REFERAT AF GENERALFORSAMLING I LÆGERNES PENSIONSKASSE FREDAG DEN 11. APRIL 2014 KL. 13.00 PÅ SCANDIC CITY, ÅRHUS 14. april 2014 Det fuldstændige generalforsamlingsmateriale og Årsrapport 2013 er offentliggjort på pensionskassens hjemmeside samtidigt med, at der er orienteret herom i Ugeskrift for Læger (nr. 6). Indkaldelsen med angivelse af dagsorden og de fuldstændige forslag samt Årsrapport 2013 med revisionspåtegning er udsendt til de delegerede den 27. marts 2014. Materialet er samtidigt gjort tilgængeligt for medlemmerne på pensionskassens hjemmeside. Dagsordenen, en oversigt over forslag fra bestyrelsen og delegerede/medlemmer samt en orientering om Årsrapport 2013 er offentliggjort på Lægernes Pensionskasses hjemmeside og i Ugeskrift for Læger nr. 6. Formanden for pensionskassen Mikael Rosenmejer bød velkommen. Advokat Lars Svenning Andersen blev valgt til dirigent og konstaterede generalforsamlingens lovlighed. PUNKT B. GODKENDELSE AF FORRETNINGSORDEN FOR AFVIKLING AF GENERALFORSAMLINGEN Dirigenten: Og så kan vi allerede kaste os over punkt B, og punkt B det er jo godkendelse af forretningsordenen for afvikling af generalforsamlingen, og der ved jeg, der er nogle, der vil studere den grundigt og måske kan konstatere, at der er en ændring i forhold til sidste år. Det kan jeg jo ikke bare sidde overhørig. Det er nemlig således, at i det andet afsnit, hvor der står, at medlemmer, der ikke er delegerede, og som ønsker at møde på generalforsamlingen skal give meddelelse herom til pensionskassen senest tre dage før generalforsamlingen bliver afholdt. Der er der nu udeladt den næste sætning. "Bestemmelsen om tilmelding håndhæves." Jeg skal bare lige nævne, at den er udgået i det her forslag.kan vi godkende forretningsordenen med den væsentlige ændring? Det kan vi. Tak for det. Så kan vi nemlig gå til et mere alvorligt punkt på dagsordenen. Side 1 / 22
PUNKT C. BESTYRELSENS BERETNING OM PENSIONSKASSENS VIRKSOMHED I DET FORLØBNE ÅR Dirigenten: Og der giver jeg ordet til formanden, der vil supplere den skriftlige beretning. Værsgo Mikael Rosenmejer. På generalforsamlingen aflagde formanden nedenstående beretning: INDLEDNING Tak for det. Ja, jeg vil så på bestyrelsens vegne aflægge beretning for 2013 for Lægernes Pensionskasse, og som dirigenten sagde, så er det sådan set et supplement til den meget omfattende skriftlige ledelsesberetning, der er sendt ud til de delegerede i form af "Årsrapport 2013". Jeg vil lige indledningsvis starte med at redegøre for repræsentantskabets sammensætning og i henhold til vedtægten består repræsentantskabet af op til 125 delegerede. Lægeforeningen kan opstille 109 kandidater, men har i år alene opstillet 98 kandidater altså 11 mindre end foreslået. De studerende (FADL) har opstillet 10 kandidater, og på pensionisternes liste er der opstillet 6 kandidater. Der var således i alt opstillet 114 kandidater, altså 11 mindre end de 125, og derfor har der i år været fredsvalg. Generalforsamlingen vil i øvrigt blive afviklet på den måde, at de kommentarer, som bestyrelsen eller direktøren har til de enkelte dagsordenspunkter, bliver fremsat direkte i forbindelse med de enkelte punkter, hvor der så bliver lejlighed til diskussion. Min mundtlige beretning vil derfor i år først og fremmest fokusere på de emner, som ikke direkte hører under andre dagsordenspunkter, medmindre det er af mere generel interesse. Årsrapporten for 2013 vil således blive behandlet under dagsordenens punkt d, hvor direktør Niels Lihn Jørgensen vil kommentere de økonomiske resultater for 2013. Under dagsordenens punkt e skal vi fastsætte størrelsen af medlemsbidrag. Under dagsordenens punkt f behandles de forslag, der er fremsat af bestyrelsen, delegerede eller medlemmer, og i år er der alene forslag fra bestyrelsen. Og endelig under dagsordenens punkt g anmodes generalforsamlingen om at godkende pensionskassens lønpolitik, og under punkt h skal vi have fastlagt bestyrelseshonorarer. Under dagsordenens punkt i og j skal vi have valgt bestyrelsesmedlemmer og statsautoriserede revisorer. Side 2 / 22
Og endelig skal vi under dagsordenens punkt k behandle Eventuelt. Vi kan der tage emner op, som vi ikke har haft lejlighed til at drøfte under de øvrige dagsordenspunkter. Men der kan som bekendt ikke træffes beslutninger under punktet "Eventuelt". OPFØLGNING PÅ SIDSTE ÅRS GENERALFORSAMLING Så vil jeg lige følge op sidste års generalforsamling, og på generalforsamlingen sidste år redegjorde jeg for, at bestyrelsen overvejede at indføre en 10-årig ægtefælle- /samleverpension, som medlemmerne kan vælge enten i stedet for eller som et supplement til den livsvarige ægtefællepension. Når et medlem dør, har ægtefællen ofte brug for en pension i en overgangsperiode på fx 10 år mens behovet på langt sigt for mange efterlevende ægtefæller efterhånden er begrænset, bl.a. fordi de ofte er selvforsørgende og/eller har egen pensionsordning. Vi har siden sidste år lavet en undersøgelse af, hvordan stemningen blandt medlemmerne er for det, og konklusionen er, at en sådan ny ordning med 10- årig ægtefællepension skal være et supplement og ikke en erstatning for den livslange ægtefællepension. Vi vender tilbage til emnet under dagsordenens punkt f, hvor bestyrelsen fremsætter forslag til de nødvendige ændringer i pensionsregulativet. Sidste år lovede vi at skabe grundlag i vedtægt og pensionsregulativer for et fremtidigt tilbud om omtegning fra pensionsordningen med garanti til en ordning med betinget grundlag eller betinget garanti og på en sådan måde, at det bliver muligt at bevare den obligatoriske ægtefællepension, der stammer fra indbetalinger før 1993 også for de medlemmer, der fravalgte ægtefællepension for indbetalinger foretaget efter 1993. Også dette vender vi tilbage til under dagsordenens punkt f, hvor der fremsættes forslag til de nødvendige ændringer i pensionsregulativet. Men jeg kan dog allerede her sige, at den løsning har været drøftet mellem medlemmer fra sidste års omtegningsliste og pensionskassens direktør og ansvarshavende aktuar, og her gav medlemmerne udtryk for tilfredshed med den ordning, som bliver foreslået her i dag. Generalforsamlingen opfordrede sidste år bestyrelsen til at indføre adgang for medlemmerne til at få al individuel kommunikation med pensionskassen fremsendt som e-mail, og samtidig blev bestyrelsen opfordret til at producere en elektronisk udgave af Pensionsnyt. Disse opfordringer var helt i tråd med, hvad der allerede var sat i gang. Og vi er næsten helt i mål. I løbet af indeværende år overgår pensionskassen som hovedregel til digital kommunikation med medlemmerne. Den løsning, som vi lægger frem, ligger meget tæt op af de løsninger, som anvendes af de mere progressive netbanker. Vi er meget tilfredse med løsningen, og i tillæg hertil er det lykkedes at høste rationaliseringsgevinster i takt med, at løsningen indføres, til gunst for pensionskassens administrationsomkostninger. Side 3 / 22
Den digitale kommunikation kan fravælges af de medlemmer, som ikke har adgang til internettet, og der er også enkelte hjørner af kommunikationen, som fortsat sker på papir. Det gælder bl.a. den første kontakt med nye medlemmer og på visse snævre områder, som det ikke er økonomisk fordelagtigt at digitalisere. MEDLEMSSERVICE Når jeg nu er inde på medlemsbetjening, så vil jeg nævne to forhold i den forbindelse. For det første har bestyrelsen besluttet at videreføre nogle medlemstilbud i de kommende år. Kernen i vores medlemstilbud er selvfølgelig de grundydelser, som pensionskassen og banken tilbyder medlemmerne, og som vi til stadighed udvikler og forbedrer. Men herudover tilbyder vi en række supplerende ydelser: Vi kan yde tilskud til behandling for alkoholmisbrug, tilbyde stressbehandling hos Stresscentret Kalmia og bistand fra Falck Healthcare. Alt sammen med det formål at bevare medlemmets arbejdsdygtighed. Der er tale om tilbud, som supplerer de ydelser, der kan opnås i det offentlige sundhedssystem. Vi kan også via samarbejde med AP Pension og Forenede Gruppeliv tilbyde medlemmerne at tegne supplerende ydelser på attraktive vilkår. Det gælder opsparing til pension i form af livrente samt forsikring ved erhvervsudygtighed og død som supplement til medlemmets ordning i pensionskassen. Det andet forhold om medlemsbetjening er, at vi igennem mange år har tumlet med en problemstilling, der knytter sig til invalidepensionisternes muligheder for at have indtægt ved lægeligt arbejde. Pensionsregulativet bestemmer, at der ved vurderingen af retten til invalidepension skal ses på medlemmets mulighed for at oppebære indkomst ved lægeligt arbejde. Og der skal sammenlignes med normalindkomsten for en læge i en tilsvarende stilling som det berørte medlems. Det er jo logisk nok, når invalidepension netop er en kompensation for tabt erhvervsevne. Det, der giver anledning til misforståelser er, at det ikke er medlemmets faktiske indkomst, men medlemmets mulige indkomst, der er afgørende. Det er svært at kommunikere og administrere. Men da det er vigtigt for medlemmerne, at der er gennemsigtighed om vores praksis på området, har vi derfor besluttet i fremtiden at offentliggøre de vejledende indtægtsgrænser, som vi anvender, hvilket burde gøre det nemmere for både invalidepensionisterne og pensionskassen. Side 4 / 22
PENSIONSKASSENS ØKONOMI Jeg vil nu gå videre til to vigtige forhold for pensionskassen og vores medlemmer, nemlig hvad koster det at administrere pensionerne, og hvilket afkast får vi ud af det. Pensionskasserne har gennem mange år skullet offentliggøre tal for omkostninger ved pensionsvirksomhed. Det er vores mål at være konkurrencedygtige, og den målsætning er til fulde opfyldt i 2013. Da er nøgletallene for omkostninger yderligere forbedret og udgør nu 523 kr. pr. medlem eller 0,04 pct. af de pensionsmæssige hensættelser, dvs. den opsparede formue. Niels Lihn Jørgensen vil senere vise, hvordan pensionskassen ligger i forhold til branchen, og uden at ville lyde pralende vil jeg sige, at vi ligger ikke så ringe endda. I 2013 blev formueafkastet af investeringsaktiverne på 8,3 pct. Den nye ordning er udelukkende investeret i investeringsaktiver, men vi prøver at opnå det størst mulige afkast med respekt for pensionskassens risikoappetit. Ud over investeringsaktiver har pensionskassen investeret i såkaldte afdækningsaktiver, der skal sikre, at afgivne garantier i den gamle ordning kan opfyldes, selv når renterne falder. Det er så at sige en forsikring mod faldende renter. Afdækningsaktiverne udgør i dag kun ca. 15 pct. af formuen. Andelen er kraftigt reduceret, efter at mange medlemmer har skiftet fra den gamle ordning med garanti til den nye ordning med betinget garanti ved de to omtegningsrunder, vi har haft i 2009 og i 2012. Afdækningsaktiverne gav i 2013 et negativt afkast, som skyldes de stigende renter. Når vi lægger det positive afkast af investeringsaktiver sammen med det negative afkast af afdækningsaktiver, giver det et samlet formueafkast i 2013 på 6,6 pct. Under dagsordenens punkt d vil Niels Lihn Jørgensen vurdere, hvordan vi ligger i forhold til branchen både i 2013 og på den lange bane. Når der gøres status for 2013 har det således været en klar fordel at omtegne til den nye ordning, som har opnået fine positive afkast, hvorimod der har været negative afkast i den gamle ordning med garanti. Det tydeliggør formålet med at have en ordning med investeringsfrihed, og det var netop det, som vi op til omtegningerne forudsagde, ville ske. Bestyrelsen finder, at den nye ordning er fremtidssikret i den forstand, at den har tilstrækkelig investeringsfrihed til at kunne opnå konkurrencedygtige afkast. Omvendt har ordningen også den usikkerhed for medlemmerne, at hvis de oplever længere levetider end ventet, så indebærer det en risiko for lavere pensioner. Side 5 / 22
PENSIONSKASSENS INVESTERINGER Jeg vil ikke komme nærmere ind på pensionskassens investeringspolitik, men vil henvise til redegørelsen, der er indeholdt i Årsrapport 2013, men jeg vil dog nævne, at pensionskassen ligesom andre pensionskasser i disse år udvider investeringsuniverset med såkaldt alternative investeringer. Det kan fx være investeringer i infrastruktur, private equity, kreditter, ejendomme og lignende. Vi har styrket kompetencerne i investeringsafdelingen for at løfte opgaven, og vi har intensiveret samarbejdet med andre institutionelle investorer. Så I skal ikke blive overraskede, hvis I i ny og næ oplever, at pensionskassen omtales i dagspressen som medinvestor i forskellige store projekter. Som eksempel kan jeg nævne, at pensionskassen er medinvestor i det milliardstore byggeri af Nordeas nye domicil ude ved DR-byen i Ørestaden, hvor overborgmesteren netop har taget det første spadestik. SOLVENS 2 Hvis vi vender os mod solvensen, tegner der sig nu et stadig klarere billede af den fremtidige lovgivningsmæssige regulering af pensionskassens kapitalforhold også kaldet Solvens 2. Der sker i disse år en gradvis tilpasning til de kommende regler, som forventes at blive fuldt indført i 2016. Danske pensionskasser er allerede nu i stort omfang underkastet de forventede kommende Solvens 2-regler. Den nye ordning med betinget garanti, som næsten alle medlemmer har, har i pensionsregulativet indbygget en bestemmelse om, at alderspensionen kan nedsættes i det omfang, at renten falder så meget, at der ikke længere er tilstrækkelig sikkerhed i den forudsatte grundlagsrente. Der er også i pensionsregulativet indbygget en bestemmelse om, at alderspensionen kan nedsættes, hvis den observerede dødelighed blandt medlemmer og/eller pensionister over mindst en 5-års observationsperiode er ændret således, at der ikke længere er tilstrækkelig sikkerhed i de forudsatte dødsintensiteter (et herligt udtryk!). Fordelen ved de to bestemmelser er, at pensionskassen kan bevare den investeringsmæssige handlefrihed, som er en forudsætning for at kunne opnå det konkurrencedygtige formueafkast, som vi har stillet medlemmerne i udsigt. De to bestemmelser har vi taget i anvendelse flere gange i de senere år, og vi vil igen tage dem i anvendelse ved årets udgang. Med virkning fra 1. januar 2015 nedsættes grundlagsrenten fra 0,5 til 0 pct. Det skyldes, at der ved det nuværende lave renteniveau ikke er tilstrækkelig sikkerhed i grundlagsrenten forstået på den måde, at ordningen solvensbelaster pensionskassen. Det betyder ikke, at medlemmernes depoter fremover forrentes med 0 pct.. Det har kun teknisk betydning for kapitalforholdene, men ikke direkte for pensionernes størrelse, fordi vi samtidig hæver de aldersafhængige tillæg, så den samlede pensionsudbetaling til det enkelte medlem bliver nogenlunde uændret. Ændringen er der- Side 6 / 22
med til fordel for medlemmerne, fordi den gør det muligt at fastholde den investeringspolitik, som vi forventer giver det største afkast. Det er på tilsvarende vis besluttet, at forudsætningerne om dødelighed skal ændres ligeledes med virkning fra 1. januar 2015 og ligeledes, fordi der ikke er tilstrækkelige sikkerhedsmargener i forhold til de observerede levetidsforbedringer blandt pensionskassens medlemmer og pensionister. Den ændring vil medlemmerne komme til at mærke ved, at den årlige pension nedsættes når medlemmerne lever længere, skal opsparingen fordeles over flere år. Det er beklageligt, men bestyrelsen ser ingen mulighed for at gribe ind over for medlemmernes stigende levetider. SOCIALT ANSVARLIGE INVESTERINGER Jeg nævnte på sidste års generalforsamling, at praksis for investeringer i statsobligationer skal ses efter i sømmene, når det såkaldte Rådet for Samfundsansvar (der er nedsat af regeringen) kommer med deres anbefalinger på området. Det er nu sket og indarbejdet i vores politik for Socialt ansvarlige investeringer. Der udarbejdes ganske enkelt en liste over stater, hvis statsobligationer vi ikke investerer i. Det gælder p.t. lande som Nordkorea, Syrien og Irak typisk lande, hvis statsobligationer vi i forvejen ikke vil investere i, så det er jo meget komfortabelt. Pensionskassen har igennem nogle år været medlem af PRI, som tidligere var en organisation under FN, der beskæftigede sig med retningslinjer for socialt ansvarlige investeringer. Danske pensionskasser har på det seneste næsten uden undtagelse meldt sig ud af PRI. Det har vi også. Årsagen er, at PRI har ændret deres ledelsesog styringsform fra en medlemsdrevet forening til et selvstændigt juridisk selskab, og det er sket i hemmelighed uden at orientere medlemmerne til trods for, at medlemmerne burde være inddraget i denne beslutning ifølge vedtægterne. Medlemmernes indflydelse på PRI er endvidere blevet udvandet, idet medlemmernes forslag på generalforsamlingen nu ikke længere er bindende for PRI. De danske pensionskasser det gælder også os er åbne over for muligheden for at blive medlem af PRI igen, hvis de fundamentale ledelses- og styringsforhold bliver tilfredsstillende. Jeg vil gerne understrege, at pensionskassen fortsat følger de hidtil gældende anbefalinger fra PRI om social ansvarlighed, men det er helt uacceptabelt, at der er sket de ændringer, og derfor har vi valgt at melde os ud. LÆGERNES PENSIONSBANK Selvom det i dag mest handler om vores pensionskasse, vil jeg også i år kort fortælle om, hvordan det går med Lægernes Pensionsbank. Og selvom vi hører meget om dårlige tider i bankverdenen, så går det stadig godt for vores bank, hvilket skyldes, at vi har nogle rigtig gode kunder. Også i 2013 har flere medlemmer af pensionskassen valgt at skifte til Lægernes Pensionsbank. Nu er over halvdelen af pensionskassens medlemmer kunder i banken, og kunderne bru- Side 7 / 22
ger fortsat banken til flere og flere forretninger i takt med, at banken nu kan tilbyde alle bankprodukter. Så mens antallet af kunder er steget med 7 pct. fra primo 2013 til i dag, så er bankens samlede forretningsomfang med kunderne i samme periode steget med 14 pct. Denne udvikling viser jo, at kunderne er meget tilfredse med banken. Stigningen i forretningsomfanget skyldes blandt andet, at bankens kunder har placeret over 3 mia. kr. i formueforvaltningsproduktet Porteføljepleje. Porteføljepleje er et godt eksempel på et område, hvor der er synergi ved at drive både bank og pensionskasse. Banken anvender nemlig både den samme investeringsproces og de samme investeringsforeninger som pensionskassen. Det er med til at give stordrift i formueforvaltningen, hvilket kommer kunderne i banken til gode. Det kan også ses ved, at afdelingerne i Investeringsforeningen Lægernes Pensionsinvestering er blandt de billigste i Danmark måske endda de allerbilligste. Banken er ikke blot en god forretning for bankens kunder, men også for dens ejere, dvs. jer, medlemmerne af pensionskassen. Pensionskassen opnår fortsat et meget tilfredsstillende afkast af sin investering i banken. Oveni afkastet kommer de synergifordele, som vi opnår ved at have en bank og en pensionskasse i samdrift. Det giver omkostningsmæssige fordele for såvel kasse som bank. Medlemmerne har på den måde dobbelt gavn af banken. De har både adgang til landets billigste bank, og samtidig medvirker banken til et godt og stabilt afkast og lave omkostninger i pensionskassen. Samdriften af pensionskasse og bank er i dag en væsentlig forudsætning for at kunne opretholde et konkurrencedygtigt omkostnings- og serviceniveau i pensionskasse og bank. Finanstilsynet har netop været på deres 5-årige eftersyn i banken. Bankens systemer og politikker blev gennemgået grundigt og med et meget flot resultat. LØNFORHOLD Jeg skal i min mundtlige beretning omtale, hvordan virksomhedens bestyrelse og direktion aflønnes, og det vil jeg gøre ved at henvise til note 10 på side 64 i regnskabet. Den aflønning, der fremgår her, er ikke suppleret med nogen form for incitamentsaflønninger, optioner eller lignende. Bestyrelsens aflønning for 2014 svarer til det, der er godkendt på generalforsamlingen i 2013. Direktørens løn forventes fremover løbende reguleret i takt med den almindelige lønudvikling, og den løn afspejler, at direktøren i pensionskassen også har ansvaret for Lægernes Pensionsbank og Investeringsforeningen Lægernes Pensionsinvestering, LPI professionel forening samt en række associerede selskaber. Side 8 / 22
BESTYRELSENS SAMMENSÆTNING Det er nu også et lovkrav, at pensionskassen skal have en politik for bestyrelsens kønssammensætning. Der er redegjort for vores politik i Årsrapport 2013. Politikken omfatter kassen, banken og investeringsforeningerne, og politikken går i korthed ud på, at der til enhver tid skal vælges de mest kvalificerede medlemmer. Aktuelt er der en overvægt af mænd i alle fire bestyrelser i koncernen. Hvis der er en mand og kvinde, der er lige kvalificeret, vælges en kvinde, indtil mellem 40 og 60 pct. af den enkelte bestyrelse består af kvinder. Da det er vores politik, at bestyrelsesmedlemmerne skal kunne blive siddende på deres bestyrelsesposter i så lang en periode, som vedtægten gør det muligt, for at opbygge og fastholde erfaring og kompetencer, vil andelen blive opnået gradvist. Bestyrelsen foreslår under dagsordenens punkt i, at professor Linda Nielsen vælges som nyt bestyrelsesmedlem i stedet for mig, og hvis Linda Nielsen vælges til bestyrelsen, så vil ét af de tre eksterne bestyrelsesmedlemmer være kvinde i pensionskassens bestyrelse. Herudover har politikken været drøftet med Lægeforeningens bestyrelse her ved årsskiftet, og der er enighed om at tilstræbe, at halvdelen af de fire lægelige bestyrelsesmedlemmer så vidt mulig skal være kvinder. Det betyder, at der er mulighed for, at tre ud af syv bestyrelsesmedlemmer vil være kvinder senest i 2018. I de øvrige bestyrelser forventes den ønskede kønssammensætning opnået i 2016 i Lægernes Pensionsbank, i 2017 i Investeringsforeningen Lægernes Pensionsinvestering og i 2020 i LPI professionel forening. For så vidt angår administrationen, opfylder kønsfordelingen allerede målsætningen blandt de ledende medarbejdere, nemlig at mellem 40 og 60 pct. er kvinder henholdsvis mænd. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Tilbage er blot at sige tak til mine bestyrelseskolleger og til administrationen for et godt samarbejde i det forløbne år. Jeg synes, at det kører rigtig godt. Og hvad der er vigtigere: Det synes vores medlemmer tilsyneladende også. Der er i 2013 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt pensionskassens og en række andre pensionskassers medlemmer. Resultaterne for os selv finder I på pensionskassens hjemmeside. Resultaterne for de andre selskaber må vi ikke offentliggøre. Men jeg kan sige så meget, at vores pensionskasse placerer sig i top på de forskellige mål for medlemmernes tilfredshed, tillid og loyalitet, som måles. Derfor er det også lidt grotesk, at vi ind imellem skal forholde os til, at de kommercielle livsforsikringsselskaber i dagspressen giver udtryk for, at de gerne vil overtage bl.a. Lægernes Pensionskasse, fordi de ikke mener, at vi kan løfte opgaven. Vel er det smigrende at blive bejlet til, men drop alle tanker om umage ægteskaber. Det vil være en utrolig dårlig forretning for lægerne. Et regulært økonomisk selvmål. Side 9 / 22
Realiteten er, at på de afgørende parametre: Afkast, omkostninger og medlemstilfredshed klarer vi os bedre, end de gør. De kommercielle livsforsikringsselskabers samlede marked er i disse år faldende, og deres eneste vækstmulighed er derfor at overtage andre. Markedsudviklingen er ikke den eneste udfordring, de helt store selskaber har. De er nemlig langt fra i hus med omtegning og fremtidssikring af gamle pensionsordninger, hvor vi er meget langt. Lægerne har store fordele ved at have deres egen pensionskasse, der kun tjener deres interesse og tilmed få landets mest fordelagtige pengeinstitut Lægernes Pensionsbank med i købet. Det er kun muligt gennem en gunstig kombination af en økonomisk meget attraktiv medlemsgruppe jer læger og en veldrevet administration. Det indgår derfor på ingen måde i bestyrelsens overvejelser at overlade Lægernes Pensionskasse til andre eller at fusionere med andre vi synes, at resultaterne taler for sig selv. Derimod er vi meget åbne over for andre former for samarbejder med andre pensionskasser på mange forskellige områder, når det kan være til fælles gavn. Eksempelvis har vi et rigtig godt samarbejde med vores "bofæller" JØP og DIP, et samarbejde som udvikles på områder af fælles interesse. På den baggrund er jeg derfor meget tilfreds med den stafet, som jeg kan give videre til den kommende bestyrelsesformand. Og atter i år - men nu for sidste gang - vil jeg sige Niels Lihn Jørgensen og hans kollegaer i administrationen stor tak for en engageret og kvalificeret indsats i 2013: Det gælder i driften af koncernen og i betjeningen af bestyrelsen. Målt i pensionskasse-alen er I second to none. Tak. DEBAT OM BERETNINGEN Dirigenten: Tak til formanden for den mundtlige beretning. Jeg skal lige sige indledningsvis, at af de 114 delegerede er der 92 mødt, og derudover er der 16 medlemmer mødt. Jeg skal spørge, om der er nogen, der ønsker ordet til denne del af punktet, beretningen? Eller kan vi sige, de er så fyldestgørende, at dem tager vi til efterretning. Det gør vi. Beretningen blev enstemmigt taget til efterretning. PUNKT D. FREMLÆGGELSE AF DET AF REVISION, BESTYRELSE OG DIREKTION UNDERSKREVNE ÅRSREGNSKAB TIL GODKENDELSE Adm. direktør Niels Lihn Jørgensen præsenterede hovesresultaterne fra Årsrapport 2013 : Side 10 / 22
I min gennemgang af årsrapporten vil jeg som sædvanligt begrænse mig til at kommentere på fire forhold, som har stor betydning for pensionskassens økonomi. Det er formueafkastet, det er omkostningerne, det er solvensen og så vores bank. Afkast Først vil jeg sige lidt om afkastet i 2013. Pensionskassens aktiver er opdelt i to hovedgrupper: Afdækningsaktiver, som har til formål at sikre garantierne. De garantier, som pensionskassen har givet over for medlemmerne (i den gamle ordning) Investeringsaktiver (som den nye ordning udelukkende er investeret i). De har til formål at skabe afkast på så at sige markedsrentelignende vilkår. De består af: o Børsnoterede aktier og obligationer. o Ikke-børsnoterede aktiver af forskellig art (fx valutaafdækning og ejendomme). Vender vi os mod afkastet af de samlede investeringsaktiver, der indeholder både børsnoterede og ikke-børsnoterede aktiver, blev det i 2013 på 8,3 pct. Det er altså afkastet af de aktiver, som den nye ordning er investeret i. Ser vi alene på afkastet af de børsnoterede investeringsaktiver, blev det på 6,8 pct. især på grund af et højt afkast af aktier. Der er tale om et merafkast, der er 0,9 pct.point større end det sammenlignelige markedsafkast det vi kalder det strategiske benchmark. Det er altså et mål for performance på forvaltning af den del af aktiverne. Det lyder ikke af så meget, men det svarer i kroner til et ekstra afkast på i størrelsesordenen 1/2 mia. kr. Og når det gentager sig år efter år, så bliver det til rigtig mange mia. kr. Og det gentager sig rent faktisk fra år til år. Fra 2000 til 2013 har pensionskassen haft et gennemsnitligt årligt merafkast af sine børsnoterede investeringsaktiver i forhold til markedet på 1,7 pct.point pr. år vel at mærke efter at samtlige omkostninger er trukket fra. De samlede aktiver omfatter udover investeringsaktiverne som nævnt også afdækningsaktiverne, som skal bidrage til at opfylde garantierne over for medlemmerne i den gamle ordning. Der var tab på afdækningsaktiverne i 2013, hvorfor de samlede aktiver gav et afkast på noget under de 8,3 pct., nemlig 6,6 pct. Det her, det skal selvfølgelig sammenlignes med resten af branchen, ud over den sammenligning, jeg lavede før, med markedsafkastet, for at få det fulde overblik over, hvordan pensionskassen klarer sig. Men det er meget svært at lave retvisende sammenligninger mellem pensionskasserne, fordi afkastet er en blanding af afkast af investeringsaktiver og afdækningsaktiver. Og behovet for afdækningsaktiver varierer fra selskab til selskab, fordi der er forskelle i de garantier, som selskaberne har Side 11 / 22
givet deres medlemmer eller kunder. Det er derfor svært at afgøre, om et godt afkast hos andre skyldes investeringsmæssig dygtighed eller et resultat af renteafdækning. Men vi prøver løbende, så godt vi kan, at måle os op mod andre. Med det her i baghovedet, så kan vi spørge: Hvordan står vi så med det samlede formueafkast, som alle selskaber og kasser skal rapportere - hvordan ser det så ud i 2013? I denne oversigt kan I se, at i 2013 ligger pensionskassen relativt højt. Det, der vises her, er en blanding af investeringsaktiver og renteafdækningsaktiver. Det er det samlede formueafkast. Og der ligger kun tre pensionskasser i Unipension og DIP og LD, som ligger højere end os, og det skyldes blandt andet, at de ikke har ordninger, hvor der er behov for afdækning af garantierne. Det omvendte gælder for ATP, kan I se. De ligger nede i bunden på -5,7 pct. i 2013, og det skyldes, at ATP har omfattende garantier, som skal afdækkes. Hvis vi ser bort fra vores afdækningsaktiverne og alene ser på investeringsaktiverne så ligger vi på en delt tredjeplads med 8,3 pct. i afkast. Hvis vi ser på de seneste 5 år 2009-2013 ligger vi som helhed på en syvendeplads. Og hvis vi ser bort fra vores afdækningsaktiverne og alene ser på investeringsaktiverne så ligger vi på en tredjeplads. Denne periode er jo meget atypisk. Den er for os præget af effekten af to store omtegningsrunder fra gammel til ny ordning i 2009 og 2012, hvor en meget stor del af pensionskassens formue blev omlagt fra afdækningsaktiver til investeringsaktiver. Alene i 2012 blev halvdelen af pensionskassens formue omlagt fra afdækningsaktiver til investeringsaktiver på et ganske bestemt tidspunkt, der var fastlagt på forhånd, nemlig ultimo april 2012. Da skulle hele transaktionen finde sted på grund af omtegningen. Og det havde en negativ effekt på resultatet i 2012, som vi redegjorde for sidste år, fordi det rent markedsmæssigt var en ret uheldig dato at gennemføre den store operation på, så det mudrede tallene lidt i denne 5-årsperiode. Hvis vi ser på den lange periode, 1991-2013, ligger pensionskassen på en andenplads med et årligt afkast på 8,4 pct. Rentes-rente-effekten betyder rigtig meget på 23 år. 1 mio. kr. investeret i 1991 blev i 2013 til 6,4 mio. kr. i Lægernes Pensionskasse. Det er 1,1 mio. kr. mere end det gennemsnitlige selskab her på listen. Det svarer til 20 pct. mere i pension, når vi sammenligner med gennemsnittet. Den eneste grund til, at vi i dag ikke har førstepladsen er, at ATP tidligere har haft voldsomt store afkast på deres renteafdækninger, hvilket har været nødvendigt for dem på grund af deres garantier. Det hævner sig nu, hvor renterne er i bund og formentlig vil krybe opad i de kommende år med tab på renteafdækning til følge. Side 12 / 22
Omkostninger Hvis vi ser på omkostningerne, så er det selvfølgelig en anden vigtig parameter i den samlede økonomi, og for at vurdere omkostningerne er vi nødt til at sammenligne os med resten af branchen. Der er tre officielle nøgletal. Hvis vi ser på omkostningerne i procent af bidragene, altså de indbetalte bidrag til pensionskassen, der ligger vi lavest, nede i bunden af tabellen her med 1,1 pct., og ikke bare lavest, vi ligger pænt lavest. Omkostninger i procent af hensættelserne det er den anden kolonne, det vil sige i procent af jeres formue, jeres medlemsformue i pensionskassen der ligger vi nede på 0,04. Hvis I sammenligner tallene, så kan I se, at det er et meget lavt tal. På det tredje omkostningsnøgletal det er omkostningerne pr. medlem placerer vi os i den nederste tredjedel af feltet, og jeg tror ikke, at vi kan komme længere ned. Vi skal administrere mange gamle ordninger i pensionskassen, som jo er lavet i 1946 og i modsætning til nogle af de nye selskaber, som ikke har så tung en historik at slæbe på. Og vi skal også fortsat levere god og tidssvarende service over for medlemmerne. Det er disse sammenligninger, der viser, at pensionskassen i hvert fald ikke for nærværende har problemer med sin størrelse vi er store nok til at kunne drive en fuldt effektiv pensionskasse. Vi kan også konstatere, at vi ligger i top på den målte medlemstilfredshed. Banken er meget konkurrencedygtig til fordel for medlemmerne, og vi bruger jo også banken som juridisk platform for at drive formueforvaltning for andre store eksterne kunder fx Lægeforeningen og Sygesikringen danmark, som har nogle milliarder under forvaltning via Lægernes Pensionsbank. Når vi lægger pensionskassens balance på 70 mia. kr. oveni pengene fra formueforvaltning for private kunder i banken og store eksterne kunder samt indskud i vores egne investeringsforeninger fra andre pensionskasser og lignende, så forvalter vi en samlet formue på knap 100 mia. kr. Det bidrager til, at vi høster stordriftsfordele. Så vil jeg lige vende mig mod næste emne, nemlig solvenssituationen. Det vil jeg ikke sige meget om. Solvens Finanstilsynet har indført nye og ensartede kapitalkrav til pensionssektoren, som trådte i kraft 1. januar 2014. I den forbindelse vil jeg blot konstatere, at pensionskassen er helt i mål med hensyn til den administrative håndtering af alle de her nye regler, og vi er i en meget komfortabel situation rent solvensmæssigt. Banken Banken er det sidste emne, jeg vil komme ind på. Pensionskassens samlede investering i banken består af mange forskellige elementer, og der får pensionskassen et afkast på 10,8 pct. af sin investering i banken. Hertil kommer positive synergieffekter. Side 13 / 22
Vi forventer, at banken fremover kan forrente pensionskassens investering med mindst 10 pct. årligt. Så set fra pensionskassens side er banken en rigtig god investering, ligesom jeg også mener, at det er for medlemmerne. Med disse ord vil jeg afslutte min gennemgang af årets resultat. Tak for opmærksomheden. Dirigenten: Tak til Niels Lihn Jørgensen for gennemgangen af regnskabet. Det er jo sådan, at årsrapporten er udsendt til jer, og I kan se på side 38-39 i årsrapporten, at de statsautoriserede revisorer har givet det, vi kalder en blank påtegning. Og på side 40 kan I se, at den lægelige revisor også har givet en blank påtegning. Jeg hører gerne, om der er andet end tilfredshed med regnskabet? Årsregnskabet blev enstemmigt godkendt. PUNKT E. FASTSÆTTELSE AF MEDLEMSBIDRAG Dirigenten: Jeg skal henvise til det udsendte materiale på side 5 og side 6 og bemærker om medlemsbidraget, at det jo er sådan, at for hovedparten af medlemmerne følger man medlemsbidraget fra de overenskomstmæssige indbetalinger, og det kan man se i tabel 1 på side 5. Det gælder for medlemmer, der ikke er praktiserende læger og øjenlæger eller praktiserende øre-, næse- og halslæger, og der er stigninger på mellem 0,63 og 0,64 pct. Og man kan se for medlemsbidrag for alment praktiserende læger, praktiserende øjenlæger og praktiserende øre-, næse- og halslæger, at det er det samme for de yngre årgange, mens de ældre praktiserende læger m.v. får faktisk et lavere medlemsbidrag, hvilket skyldes et fald i nettoindtægten for de pågældende. Jeg spørger, om det giver anledning til nogen bemærkninger, eller vi kan godkende disse medlemsbidrag? Bestyrelsens forslag til medlemsbidrag blev enstemmigt godkendt. PUNKT F. FORSLAG FRA BESTYRELSEN, DELEGEREDE ELLER MED- LEMMER Dirigenten henviste til det udsendte materiale. Forslag 1 fra bestyrelsen om at indføre pensionsordning 3 med en 10-årig ægtefælle- eller samleverpension samt forslag om at hæve aldersgrænsen for omvalg mellem pensionsordningerne fra 54 år til 65 år fra og med 1. j a- nuar 2015 m.v. Dirigenten henviste til det udsendte materiale. Adm. direktør Niels Lihn Jørgensen: De to forslag, både 1 og 2, som er fremlagt i dag, de er, hvis nogen har kigget i materialet, teknisk set, meget indviklede og Side 14 / 22
komplicerede. Jeg vil nødigt eksamineres i de tekniske udformninger af regulativændringerne. Den første planche her under forslag 1 viser de regler for ægtefællepension, der gælder for nye medlemmer, der optages i pensionskassen i dag. Hvis man er over 54 år, når man optages, så får man en særlig pensionsordning A med obligatorisk ægtefællepension uden omvalgsmuligheder. Hvis man på optagelsestidspunktet er under 54 år, får man automatisk en ordning 1 med livsvarig ægtefællepension, men har derefter mulighed for at vælge om mellem denne ordning og ordning 2 uden ægtefællepension, indtil man fylder 54 år. Det er, som det ser ud i dag. Hvis vi fortsat ser på nye medlemmer, så foreslår vi, at det bliver lavet om, sådan at aldersgrænsen på 54 år ændres til 65 år. Og så indfører vi en ny ordning 3 med 10- årig ægtefællepension, som man får tildelt ved optagelsen. Og derefter er der omvalgsmulighed mellem ordning 1,2 og 3, indtil man fylder 65 år. Hvis man ser på de nuværende medlemmer, og hvis man er i den gamle pensionsordning, så kan man vælge om mellem ordning 1 og 2 frem til 65 år i stedet for 54 år som i dag, og hvis man er i den nye pensionsordning, så kan man vælge om mellem ordning 1, 2 og 3, indtil man fylder 65 år. Det gælder stadigvæk, at de medlemmer, der ved optagelsen var over 54 år, de bibeholder den obligatoriske ægtefællepension.. Denne løsning skal gælde fra 1. januar 2015 og skal sikre, at pensionskassen på langt sigt kun har et pensionssystem med omvalgmulighed mellem ordning 1, 2 og 3. Slutmålet er en forenkling af pensionskassen på langt sigt. Så skal jeg for en god ordens skyld understrege, at vi i forslaget har glemt en enkelt ændring i pensionsregulativet, for det skal af T1 fremgå, at opsparingsmedlemmer ikke er omfattet af den nye pensionsordning 3 (den nye T9E). Det er en lille teknisk ændring, vi har glemt, og den tillader vi os med det, jeg har sagt her, at sætte ind i regulativet. Det er bare en tydeliggørelse, og det er helt selvfølgeligt. Dirigenten: Som man kan se af det udsendte materiale, er det beskrevet på side 9, og selve den tekniske udformning er på side 10 og frem til side 17. Jeg håber ikke, at der er nogen, der beder mig gennemgå det. Jeg har spurgt formanden, som er advokat, om han har forstået det og på baggrund af det, der tror jeg, at det er klogt, at vi tager det under et. Kan vi stemme for disse hovedændringer, som jo er forbedringer af mulighederne? Side 15 / 22
Bestyrelsens forslag 1 blev enstemmigt godkendt. Forslag 2 fra bestyrelsen om adgang til efter omtegning at genetablere og videreføre livsvarig ægtefælle- eller samleverpension i pensionsordning 93, beregnet ud fra bidrag, indbetalt før 1993. Dirigenten henviste til det udsendte materiale. Adm. direktør Niels Lihn Jørgensen: Forslag 2 er også en kompliceret, teknisk indviklet sag, og forslag 2 skal løse problemer for de medlemmer, der har eller har haft den gamle pensionsordning, og som har fravalgt ægtefællepension for indbetaling efter 1993. Denne gruppe har altså alene ægtefællepension for indbetaling før 1993. De medlemmer har det problem, at de i 2009 og 2012 ikke kunne omtegne fra den gamle pensionsordning til den nye pensionsordning med betinget garanti uden at miste den gamle ægtefællepension. Det kan vi løse nu. De får tilbudt en særlig ny omtegning til en særlig ny pensionsordning 93, hvor de kan opretholde den gamle ægtefællepension. Og ikke nok med det. De medlemmer, der i sin tid i 2009 og 2012 har omtegnet og har mistet den gamle ægtefællepension, de får mulighed for nu at genetablere ægtefællepensionen hidrørende fra bidrag fra før 1993, altså genetablere den ordning, de havde tidligere. Det vil sige, de problemer, som blev fremført på sidste års generalforsamling af det, man kaldte omtegningslisten, de er løst fuldt ud med de her ændringer. Og her skal jeg også lige oplyse, at vi har glemt en lille ændring for den der særlige nye pensionsordning 93 ( T9F). Den skal heller ikke gælde for opsparingsmedlemmer, og det skal ligeledes fremgå af regulativets T1. En lille teknisk detalje. Så gælder det omkring de her to forslag, at der sker samtidig en betydelig redaktionel ændring i regulativets opbygning. Der indføres nogle forskellige opdelinger, som gør, at det skulle være nemmere at orientere sig i. Dirigenten: Endnu en forbedring og et løfte om, at når vi får lavet de her rettelser, så bliver det overskueligt at forstå det. Det er noget af et tilbud. Er der nogen, der ikke synes, at det lyder godt? Den tekniske udformning er nævnt på side 17 og de følgende sider. Bestyelsens forslag 2 blev enstemmigt godkendt. Side 16 / 22
Forslag 3 fra bestyrelsen: Forslag til generel bemyndigelse. Dirigenten henviste til det udsendte materiale. Ingen bad om ordet til forslag 3, som blev enstemmigt godkendt. PUNKT G. GODKENDELSE AF LØNPOLITIK Dirigenten henviste til det udsendte materiale. Dirigenten: I kan jo se på det udsendte materiale, at man foreslår en lønpolitik for 2014, som indholdsmæssigt er uændret i forhold til lønpolitikken for 2013, og på de sidste 5-6 linjer står der, at det er afgørende, at der ikke udbetales variable løndele til medlemmer af bestyrelsen, direktionen eller nogen anden ansat, hverken i form af løn, aktier, optioner eller pensionsbidrag, og honoreringen er fastsat af generalforsamlingen, når det drejer sig om bestyrelsens honorering, og direktionens og aktuarens aflønning er fastsat af den relevante bestyrelse, og øvrige medarbejderes aflønning er fastsat af direktionen. Udvalgte ansatte har forlænget opsigelsesvarsel, og der gælder ingen særlige regler for pensionering, og i øvrigt følges reglerne i funktionærlovgivningen og de kollektive overenskomster for finanssektoren. Det er den foreslåede lønpolitik, som er identisk med lønpolitikken for 2013. Bestyrelsens forslag til lønpolitik blev enstemmigt godkendt. PUNKT H. BESTYRELSES VEDERLAG Dirigenten henviste til det udsendte materiale. Dirigenten: Det er således efter vedtægterne, at det er generalforsamlingen, der fastsætter bestyrelsens vederlag, og i 2013 besluttede generalforsamlingen her, at bestyrelsens formand får 200.000 kr., næstformanden 130.000 kr. og de øvrige bestyrelsesmedlemmer 110.000 kr., og der foreslår bestyrelsen, at honorarerne er uændrede frem til næste generalforsamling. Bestyrelsens forslag til vederlag for bestyrelsen blev enstemmigt godkendt. PUNKT I. VALG AF BESTYRELSE Valgperioden for bestyrelsesmedlem Peter Lindholm var udløbet. Peter Lindholm blev genvalgt som lægelig medlem af bestyrelsen. Dirigenten: Derudover er det således, at der skal indstilles et eksternt medlem til bestyrelsen, og jeg forstår, at formanden vil nominere indstillingen. Formanden: Det er således, at proceduren for valg af bestyrelsesmedlemmer i henhold til vedtægterne er således, at det er Lægeforeningen, der indstiller de lægelige medlemmer af bestyrelsen, mens det er bestyrelsen, der indstiller de eksterne be- Side 17 / 22
styrelsesmedlemmer, og der står også i vedtægterne, at formanden skal have forsikringsmæssig/juridisk baggrund. Bestyrelsen startede søgningen efter en ny bestyrelsesformandskandidat kort tid efter generalforsamlingen sidste år, og der blev nedsat et udvalg, og der blev udarbejdet en liste med en lang række måske egnede kandidater.den blev gået grundigt igennem, og så blev der lavet en short listing og de kandidater, der var på denne short list, de var så igennem en møderunde med udvalget og med bestyrelsen. På baggrund af denne gennemgang, var der en, der helt klart fremstod som den mest egnede blandt disse opløbskandidater. Og det er den kandidat, som en helt enig bestyrelse i dag foreslår valgt, Linda Nielsen. Inden jeg beskriver dig i ord, kunne du måske rejse dig op, så de kan se, hvem du er. Lindas imponerende CV det fremgår af bilag B på side 31 i generalforsamlingsmaterialet, men jeg vil her fremhæve af speciel relevans for bestyrelsen ved valget af hende som kandidat, at Linda fik en juridisk doktorgrad i 1993. Hun blev professor ved Københavns Universitet i 1996. Først var hun professor i person-, familie- og arveret, og det har noget at gøre også med pensioner, og pensioner var også noget af det, der indgik i hendes doktordisputats. Derefter var hun professor i globaliseringsret, og hun har været medstifter af Center for Pensionsret ved Københavns Universitet. Hun underviser bl.a. i bank- og finansieringsret, og det er jo nyttigt, når man også skal være formand for en bank. Linda underviser også på Finanssektorens Uddannelsescenter i bl.a. ledelses- og bestyrelsesansvar, så også der har hun de fornødne kvalifikationer. Linda blev i 2002 den første kvindelige rektor for Københavns Universitet, nr. 257. De 256 forudgående det var mænd, men der slog hun hul på den mur og brød igennem der og blev den første kvindelige rektor. Hun er præsident for Kræftens Bekæmpelse, det har hun været siden 2007. Hun er tidligere formand for Etisk Råd, så også der har hun en kvalifikation, som er relevant her i pensionskassen. Hun er p.t. vice president i EU's Etikkomité, og som sådan rådgiver hun Barroso om etik. Det er nok et uudtømmeligt kar. Hun er tidligere formand for Pensionsmarkedsrådet og nuværende formand for Det Kriminalpræventive Råd. Det har nok ikke så stor betydning her, men i den egenskab vil I nok se Linda tone frem på fjernsynet af og til. Som kuriosum kan jeg sige, at hun også er eller har været medlem af Elektricitetsrådet og PET Udvalget. Det betyder, at hun både kan klare spændingen og holde på en hemmelighed. Jeg kan sige, at som person er hun et sødt og omgængeligt menneske. Det kan man jo sige om så mange, men det kan vi i hvert fald også sige om Linda, og jeg ved, at hun både kan lytte og inspirere og disciplinere, og det tror jeg også, at hun kan i en bestyrelse og en direktion. Og jeg har talt meget med Linda, og hun forstår til fulde, at dette er Lægernes Pensionskasse, så det er lægerne, der sætter dagsordenen, det er ikke de eksterne bestyrelsesmedlemmer. Man skal lytte til, hvad de lægelige medlemmer af bestyrelsen siger, og da hun er kvinde opfylder vi vores mål om minimum, at 1 ud af de 3 eksterne bestyrelsesmedlemmer skal være en kvinde. Målet for de lægelige medlemmer er jo 2-2, så her tager vi et kæmpeskridt for menneskeheden. Med disse ord vil jeg anbefale bestyrelsen at stemme for Linda Nielsen som den kommende formand. Side 18 / 22
Dirigenten: Ja, det er jo sådan, at man vælger et medlem, og så står der i vedtægterne, at dette eksterne bestyrelsesmedlem med disse kvalifikationer ordentligvis bør vælges til formand. Det sker jo så efterfølgende, forventer jeg, men vi skal jo i første omgang have valgt Linda Nielsen. Linda Nielsen blev valgt som eksternt medlem af bestyrelsen. Dirigenten: Jeg siger lige, at du har sagt, at du vil gøre dit bedste for at varetage medlemmernes interesser, så vi lige får det med i referatet også. Delegeret Jørgen Lassen: Jeg skal starte med at beklage den sene reaktionstid. Det kan måske forklares med, at jeg repræsenterer pensionerede lægers bestyrelse i en sådan grad, at jeg i går blev valgt til formand. Jeg kom ind i bestyrelsen for et halvt år siden. Vores tidshorisont i pensionerede læger er en lidt anden end jeres, og derfor er det med at sikre sig et hurtigt karriereforløb. Det, jeg ville sige, det var, at vi ikke ønskede at stille en modkandidat til Peter Lindholm i år, men i betragtning af at vi er nydere af pensionskassen, vi pensionister, og nu udgør 20 pct. og i årene fremover formentligt et endnu større antal og rent faktisk ejer 36 pct. af formuen i pensionskassen, så finder vi, at det er en urimelighed, at vi ikke er repræsenteret i Lægernes Pensionskasses bestyrelse, og det har I nu et år til at tænke over. Til næste år er der to yngre lægerepræsentanter på valg, og der har vi ikke tænkt at holde os tilbage. Vi kommer med en repræsentant. Jeg må sige, da jeg forlod Lægeforeningens årsmøde for 10 år siden, da havde vi stadigvæk en pensioneret læge i bestyrelsen. Det var Poul Schiøler. Og nu, hvor jeg kommer tilbage, så bliver jeg jo faktisk forbavset over at opleve, at der ikke er nogen repræsentant længere og så forundret, og jeg må også sige, så bliver jeg forarget. Og hvis ikke I hjælper os med at lave om på dette urimelige forhold, efter vores mening, så ender det med, at jeg bliver forbitret. Jeg siger tak for ordet. PUNKT J. VALG AF REVISORER Somstatsautoriseret revisor blev KPMG Statsautoriseret revisionspartnerselskab valgt. PUNKT K. EVENTUELT Marianne Ingerslev Holt (bestyrelsesmedlem): Kære Mikael, du skal have et par ord med på tærsklen til din pensionering. Du valgte i 2013 at trække dig tilbage som mangeårig partner i Plesner, og nu siger du så farvel til Lægernes Pensionskasse, som har præget de sidste 11 år af dit liv, og som du i den grad har sat dit præg på. Da du tiltrådte som formand, da var det for en bestyrelse, der på flere måder var meget anderledes end den, du nu forlader. Dengang bestod bestyrelsen foruden dig udelukkende af læger, og en stor del af møderne gik med sagsbehandling af invalidepensionssager. Du har sat pensionskassen i front som first mover med hensyn til pro- Side 19 / 22
fessionalisering af bestyrelsessammensætningen og i udviklingen af bestyrelsesarbejdet. Med tilkomsten af yderligere to eksterne professionelle bestyrelsesmedlemmer fik vi en bestyrelse, der til enhver tid kunne imødekomme de regulatoriske krav, der er på området. Og med ledelsesbekendtgørelsen i hånden har du sikret, at vi også udviklede indholdet i bestyrelsesarbejdet, så vi til stadighed levede op til det store ansvar, der hviler på vores skuldre. Ingen af os, der sidder heroppe, glemmer, hvad vi hver især hæfter for, og gid vi også personligt var gode for det samme beløb. Du har sammen med den øvrige bestyrelse og en dygtig administration styret kassen habilt gennem den værste finanskrise siden 1930erne. Du har ligeledes ledt pensionskassen gennem to store og i min optik helt nødvendige omtegninger. Det har været omfattende og krævende omtegninger, som har givet medlemmerne nutidige og konkurrencedygtige pensionsordninger. Din mødeledelse er eksemplarisk. Der er styr på dagsordenen, stoffet og væsentligheden i de enkelte punkter. Du har stor indføling i og respekt for hvert bestyrelsesmedlems behov, behov for at forstå og blive forstået og komme til orde. Du har forstået at balancere diskussionerne, så vi har altid kunnet finde en løsning og et acceptabelt kompromis med respekt for, hvis kasse det egentlig er, nemlig lægernes. Vi vil savne din humor og de tørre bemærkninger for bordenden, når der endnu en gang er gennemgået noget svært tilgængeligt stof. Vi vil savne din evne til at favne os alle, læger og ikke-læger, og give os en klar fornemmelse af fællesskab og fælles retning. Og personligt vil jeg også savne både dit og din skønne kones selskab. I er begge to gode samtalepartnere, hver på jeres måde. Så kære Mikael, på bestyrelsens vegne vil jeg sig dig en stor tak. Formanden: Tusind tak. Tusind tak Marianne for de fantastisk gode år. Jeg vil sige, at det har været 11 fantastiske år. Det har været fantastisk spændende, det har været fantastisk udfordrende. Hvis man vil søge udfordringer i bestyrelsesarbejde, så kan jeg kun anbefale, at man tager et job i en pensionskasse. Det er nok det intellektuelt mest krævende job, man kan få i en bestyrelse overhovedet, medmindre man er aktuar eller direkte uddannet til at håndtere de meget, meget vanskelige problemstillinger, man har der. Man har ansvaret for nogle andre menneskers penge. Man skal altid huske på, det er ikke ens egne penge, det er altså andre menneskers penge, som skal række til, at de får nogle anstændige pensioner om 40-50 år ude i fremtiden, og det drejer sig om, som vi har hørt Niels sige, omkring 100 milliarder, man sidder på toppen af. Så det kan godt af og til give nogle ekstra tanker, når man har forladt et bestyrelsesmøde, om man nu også har valgt de rigtige løsninger, og det var bl.a. årsagen til, at vi for nogle år siden i bestyrelsen, hvor vi var mig, sagde hunden, og så 8 læger, blev enige om, at vi var ikke sikre på, at vi besad de nødvendige kvalifikationer. Det er der andre pensionskassebestyrelser, som heller ikke synes, at de har. Men vi gjorde det, at vi bankede på døren til Lægeforeningen og talte med dem, og de sagde, at hvis ikke I har de fornødne kompetencer til at bestyre vores medlemmers penge, så skal I naturligvis have det. Vi forelagde det for repræsentantskabet. De accepterede det også. Andre pensionskasser, når jeg taler med dem og foreslår, at de prøver på at professionalisere deres bestyrelser, så siger de, jamen vi kan Side 20 / 22