Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Relaterede dokumenter
Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

CPO - temadag. 15. November 2018

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Case. Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Mave/tarminfektion (Gastroenteritis og Norovirus)

En eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion:

Clostridium difficile

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

Isolationsregimer og resistente bakterier

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Supplerende forholdsregler ved diarré

Clostridium difficile

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

Noro virus. Vær opmærksom på steder, hvor der kan ske smitteoverførsel i fællesarealer. Det anbefales at:

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile

Bilag til tværregional vejledning: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler for sundhedspersonale ID

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Borgeren kan visiteres til ydelsen Særlige hygiejniske forholdsregler.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Temaeftermiddag 5. september

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

Når borgeren er positiv. Et oplæg om håndtering af borgere med multiresistente bakterier i Københavns Kommune

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Afholdt d. 30. marts 2017

SPECIELLE RETNINGSLINIER - ISOLATION. Udarbejdet af: Jette Holt Dato: Rev./Godkendt af: Kystledelsen Dato: Udskrift dato:

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Formål. Mål INSTRUKS. Ansvar

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen

Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne

Hygiene vedr. Smitsomme sygdomme. Forebyggelse af spredning af MRSA.

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Generelle infektionshygiejniske Forholdsregler - gælder altid! Ved MRSA, Norovirus og Clostridium se supplerende retningslinjer

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

At spredning af Clostridium difficile forebygges

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER

Information om MRSA af svinetype

3. Afvikling af kurser..4 1 dags kursus for rengøringsassistenter og portører 2 dages hygiejnekursus for kontaktpersoner og andre interesserede

Nationale infektionshygiejniske retningslinjer om undersøgelse, behandling og pleje af patienter med smitsomme sygdomme, herunder isolation

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013

Hygiejne i psykiatrien. Ved hygiejnekoordinator Heidi Hougaard

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER UDGÅET OM BEHANDLING AF PATIENTER MED SMITSOMME SYGDOMME, HERUNDER ISOLATION

Infektionshygiejnen Region Nordjylland 1. Skema til brug ved gennemgang af afsnittet ud fra Generelle smitteforebyggende forholdsregler (3.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Bilag 1 Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Nyhedsbrev. Januar kvartal 2007

UNDERVISNING ELEVER HYGIEJNE UTH - KVAS KVALITETSKONSULENT HANNE-METTE STRØM HYGIEJNESYGEPLEJERSKE MARLENE LUNDEMAND 15.

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

NATIONALE INFEKTIONSHYGIEJNISKE RETNINGSLINJER OM SUPPLERENDE FORHOLDSREGLER VED INFEKTIONER OG BÆRERTILSTAND I SUNDHEDSSEKTOREN

Smitteforebyggelse Hvad er rent og hvad er urent hos patienten og det omkringliggende miljø?

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 7. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen

Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Indikator 4.1 Hygiejne

RESULTAT AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN EFFEKTEN AF VÆRNEMIDLER. Afholdt d. 5. maj 2014

Anne-Marie Thye Hygiejnesygeplejerske

Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?

Hygiejneaudit på Sydvestjysk Sygehus

Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner

Mikroorganismer og hygiejne

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

FAQ frequently asked questions

Rengøring og hygiejne på hospitaler

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019

Hygiejne i daginstitutionerne

Afholdt d. 22. maj 2015

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

Genbehandling og vedligeholdelse af fleksible endoskoper

SADF s. Infektionshygiejniske retningslinjer og Indsendelse af sporeprøver

Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme

Statens Serum Institut

Infektionshygiejne og UVI

Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Transkript:

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte infektioner/bærertilstande som smitter via kontakt/dråbesmitte, men er på baggrund af: resistente mikroorganismer særlige smitsomme/virulente mikroorganismer Når patienter har infektioner hvor smittevejen er luftbåren Ved eksotiske infektionssygdomme med høj alvorlighed

Overvejelser supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Smitteveje Isolationsform Værnemidler isolationsskilte Håndhygiejne Medpatienter - pårørende Daglig rengøring - desinfektionsmiddel Udstyr og utensilier fra isolationsstuen Service, affald mm fra isolationsstuen

Overvejelser supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Transport Samarbejdende afdelinger tværgående afdelinger Varighed af isolation - slutrengøring Udskrivelse - genindlæggelse Ambulante besøg De regionale infektionshygiejniske dokumenter om supplerende forholdsregler er bygget op i skemaform der indeholder ovenstående De generelle infektionshygiejniske forholdsregler gælder altid

Smitteveje Kontaktsmitte Direkte kontakt Indirekte kontakt via udstyr, overflader og hænder Dråbesmitte via aerosoler der indeholder dråber af forskellig størrelse Dannes ved host, nys, tale, opkast og ved anden form for stænk og sprøjt Luftbåren smitte Små dråbekerner der kan holde sig svævende i længere tid Vehikelbåren smitte blodbåren smitte alimentærsmitte fækal-oral smitte insektbåren smitte Smitte fra omgivelserne Støv - overflader

Isolationsformer Enestue med eget bad/toilet tilknyttet Kohorte samme type infektion Barriereisolation på flersengsstue Isolation med sluse dvs undertryksventilation Højisolation / Karantæneafsnit

Barriereisolation Bruges oftest på børneafdelinger Der skal være 1½-2M mellem sengene Isolationsområde ved barrierepleje, gerne længst væk fra døren Ved mindre børn må fælles pusleplads ikke anvendes Pleje og behandling foregår så vidt muligt i eller omkring sengen Patienten skal have eget bad og toilet. Alternativt rengøres og desinficeres toilettet efter brug Betyder at medpatienter vil blive involveret

Værnemidler Handsker og overtrækskittel benyttes ved alle isolationer Maske og visir benyttes i forbindelse med dråbesmitte, indenfor 1 meter fra patienten FFP3 maske benyttes i forbindelse med luftbåren smitte, samt hvis der udføres hosteprovokerende procedure ved TB og (pandemisk) influenza Højisolationsudstyr foregår på højisolationsstuerne

Påtagning og aftagning af værnemidler

Håndhygiejne Håndhygiejne

» Håndhygiejne Håndhygiejne

Isolationsskilte Typen af værnemidler 2 stk 4 stk 5 stk Håndhygiejne inderside af dør Desinfektionsmiddel

Isolations-skilte

Håndhygiejne Udføres efter aftagning af værnemidler og før isolationsstuen forlades Hånddesinfektion udføres på synligt rene og tørre hænder efter brug af handsker Efter håndvask Håndvask udføres Ved synligt forurenede hænder Ved pleje af patienter med mave/tarm sygdomme (diarré) Instruktion af patient håndhygiejne

Medpatienter / pårørende Medpatienter I forbindelse med influenza eller norovirus kan medpatienter der har været udsat for smitte, lægges på stue med andre patienter, der også har været udsat for smitte I forbindelse med patienter, der er fundet positive med MRSA, CD027 eller CPO, tilbydes medpatienter at blive undersøgt Pårørende Instrueres i håndhygiejne og i nogle tilfælde tilbydes de ved besøg på stuen, en maske Deltager de pårørende i plejeopgaver, benytter de samme værnemidler som personalet

Desinfektionsmiddel og daglig rengøring De to desinfektionsmidler der benyttes i Regions Midt: Ethanol Klor Daglig rengøring efterfølges af desinfektion af alle kontaktpunkter Rengørings udstyr er stuebundet Servicepersonale benytter værnemidler i forbindelse med rengøring

Håndtering af udstyr og utensilier fra isolationsstuen Utensilier bringes til instrumentvasker. Aftag værnemidler på stuen og benyt nye handsker, evt forklæde ud af stuen. Apparatur rengøres og desinficeres efterfølgende Service bringes ud i køkkenet eller på afsætningsvogn. Benyt handsker ved håndteringen

Håndtering af service, affald mm fra isolationsstuen Linned samles på stuen, posen lukkes og bringes til opsamlings bur Affald samles på stuen og emballeres inden det bringes til opsamlingsbur

Transport af patienter ud af isolationsstuen Rent tøj og sengetøj Rengøring + desinfektion af sengegavle + sengesider/heste Patienten skal udføre håndhygiejne Den der transporterer behøver ikke værnemidler Besked til modtagende afdeling om forholdsregler Patienter med luftvejssymptomer skal bære maske

Samarbejdende afdelinger Information Isolation og dermed tiltag på forhånd Værnemidler Efterfølgende rengøring og desinfektion Blodprøver og Biokemi, Service afdeling, Røngtenafdeling mm

Varighed af isolation Symptomer virussygdomme Bærertilstand ophørt forskellige kriterier Behandling har virket tidsperspektiv Patienten udskrives Forbliver patienten indlagt efter isolationen er ophævet, skal patienten bade + have rent tøj på og en ren seng

Slutrengøring når isolation ophæves Servicepersonale benytter værnemidler Stuen overflader og inventar (fx seng og sengebord) rengøres og desinficeres Sengeforhæng og badeforhæng sendes til vask. Gardiner sendes til vask ved synlig forurening (og ved CD027 og luftbåren smitte)

Sengen rengøres jvf en let rengøring. Desinficeres efterfølgende på samme steder som den er rengjort. Sendes derefter til grundig vask. Gulv rengøres (ved CD027 udføres efterfølgende desinfektion af gulvet) Rengøringsartikler rengøres og desinficeres eller kasseres

Udstyr der har været på stuen under isolationen Udstyr i skabe/skuffer håndteret korrekt kan forblive på stuen Udstyr på åbne hylder kasseres eller genbehandles Overvej altid før isolationen etableres hvad der kan/skal fjernes.

Ambulant forløb eller genindlæggelse Ambulante forløb: Altid en risikovurdering i forhold til, hvilken behandling/undersøgelse patienten skal gennem Forbered besøget og fjern evt. alt unødvendigt udstyr på undersøgelsesstuen (enten ud af stuen eller 1 meter fra patienten Brug af værnemidler vurderes Rengøring og desinfektion i forhold til behandling/undersøgelsen se den regionale infektionshygiejniske dokumenter

Specielt i forhold til luftvejssygdomme Patienten instrueres i god hostehygiejne F.eks. hoste i papirlommetørklæde Patienten og pårørende instrueres i korrekt håndhygiejne Ved provokation af patientens hoste anvendes altid maske og visir (generelle forholdsregler)

Specielt i forhold til mave/tarmsygdomme Særlig fokus på diarré og/eller opkast Håndhygiejne er her både håndvask og hånddesinfektion Hvordan håndterer patienten symptomerne Transport ud af afdelingen vil være en vurdering og altid besked til modtagende afdeling. Ved udbrud af fx norovirus i en afd. benyttes følgende skilt på afdelingens yderdør + på inderside af stuedøren

Specielt i forhold til resistente bakterier Smittevejen er vigtigt. Oftest kontaktsmitte, dvs 2 værnemidler. Antibiotisk behandling vurderes med hjælp fra mikrobiologisk afdeling. Overvejelser om genoptræning IHE altid til rådighed med hjælp til at vurdere den enkelte situation. Ved udskrivelse til plejehjem/hjemmepleje - den regionale MRSA-enhed kan hjælpe.

Specielt i forhold til infektioner hvor smittevejen er luftbåren Slusestue/undertryksventilation hvis muligt Værnemidler brug af FFP3 åndedrætsværn Foregår på de afdelinger, der har dette til rådighed

Regionale infektionshygiejniske dokumenter om supplerende forholdsregler LINK

Hvad betyder det at isolere en patient FOR afdelingen: Optager plads Mere besværligt Bruges flere ressourcer FOR patienten: Personalet kommer sjældnere på stuen Stigmatisering jeg er farlig Frihedsberøvelse Alle har ret til behandling

WMA Declaration of Lisbon on the Rights of the Patient 1.a. Every person is entitled without discrimination to appropriate medical care. Personer med????? har samme krav på sundhedsydelser som alle andre!

Hospitalerne Region Midt