Kliniske retningslinjer i kommunalt regi

Relaterede dokumenter
Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?

Evidensbaseret praksiskonference oktober for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

FS Nefro s Årsmøde 1. oktober 2014

Hvordan sikres troværdigheden af kliniske retningslinjer?

Inge Madsen, sygeplejerske, MI., formand for Dansk Sygepleje Selskab (dasys)

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Standardisering af patientdata. Onsdag den 8. juni 2005

Afdeling for Sygeplejevidenskab Høegh-Guldbergs Gade 6a 8000 Aarhus C Mobil:

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer

Center for Kliniske Retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Nationale referenceprogrammer og SFI

Valgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Margit Roed, formand for Dansk Sygepleje Selskab. Egon Toft, dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

DaSys forskningskonference, 16. November Dorte Steenberg, næstformand Dansk sygeplejeråd

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

af et Center for Kliniske Retningslinjer

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

DANSK SYGEPLEJESELSKAB

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

IDENTIFICERING AF SPISEVANSKELIGHEDER EFTER APOPLEKSI

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Kvalitet. Dagens Mål

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Kompetenceudviklingskursus i

Kliniske Retningslinjer. Status

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

National klinisk retningslinje

Repræsentantskabsmøde

Afdelingen for Kvalitet & Forskning. v/ afdelingschef Lisbeth L. Rasmussen

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Eksperimentel kirurgi. Dansk Kræftforum DMCG.dk Temamøde om Kræftplan IV tiltag /Professor Pernille T. Jensen OUH/SDU

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget. Sagsnr Dokumentnr

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Dokumentationskonference 6 7 september 2012

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Sygeplejefaglige problemstillinger

Fagprofil - sygeplejerske.

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Akkreditering almen praksis

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Historien om kvalitetssikring af ortopædkirurgisk sygepleje

VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

KOMMISSORIUM FOR UDARBEJDELSE AF INSTRUKSER. Styregruppe for instrukser i Sundhed og Omsorg. Struer Kommune TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient

Status for DPCG & DPCD 2013

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kliniske retningslinjer i 2014

Indholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Nationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter

Klinisk sygeplejespecialist Centerleder Nationalt videnscenter for

Fyraftenskursus for Privathospitaler og klinikker Den 1. marts 2016 DGI-byen. Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Forskningsrådet DASYS Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse

Regionernes tilgang og erfaringer med kvalitetsprogrammet

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Dokumentationskonference

Forskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Status på forløbsprogrammer 2014

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Vision og strategi for sygeplejen

Deltagere: Brian Errebo-Jensen, Jens Olesen, Helle Gerbild, Maria Rothgart Petersen, Ann Sofie Orth (deltog under pkt.1)

Implementering af en klinisk retningslinje. - et praksis eksempel

Ekstern teoretisk prøve Modul 10

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Seminaroversigt Modul 3 Efterår 2017 Udvikling i klinisk sygeplejepraksis

Transkript:

Kliniske retningslinjer i kommunalt regi Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer

Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygeplejeselskab (dasys) Driften betales af Sygehusene University College Kommuner Dasys, DMCG-Pal, Andre indtægter

Formål med Center for Kliniske Retningslinjer At kvalitetsvurdere (fagligt & metodisk) kliniske retningslinier inden for sygepleje At oprette og vedligeholde en base af godkendte sygeplejefaglige kliniske retningslinjer At indgå i et nationalt og internationalt samarbejde om udvikling af kliniske retningslinjer At formidle viden om eksisterende kliniske retningslinjer At udpege områder for en fremtidig forskningsindsats At iværksætte og indgå i forskningsaktiviteter på nationalt og internationalt niveau At iværksætte og indgå i undervisningsaktiviteter med henblik på at styrke kvaliteten og udviklingen af kliniske retningslinjer

Retningslinje, klinisk retningslinje Retningslinje: Systematisk udarbejdet anvisning, der skal anvendes af ledere og medarbejdere, når de skal træffe beslutning om den rette fremgangsmåde Retningslinje, klinisk: Defineres som systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer Kilde: DDKM/DSKS 2003

Hvorfor et Center for. KR af varierende kvalitet KR med begrænset evidens KR, der i for ringe grad publiceres KR med forskellige handlingsanvisninger ift. til samme problemfelt Uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcer

Variation af anbefaling Spørgsmål: Hvor længe skal patienter anvende støttestrømpe efter operation for hoftebrud? 9000 opr. om året 75% skal have hjælp Praksis på hospital A strømpen af ved udskr. Praksis på hospital B benyttes i 3 mdr.

Konsekvenser Måske større risiko for blodpropper? Ressourceforbrug?

Ressourceforbrug 1.300.000 besøg for hjemmeplejen i DK har det mon effekt?

Krav til viden om sundhedsydelser At viden er troværdig At viden er af høj kvalitet At viden er tilgængelig når man har brug for den At viden opdateres systematisk At viden er forståelig At udviklingsprocessen er gennemskuelig

Hvilket arbejde ligger dag kliniske retningslinjer Identificering af problemstilling Udarbejdelse af fokuserede spørgsmål Udarbejdelse af søgestrategi Systematisk litteratursøgning Vurdering af litteratur Inkludering af litteratur Ekskludering af litteratur Resumering i evidenstabel Udarbejdelse af anbefalinger

Fra forløbsprogrammer til klinisk praksis Instruks Fortrykt plan Instruks Fortrykt plan Instruks Fortrykt plan Instruks Fortrykt plan Klinisk retningslinje Klinisk retningslinje Klinisk retningslinje Klinisk retningslinje Klinisk retningslinje Referenceprogram Pakkeforløb Forløbsprogram

Indhold af kliniske retningslinjer og hvad en klinisk retningslinje kan understøtte i praksis. Kliniske retningslinjer indeholder Kliniske retningslinjer understøtter Definitioner af begreber Fælles sprog i praksis - præcisering og udvikling af fagsprog Forslag til instrumenter/skalaer til vurdering og beskrivelse af kliniske problemstillinger Indikatorer Validitet af: - daglig dokumentation - dokumentation i elektronisk patientjournal i databaser Angiver forslag til indikatorer til - nationale databaser - lokal kvalitetsvurdering Opdateret viden Øger personalets kompetencer - samler nyeste viden Prioriteringsredskab for ledelse ved introduktion/ansættelse/udvikling af nyt og eksisterende personale Anbefalinger Støtter personale og patienter ved kliniske beslutninger Giver brugere/pårørende/samfund indsigt i hvad der kan efterspørges

Klinisk retningslinje for rensning af akutte og kroniske sår: Sæbe, skyllevæsker og skylletryk. Samlet viser litteraturen, at der ikke er forskel på frekvensen af infektioner ved brug af vandhanevand i forhold til isotonisk saltvand (5)(Ia). Vandhanevand anbefales, da det er let tilgængeligt både på hospital og i borgerens hjem, og der er økonomiske fordele ved at anvende vandhanevand frem for isotonisk saltvand (5)(IV). Vandhanevand, der anvendes til rensning af sår, skal have en kvalitet, så det kan drikkes (5)(IV). Vandhanevand må dog ikke anvendes til sår, der kræver steril skiftning fx sår med adgang til hulrum og suturerede sår de første 24 postoperative timer (70)(IV).

Anbefalinger 1. Det kan ikke anbefales, at sæbe anvendes til rensning af akutte og kroniske sår. (D) (24-34)(IV) 2. Vandhanevand bør anvendes til rensning af akutte og kroniske sår. Vandet skal have en kvalitet, så det kan drikkes. (A) (5)(Ia) 3. Akutte og kroniske sår, som er inflammeret og præget af mere fastsiddende forurening som fx jordpartikler eller nekrotisk væv, kan renses med skyllevæske påført med et tryk på 8-15 PSI. (B) (75)(IIa*), (76)(IIa*)

Patientperspektivet Angiver hvad patienten eller dennes pårørende ønsker og prioriterer i relation til sundhedsydelser samt hvad patienten og/ eller de pårørende har oplevet eller erfaret. DSKS, 2003

Eksempel patientperspektivet på et aggregeret niveau At få udført mundpleje har væsentlig indflydelse på den enkelte patients velvære. Patienterne prioritere mundhygiejne højere end anden personlighygiejne. Sundhedspersonale prioriterer anden personlighygiejne højere end mundhygiejne. www.kliniskeretningslinjer,2010

Formelle krav til KR Den skal være relevant for patienterne/borgerne Den skal være relevant for en fagprofessionel og falde inden for dennes kompetenceområde Emnet skal have en karakter, som er egnet til at blive behandlet i en klinisk retningslinje. Det vil sige en meget specifik problemstilling. En klinisk retningslinje baseres på en syntese af den eksisterende evidens på området foreligger der ikke evidens, kan der ikke udarbejdes en klinisk retningslinje.

Øges kvaliteten af sundhedsydelser? En gennemgang af 225 studier med henblik på at identificere hensigtsmæssige implementeringsstrategier viser at: Kvalitetsforbedring på op til 34% er mulig Der mangler forskning om hvilke strategier der er velegnede (Grimshaw et al, 2004)

Hvad betyder KR for primærsektor? Samle kræfterne, således praksis i højere grad baseres på evidens Organisation der integrerer anbefalinger i lokale instrukser Øge viden og kompetencer Kvalificerer diskussioner Udfordring for personale Personlig frihed mistes Ikke kogebog

Tak for opmærksomheden Vil I vide mere: www.kliniskeretningslinjer.dk E-mail: kontakt@kliniskeretningslinjer.dk

Bedømmelsesprocessen Center for Nej Kliniske retningslinier Ja Ny revision Peer-review Høring Klinisk retnings- linie Godkendelse Er der udarbejdet en retningslinie el. er der noget i gang allerede? Offentliggørelse på hjemmeside

Definitioner Instruks: Konkret anvisning til, hvorledes personale skal udføre specifikke opgaver Procedure: En fremgangsmåde for, hvordan noget skal gøres DDKM