BRANDPUNKT Fagbladet for Brand- og Ambulancefolk i FOA. Nr. 3/2010 Nødbehandling, frigørelse og sikkerhed på skadestedet DEN FUTURISTISKE SPEJDER BEVÆGELSE Viser potentialet i, at formalisere uddannelsen af ungdomsbrandkorpsene. PRÆHOSPITAL ILTBEHANDLING Den simple vej til forøget overlevelse. PENSAM PENSION MINUS 72 % I RENTE Men hvad sker der? vi er jo faktisk nogle som en dag skal leve af disse pensionspenge.
2 BRANDPUNKT Beredskabscenter Aalborg 125 års jubilæum for et omstillet væsen med stolte traditioner Af: Erling Jensen, Aalborg Brandvæsen. Beredskabscenter Aalborg fejrede den 29. april og den 1. maj sit jubilæum som brand- og redningsberedskab i Aalborg Kommune. Det blev fejret med et optog af nye og gamle udrykningskøretøjer, tale fra borgmester m.m. Sigfreds Fodvarmere spillede musik, Aalborg Kanonlaug havde ladt kanonerne, og borgmester Henning G. Jensen (S) kunne - trods en genstridig saks, klippe snoren og officielt indvie Beredskabscenter Aalborgs nye administrationsbygning. Men den primære anledning til den megen festivitas var fejringen af Aalborg Brandvæsens 125 års jubilæum, som i blev markeret med en reception den 29. april. Den rigtige fødselsdag var lørdag den 1. maj, som blev fejret med en personalefest og ikke mindst åbent hus for alle interesserede, samt parade gennem byen med Aalborg Garden i spidsen. Torsdagens reception fik ud over nu værende og tidligere ansatte, også besøg af politikere, repræsentanter fra Falck, politi, hæren og andre dele af forsvaret. Fra Brandvæsen og civilforsvar til B eredskabscenter Borgmester Henning G. Jensen kom i sin tale ind på oprettelsen af Aalborg Beredskabscenter, på baggrund af det daværende byråds beslutning om en sammenlægning af Aalborg Brandvæsen og Aalborg Civilforsvar, tilbage i 1994. Han oplyste, at den gang var målet for byrådet, at beredskabet skulle opnå en selvfinansieringsgrad på 5 %. I dag er den over 76 % det ser man ikke mange steder i den offentlige sektor. Beredskabet har selv tjent pengene til den nye store bygning, som vi nu kan indvie, sagde Henning G. Jensen. Inden buffeten, kom beredskabschefen med sin tale og tak til samarbejdspartnere og til byrådet for, at beredskabet har så stor grad af selvstændighed og handlefrihed. Dette er blevet brugt til at opbygge Aalborg Brandvæsen, til også at omfatte en lang række indtægtsopgaver, dog uden at svække det beredskabsfaglige niveau. Derudover udtalte han stor ros til personalet ved Beredskabscenter Aalborg. I samarbejder og giver rum for hinanden og for de forskellige opgaver, som I udfører. I er stolte af jeres arbejdsplads. I kan være stolte af, at have en af Aalborgs bedste arbejdspladser, sagde han. Lørdag den 1. maj, på selve jubilæumsdagen, var der optog igennem Aalborg Midtby med nye og gamle brandbiler, og med Aalborg Garden i spidsen. Efterfølgende var der åbent hus arrangement for alle på Brandstationen. Der var opstillet røgdykkerbane for børn, demonstration af personredning ved trafikuheld (kædetræk), personredning fra høj bygning via svævebane, børn og voksne kunne prøve at slukke en mindre brand, der var fremvisning af brandkøretøjerne, konkurrencer med flotte præmier og meget, meget mere. Aftenen bød på stor personalefest for ca. 150 tilmeldte deltagere. Hvor jubilæet blev fejret på bedste brandmands maner. DEN UTAKNEMMELIGE KASSETÆNKNING Tidens hotte emner er, besparelser og nedskæringer, disse emner kan beredskabsverdenen naturligvis ikke undgå at deltage i. Men, hvor i beredskabet vil man skære? Der florerer endeløse rækker at bud på, hvor man kan spare i det lokale beredskab, det de alle har til fælles, er nedskæringer. Men er det nu også den rigtige måde at spare på formentlig nok, hvis man ser på den korte bane, uden at skele til samfundsværdier og menneskelige omkostninger. En konsekvens af de planlagte besparelser på de lokale brandvæsner, vil uden tvivl sætte uoprettelige spor hos borgerne i de ramte kommuner. Skal der spares penge på beredskabet, bør man måske tænke alternativt og investere i en fremtidssikker model for, hvordan kommunens beredskab skal struktureres. Det er måske værd, at overveje indførslen af et fuldtidsbrandvæsen fremfor et deltidsbrandvæsen, nok er denne model dyrere på den korte bane, men på lang sigt, er der nok besparelser af hente i form af hurtigere udrykninger og potentielt bedre kvalitet i den udførte indsats. Hvilket bør føre til en betydelig mindre belastning for de borgere og virksomheder, der rammes af ulykke. Dog er det ikke altid, at gevinsten hentes hjem til kommunen, men oftest af forsikringsselskaberne, der spares for de udgifter, en sen udrykning vil medføre. Er det den ene eller den anden kasse der sparer ved dette tiltag? Jeg tror at begge kasser vil se en besparelse, hvis systemet forvaltes korrekt. Den store vinder vil være de borgere, der udsættes for deres livs mareridt, for deres lidelser formindskes betydeligt ved indførslen af et professionelt brandvæsen. Har din kommune en brandskole drevet af professionelle brandfolk? Vidste du en sådan skole er en ren pengemaskine. Andreas Corell Redaktør BRANDPUNKT UDGIVES AF: Fagligt udvalg Teknik- og Servicesektoren FOA Staunings Plads 1-3 1790 København ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Brandmand Peter Ørnbo Telefon: 20 93 81 83 REDAKTØR: Paramediciner Andreas Corell Telefon: 21 66 61 87 redaktion brandpunkt.net FOTOGRAF: Thomas Mark Jensen Telefon: 30 13 39 79 foto brandpunkt.net www.tmjfoto.dk GRAFISK DESIGN: Thomas Bach grafik brandpunkt.net TRYKKERI: FOAs trykkeri & Pjec1heden MAIL TIL REDAKTIONEN: redaktion brandpunkt.net FORSIDE FOTO: Rudersdal Hørsholm Brandvæsens akutenhed. ANNONCER OG ABONNEMENT: redaktion brandpunkt.net Holdninger og meninger, der udtrykkes i bladet er ikke nødvendigvis, i overenstemmelse med redaktionens holdninger og politiker for branchen. INDHOLD 04 REDNINGS- beredskabet 06 PenSam pension minus 72 % i rente 08 Den futuristiske spejderbevægelse 10 Time is life Kæderedning er modellen 11 Frigørelse i midtjylland 12 Præhospital iltbehandling 14 Hjertestarterenhed ved Århus Brandvæsen 15 Sikkerhed på vejen 16 Et kik ind i de nordiske brandvæseners krystalkugle 20 Nødbehandler hos Vejle Brandvæsen 21 Den jyske joke 22 Frigørelse i Københavns Kommune
BRANDPUNKT 5 REDNINGS- beredskabet Mere af navn end af gavn når opgaven falder på redning. Af: Redaktør Andreas Corell. Arbejdsopgaverne er mangfoldige rundt omkring i de danske brandvæsner, man vil i nogle tilfælde, endog kunne argumenter for at disse opgaver - kun er underlagt det lokale brandvæsen - alene af den simple årsag, at de er indtægtsgivende. Det at skabe indtægt, er i sagens natur en nødvendighed for at kunne opretholde et vist beredskab - da dette beredskab jo koster penge. De arbejdsopgaver der ses rundt omkring i landet, har i en vis udstrækning relevans for brandvæsnernes kerneydelse, mens andre igen, i udbredt grad - savner blot skyggen af relevans for brandvæsnerne, her tænkes eksempelvis på vask af hjemmeplejens biler. Hjemmeplejens biler skal vaskes, hvorfor så ikke sætte brandfolk til at gøre det, de laver jo ikke andet end at sidde og vente på, at deres kompetencer kan finde anvendelse i samfundet, det vil sige, løse opgaver hvor menneskeliv og værdier står på spil, en opgave, der i de fleste tilfælde kræver meget hurtig indsats af de rette personer med det rette materiel og med stor rutine i materiellets anvendelse. At beskæftige fuldtidsbrandfolk med alverdens irrelevante opgaver, er det samme som at berøve dem muligheden for, at forberede og klargøre sig til den næste store opgave - en opgave hvor alt sættes på spidsen og menneskeliv er afhængig - af den rette indsats. Her er det, at den politiske ledelse må vælge et serviceniveau for den enkelte kommune. Et serviceniveau, der for langt størsteparten af de danske kommuner, opfyldes med deltidsansatte brandfolk som er afhængige af, at deres arbejdsgiver giver tilsagn om, at brandmanden i tide og utide, kan forlade sin arbejdsplads i tilfælde af udrykning. Den deltidsansatte brandmand er forpligtet til, at vedligeholde sin brandmandsuddannelse med 24 timers øvelse og undervisning om året, dette vel og mærke i sin fritid. Dette koncept, som absolut fungerer glimrende ved dagligdags udrykninger - har dog sine svagheder, når opgaven involverer personskade eller kompliceret redningsopgaver, herunder frigørelse af fastklemte personer i forbindelse med erhvervsulykker eller trafikuheld. I disse situationer er mange deltidsansatte brandmænds rutiner og erfaringer ikke på et niveau, der sætter dem i stand til at udføre den pågældende redningsopgave med samme præcision og hurtighed, som en fuldtidsansatte brandmænd. Det bør derfor stå klart for de fleste, at når brandvæsnerne alarmeres til redningsopgaver med personskader, vil der i mange tilfælde være plads til endog væsentlige forbedringer i forhold til den kvalitet af arbejdet, der udføres. Dette er på ingen måde den enkelte fuld-/deltidsansatte brandmands skyld, men snarere de vilkår, hvorunder den enkelte brandmand arbejder. HAN HAR OFTEST IKKE DEN FORNØDNE RUTINE I AT UD- FØRE REDNINGSOPGAVER. Han har oftest ikke den fornødne rutine i at udføre redningsopgaver, han har ikke altid den fornødne uddannelse der sætter ham i stand til at udføre en sundhedsfaglig forsvarlig behandling af en eller flere tilskadekomne, han har oftest ikke tilstrækkeligt med udstyr til at løse større opgaver, og det udstyr han har, er sjældent optimalt til den konkrete opgave. Hvis dette faktum er et acceptabelt serviceniveau, så bør det meldes ud, således at befolkningen kan tage deres forholdsregler. Eller også kan den politiske ledelse, sammen med brandvæsnerne, se på, om serviceniveauet kan justeres inden for realistiske rammer. Et bud på løsningen af problemet kunne være, at undlade enkelte og ganske irrelevante arbejdsopgaver for de fastansatte brandfolk, så de kan bruge ekstra tid på intern undervisning og øvelser, således at de kan opnå og ved ligeholde de kompetencer, der er en forudsætning for at kunne redde menneskeliv. Et brandvæsen bør i langt højere grad rette fokus mod de personnære værdier, såsom stabilisering og redning af liv. Vejen til dette er uden tvivl, at indføre en standardiseret og landsdækkende nødbehandler-uddannelse, og at kompetenceudvikle brandfolkene inden for de forskellige former for redning, hvilket dog kan være svært inden for den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse, der er for brandfolk. Et andet spørgsmål er - om rammerne for deltidsbrandfolk er tilstede, således at de kan opnå en tilstrækkelig kvalitet og rutine, når der tales om redningsopgaver. Eller bør man omkonvertere flere deltidsstillinger til fuldtidsstillinger, for på den måde, at skabe en platform for udvikling af en tilstrækkelig indsats, i forhold til personredning? Omkonvertering til fuldtidsstillinger, er ikke vejen til bedre resultater, hvis den fuldtidsansatte blot skal udføre arbejdsopgaver for kommunen, der ikke har direkte relevans for brandvæsnets kerneydelse. Der skal naturligvis også afsættes tid til, at de fuldtidsansatte kan kompetenceudvikles inden for redning og nødbehandling. Dette koster naturligvis penge, men langtfra det enorme beløb som mange tror. Differencen i omkostningerne mellem deltidsansatte og fuldtidsansatte, er ikke sammenlignelige i forhold til den potentielle kvalitetsgevinst, der vil kunne opnås i forhold til de personfarlige ulykker, hvor der uden tvivl, i Danmark, tabes flere menneskeliv hvert år, alene fordi den rette hjælp ikke kan tilbydes. Årsagen til dette ligger hos den politiske ledelse i kommunerne og regionerne, som ikke i tilstrækkelig grad har udvist et forventeligt ambitionsniveau. Løsningen er simpel, men kræver vilje.
6 BRANDPUNKT BRANDPUNKT 7 KOMMENTAR TIL PENSAM ARTIKEL Af: Reiner Burgwald. Sektorformand FOA. Lad mig begynde med at rette en fejl. Jeg satte ikke spørgsmålstegn ved PenSam i mit indlæg i Brandpunkt nr. 2. Jeg redegjorde for, hvorfor vi i Teknik og Servicesektoren diskuterer vores arbejdsmarkedpensionsordning meget. Svaret skal jeg ikke trætte med her, men henvise til det foregående nummer af dette fremragende blad. Desværre har PenSam ikke haft tid til at svare og kommentere mere indgående på Brians indlæg. Deadline var overskredet da de blev bedt om det. Til gengæld laver PenSam et indlæg til næste nummer. PenSam pension minus 72 % i rente Alle ved det - men ingen gør noget. I sidste nummer af Brandpunkt satte Reiner Burgwald spørgsmålstegn ved pensionsordningerne i PenSam og i nyeste nummer af FOA-bladet bemærker Dennis Kristensen også det ekstremt dårlige resultat PenSam endnu engang har leveret. Af: Brian Vittrup, Københavns Brandvæsen. Derfor skal jeg undlade at forsøge at svare på alle dine synspunkter. Men lad mig slå fast. I sektoren er vi enige i at der skal ske ændringer i PenSam og at det selvfølgelig er utilfredsstillende med mange år med lave afkast på investeringerne. Ændringerne skal sikre os en højere alderspension. Det er derfor vi diskuterer problemerne indgående. Til gengæld er det ikke rimeligt at bruge tjenestemændenes muligheder for at vælge et pensionsselskab, som argument for at du selv vil have lov at vælge selskab. For tjenestemændenes vedkommende er det en forsvindende lille del af Deres pension, der skal opspares. Deres pension er sikret gennem et tilsagn som det hedder. De får pension i forhold til hvor længe de har været tjenestemænd og hvilket løntrin de har når de pensioneres. Min sidste bemærkning er alene en opfordring til at gå konstruktivt ind i bestræbelserne for at sikre os alle en god alderspension. I sektoren gør vi hvad vi kan, og konstruktive bidrag er meget velkomne. Det er bare ikke nok alene at foreslå, at vi hver især kan vælge, hvor pengene skal investeres og til hvad. Fuldstændig at lade det være op til den enkelte, vil efterlade nogle som tabere. Alle ved det men ingen gør noget. I sidste nummer af Brandpunkt satte Reiner Burgwald spørgsmålstegn ved pensionsordningerne i PenSam og i nyeste nummer af FOA-bladet bemærker Dennis Kristensen også det ekstremt dårlige resultat PenSam endnu engang har leveret. Men hvad sker der? vi er jo faktisk nogle som en dag skal leve af disse pensionspenge. Vores overenskomst giver os 15,79 procent i arbejdsgiverbetalt pension, hvilket i sig selv er en pæn procentsats sammenlignet med øvrige arbejdsmarkedspensioner, men ak tal er som bekendt taknemmelige, for når disse procenter fra vores arbejdsgiver har været igennem PenSam, så svinder de gevaldigt ind. Dette kan der være mange årsager til, desværre kan man som kunde ikke stille så meget op, da man, grundet overenskomsten, er stavnsbundet til PenSam. Men hvorfor det? sæt dog pensionen fri Hvorfor skal vi så have vores pension i PenSam? Jo det er som nævnt bestemt af FOA via vores overenskomst hvilket jo er ret interessant, hvorfor er det ikke op til den enkelte selv at bestemme hvilket pensionsselskab man vil have sin pensionsopsparing i. Det ville jo svare til at overenskomsten skulle bestemme hvilken bank eller kreditforening medarbejderen skulle bruge, ja sikkert noget man godt kunne tænke sig i PenSam. I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at man for tjenestemændenes vedkomne har lavet en ordning (tillægpension), hvor det netop er op til den enkelte, at anvise hvilket selskab vedkomne ønsker at benytte. Så det er altså ingen umulighed og derfor bør opfordringen/kravet til FOA da også lyde: sæt pensionsordninger fri, og lad den frie konkurrence vise hvem der kan. Så kan det måske være at PenSam kom lidt op på mærkerne for at bevare nogle kunder. Ikke store forventninger til den kommende overenskomst Det er allerede fra flere sider i FOA blevet udtalt, at den kommende overenskomst ikke kommer til at give noget mærkbart, men her er en oplagt mulighed, sæt pensionen fri giv medlemmerne ret til selv at vælge pensionsselskab, jeg tror næppe vores arbejdsgiver Årlig indbetaling Antal år på arbejds pladsen 35 år I alt indbetaling til PenSam pension 30.000 kr. 35 x 30.000 kr. 1.050.000 kr. Årligpension ved 60 års pensionsalder Gennemsnits leveralder for mænd 75 år = 15 pensionsår Udbetaltpension 37.000 kr. 15 x 37.000 kr. 550.000 kr. Engangsudbetaling af aldersum I alt udbetalt af Pensam 82.000 kr. 637.000 kr. har noget at indvende mod dette, de betaler jo alligevel, og medlemmerne vil opleve en historisk værdistigning af deres pension. Ser man på den seneste tids strid om hvilken fagforening (FOA kontra 3F) vi skulle/skal være medlem af, så viser dette jo med alt tydelighed, at de frie valg er bedst det betød jo at FOA efter mange års søvn pludselig vågnede op og indså, at det ikke var en selvfølgelighed, at vi som brandfolk blev hos dem, det betød også, at FOA pludselig måtte arbejde for føden og resultaterne er da ej heller udeblevet. Mange forblev medlemmer, men nu mangler vi så bare at se noget handling, så her er en oplagt mulighed: Sæt vores pension fri det er vores penge vores fremtid. Pension i tal Min arbejdsgiver indbetaler ca. 30.000 kr. om året til min arbejdsmarkedetpension, ifølge min ansættelseskontrakt med Københavns Brandvæsen forventes det at jeg lader mig pensionerer som 60 år, til den tid forventer PenSam at kunne udbetale ca. 3.000 kr. om måneden i pension før skat. Det betyder at såfremt jeg kun opnår gennemsnitsleveralderen for mænd, så har det kostet mig 413.000 kr. at have MINE penge stående i PenSam. Sagt på en anden måde så skal jeg mindst blive 87 år for blot at kunne få MINE egne penge tilbage. Ovenstående regnestykke tager kun udgangspunkt i indbetalte kroner, men man burde vel også kunne forvente en form for forretning af sit indestående. De fleste pensionsselskaber regner med en gennemsnits forretning på 4 procent pr. år, med rentes rente vil det i ovenstående tilfælde betyde at det indbetalte beløb efter 35 år beløber sig til 2.250.000 kr. Hvilket i givet fald ville give ca. 60.000 kr. i årlig pension eller hvad der svarer til det dobbelte af det nuværende. Men ak - Pension i PenSam er med negativ forretning, så hvad der kunne blive til 2.250.000 kr. bliver til 637.000 kr. Det koster altså i omegnen af 1. 613.000 kr. at være stavnsbundet til PenSam. Så Kære Dennis Kristensen, spar på kræfterne ved de kommende overenskomstforhandlinger, pengene ligger ikke hos arbejdsgiver men i vores eget pensionsselskab, så ordene skal lyde SÆT PENSIONEN FRI.
8 BRANDPUNKT BRANDPUNKT 9 UNGDOMSBRANDKORPS FORØGER BEVIDSTHEDEN OM BEREDSKABERS VIGTIGHED Af: Thomas Sonne Jensen, Lotek A/S. En formalisering af de danske ungdomsbrandkorps, der i dag primært fungerer på frivillig basis, har haft stor bevågenhed på det seneste. Hos Lotek A/S har vi forsøgt at katalysere arbejdet ved bl.a. at give opdrag på rapporten Ungdomsbrandkorps som alment tilbud til velfungerende og udsatte børn og unge. Den futuristiske spejderbevægelse Østfyns Juniorbrandkorps startede lørdag 1. maj sin turné for at vise potentialet i, at formalisere uddannelsen af ungdomsbrandkorpsene. Af: Redaktør Andreas Corell. Lørdag 1. maj 2010, drog en flok unge fra Østfyns Juniorbrandkorps til Beredskabsstyrelsen Sydjyllands øvelsesbane i Haderslev, for at vise potentialet i at formalisere uddannelsen for de danske ungdomsbrandkorps. Beredskabsstyrelsen havde venligst udlånt deres øvelses bane med tilhørende materiel, som de værnepligtige normalt anvender i forbindelse med indsatsuddannelsen. Demonstrationen på øvelsesbanen var særdeles overbevisende, og de unge viste stærke kompetencer i de samme øvelser, som indgår i de professionelle indsatsunddannelser; herunder røgdykning, brandslukning samt anvendelse af frigørelsesudstyr. Dagen var startskuddet til en større turné for Østfyns Juniorbrandkorps, hvis målsætning det er at understrege vigtigheden af et formaliseret ungdomsbrandkorps, som et generelt tilbud til børn og unge i kommunerne, hvilket vi som professionelle brandfolk, har en moralsk forpligtelse til at bakke op om. En del af målsætningen er desuden at belyse vigtigheden af, at gøre deltagelsen direkte meritberettiget i forhold til en videre uddannelse inden for redningsberedskaberne. Forud for turnéen, har der pågået et enormt arbejde med, at argumentere for en formaliseret ungdomsbrandmandsuddannelse. Målet hermed er, at skabe nationale standarder for deltagelse i ungdomsbrandkorps, således at den opnåede uddannelse, er direkte kompatibel i forhold til det etablerede redningsberedskab. Samt at udvide antallet af ungdomsbrandkorps i Danmark, så der på sigt kan oprettes lokale ungdomsbrandkorps i alle landets kommuner. Inspirationen til denne model er hentet fra de obligatoriske tyske Jugendfeuerwehr samt en række engelske ungdomsbrandkorps. Instruktørgruppen ved Østfyns Juniorbrandkorps har desuden arbejdet seriøst med et detaljeret udkast til indholdet i en fælles og formaliseret ungdomsbrandmandsuddannelse. Dette udkast har været en del af grundlaget for rapporten Ungdomsbrandkorps som alment tilbud til velfungerende og udsatte børn og unge, der 16. marts 2010 blev offentliggjort fra analyseinstituttet BONNÉN & Partners på opdrag af Lotek A/S, der er en af landets førende leverandører af materiel til brandsikring, brandbekæmpelse, redning og sikkerhed. Rapporten om anvendelsen af ungdomsbrandkorps som et alment tilbud til alle børn og unge, er blevet omdelt bredt til både de kommunale beredskaber, de Holdlederne Nicolai og Rune kommunale SSP-udvalg samt i Folketinget, hvor den har vundet stor opmærksomhed. Formanden for Folketingets Kommunaludvalg, og beredskabsordfører Hans Kristian Skibby (MF), Dansk Folkeparti, har gennem længere tid engageret sig i sagen, og har for nyligt udtalt, at han snarligt vil fremlægge et beslutningsforslag i Folketinget. Dette skulle gerne skabe de økonomiske forudsætninger for kunne tilbyde flere ungdomsbrandkorps i landets kommuner. GEVINSTEN FOR DE UNGE MENNESKER, DER ØNSKER AT INDGÅ I ET FORMALISERET JUNIOR- BRANDKORPS ER ENORM. På vej hjem fra denne fantastiske oplevelse i Haderslev 1 maj, sad jeg med følelsen af, at disse unge mennesker virkelig har fat i noget der bør eksponeres. Det er rørende, at se en flok unge ildsjæle, ledet af 2 20-årige frivillige holdledere, Nicolai og Rune, på den måde gå til sagen med engagement og gejst. Jeg fik associationer til spejderbevægelsens grundværdier, det at man på den måde styrker sammenholdet blandt unge mennesker, samtidig med at individet bliver tilgodeset, det er der fremtid i. Vi i den etablerede og professionelle del af beredskabsverdenen, vi har virkelig en opgave foran os, vi skal være med til, at sætte skub i udviklingen af et formaliseret og landsdækkende netværk af juniorbrandkorps. Gevinsten for de unge mennesker, der ønsker at indgå i et formaliseret juniorbrandkorps er enorm, de tillægges overordnede humanistiske værdier, de indlemmes i et stærkt socialt netværk, ledet og organiseret af det lokale Redningsberedskab, de tillæres praktiske færdigheder som førstehjælp og brandbekæmpelse, og sidst men ikke mindst, de lærer at arbejde for menneskelige værdier såsom, at tage ansvar for andre medmennesker, beskytte og hjælpe disse i situationer hvor medmenneskelig omsorg og hjælp er påkrævet. Juniorbrandkorpsene er måske en moderne udgave af spejderbevægelsens oprindelige grundform, juniorbrandkorpset bygger på tanken om individet, fællesskabet og humanisme, afgjort et tiltag der skal støttes. Jeg kan kun sige tak til Østfyns Juniorbrandkorps, på vegne af fagbladet BRANDPUNKT, for jeres store indsats med, at udbrede kendskabet til jeres grundideologi. Tak til Lotek A/S for jeres prisværdige engagement i Østfyns Juniorbrandkorps. Inspirationen til rapporten stammer fra udlandet, hvor ungdomsbrandkorps i bl.a. Tyskland er obligatoriske. I England arbejder man desuden for at motivere unge, med sociale problemer til at påbegynde en målrettet uddannelse ud af problemerne, i ungdomsbrandkorpsene. Målsætningen med en formalisering af de danske ungdoms brandkorps er, at tilbyde unge i alle kommuner nogle gode erfaringer, kombineret med en øget bevidsthed om vigtigheden af at have, respektere og deltage i det fælles beredskab. Ungdomsbrandkorps vil desuden kunne hjælpe socialt udsatte unge samt sikre en fortsat rekruttering til de danske beredskaber. Loteks bevæggrunde for at støtte op om en formalisering af ungdomsbrandkorpsene er, at vi ser det som en vigtig brik i forhold til at øge bevidstheden om beredskabers vigtighed. Ungdomsbrandkorps medvirker desuden til at understøtte Loteks daglige ambition om at forøge sikkerheden; både nationalt i de forskellige beredskaber samt lokalt i de enkelte virksomheder, institutioner eller i de private boliger.
10 BRANDPUNKT BRANDPUNKT 11 Time is life Kæderedning er modellen Et effektivt supplement til hurtig frigørelse af hårdt kvæstede ved færdselsuheld i Aalborg Kommune. Af: Redaktør Andreas Corell. Frigørelse i midtjylland Førhen var det amterne, som havde det formelle ansvar for frigørelsen af fastklemte ved færdselsuheld. De danske kommunerne overtog den 1. juli 2008 ansvaret for disse redningsopgaver. Af: Jørgen M. Johannsen, Beredskabsassistent ved Silkeborg Brandvæsen. I Danmark har vi et af verdens bedste traume-systemer, til håndtering af hårdt kvæstede i forbindelse med ulykker. Vi har højt specialicerede traumecentre på landets førende hospitaler vi har ambulancebehandlere på samtlige ambulancer med særskilt kompetence og uddannelse i forhold til hårdt kvæstede personer vi har akutlæge-biler med speciellæger, der alle er i stand til at udføre avanceret livreddende behandling, helt ud på selve skadestedet vi har paramedicinere som kan supplere og støtte ambulancefolkene i deres behandling. En dag har vi forhåbentlig også nødbehandleruddannede brandfolk på samtlige brandbiler og redningsvogne. Men hvad nytter al dette, hvis ikke den hårdt kvæstede kan komme hurtigt nok ud af den forulykkede bil. Det har Beredskabscenter Aalborg et bud på. Beredskabscenter Aalborg er et risikodimensioneret beredskab, der løbende arbejder med faglig udvikling omkring kendte risikoscenarier, indhøstede erfaringer fra diverse øvelses- og indsatsaktiviteter samt en løbende evaluering af nye teknologier, der kan lette opgaveløsningen, til glæde og gavn for evt. nødstedte personer og indsatspersonel. Det var derfor naturligt at se problemstillingen omkring fastklemte kritiske patienter, hvilket var baggrunden for at introducere kæderedning i redningstjenesten. Dette norske kæderedningskoncept, er nu fuldt implementeret hos Beredskabscenter Aalborg. Selve konceptet skal ses som et supplement til den eksisterende frigørelsesteknik, der baserer sig på brug af hydraulisk værktøj. Dette supplement tænkes anvendt i situationer, hvor forholdende tillader det, da det langt fra altid er givet, at kæderedningskonceptet kan anvendes grundet flere faktorer. Dog, såfremt situationen tillader anvendelse af kæderedningsteknikken er der ingen tvivl om, at kæderedning er både skånsom og ekstremt hurtigt at anvende. Kæderedning er uden tvivl en metode, der i den rette situation vil kunne opfylde de præhospitale krav, der er til hurtig og sikker frigørelse af fastklemte ved færdselsuheld og det i en grad, som man ikke finder ved blot at anvende hydraulisk værktøj. Kæderedningsmetoden er afgjort et koncept, der bør medtænkes i andre kommuner, da det er et faktum, at kæderedningskonceptet leverer et supplement til frigørelse, der i en given situation, vil kunne have afgørende betydning for overlevelsen efter et alvorligt færdselsuheld, da en hurtig frigørelse er forudsætningen for en hurtig kirurgisk intervention på traumecentret og dermed grundlaget for overlevelse efter færdselsuheld. Læresætningen i disse situationer er: time is life og det leverer kæderedning. Størstedelen af de kommunale brandvæsner løste allerede før 2008 opgaven med frigørelse, sideløbende med amternes redningsvogne. Baggrunden for dette, skal ses i lyset af, at brandvæsnet i mange tilfælde medsendes til sikring mod brand, miljøuheld og nødbehandling. Ligeledes er der eksempler på tilskadekomne, der er indebrændt i bilerne, fordi amtsredningsvognen ikke har vand med. Derfor indkøbte flere brandvæsner frigørelsesudstyr, så man kunne starte øjeblikkelig frigørelse, da den lokale brandstation oftest mødte på skadestedet længe før den regionale amtsredningsvogn. Dette afstedkom dog i nogle tilfælde tvivl om, hvem der på skadestedet havde ansvaret for opgaven. For at fjerne enhver tvivl om ansvaret for patienten på skadestedet, udsendte Forsvarsministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, en vejledning i slutningen af 2008. Vejledningen understreger, at det er centralt for indsatsen og patientens tarv, at der sker en koordinering af indsatsen, dog under hensyntagen til ambulanceberedskabets ansvar for patientbehandlingen og brandvæsnets ansvar for frigørelsesopgaven. Brandvæsnet skal således respektere ambulancepersonalets henstillinger om f.eks. ikke at påbegynde en frigørelse eller stoppe denne, hvis den er igangsat. DER ER STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ, HVORDAN DE ENKELTE KOMMUNALE BEREDSKABER HAR VALGT AT LØSE OPGAVEN. Der er store regionale forskelle på, hvordan de enkelte kommunale beredskaber har valgt at løse opgaven omkring frigørelse af fastklemte. Dette skyldes, at der ikke fra centralt hold er fastlagt en dimensionering af kommunernes beredskab. Det forudsættes, at kommunerne selv gennemfører risikodimensionering også, inden for dette felt. Konsekvensen af dette er, at nogle kommuner har valgt den lette løsning, at indkøbe det billigste udstyr, ikke træne brandfolkene, så de på sikker og hurtig vis kan udføre frigørelse, og derved medvirke til en direkte livreddende indsats. Silkeborg og Viborg har valgt en løsning, som ligner den man bruger i København. Her er det hovedstationerne, som kommer med frigørelses-materiellet og mandskabet, til betjening af udstyret. Den valgte løsning er en konsekvens af det faktum, at det kræver et veluddannet og rutineret mandskab, at udføre de komplicerede redningsopgaver. Afsendelsen af redningsmandskabet sker samtidig med afsendelsen af den nærmeste lokale brandstation, hvis opgave det er, at sikre skadestedet og opstarte livreddende nødbehandling. DEN VALGTE LØSNING ER EN KONSEKVENS AF DET FAKTUM, AT DET KRÆVER ET VEL UDDANNET OG RUTINERET MANDSKAB, AT UDFØRE DE KOMPLICEREDE REDNINGS- OPGAVER. For at kompenserer for den længere kørevej, har vi flyttet redningsudstyret over på lette-hurtige køretøjer. Vi føler herved at have bibragt den ønskede effekt, nemlig at sikre hurtig og effektiv frigørelse, og derved medvirke til redning af menneskeliv - udfra devisen time is life.