LMVESTNYT. Februar 2016. Løgumkloster Efterskole. Sædding Efterskole. Tværkulturelle arbejde



Relaterede dokumenter
med håb Præsentationsfolder Velkommen; i Luthersk Mission

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ Småting om bogen 15

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

» Intro « » Du er formand «

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl søndag efter trinitatis Matt. 5, Salmer: 754, 396, , 725

Prædiken, d. 12/ i Hinge Kirke kl og Vinderslev Kirke kl Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, Salmer: 748; 6; ; 294; 262

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

5 s e På ske. 25.måj Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4, tekstrække

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25, tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til nytårsdag, Luk 2, tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Septuagesima 24. januar 2016

6.s.e.påske. 17. maj Indsættelse i Skyum og Hørdum

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Henrik. September 2008 Side 3

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

I en brynje. Når jeg træder ind over tærskelen tager jeg brynje på. Ingen tvinger mig, men sfæren siger mig at alt andet vil være yderst usmart.

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

Prædiken Bededag. Kl i Ans. Kl i Hinge. Kl i Vinderslev

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger side 1

Det er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

JESU KRISTI EVANGELIUM

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Evangeliet er læst fra kortrappen: Matt 5,20-26

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: v Godmorgen.

Mødereferat fra Årsfest/Generalforsamling INDRE MISSION I DEJBJERG Den 2. marts 2016

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10, tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække

Menighedens julefest finder i år sted søndag den 12. december kl. 10:30 (normal gudstjenestetid).

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.

Prædiken til 3. s. i advent kl i Engesvang

Pinsedag 24. maj 2015

Søndag septuagesima I. Sct. Pauls kirke 1. februar 2015 kl Salmer: 745/30/599/170//365/439/743/752.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl Steen Frøjk Søvndal

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept Lukas 17, Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

Arbejdsberetning 2015

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Formandsberetning 2008

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 15,1-10

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Friluftsgudstjeneste kl

Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det?

6. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 15. juli 2012 kl Salmer: 746/434/516/27//509,v.1-5/509,v.6 Uddelingssalme: 694

3. søndag efter påske I. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl Salmer: 234/434/219/654//242/439/230/375 Uddelingssalme: se ovenfor: 230

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17, tekstrække

Kristi Fødsels Dag. 25.dec Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Velkommen. i Tommerup P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Bestyrelsen: Arbejdsgrupper: Hjemmeside: Skovstrupvej Tommerup

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

1 s e Trin. 29.maj Vinderslev kirke kl Hinge kirke kl

4 s i Advent. 22.dec Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

Gudstjeneste Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef ; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

Formandsberetning Aalborg IMU 12/2 2009

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 22.s.e.trinitatis 2014.doc side 1. Prædiken til 22. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 18,1-14.

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

Prædiken til Skærtorsdag. 1. tekstrække

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx side 1. Prædiken til Trinitatis søndag Tekst. Johs.

Tale til sommerafslutning 2010

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2014 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 587 * 586 * 520 * 716

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

Referat af Hellested Borgerforenings generalforsamling den

Peter, tjener af Guds nåde

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Men selvfokuseringen i forskellen og i forbilledet er en Fandens opfindelse, når vi taler om disse ting i et kristeligt lys.

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Transkript:

LMVESTNYT Årsskrift for LM-Vestjylland Februar 2016 Løgumkloster Efterskole Sædding Efterskole Tværkulturelle arbejde Udsendelsesfest 15. marts 2015 1

Indhold»Frem mod afdelingsmødet«v/ Thomas Beck... 3 Dagsorden til afdelingsmødet... 4 Skriftlig beretning fra LMH... 5 Skriftlig beretning fra Løgumkloster Efterskole... 6 Skriftlig beretning fra Sædding Efterskole... 7 Skriftlig beretning fra Efterskolen Solgården... 8 Skriftlig beretning fra Stubbekøbing Efterskole... 9 Skriftlig beretning fra LUMI Genbrug... 10 Skriftlig beretning fra Det Tværkulturelle Arbejde... 11»Du kan ikke tro «- Erfaringer med at læse Rosenius i en præstationskultur v/ Lars Jensen... 12 God Forkyndelse... 14 Sommerens lejre. Vigtige datoer, m.m... 16 Forsiden Billeder fra livet på efterskolerne Billede fra det tværkulturelle arbejde Billede fra udsendelsesfest d. 15. marts 2015 Vestjylland Redaktion: Thomas Beck, Esbjerg Rikke Slot, Videbæk Dan Hessellund, Herborg. Kontakt: Dan Hessellund, Afdelingssekretær i LM-Vestjylland Privat adresse: Solbakken 16A DK-6920 Videbæk M: 2213 6867 T: 3512 5613 e-mail: dh@dlm.dk www.lm-vestjylland.dk www.dlm.dk 2

Frem mod afdelingsmødet I Årsskrift finder du dagsorden og bilag til afdelingsmødet. Igen i år håber jeg, at mange vil møde frem. Igennem forskellige beretninger får man indsigt i nogle af de arbejdsområder, som er i afdelingen. Desuden er der mulighed for igennem samtaler og drøftelser at give input til afdelingsstyrelsen. Så er det glædeligt, at to familier har sagt ja til at rejse ud til Tanzania. Det er Stine og Rasmus Roager samt Ruth og Philip Bach- Svendsen. Der er indvielses- og udsendelsesfest for Stine og Rasmus den 10. april. Helliggørelse Overskriften udtrykker i hovedtræk noget af det, som jeg vil dele med jer ved afdelingsmødet. Jeg vil sige lidt om det at tjene Jesus. Det er glædeligt, at så mange i afdelingen er med i en opgave. Flere giver udtryk for, at de oplever det som berigende at stå i en tjeneste. For nogen er tjenesten blevet en byrde. Må vi aldrig sidestille Guds rige med opgaver, tiltag og gerninger, som slider folk op i vore missionshuse. Rosenius har haft stor betydning for LM. Mange bøger er udgivet på dansk, og til jubilæumsåret er der også genoptrykt to klassikere. Det gælder andagtsbogen»gud taler«og bogen»vejledning til fred«. Helliggørelse er en vigtig side af kristenlivet. Rosenius har skrevet en del om det. Flere efterlyser mere helhjertet kristenliv. Det er nærliggende at tage udgangspunkt i vort eget»lad os så komme i gang«. Rosenius retter blikket mod evangeliet om Guds nåde. Det budskab har været grundtonen i den forkyndelse og vejledning, som har fundet sted i LM. Den arv må vi værne om. Når livet bliver svært! Desuden vil jeg også sige lidt om sygdom. Noget af det, som gør indtryk på en er, når mænd og kvinder i en tidlig alder møder sygdom, der mærker en og den nærmeste familie for livet. Det gælder såvel psykiske som fysiske lidelser. I flere hjem bliver der råbt fra dybet til Herren. Der bedes intensivt til Gud rundt omkring - bedes om helbredelse. Med frimodighed må vi bede om helbredelse for hinanden. Det er en bibelsk sandhed. Vi må også minde hinanden om, at det er et usandt billede af kristenlivet, når der undertiden gives udtryk for, at Gud fritager sine børn fra sygdom og lidelser. For også Guds børn har tunge byrder at bære,- men Guds børn er i de hænder, der råder over fremtiden, og som kan helbrede, når han vil. Vi er i de hænder, som tilhører et hjerte, som kun har til formål, at det må tjene vort sande og evige vel - at vi når himlen. Vel mødt til afdelingsmødet! Med venlig hilsen Thomas Beck Afdelingsformand 3

Afdelingsmødet marts 2016 Der afholdes afdelingsmøde mandag d. 7. marts kl. 19.00 i Skjern Missionshus 1. Indledning - valg af ordstyrer 2. Beretning om arbejdet i afdelingen v/ afdelingsformand Thomas Beck 3. Beretning inkl. regnskab fra: a. Arken i Esbjerg b. Virksund Kursuscenter c. Sommerlejren Hemmet Strand d. Café Kilden i Herning 4. Valg: a. Valg til LM s generalforsamling i. Valg til generalforsamling inkl. afdelingsstyrelsen: Efter tur afgår Thomas Beck (Esbjerg). ii. Valg til generalforsamling: Efter tur afgår Birthe Larsen (Astrup). b. Løgumkloster Efterskole: Efter tur afgår Kurt Knudsen (Esbjerg). c. Efterskolen Solgården: Efter tur afgår Rikke Brosbøl (Videbæk). d. Stubbekøbing Efterskole: Efter tur afgår Torben Larsen (Skjern). e. Virksund Kursuscenter Revisor: Efter tur afgår Per Madsen (Skjern). f. Plejehjemmet Klokkebjerg: Efter tur afgår Birgit Storbjerg (Silkeborg) og Svend Engrob (Tarm). Plejehjemmet Klokkebjerg, suppleant: Efter tur afgår Per Madsen (Skjern). g. Plejehjemmet Bakkely: Efter tur afgår Hans Jørgen Søndergaard (Skjern). h. Plejehjemmet Bakkely, suppleant: Efter tur afgår Rikke Slot Pedersen (Videbæk). i. Afdelingens Revisorer: Efter tur afgår Rosa Tobiasen (Spjald) og Torben Hvergel (Ringkøbing). 5. Godkendelse af afdelingsvedtægter (2. behandling). 6. Afdelingens regnskab v/ afdelingskasserer Jens Kragh. (Regnskab findes på LM Vestjyllands hjemmeside 14 dage før: www.lm-vestjylland.dk). 7. Skriftlige beretninger fra LMH, Løgumkloster Efterskole, Sædding Efterskole, Efterskolen»Solgården«, Stubbekøbing Efterskole, Genbrug samt Tværkulturel Mission. 8. Eventuelt. Navne på kandidater, der ønskes opstillet til ovennævnte valg, skal indsendes til afdelingsformanden senest den 22. februar 2016 og være underskrevet af forslagsstilleren. Velkommen til afdelingsmøde. Venlig hilsen Afdelingsstyrelsen 4

Beretning for LMH I foråret 2016 har vi 83 elever på LMH. Det er det største hold i 25 år. Det kan vi skrive med stor glæde og tak til Gud. Men også i 2015 havde vi forholdsvis store elevhold. I foråret 2015 var der således 74 elever og i efteråret 61. Tænk hvad de har fået med ud i livet. At vi samtidig har over 40 tilmeldte til hvert af de næste to hold, gør ikke glæden og takken mindre. Samtidig er det også et stort ansvar, vi bliver betroet: at give Livets Ord videre, så det bliver til omvendelse, frelse og tro for dem, som tager på LMH. Et ophold på skolen betyder for de fleste gode oplevelser og venskaber, og det er godt. Men vort specifikke formål er, at eleverne kommer ind under en Bibeloplæring og forkyndelse, som videregiver den Luthersk-Rosenianske arv til dem. Gennem dette føres de ind i det frigørende evangelium, som kan være fundament i liv og tjeneste efter tiden på skolen. Derfor er erfaringen af anfægtelsen og kampen med vor medfødte syndenatur ofte en del af opholdet på LMH, men også freden og hvilen i Kristi forsoning. Og netop dette er LMHs berettigelse. Men et større elevtal betyder også, at der er behov for flere kræfter på medarbejdersiden. Således er det besluttet, at der ansættes en ekstra hjælper i køkkenet på fuldtid i foråret 2016, at Natasja Michaels fastansættes i en 70% stilling, og at Michael Mørch Agerbo er ansat som kvotalærer på 70%, ligeledes i foråret. Samtidig venter der en stor udgift forude, da taget på hovedbygningen trænger til at blive skiftet. Det nuværende tag er det originale, som er mere end 90 år gammelt og slidt. Det nye tag bliver magen til det nuværende og vil koste op mod 3 millioner kroner. Skolen har ikke behov for at tage lån hjem i den sammenhæng og de store elevhold er med til at give skolens økonomi et løft til sådanne udgifter. De korte kurser er stadig en del af LMHs tilbud. Bibelkursus, Sommerhøjskole og Mission. De er godt besøgte og især Mission trækker fuldt hus. I 2015 var der over 400 tilmeldte og mange på venteliste. I år er bibelkurset flyttet til uge 10 i stedet for uge 7, og det er tanken, at det skal være permanent. Det skyldes bl.a. hensyn til skolens øvrige virksomhed. Vi håber, det alligevel er muligt for mange at deltage. Det er en glæde, at mange tidligere elever stadig har kærlighed til skolen og ønsker at deltage i de korte kurser. Tak for medleven og forbøn for LMH. Der er meget at glæde sig over og meget at hente for de unge på LMH. Gud være tak for det! Preben Skov Jensen 5

Beretning fra Løgumkloster Efterskole Det er et kæmpe privilegium at drive kristen efterskole! Tænk, at vi med offentlig støtte har mulighed for at drive skole funderet på kristne værdier. Gennem en tydelig forkyndelse og vejledning kan vi vise vej til troen på Jesus og tillid til Guds ord i en tid og i et samfund, hvor bibeltro kristendom ofte bliver mødt med hovedrysten. Der er grund til taknemmelighed! De åndelige forhold Efterskolealderen er en periode med mange vigtige beslutninger og afgørende valg. Denne virkelighed bliver vi mindet om, når vi møder tidligere elever, som fortæller os om, at det var på LME, de tog imod budskabet om, at frelsen gælder dem. På LME bliver eleverne en del af et kristent fællesskab, hvor de selv får medansvar for fx bedemøder, lovsangsaftner og bibelstudiegrupper. Vi har i år ansat Josefine Aspman Hansen og Mads Eriksen som unglærere, og en del af deres opgave ligger her. Elevsituationen Vi har i dette skoleår 66 elever. Det er en stor opmuntring for os set i forhold til, at vi tog afsked med 61 elever før sommerferien. Vi har elever fra mange forskellige egne af landet. Vi møder stor tilfredshed med vores busordninger i forbindelse med ferier og forlængede weekender. Der er en øst-vest-forbindelse til Odense/København og en nord-syd-forbindelse til Vejle/Århus/ Randers/Ålborg, hvor eleverne kan blive transporteret direkte til og fra efterskolen. De pædagogiske aktiviteter Vi oplever god opbakning til vores fire linjer: Fodbold, musik, idræt og friluft. Vi har også to bonus-linjer, som kan vælges ved siden af: Integration og Fokus-kristendom. Især fokus-linjen har stor søgning i år, og det hænger nok sammen med vores missionstur til Tanzania. Erik Haahr Andersen arrangerer en fantastisk tur, hvor vi bor på Bibelskolen i Kiabakari. Eleverne, der var med sidste år, fik et uforglemmeligt indtryk af landet, kulturen og mødet med kristne med helt andre livsvilkår. Men vigtigst er nok, at de har set, hvor meningsfuldt og givende et liv i mission er. Som et nyt tiltag har vi i dette skoleår etableret et læsehold for elever med læse- og skrivevanskeligheder. Birgitte Kousgaard er uddannet læsevejleder, og vi gør det nu muligt for denne gruppe elever at vælge en kristen efterskole og samtidig få den faglige undervisning, de har brug for, når de skal videre til en ungdomsuddannelse. Ny viceforstander Til sommer går Ingvard Christensen på efterløn, og der skal i nær fremtid findes en afløser. Niels Kousgaard, Karl Haahr og Kurt B. Knudsen 6

Beretning fra Sædding Efterskole Stemningen er rigtig god på Sædding Efterskole (SE) både blandt elever og medarbejdere. Det er der mange gode grunde til. Vi oplever os velsignet, så mange ting lykkes, og så vi kan mærke, at der stadig er brug for SE! Stigende elevtal og nyansættelser I skoleåret 2013-14 havde vi 53 elever, i 2014-15 69 elever, og i år har vi 73 elever. Det er en rigtig opmuntrende udvikling. Vi håber selvfølgelig, at den vil fortsætte. Det giver ny frimodighed, når økonomien ikke er helt så presset længere. Det er opmuntrende, når tidligere elevers og forældres positive anbefalinger af skolen fører til flere elever. En af de store glæder det har medført, er ansættelsen af tre nye lærere. Sidste år blev Daniel Kongshavn ansat som lærer i matematik, fysik og kristendom m.m. I år har vi ansat Bodil Black som engelsklærer og Daniel Christiansen som musiklærer. Vi har følt os meget velsignede med disse tre nye, unge lærere. De har de åndelige, menneskelige og faglige kvalifikationer, som vi ønsker på SE! Satsning på musik At vi nu har to musiklærere, er udtryk for, at vi ønsker at løfte vores musikundervisning og miljøet omkring musik på skolen. Det er godt at mærke, at eleverne tager godt imod de nye muligheder. Vores kor er større i år, end det har været længe. Mange elever kaster sig over guitaren for første gang, og skolens bands vover sig ud i sværere arrangementer. Vi har også planer om at give vores musiklokale en ordentlig omgang, så vi får nogle inspirerende faciliteter til musiklivet. Det er dyrt, men også noget, der er dejligt at investere i. Renovering af tage og badeværelser Vi arbejder også på en udskiftning af en del af skolens tage. Det er til gengæld ikke en særlig sjov udgift men desværre nødvendigt. Vi håber, at kreditforeningen vil være samarbejdsvillig. Badeværelserne på den ene elevgang trænger også til en totalrenovering. Vi har jo toilet og bad på hvert værelse, hvilket eleverne er rigtig glade for. Her har SE været forud for sin tid og været det så længe, at det nu er nødvendigt med fornyelse. Tak og bed Tak for stigende elevtal og de muligheder, en bedre økonomi giver. Bed om, at kreditforeningen vil være med til at finansiere nye tage og badeværelser. Tak og bed for de ansatte, særligt de nye lærere om arbejdsglæde og åndelig visdom. Tak og bed for de nye elever, at de må få et godt efterskoleophold, og særligt for de elever, som ikke kender Jesus endnu. Frank Madsen, Jens Kjærgaard og forstander Rasmus B. Houler 7

Beretning fra Efterskolen Solgården Igen får vi fra bestyrelsen på Solgården lov med taknemmelighed at sende vores beretning for året, der er gået. På holdet, vi har på Solgården i øjeblikket, går 98 elever; det er fuld skole. Vi nyder at komme til de to årlige møder på skolen, hvor det tydeligt mærkes, at der er godt at være på Solgården. Der er en god ånd på skolen, og hvor er det godt, at vi i LM har kristne efterskoler, som kommer til at præge vores unge mennesker, inden de skal videre ud i verden. De 98 elever kommer fra hele Danmark, af eleverne er der 10 nydanskere de lærer dansk og bliver rigtig godt integreret. Alle elever er engagerede i hverdagen på Solgården, og mange deltager i frivillig fredagslovsang og bibelstudiegrupper. Til det kommende skoleår er alle pladser på skolen besat på dette tidspunkt. På personalesiden er de nye lærere, der startede sidste år, kommet rigtig godt i gang, og man oplever en meget engageret lærerstab på Solgården. I køkkenet er ansat ny køkkenleder, Margrethe Meldgård. Solgården skal ud og finde en vikar fra maj 2016, da Elisabeth Kristensen skal på barsel. Der er investeret i nyt IT-system på skolen, så hastigheden på adgang er nu i top. Og når vi er ved IT-siden, så kan vi på det varmeste anbefale at tjekke Solgårdens nye hjemmeside ud. Det er et godt sted både at få informationer om skolen og også til at følge med i en meget spændende hverdag. På hjemmesiden finder du bl.a: Beskrivelse af det nye udvekslingsprojekt ERASMUS (tidligere kaldet COMENIUS). Filmen»der er mange gode grunde til at gå på Solgården«findes under aktuelt. Her ser du tydeligt glæden hos de unge»solstråler«. Under fanen»undervisning«finder du en beskrivelse af de linjer, der tilbydes på Solgården, gode tilbud og noget for enhver. Håber du har fået lyst til at besøge siden og også gerne give linket videre til andre. Tak for forbøn og medleven. Skolens lærere kommer fortsat gerne ud i kredse og frimenigheder for at bidrage med forkyndelse, børnearbejde, musik mv. Ligesom besøg på skolen altid er velkomne. Mimi Haahr Kristensen og Rikke Brosbøl, repræsentanter for Vestjyllands afdeling 8

Beretning fra Stubbekøbing Efterskole www.stubbekoebingefterskole.dk Det er altid en glæde at komme på Stubbekøbing Efterskole til repræsentantskabsmøde. Vi møder elever, der giver udtryk for, at de er glade for at være på skolen. Eleverne Der er p.t. 50 elever i skoleåret 2015/2016, som begyndte med 57 elever. Der har været en lang afklaringsperiode for nogle af eleverne, men der er nu en dejlig flok elever og en god atmosfære på skolen. Det, at der er rejst 7 elever fra skolen, har givet stof til eftertanke: har visitationen ikke været god nok? Skolen synes, de har gjort, hvad de havde mulighed for, og må konstatere, at der må forventes et frafald i denne størrelsesorden - desværre! Skolen glæder sig over de elever, der er på skolen nu, og glæder sig over sammensætningen, god arbejdsindsats i undervisningen og mange gode oplevelser. Medarbejderne Medarbejderstaben er stabil, hvilket er af stor betydning og en stor glæde. Udover at skolen har haft en lærer i virksomhedspraktik, ønsker de også, at nogle unge kristne studerende vil bruge efterskolen som praktiksted. Økonomi Resultatet for 2015 er ikke opgjort endnu, men fornemmelsen er, at budgetmålet nok skal holde. Ivan Jakobsen skriver:»det er et stort privilegium at have en god økonomi. Det er ikke så lukrativt at drive specialefterskole, men vi oplever stor velsignelse og mangler ikke noget i hverdagen. Hvis vi derudover får mulighed for at konsolidere skolens økonomi med et lille overskud, så glæder vi os over det«. Kontakt til netværket Skolen vil som noget nyt lave en vennegruppe, der vil få en særlig hilsen 2-3 gange om året, begyndende med de vestjyske gæster fra netværksweekenden i august. Der er fortsat god interesse på hjemmesiden og Facebook. Nye tiltag I 2016 skal der ansættes en pedel med det praktiske som sit primære arbejdsområde. Byggeplaner arbejdes der fortsat med, så der skal i 2016 søges fonde, så byggeplanerne kan føres ud i livet. Først skal der dog laves detailtegninger over det endelige projekt.»stubbekøbing Efterskole er et fantastisk sted, hvor der kommer mange forskellige mennesker i løbet af et år. Som medarbejder er det en glæde, at vi kan give det social-pædagogiske tilbud og samtidig får mulighed for at forkynde evangeliet om Jesus. Vi står i et vigtigt arbejde!«skriver Ivan Jakobsen. Gunver Kjøller-Hansen og Torben Larsen 9

Beretning fra LUMI Genbrug Vestjylland 10 Da genbrugsudvalget blev nedsat i begyndelsen af 2008, blev der udfærdiget et idéoplæg, strategi og handleplan. Dengang mente vi, at der var basis for 5 genbrugsbutikker i Vestjyllands afdeling; og de skulle etableres inden for de næste år. Vi mener stadig, at der er plads til 5 butikker i afdelingen, men vi er langt bagud med hensyn til tidsplanen! Derfor har vi i efteråret sået et frø i Holstebro, og vi håber, de vil vande det lidt, så det måske kan spire. Eller - det er måske et helt andet sted vores tredje genbrugsbutik skal ligge? Der er meget i gang rundt i kredsene. Mange er involverede i et eller andet. Men det ene udelukker ikke det andet. Vi kan ikke vurdere, hvad der er mest mission i, og hvad der er vigtigst. I genbrugsarbejdet er der mission i bare at være der over for kunder og andre, vi kommer i forbindelse med. Og så er der den indirekte mission; at skaffe midler, som kan bruges i missionens tjeneste. Vi hører, at det er blevet markant dyrere at drive international mission de sidste år, så der er virkelig brug for midlerne. Så er der nogen, der ser muligheder for at starte en ny butik, så kom endelig til os, så vi kan få en snak om det. Vi kan kun glædes over vore to butikker. 2015 har været et godt år. Vi er blevet velsignet med de varer, der var brug for; der har været de nødvendige medarbejdere, om end der kunne bruges flere. Derfor vil vi gerne opfordre jer, der træder ind i seniortilværelsen om at overveje, om I ikke skulle bruge nogle timer om ugen i LUMI Genbrug. Der er blevet solgt for godt 2.667 millioner kr. Det har givet et overskud på 1.824 millioner kr. Heraf er 608.000 kr. gået i afdelingens kasse. Havde kassereren ikke haft denne indtægt, skulle kredsene betale betydeligt mere til afdelingen. Så stor tak for det arbejde, der lægges i LUMI Genbrug. Det skal også nævnes, at Videbæk på grund af den øgede omsætning har investeret i en bil med alu-kasse og lift. Gert Svendsen, som har været 25 % genbrugskonsulent, har ønsket at gå ned i tid, og er derfor fratrådt konsulent stillingen. Der er i stedet ansat to nye deltidskonsulenter. Per Jerup deler sin tid mellem Soma Biblia i Tanzania og LUMI Genbrug. Finn Larsen, der er IT ansvarlig i LM, har også fået nogle opgaver i genbrugsafdelingen. Vi vil her fra afdelingen gerne byde dem velkommen i arbejdet. Fra genbrugsudvalget: Asger Mogensen, Kjeld Tychsen og Lars Henning Mikkelsen

A Beretning om det Tværkulturelle arbejde i LM-Vestjylland for året 2015 Middag på Tværs i Skjern samlede i gennemsnit 100 pr. arrangement. Ingen af disse kommer fra asylcentre, men er enten i integrationsfasen, har afsluttet den eller er gæstearbejdere. Af den sidste gruppe kommer en del fra Ukraine. Hver uge samles ca. 30 til Sport på Tværs. Mange nye flygtninge ønsker venskabsfamilier og lektiehjælp, og resurserne i LM regi har ikke slået til. Flere fra Skjern Bykirke og fra IMU, tager nu også fat i de tværkulturelle opgaver. Der er fortsat to internationale bibelgrupper, og vi håber og beder om, bed gerne med, at nogle fra disse grupper i 2016 vil døbes til at tilhøre Jesus Kristus. b Venskabscafé i Videbæk samler flere. Ved juleafslutningen d. 5. december var vi ca. 50. En del kom fra Spjald, hvor flere flygtninge bliver placeret, og nogle LM familier der har fået god kontakt med dem. Venskabskontakt og lektiehjælp er kommet i gang, og nogle kommer i LM frimenigheden. c I LM Caféen i Holstebro er deltagerantallet eksploderet. Den 11. december var vi 150. Mange kommer fra det nye asylcenter i byen, hvor nogle LM ere også er aktive, men også mange nydanskere, der har boet i Holstebro i flere år, begynder at strømme til. Den internationale bibelgruppe fortsætter, og nye kommer til i den. Den 27. december blev 10 voksne og 2 børn, alle persisk/farsi talende, døbt i Nørrelandskirken. Venskabsmiddag i Herning oplever også tilgang. D. 18. december var vi omkring 80, 25 fra det nye asylcenter i Herning. De er hovedsageligt fra Syrien, Iran og Eritrea. d Ved Julefesten d. 27. december deltog ca. 35 fra asylcentret, og nogle har også deltaget i gudstjenesten i LM kirken. Nogle er kristne, andre ikke, men ønsker at høre mere om Jesus, og for disse er vi nu i gang med at planlægge noget undervisning. e Ved Kulturmødet i Esbjerg var der d. 11. december 80, ikke fra asylcentre, men fra byen. De 2 internationale bibelgrupper fortsætter. f Den internationale bibelgruppe i Lemvig er vokset fra 4 til 10 personer. De nye kommer fra Congo, Syrien og Eritrea, og ikke alle har kristen baggrund. g I Ringkøbing er der nu tre venskabskontakter, og i disse noget lektiehjælp. I Ringkøbing og alle andre steder,»flytter«både lektiehjælp og venskabskontakter ofte rigtigt meget. Tak til alle jer, der tjener med i ovennævnte opgaver og andre, der ikke er plads til at nævne. Der er et kæmpe behov for, at vi i LM tager skoene på - villighedens sko til at gå med fredens evangelium. Markerne er hvide. Tværkulturel Konsulent Enok Sørensen Se mere her: www.integrationstilbud.dk eller www.dlm.dk/integration 11

»Du kan ikke tro «Erfaringer med at læse Rosenius i en præstationskultur 12 I konfirmationsgave fik jeg en lille bog af min junior-teenklub:»omvendt«af Einar Solli. I denne bog genkendte jeg en lang række åndelige erfaringer fra mit eget liv og fik hjælp til at sætte ord på dem. I bogen nævnte Solli en forfatter ved navn C.O. Rosenius. Senere læste jeg bogen»janusfred«af Mikkel Vigilius, hvori en af romanens karakterer anbefaler læsning af Rosenius. Så med to skriftlige anbefalinger gik jeg i gang med at læse Rosenius i nogle omskrivninger af Kai Kjær-Hansen. Da min interesse var vakt, aftalte min far og jeg til min 14 års fødselsdag, at jeg gerne kunne få Rosenius samlede skrifter i 15 bind (perioden 1950-57) i fødselsdagsgave. Dette var på én betingelse: jeg skulle læse dem! Hvilket jeg gjorde - én af de bedste beslutninger i mit liv. Jeg tillægger Rosenius forfatterskab en umådelige indflydelse i mit åndelige liv og har et håb om, at den rosenianske tone må komme til at præge også min egen generation. For Rosenius havde en nådegave til at forkynde, så det går til hjerte - også 200 år efter hans fødsel. Den spænding, der er mellem loven og evangeliet, formår Rosenius at gøre levende, så det bliver til åndeligt liv og frihed. Ethvert teoretisk skær er fraværende. Der er tale om åndelig vejledning af en mand, Lars Jensen der lever og ånder i sit budskab. Rosenius gør Guds lov»gennemsigtig«, så jeg ser, at jeg står under Guds vrede og dom. Jeg har fortjent at gå fortabt under lovens dom. Den erkendelse fastholder Rosenius for mig, ikke bare som en begyndelse på mit åndelige liv, men som en virkelighed, der stadig gælder. Min åndelige fattigdom, min syndighed, mit fordærv, mit inderste had til Gud, mit hovmod - alt det får ikke lov at gro beskyttet - men bliver tværtimod til stadighed hevet frem gennem lovens forkyndelse. Det medfører to ting; jeg mister min selvretfærdige tro på mine egne evner til at overholde lovens ydre bud og også det indre; jeg elsker ikke Gud af hele mit hjerte, eller min næste som mig selv. For det andet medfører lovforkyndelsen et behov, jeg ikke vidste eksisterede før loven talte til mig. Behovet for en frelser bliver stort ikke bare i starten af kristenlivet, men hele kristenlivet igennem! I en af sine sange skriver Rosenius;»Vig ej fra mit hjerte åndens fattigdom«(sange og Salmer 484). Således bliver åndens fattigdom et gode og

ikke et nederlag. Jeg må bede til Ånden om, igen og igen, at vise mig min synd! I sin forkyndelse af evangeliet og nåden formidler Rosenius den tone, han er blevet kendt for. I sangen»på nåden i Guds hjerte«(sange og Salmer 511) taler han om dette på en meget stærk måde. I vers 4 skriver han;»jeg føler ofte skiften, det stadigvæk slår om, snart er jeg rørt af Skriften, snart kold og død og tom; men jeg må nu betragte: hos Gud det skifter ej, ja, rent jeg må foragte mit hjertes ja og nej.»her er frelsen sikker. Begrebet frelsesvished blev virkelighed for mig, da jeg læste mig til det hos Rosenius og andre i den rosenianske tradition. Jeg kan se bort fra mig selv, mit mismod, og i stedet stole helt og holdent på nåden i Guds hjerte. For den står fast på grund af Jesu død for mine synders skyld. Når et menneske er knuget af syndserkendelse, er en af de værste formuleringer det kan høre:»du skal bare tro!«for der er ikke noget sværere! At tro er det sværeste af alt det reformatoriske»troen alene«kan lyde som en domsafsigelse for den anfægtede! Sådan havde jeg det selv på et tidspunkt. Et Rosenius citat gav mig håbet om Guds nåde tilbage:»ønsker du at blive frelst alene ved nåden i Kristus, da er du allerede frelst, hvad enten du tror det eller ej«(vejledning til fred, 1978, s. 102). Rosenius kan som få tale vækkende og ransagende til min selvretfærdighed og mit hovmod, men kan også som få tale til trøst, opmuntring og fred. Netop i anledning af roseniusfejringen i 2016 vil jeg gerne gøre opmærksom på den mulighed, der foreligger. Den netop oversatte»vejledning til fred«(2015) håber jeg vil blive læst af mange unge. Jeg er vokset op i en generation, der i særlig grad har været præget af at leve i en præstationskultur i alt fra skolearbejde til fromhedslivet handler det om at præstere. Og i en præstationspræget kultur er det nærliggende at satse på sin præstationskristendom her viser Rosenius en anden og bedre vej! For ind i dette formidler Rosenius en knusende dom over det af synden fordærvede hjerte døren til selvfrelse lukkes i den rosenianske forkyndelse. Men derved kan der blive håb om noget bedre; nemlig evangeliet om frelsen for Jesu skyld alene! For»holder min kristendom ikke mål, så holder min Herre Kristus«(C. O. Rosenius). Jeg håber, at unge og ældre må se, at der håb om at få fred en fred, de ikke behøver at kæmpe for at eje i deres eget hjerte, men den fred der bygger på nåden i Guds hjerte. Lars Jensen, Voel 20 år Elev på LMH, F16 Carl Oluf Rosenius 13

God forkyndelse I 2015 udkom rapporten»god forkyndelse«. Rapporten har fokus både på forkynderne, forkyndelsens indhold og form, og også på tilhørerne.»så kommer da troen af forkyndelsen, som man hører, og forkyndelsen som man hører, kommer ved Kristi ord«(rom 10,17, jf.»bibelen Ressurs«). Det er derfor glædeligt, når man i rapporten kan læse om, at der er tilhørere, der oplever at få stort udbytte af forkyndelsen. Samtidig er det en smerte, når man også kan læse om tilhørere, der kun får lidt ud af det. Det er naturligt, at mange kan have en mening om forkyndelsen og engagerer sig i samtaler herom, når nu netop troen kommer og bliver bevaret af forkyndelsen. Men, det er ikke lige så naturligt, at man som forkynder eller tilhører prøver og ransager sig selv for Herrens ansigt. Netop dét perspektiv kom stærkt frem i et foredrag Niels Ove Vigilius holdt på et formands- og prædikantkursus for mange år siden. Emnet var:»hvorfor lades mange uberørte af forkyndelsen i dag?«vi bringer her citater fra foredraget, særligt med fokus på, hvordan vi hver især kan prøve os for Herrens ansigt.»( ) Vi tror, vi kender det hele, og haster videre til kaffen, eller næste punkt på dagsordenen i programmet, i vores travle tilværelse. Det kan synes som om, at omgangen med Guds ord er blevet en formalitet for os. Budskabet vi høre, eller læser, får ikke lov at flytte noget for os. ( ) Jeg har hørt noget i stil med det mere end en gang:»jo, det var en rigtig LM-prædiken. Bibelsk i orden, og der blev ikke sagt noget forkert; men den var også tør, tung, ja rent ud sagt: jævn kedelig«. Hvorfor lades så alligevel efter sigende, så mange uberørte af vor forkyndelse i dag? Før vi går nærmere ind på det, vil jeg minde om, at Guds ord ALDRIG vender tomt tilbage, men fuldbyrder det hverv, som Gud gav det. ( ) Guds ord virker altid. Enten omvendelse og tro til frelse. Eller, hvis man vender det døve øre til i ligegyldighed, vantro eller ulydighed, så virker det til forhærdelse. Den sidste konsekvens er det, at Gud sender over dem en sløvhedens, en vildfarelsens ånd, hvor de til sidst, hvis de ikke i tide hører og vender om, havner udenfor rækkevidde, i mørket udenfor, hvor der er gråd og tænderskæren. ( ) Den amerikanske forkynder Al Martin har skrevet et hæfte, som udkom i England:»What s Wrong With Preaching Today?«Hvad er der galt med forkyndelsen i dag? Forkynderen Af helt afgørende betydning for os i vores åndelige ledertjeneste eller forkyndergerning er vores eget gudsliv, vores egen omgang med Gud hver dag i Ordet og bønnen. ( ) Og så nævner han, hvordan han, når han læser biografierne om nogle af de prædikanter, som Gud i særlig grad har brugt, så finder han, at det er deres samstemmende 14

vidnesbyrd: De erklærer med en røst, at hvis der var nogen hemmelighed til grund for deres prædikantgerning, så var det dette, at de var mænd, der drog omsorg for deres indre liv for Guds ansigt. Og derfor siger Al Martin, at når vi overvejer, hvad der er galt med forkyndelsen i dag, så må vi ransage og prøve os selv i dette lys, om det er her, vi står overfor roden til noget af vort problem? Forkyndelsens indhold Hvis ikke den store læge får lov til at afsløre, diagnosticere og give os sand erkendelse af sygdommen, sygdommen til døden, så er der mange, som heller ikke mener, at de har brug for det eneste bode- og lægemiddel, som findes herfor: Guds stedfortrædende forsoner- og frelsergerning i sin enbårne søn, givet hen i en blodig død i vort sted. Og så mener man ikke længere at have brug for at høre dét igen. ( ) Al Guds ord, både lov og evangelium, må prædikes. Og det må gives anvendelse på tilhørernes situation. Og formaningsforkyndelsen i NT er i så henseende aldeles konkret. Vi trænger til at lære noget her af apostlene og give ordet konkret anvendelse ind i menneskers liv og hverdag, i hjem og ægteskab, på arbejdsplads og i det samfund vi lever i. gør brug af dem. Og så skal vi agte på at forberede forkyndelse, vores prædiken vel. Det skulle gerne være sådan, at når folk spørger:»nå, hvad prædikede han om i dag?«så er ingen i tvivl. Prædikenen må have et klart sigte, så ingen er i tvivl om, hvad drejer sagen sig her om! Tilhørerne Hebræerne var, skønt de havde været kristne længe, blevet sløve til at høre. Det var blevet så gammelkendt for dem. Deres åndelige syn var blevet sløret og uklart. Deres høresans og høreevne sløve. Det tror jeg, er en udbredt fare også i vore LM-forsamlinger i dag. ( ) Det, som var sket, var synet for, hvor stor han er:»se dog hvor stor han er «, som hebræerbrevets forfatter fremholder det; synet for hvilken vældig frelse det er, som er blevet os til del. Det var blevet sløret. Det var blevet uklart. Glæden i Herren og den første kærlighed til ham, var ikke længere som før«. Foredraget kan høres her: http://lyd.lysetoglivet.dk/filer/audio/praediken/nov/ NOV001/NOV001_11.mp3 Dan Hessellund Forkyndelsens form Vi skal tage os i vare for bare at forfalde til at gentage gamle kendte, forslidte vendinger, som er blevet til tomme klichéer, når vi 15

Lejre og arrangementer på Hemmet Strand 2016 Påskelejr 18. - 20. marts (5. - 7. klasse) v/ LMU Kvindedag 2. april Seniorlejr 14. - 15. juni Sandkasselejr 1: 10. - 12. juni (4-7 år i følge med en voksen) Sandkasselejr 2: 17. - 19. juni (4-7 år i følge med en voksen) Pigelejr 25. - 27. juni (1. - 4. klasse) Drengelejr 28. - 30. juni (1. - 4. klasse) Fællelejr 1. - 4. juli (4. - 7. klasse) Vigtige datoer 2016 7. marts: Afdelingsmøde 10. april: udsendelsesfest for Stine og Rasmus Roager 22.-24. april: LM s Landsmøde 4.-5. juni: Årsmøde 11. september: Missions Event 7. november: Afdelingsmøde (se mere på: www.lm-vestjylland.dk) 16 Prædikantkursus: Der er nogen, der mener at efterfølgelsesdimensionen og»det kristne liv«står forholdsvis svagt i forkyndelsen i nogle sammenhænge, jf. rapporten»god forkyndelse«. Når det gælder»det kristne liv«, kan det varmt anbefales at se undervisningen fra årets prædikantkursus i januar måned, hvor emnet var»helliggørelse«. Helliggørelsen handler om, at det gamle menneske og det nye menneske, kødet og Ånden, ligger i strid med hinanden. Striden handler ikke om, at det gamle menneske skal blive anderledes.»gamle Adam«bliver aldrig anderledes. Men striden handler om, hvem der skal styre i livet. Jeg helliggøres aldrig gennem min egen indsats, men gennem evangeliet. Helliggørelse er, at jeg i den kamp bliver stadig mere afhængig af Jesus! Se mere på www.lm-vestjylland.dk Videbæk Bogtrykkeri A S