningsplan klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Crowning New York - World Trade Center

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Socialog sundhedsuddannelsen

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Undervisningsbeskrivelse, Samfundsfag C

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Introduktion til mundtlig eksamen: projekt med mundtlig fremlæggelse

Eksamensprojektet på HF

Transkript:

Den nye prøveform i historie og samfundsfag Randers januar 2016 Henrik Smedegaard Larsen og Jens Rahr Schmidt 1

Program for i dag De formelle regler for prøven Årsplanen som baggrund for prøven Historie, eksempler på emner/temaer Samfundsfag, eksempler på emner/temaer Gruppearbejder undervejs, fx: Ud fra emner/temaer, skal I lave delemner og problemstillinger, som kunne være realistiske set fra et elevperspektiv I skal ud fra ovenstående lave 2-3 lærerstillede spørgsmål til eleverne 2

Faget udtrækkes Læreren har opgivet emner og temaer med tilhørende problemstillinger Der er ikke nogen centralt definerede krav til antallet af emner/temaer, som skal figurere i opgivelserne og som eleverne kan trække imellem. Dog skal antallet af emner/temaer samlet set være dækkende for fagets kompetenceområder og underliggende færdigheds- og vidensmål. Eleverne har tidligst 1. april og senest 5 dage før de skriftlige prøver, individuelt eller i grupper, trukket et emne eller tema blandt de opgivne emner/temaer 3

Faget udtrækkes Eleven trækker et emne/tema Vælger et delemne Udfærdiger en problemstilling 4

Faget udtrækkes Problemstilling er en problematik, som kan belyses fra flere vinkler og som ikke indeholder et entydigt svar Eleverne skal mindst have 6-10 lektioners vejledning efter udtræk Senest inden sidste skoledag, udarbejder eleven problemstilling med hjælp fra læreren 5

Læreren Sparrer og vejleder eleverne i deres arbejde med problemstilling i relation til det godkendte delemne og problemstilling Hjælper med indsamling af relevante (også kendte) kilder og godkender dem (højst 5) Udarbejder 2-3 lærerstillede spørgsmål (ekstemporalt element) til elevernes problemstillinger Spørgsmålene skal pege ud i opgivelserne/fagets kompetenceområder 6

Læreren Sikrer, at eleverne afleverer problemstilling og produkt (evt. film, foto af produkt) således, at de kan være censor i hænde senest 14 dage inden prøven Gælder også de lærerstillede spørgsmål 7

Arbejdet i de 6-10 lektioner Eleverne arbejder med deres problemstilling på baggrund af valg af delemne De skal finde kilder, som gerne må være kendte/gennemgåede og udtryk for et udvidet kildebegreb. Kilder skal gøre det muligt at vise kildekritiske kompetencer (ikke kun baggrund/fakta) De skal ikke lave en synopsis, men må naturligvis gerne medbringe en disposition til prøven 8

Produkt Produktet udarbejdes uden for normal forberedelsestid (ikke en del af de 6-10 lektioner) De skal udarbejde et produkt, som spiller sammen med belysningen af problemstillingen Produktet skal understøtte fremlæggelsen Produktet skal understrege faglige pointer Problemstilling og produkt skal godkendes af læreren 9

Opgivelserne Opgivelser med emner/temaer med tydlige problemstillinger Opgivelser fra undervisningen i 9. kl. (8. kl. kan inddrages) Der opgives min. 4 kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling af fagligt stof ) f. eks. Prezi, planche, film, rollespil) mindst én It-baseret Der opgives et alsidigt stof indenfor fagets områder (kompetenceområder/færdigheds- og vidensmål) Alle mål tilgodeses 10

Kulturteknikker I skal nu lave lister over alle de kulturteknikker, I har brugt i historie/samfundsfag det seneste år. Lav en liste for it-baserede og ikke itbaserede kulturteknikker. 11

Produkter på baggrund af opgivne kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling) It-baserede: Et produkt udarbejdet vha. diverse web 2.0 programmer En kort film, tegnefilm, nyhedsindslag eller et interview En lydmontage, et stykke musik En præsentation udarbejdet vha. diverse it-baserede præsentationsværktøjer. Ikke it-baserede produkter: En plakat, en tredimensionel genstand, et maleri, en tegneserie, noget syet, mv. Et rollespil, et interview, en dans, et stykke musik, mv. En synopse eller andet skriftlig produkt. 12

Opgivelserne Tekster (fx novelle og sangtekster) og andre udtryksformer (fx dokumentarfilm og pressefoto) mindst 5 både fiktion og nonfiktion Skolelederen underskriver, og har dermed det formelle ansvar for opgivelserne Legitimerende historiebrug 13

Andre udtryksformer både fiktion og nonfiktion I skal nu lave lister over andre udtryksformer, I har brugt i historie/samfundsfag det seneste år. Lav en liste med eksempler på både fiktion og nonfiktion. 14

Ved selve prøven Umiddelbart før prøven får eleverne forberedelsestid til at besvare de lærerstillede spørgsmål - 25 min for én elev, 40 til to, og 55 til tre elever. Eksaminationen inklusiv vortering er 25, 40 og 55 min. Eksaminationen forløber i 3 dele (1/3 del): - besvarelse af problemstilling med inddragelse af produkt, - besvarelse af de lærerstillede spørgsmål, - samt samtale 15

Ved selve prøven Kun noter fra forberedelsen ellers ikke. Gerne disposition til 1. del Læreren hjælper eleven med at disponere tiden Samtalesituation - eleven har dog mulighed for at redegøre uden afbrydelse Læreren og censor sikrer, at alle kommer til orde Alle hjælpemidler til rådighed (dog ikke kommunikation/sociale medier skolelederens ansvar) 16

Hvad prøves eleverne i? I historie prøves eleverne i at inddrage relevant viden om historie, herunder fx: kronologiske sammenhænge analyse, fortolkning og anvendelsen af kilder historiebrug anvendelsen af faglige begreber I samfundsfag prøves eleverne i at inddrage relevant viden om samfundsforhold, herunder fx: politiske og økonomiske forhold sociale og kulturelle sammenhænge analyse, fortolkning og anvendelsen af kilder anvendelsen af faglige begreber 17

Nyttige links Artikel i Religionslæreren 2/2015 side 4 7 http://www.emu.dk/sites/default/files/9.b%20og%20den%2 0nye%20pr%C3%B8ve.pdf www.uvm.dk Vejledning til prøverne i fagene 7 skarpe til læreren, som underviser i http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf15/ Juni/150619%207%20skarpe%20historie%20selvvalgt%20p roblemstilling.pdf 18

Eksempel på årsplan for historie Emner/temaer Problemstillinger Kilder/Andre udtryksformer Vikingetiden Hvilke ændringer kan der peges på, der lå til grund for vikingetiden? Kulturteknikk er På vej mod demokratiet Industrialiseringen Hvem opfandt demokratiet? Hvornår blev Danmark demokratisk? Hvordan påvirkede industrialiseringen det danske samfund politisk og økonomisk? 2. Verdenskrig Hvorfor opstod krigen? Kunne den være undgået? Den kolde krig Hvad var øst og vest uenige om? Hvilke Jens Rahr grunde Schmidt og Henrik kan S Larsen peges på der førte til den kolde krigs ophør? 19

Emner/te maer Problemstillinger Kilder/forskellige udtryksformer Kulturteknikk er Vikingetid en Hvilke ændringer kan der peges på, der lå til grund for vikingetiden? Hvordan påvirkede vikingetiden Europa? Hvilke påvirkninger fik Norden udefra? Hvordan bruger vi vikingetiden i dag? Grundbogen side.. Hedeby /Ribe: Billeder af udgravninger (Handel) Centralmagten Jellingestenene Vikingeerobringer: Angrebet på Lindisfarne Angrebet på Paris Danske stednavne i England (by, torp) Kristendommens indførelse: Jellingestenen, Adam af Bremen Vikingeskibsfundene Klip Fra filmen: Asterix og Obelix og vikingerne Billede: Nazistisk hvervning 20 Film/ Video (Sidst i forløbet: Lav en lille video, hvor du/ I ud fra 3 kilder fortæller noget om vikingetiden)

Emne/tema 5 Problemstillinger og nøglespørgsmål Tekster Andre udtryksformer & besøg Industri - alisering og arbejder kampen Kanonpu nkter: Grundlo ven 1849 Slaget på fælleden Hvordan blev verden anerledes som følge af industrialiseringen? Hvorfor opstår arbejderklassen? Hvilke rettigheder bør der være i et demokrati? Var Grundloven 1849 demokratisk? Er arbejderkampen forbi i dag? Historiebog: Det historiske overblik s. 193-205 Artikel om Grundloven 1949 http://danmarkshistorien.d k/perioder/det-unge- demokrati-1848-1901/grundloven-1849/ Artikel om systemskiftet 1901: http://pub.uvm.dk/2008/de mokratikanon/kap26.html Youtube-klip om systemskiftet 1901: http://www.youtube.com/watch?v=qw k3yjfmw Maleri fra slaget på fælleden: http://modkraft.dk/sites/default/files/ /span-8/public/1872slaget-002mkbox.jpg?itok=bx89pvcl Film: Plads til os alle www.filmstriben.dk Besøg på arbejdermuseet: Udstilling o indutriarbejdet fra 1800-tallet til i dag Systemskiftet 1901 Novelle: Lønningsdag en idyl. (MArtin Andersen Nexø) Kildearbejde: http://www.dethistoriskeov erblik.gyldendal.dk/pdf/opg -s193.pdf Blog om 1. maj: http://www.3f.dk/kongedalen/nyheder el?articleid=%7bca9f8abf-7d9e-40f3-82b453d8cb8f%7d Foto: Tømmermænd efter 1. maj 21 http://www.bt.dk/nyheder/roede-svintoemmermaend-efter-1.-maj

Eksempel på årsplan for samfundsfag Emner Problemstillinger Kilder/Andre udtryksformer Finanskrisen Hvad var finanskrisen? Og hvad lærte vi af den? Kulturteknikk er Danmark og EU Ungdomskriminalitet Demokrati Fattigdom Er EU en sammenslutning af stater eller på vej til at blive en ny stat? Skal man forebygge eller straffe hårdere for at sænke ungdomskriminaliteten? Er Danmark verdens bedste demokrati? Betyder magtens tredeling noget for et demokrati? Hvornår er man fattig? Er der fattige i Danmark? 22

Emner Problemstillinger Kilder/forskellige udtryksformer Kulturteknikk er Danmark og EU Er EU en sammenslutning af stater eller på vej til at blive en ny stat? Hvordan træffer EU beslutninger? Hvilke politiske problemstillinger arbejder EU med? Hvad betyder EU for mig? Tv-debat om EU Læserbreve om EU Dr.dk/Skole EUlande med udfordringer og EU s historie Euromønter Film: EU s institutioner og siderne fra grundbogen EU-flaget og andre udgaver Plakater: For og imod EU Cases: Sagen om kødklister og Roaming 23 Film/ Video (Sidst i forløbet: Lav en lille animoto video, hvor du/i ud fra 3 kilder fortæller om, hvad EU betyder for dit/jeres liv)

Elevernes delemner Emne/ Temaer med problemstilling Elevdelemne med problemstilling Kilder Lærerstillede spørgsmål Vikingetiden: Hvilke ændringer i samtiden kan der peges på, der lå til grund for vikingetiden? Hvordan påvirkede vikingetiden Europa Hvilke påvirkninger fik norden udefra? Hvordan bruger vi vikingetiden i dag? J Elevgruppe 1 Fund fra vikingetiden Hvilke fund har man fra vikingetiden, og hvad kan de fortælle /ikke fortælle os? Elevgruppe 2 Forskellige opfattelser af vikingerne Hvilke opfattelser har man haft af vikingerne i samtiden og hvilken betydning har man tillagt vikingerne i nutiden? Fund i Ribe og Hedeby Lokale udgravninger (Museumskontakt) Runesten Jellingestenene Poppomyten Forskellige syn på vikingerne: http://danmarkshistorie n.dk/tidslinje/ Ibn Fadlan om vikingernes (ar-rus') skikke ca. 922 Med DNSAP for Danmarks ære.. Kort Klip af filmen: Asterix og vikingerne 24

Elevernes delemner Emne med problemstilling Danmark og EU: Er EU en sammenslutning af stater eller på vej til at blive en ny stat? Hvordan træffer EU beslutninger? Hvilke politiske problemstillinger arbejder EU med? Elevdelemner med problemstilling EU og demokrati: Hvor demokratisk er EU? EU og USA: Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de politiske systemer i EU og USA?, Kilder Enhedslisten og Venstres hjemmesider om EU Grundbogen om EU s opbygning Youtube: Det politiske system i USA Interview med Asger Aamund Lærerstillede spørgsmål Hvad betyder EU for mig? EU og flygtningestrømmen: Hvorfor har flygtningestrømmen indenfor de sidste år skabt så stor splittelse i EU, og hvilke løsninger kunne der peges på Avisartikler, dokumentarfilmen Under den samme himmel? Og rollespillet Lad dem sejle deres egen sø 25

Ideer til delemner og problemstillinger Ud fra ovenstående emner/temaer med problemstillinger (eller jeres egen årsplan) Kom med ideer til deleemner og problemstillinger, som kunne være realistiske for dine elever Eksempler på kilder, som du kunne anbefale dine elever 26

De lærerstillede spørgsmål 2-3 uddybende spørgsmål Nyt: Skal sikre bredden i faget, dvs. man kommer omkring fagets kompetenceområder Beskrivende Analyserende/fortolkende Perspektiverende 27

Elevernes delemner Emne/ Temaer med problemstilling Vikingetiden: Hvilke ændringer kan der peges på, der lå til grund for vikingetiden? Hvordan påvirkede vikingetiden Europa Hvilke påvirkninger fik norden udefra? Hvordan bruger vi vikingetiden i dag? Elevdelemne Kilder Lærerstillede spørgsmål Elev gruppe 1: Fund fra vikingetiden Hvilke fund har man fra vikingetiden og hvad kan de fortælle/ikke fortælle os? Elev gruppe 2: Forskellige opfattelser af vikingerne Hvilke opfattelser har man haft af vikingerne og hvilken betydning har disse opfattelser haft i nutiden Fund i Ribe og Hedeby Lokale udgravninger (Museumskontakt) Runesten Jellingestenene Poppomyten Forskellige syn på vikingerne: http://danmarkshis torien.dk/tidslinje/ Ottars og Wulfstans nordiske rejsebeskrivelser ca. 890 Billede: Med DNSAP for Danmarks ære.. Kort Klip af filmen: Asterix og vikingerne Elev gruppe 1: 1.Begrund hvordan den største del af befolkningen i vikingetidens Danmark levede 2. Hvorfor fik Norden en så central placering i vikingetiden? (Kronologi og sammenhæng) 3. Hvordan har man brugt vikingetiden på forskellige tidspunkter i nutiden? (Historiebrug) Elevgruppe 2: 1. Begrund hvordan den største del af befolkningen i vikingetidens Danmark levede 2. Hvilke påvirkninger fik Norden udefra gennem vikingetiden og hvilken betydning fik disse? (Kronologi og sammenhæng) 3. Hvilke kilder har vi i Norden, der kan fortælle os om opfattelser af Vikingerne? 28 (Kildearbejde)

Elevernes delemner Emne med problemstilling Elevdelemner med problemstilling Kilder Lærerstillede spørgsmål Danmark og EU: Er EU en sammenslutning af stater eller på vej til at blive en ny stat? Hvordan træffer EU beslutninger? Hvilke politiske problemstillinger arbejder EU med? Hvad betyder EU for mig? Elevgruppe 1: EU og demokrati: Hvor demokratisk er EU? Elevgruppe 2: EU og USA: Hvilke forskelle og ligheder er der mellem de politiske systemer i EU og USA? Enhedslisten og Venstres hjemmesider om EU Grundbogen om EU s opbygning Youtube: Det politiske system i USA Interview med Asger Aamund Elevgruppe 1: Beskriv forskelle og ligheder mellem EU- Parlamentet og Folketinget. Diskuter eksempler på aktuelle problemstillinger inden for EU. Elevgruppe 2: Gør rede for EU s historiske udvikling fra Kul- og Stålunion og frem til i dag. Hvorfor har EU ikke 29 indført USA s politiske system i EU?

De lærerstillede spørgsmål I skal nu lave 2-3 uddybende spørgsmål til en elev Kan være ud fra jeres tidligere forslag til delemner for eleverne Kan være ud fra jeres egen årsplan 30

Hvor kan jeg finde kilder? Historie: http://danmarkshistorien.dk/tidslinje/ http://www.dr.dk/skole/historie Forskellige historieportaler Samfundsfag: Skoda.dk Infomedia og Faktalink http://www.dr.dk/ligetil http://www.dr.dk/skole/samfundsfag Youtube.com DUF.dk www.clioonline.dk/samfundsfaget 31

Oversigt til censor (en god idé) 32

33

34

Elevproduceret hjemmeside: http://vily39.wix.com/jaegerstenalderen 35

36

37