MILITÆRT TIDSSKRIFT 1967 96. årgang Redaktør: Major K. V. N I E L S E N
i n d h o l d s f o r t e g n e l s e : D E T KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB Ved årsskiftet. Det krigsvidenskabelige Selskabs formand, oberst M. R o se n lø v 1 Meddelelse fra Det krigsvidenskabelige Selskab om foredrag og generalforsamling 151 Det krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse... 251 Beretning om Det krigsvidenskabelige Selskabs virksomhed 1966/67... 252 Det krigsvidenskabelige Selskabs prisopgaver 1967-68... 405 UDENRIGS OG FORSVARSPOLITIK, S TR A TEG I Den militære magtbalance 1966-67. M ajor K. V. N ielsen... 3 Slaget ved K ursk - En model for Forbundsrepublikkens forsvar (kommenteret oversættelse). Oberstløjtnant O. M. Achton... 343 K rig og rationalitet. M ajor G. K. Kristensen... 407 Forsvarsminister McNamaras tale i San Francisco 18. september 1967... 457 TA K TIK. ORGANISATION Let infanteri i atomtidsalderen. En anmeldelse. Kaptajn J. C. Essemann... 18 Guerilla i Danmark. Premierløjtnant O. Marcussen... 45 Pansertroppemes fremtid. Oberstløjtnant K. Lundsholt... 46 Forholdet mellem kampenheder og ildstøtteenheder i dansk organisation. M ajor J. C. Essemann... 51 M ao Tse-Tungs teorier - og danske forhold. Kaptajn B. J. Crenzien... 127 Den militære stabsorganisation - i ny belysning. M ajor O. B. M. Jensen... 212 Analyseteknik og organisation af hærenheder. M ajor J. C. Essemann... 472 KRIGSHISTORIE Noget nyt i Dreyfusaffæren? Adjunkt T. Juncker... 34 Prim itiv krigsførelse. Kadet E. J. Andersen... 165 Signaltjenesten ved Mameslaget - og nu. Oberstløjtnant A. R. Sønderby... 177 Byer og forter i Vestindien. Arkitekt K je ld de Fine Lich t... 305 Taktisk bevægelighed. Definitioner og principper (oversættelse). Printice G. Morgan... 444 Besættelsen af Hannover 1803 og The Kings German Legion. Oberst W. E. O. Lawaetz... 516 PERSO NELFORVALTNING, DISCIPLIN M.M. Retsplejen ved danske FN-enheder. Oberstløjtnant L. M. K. Skern... 73 Hærens klimaproblemer. Oberst A. V. Hensch... 115 Raceintegration i den amerikanske hær (oversættelse). Charles C. Moskos... 136 De grønne betænkninger - episode eller epoke. E n anmeldelse. Oberstløjtnant N ils Berg... 153 Machiavelli og ledelsesprincipper. Kaptajn Søren Nielsen... 231
U D D A N N ELSE Uddannelse af Hærens Linieofficerer... 101 Bemærkninger til Hærens Linieofficerers Grunduddannelse. Oberst A. H. K lokhøj 102 Indholdet af og rammen om Linieofficersuddannelsen i Hæren. Oberst P. M. Jespersen... 107 Nogle spredte bemærkninger og Linieofficersuddannelsen. Professor, dr. phil. Mogens P h il... 109 Højere m ilitær uddannelse i Norge. E n anmeldelse. Oberst M. Rosenløv... 397 VÅBEN, UDRUSTNING M.M. Hærens eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste og det i forbindelse hermed anvendte system. M ajor M. C. Thygesen... 78 Dansk industris medvirken ved fremstilling af materiel til forsvaret. D irektør Wigo Theilgaard... 201 Den tekniske og taktiske udvikling. Oberst F. Gotthardsen... 277 Hærflyvning. M ajor (R) N. P. Tvede... 376 Det store spring fremefter? M ajor N. L. Tholstrup... 385 Reflektioner over morgendagens danske armégevær. M ajor N. L. Tholstrup... 411 FO R SKELLIGT Elektroniske data-behandlingsmaskiner, deres anvendelse ved krigsspil og ved costeffectiveness analyser. Lektor E. Trolle-Schultz... 7 Kostforplejningen - en klimafaktor set i nyt perspektiv. Kaptajn B. Reese-Petersen 87 Fodskader. Reservelæge L. Vanggaard... 185 Planlægning. Nogle betragtninger, - e -... 255 Logistiske principper. Kom m andør (1) Ib Jørgensen... 355 Hvad skal man med en terminologi? Oberstløjtnant N ils Berg og major Helge K ro on... 509 F R A U D L A N D E T Erfaringer fra Vietnam... 39 Luftvæmsartilleri i Nord-Vietnam... 41 Polaris u-bådene... 42 Russisk kampvogn T-62... 144 Radaranlæg - N yt fransk finskydningsgevær - Særegen reparation... 145 Tyske fly - Tysk panservæmskanon... 146 Samarbejde Sverige-Schweiz Franske atomvåben Luftvæmsraketten Blowpipe - Radiorør fra Bofors-Philips... 195 Kunstig måne - Schweiz opgiver luftvæmsraket - Underjordiske anlæg i Sverige.. 196 Årsager til skilsmisse... 241 Reorganisation af forsvarets øverste ledelse i Norge... 293
Større anmeldelser: B Ø G ER Let infanteri i atomtidsalderen. Kaptajn J. C. Esse m a n n... 18 De grønne betænkninger - episode eller spoke. Oberstløjtnant N ils Berg... 153 Højere militær uddannelse i Norge. Oberst M. Rosenløv... 397 Hold traditionen i ære. Adm iral Henri Konows erindringer. Oberstløjtnant Nils Berg... 434 Korte anmeldelser: Soldiering for Peace. C arl von H o rn (K. V. Nielsen)... 93 The German Arm y and The Nazi Party. Robert J. O NeiB. (K. V. Nielsen)... 95 Vietnam, den beskidte krig. Victor V inde (K. V. Nielsen)... 98 Soldater uden fædreland. Ole Baltzersen. (-V)... 98 Marineholmens historie. J. R. Hegland. (J. T.)... 146 Patton. Ordeal and Trium ph. Ladislas Farago. (V. K. Sørensen)... 148 W ith Prejudice. Lo rd Tedder. (D. E. Thestrup)... 197 Alverdens fly i farver. Red. Jørgen Lundø... 199 The Last 100 Days. John Toland. (V. K. Sørensen)... 245 The Hounds of The HeU. Jean Lartéguy. (P2)... 246 Sikkerhedsrådet gennem 20 år. Preben V. Askgaard. (-V)... 248 Weyers Flottentaschenbuch 1966/67. (R)... 248 M ilitæ re Bogejermærker. E. O. A. Hedegaard. (K. V. Nielsen)... 249 Slaget. Alexander Kluge. (K. V. Nielsen)... 249 The Campaigns of Napoleon. David Chandler. (V. K. Sørensen)... 297 D ie Landesverteidigung der Schweiz. K a rl Brunner. (K. V. Nielsen)... 299 Das Gesetz des Handels - D ie Operation Zitadelle 1943. Ernst K lin k. (K. V. Nielsen)... 300 Revue Internationale d Historie M ilitaire 1967. (Helge K lint)... 301 Krabbekrigen og Gjenerobringen av Jåmtland. Arne Odd Johnsen. (-V )... 351 Debat om forsvaret. (K. V. Nielsen)... 401 Focus på Danmarks Sikkerhedspolitik. E rik Kragh. (K. V. Nielsen)... 402 Bibliotek i krigstid, Uppsala Universitetsbibliotek i store nordiska Krigets slutskede. Tiinnes Kleberg... 402 Krigsforbrydelser i Vietnam. Bertrand Russell. (V.)... 502 Den bitre Arv. Arthur M. Schlessinger. (V.)... 502 De våbenløse. Michael Blankfort. (kvn)... 503 Hitler. Jean Amsier. (P2)... 503 The Norwegian Campaign of 1940. J. L. Moulton. (K. V. Nielsen)... 504 Alverdens uniformer i farver. Preben K annik... 506 Den danske Reserveofficer. Arne H o ff og Anthon Hvidt. (K. V. Nielsen)... 507 The A rt of Counter-Revolutionary W ar. J. M ccuen (-V )... 558 Malaya, The Communist Insurgent W ar, 1948-60. Edgar O Ballance (-V )... 558 Fiihrungsdenken, Stabsarbeit. R o lf Elble (K. V. Nielsen)... 559
D e n m ilitæ r e s t a b s o r g a n is a t io n - i n y b e ly s n in g I forbindelse med gennemgangen af Stabskursus for Intendanturofficerer på Forsvarsakademiet bar major O. B. M. Jensen, F o r svarets Intendanturkorps, udarbejdet denne studie om militær stabsorganisation. Indledning. D e t k a n væ re svært at danne sig et o v e rb lik over, h v a d d e r sker in d e n fo r fo rsv a re t i disse år, og h v o rfo r d et sker. T ils y n e la d e n d e k a n v i sige m ed H e r a k lit, at» a ltin g fly d e r«. F o rk la rin g e n h e rpå m å n o k søges fle re steder. D e r sk a l gennem føres en tilp a s n in g a f m å l og m id le r, som det lie d d e r. N y e våbensystem er in d fø res. M a n søger at im ø d eko m m e de stigen de k ra v t il uddannelse. Stæ rkt voksende lønom kostninger tvinger interessen i retn in g a f m ere» tek n ifice red e «ka m p e n h e d e r. G a m le og v e lk e n d te begreber og in s titu tio n e r riv e s ned, og n ye bygges op. In d im e lle m b liv e r d e r tid t i l at h y p p e lid t p riv a te k a rto fle r h is t og her. Så fo rv irre n d e dette b ile d e end k a n tegne sig, så synes dog ét at stå fast: D e t system a f p rin c ip p e r og n o rm e r, som v i opb ygg er vore stabe og en h e d er efter. P å dette o m råde h a r u d v ik lin g e n im id le r tid ik k e stået s tille u d e n fo r fo rsv a ret. C iv ile videnskabsm æ nd h a r i årene e fter 2. v e rde n sk rig a rbe jd e t m ed u d v ik lin g e n a f en m o derne o rga n isa tio n steo ri og h erv ed b l. a. skabt forud sæ tnin g e rn e fo r u d n y ttelse a f fre m s k rid ten e in d e n fo r e le k tro n is k databehadling t il løsn in g a f styringsopgaver på h ø jt plan. M e d u d g a n g sp u n k t i den k la ssisk e stab so rga n isa tio n s p r in c ip p e r v il jeg i det fø lg e n d e søge at sam m enfatte n o g le væ sentlige træ k a f denne nye o rga n isa tio n ste o ri fo r d e re fter at k o n fro n te re gam m elt m ed n y t og søge at u d le d e m u lig e k o n k lu s io n e r og forsla g. F o rm å le t h erm e d sk a l dog ik k e være at frem kom m e m ed håndfaste altern ativer t il de organisationsform er, v i k e n d e r i dag, m en b lo t dette at h e n le d e opm æ rksom heden p å den u d v ik lin g, som er i gang, og som m å tages m ed i b e trag tnin g, h v is v i ik k e igen om få år skal b efin d e os i en situation, liv o r» alting flyder«.
Den militære stabsorganisation - i ny belysning 213 D e klassiske organisationsteorier. D e p rin c ip p e r, v i byg ger v o r nuvæ rende m ilitæ re stab so rg a n isa tio n på, bar deres rødder langt tilb ag e i historien. Jog sk a l ik k e forsøge h e r at b e sk riv e den h is torisk e u d v ik lin g, m en sk a l fo r så v id t an går den m ilitæ re stabs h is to rie n ø jes m ed at h en v ise t i l C a p tain A. C. M a ffa ts a r tik e l h ero m i M ilitæ rt tid sskrift fo r septem ber 1965. S id e lø b e n d e m ed u d v ik lin g e n in d e n fo r den m ilitæ re stab so rg a n isa tio n er der sket en b e tyd n in g s fu ld u d v ik lin g in d e n fo r den p riv a te og o ffe n t lig e a d m in is tra tio n - en u d v ik lin g, som fo r a lv o r tog fa r t m ed in d u s tria lis m ens gen n em brud i slu tn in g e n a f fo rrig e å rhu n d red e. T e k n ik k e n s fre m s k rid t og m a sse p ro d u ktio n en skabte b e h o v fo r o rga n iseret sam arbejde og vakte interesse fo r problem er i fo rb in d else herm ed. M ilitæ rv æ se n ets m in u tiø s t gen n em arbejd ed e o rga n isa tio n sfo rm øvede cn stæ rk tiltræ k n in g på de fø rste c iv ile o rga n isa tio n steo re tik e re, og m ange af den» civile «organisationsteoris begreber, såsom linje -stab, kom m andovej, enhed i ledelsen (u n ity o f com m and), gennem ført stabsarbejde (com pleted staff w ork ) etc., er hentet fra den m ilitæ re term inologi. U d v ik lin g e n gennem årene er på m ange må d e r fo rlø b e t p a r a lle lt u n d e r g e n sid ig p å v irkn in g, et fo rh o ld som isæ r h a r k u n n e t iagttages i U S A, h v o r o ffic e re r og c iv ile le d e re ik k e sjæ ld en t h a r» byttet gårde«. D et m å på denne baggrund påkalde sig m ilitæ r interesse, at c iv ile teore tik e re n u er i fæ rd m ed at a rbe jd e sig b o rt fra de te o rie r, som m an inden fo r den m ilitæ re organisation fortsat h y ld e r som de m est hensigtsm æ ssige - et fo rh o ld, jeg senere sk a l vende tilb a g e t il. M en la d os nu først se på selve organisationsbegrebet. Organisationsbegrebet.» O rga n isa sjo n e r i sig selv et a b stra k t begrep, det k a n ik k e sanses i e g e n tlig fo rstan d. M a n k a n a llik e v e l ik k e le tt fo re s tille seg a d m in istra - sjon sa p p a ra tet u ten på en e lle r an den m åte å k o n k re tise re d et abstrakte«(d ebes, sid e 68). A d s k illig e o rg a n isa tio n steo re tik e re b a r søgt at d e fin e re det ab strakte begreb: E n o rga n isa tio n - således v o r egen P o u l M e y e r, d e r d e fin e re r o rg a n isa tio n som»ein gegebenes System vo n A rb e its te ilu n g u n d K o o rd i- n ie ru n g d u rc h e in e M e h rh e it von Pe rso n en, d ie e in e b estim m te A u fg a b e zu lo sen versu ch en «1). ) Poul Meyer, D ie Verwaltungsorganisation, Gottingen 1962, s. 39. Jf. Ramstrom, s. 4.
214 Den militære stabsorganisation - i ny belysning Je g sk a l ik k e h e r fo rd y b e m ig i a b stra k te d y b sin d ig h e d e r, men i stedet gå over t il den k o n k re te v irke lig h e d. O ffic e re n, d e r m e ld e r sig t i l tjeneste i en m ilitæ r stab, sp ørger sig selv: H ve m b e fa le r o ver m ig? H ve m b e fa le r jeg o v er? H v e m a rb e jd e r jeg sam m en m ed? H v e m tilh ø r e r den samm e stab som jeg? Svaret på disse spørgsm ål ynder v i at give i form a f en g ra fisk frem s tillin g, et organisationsskem a. E n ræ kke firk a n te r, repræ senterende bestem te fu n k tio n e r, in d b y rd e s fo rb u n d e t m ed lin ie r a f fo r s k e llig slags, der m arkerer, hvem der b e fa le r over e lle r råd er hvem. Ideen t il denne o p stillin g s fo rm fo rtab e r sig i det uvisse, m en det hæ vdes, at in s p iratio n s k ild e n h a r væ ret a fb ild n in g e r a f m ilitæ re a fd e lin g e rs slag o rden, h v o r de en k e lte afdelingers og m ilitæ re chefers plads i terræ net er angivet. I dag er b rug en a f o rga n isa tio n ssk e m a er a lm in d e lig også i den c iv ile verden -, og d e r h a r d a nn et sig visse k o n v e n tio n e r fo r, h v o rda n skem aerne tegnes. C h e fen pla ceres øverst og h an s u n d e rgiv n e u n d e r ham. D e, som placeres på sam m e n iv ea u, h a r sam m e rang. K o m m a n d o lin je r tegnes m ed tyk k e streger,» fu n k tio n e lle «lin ie r (fa g lig e tjen esteveje) m ed stip le d e lin ie r etc. O rga n isa tio n sske m a et h a r stæ rk suggestiv k ra ft. M a n b liv e r le t in d fan get a f den g rafis k e fre m s tillin g s lo g ik. M a n fristes t i l at søge at tv in g e v irk e lig h e d e n t il at stemm e m ed tegningen. D en n e betagelse a f det fo rm e lle, som ik k e m in d s-. spores hos v o re egne m ilitæ re organisationsfolk, h a r givet anledn in g t il megen k r itik fra m o derne organisationsteoretikere, som b l. a. hæ vder, at den fo rm e lle org anisationsplan k u n viser en del ( e lle r slet intet) af virkeligheden. R egler fo r god organisation. Ind e n fo r den k la ssisk e o rga n isa tio n ste o ri fin d e s en ræ kke»skoler«, som h v e r fo r sig h a r o p s tille t en ræ k k e re g le r fo r gad o rga n isa tio n, oftest baseret på forfatternes personlige erfarin g er som ledere a f store virksom heder. D a m an ik k e h a r præ ciseret, u n d e r h v ilk e b e tin g e lse r og u d fra h v ilk e an tagelser, m an h a r in d v u n d e t de fo rs k e llig e e rfa rin g e r, e r reg le rne o fte in d b y rde s m o d strid e n d e, h v o rfo r en d e ta ille re t gennem gang ik k e v il tjen e noget form å l. T o s k o le r fo rtje n e r dog om tale, fo r d i de h a r o p s tille t en ræ k k e p r in c ip p e r fo r sta b so rga n isa tio n, som er i stæ rk sam klan g m ed de in d e n fo r forsvaret hyldede. D et drejer sig om den» bureaukratiske «og den» adm i n istra tiv e «skole.
Den militære stabsorganisation - i ny belysning 215 D en bureaukratiske skole. D en tyske so cio lo g M a x W eber nævnes o fte som den fø rste, d e r søgte at system atisere organisationsteorien. H a n så i b u re a u k ra tie t - den em bedsm andsm æ ssige o rga n isa tio n -»en v å lo lja d m a sk in, v ilk e n genom et k o m p lic e ra t system av fo rm e lla re g le r, ra p p o rter, k o m m u n ik a tio n s k a n a le r og s tr ik t avgrånsade an svarsom råden sku lle garantera storsta m o jlig a effektivitet«(ram strom, s. 10). H ovedtræ k i W ebers id e e lle organisation er - k la r og entydig tjenestevej - system atisk arb ejdsfordelin g - k la rt d efineret ansvar - a u toritet e fte r rangsystem - k a rrieresy stem e fte r a n c ie n n itet - k u n form elle kom m unikationskanaler og sk riftlig e kontakter - n ø je s p e c ifik a tio n a f n o rm e r og reg ler. W ebers teo rier om den bureaukratiske organisation h ar væ ret in sp ira tio n s k ild e fo r o rg a n is a tio n s fo lk h e lt o p t i l vo re dage, m en e r også b le v e t k ritise re t på grund af deres m ekaniske m enneskeopfattelse, jf. senere s. 220. D en adm inistrative skole. F ra n sk m a n d e n H e n r i F a y o l lia v d e a fslu tte t en su cce sfyld t k a rrie re som in g e n iø r og b e d rifts le d e r, da h a n i åren e fø r den fø rste v e rde n sk rig ncdtegnede sin e a d m in is tra tiv e e rfa rin g e r. D e u d k o m i b o g fo rm i 1925 u n d e r title n» A d m in is tra tio n In d u s trie lle og G é n éra le «2) en p u b lik a tio n, d e r a f m ange betragtes som o rg a n isa tio n steo rie n s k la ssisk e væ rk. H a n red eg ø r h e ri fo r 14 grundlæ ggende le d e ls e s p rin c ip p e r, som e r b e tin g e lse n fo r sund organisation. D e angår: 1) A rb e jd s d e lin g, 2) A u to rite t og ansvar, 3) D is c ip lin, 4) P ræ cis, en ty d ig m yn d ig h ed su d ø velse, 5) P ræ cis, e n tyd ig m ålsæ tnin g og le d else, 6) U nderordnelse af den enkeltes interesser i fo rh o ld t il helheden, 7) A flø n n in g e n, 8) C e n tra lis e rin g, 9) A u toritets stig e n, 10) O rde n, 11) B illig h e d, 12) S ta b ilite t i ansæ ttelsen, 13) In itia tiv og 14) Korpsånd. P la d s e n tilla d e r ik k e en gennem gang a f F a y o ls 14 p rin c ip p e r, m en o v e r sk riftern e giver dog en antydning af, i h v ilk e baner Fayols tanker bevæger sig. =) I svensk oversættelse: Industriel! och alman Administration. Stockholm 1950.
216 Den militære stabsorganisation i ny belysning L in ie og stab. E fte r disse korte strejfle g i den klassiske organisationsteoris m ere gener e lle v erden v il v i i det fø lg e n d e k o n ce n trere os om et om råde, som m å have den m ilitæ re læ sers sæ rlige bevågenhed, n e m lig b e h a n d lin g e n a f linie -stab -problem et. D et fa ld e r h er n a tu rlig t at tage udgangspunkt i den m ilitæ re begrebsverden, således som også o rga n isa tio n sk la ss ik e rne g jo rde det. Term erne» linie «og»stab«3) er som allered e næ vnt - a f m ilitæ r oprindelse. Term en»stab«er dog blevet anvendt m ed stæ rkt varierende in d h old, og den m oderne generalstab (general = alm in d elig ) er en fo rh o ld s v is n y foreteelse. Stabens opgaver er i Hæ rens Feltreg lem ent III angivet som følger:»staben udgør chefens nærm este hjæ lpere. D en b istå r ham ved kom m andoens udøvelse ved at - tilv e je b rin g e de o p ly s n in g e r, som er n ø d v e n d ig e som g run d la g fo r planlæ gningen og førin g e n og dennes tilp a sn in g t il de vekslende om stæ ndigheder, - o verveje situ a tio n e n m ed h e n b lik på ø je b lik k e lig e og fre m tid ig e m u lig h e d e r og frem sæ tte fo rs la g t il b e slu tn in g, - om sæ tte ch efens b e slu tn in g e r t i l p la n e r og b e fa lin g e r og, såfrem t ch efe n ik k e selv u d g iv e r en m u n d tlig b e fa lin g, b rin g e disse t i l rette vedkom m endes kundskab, og - o p re th o ld e snæver k o n tak t m ed de u n d e rla g te e n h e d er og h erig en n em sik re, at ch efens h e n sig ter og b e fa lin g e r efterleves, sam t o p re th o ld e snæver kon takt m ed den foresatte m yndighed og sideordnede m ynd ig h ed er. Staben skal være fo ru d i tankegang og frig ø re chefen fo r arbejdets d e ta ille r, således at han kan bevare overblikket.«g an ske tils v a re n d e bestem m elser er fastsat ved den svenske hæ rs»stabstjän steinstru ktion fö r armén«. D e n m ilitæ re lin ie og stab so rga n isa tio n h a r som næ vnt d a nn et fo r b ille d e fo r den c iv ile - o ffe n tlig e som p riv a te - o rga n isa tio n. E n lin ie -s tab s d o k trin t il» c iv ilt brug«v a r i de m est in d u s tria lis e re d e la n d e fu ld t u d v ik le t i 1930 erne. D e n fo rtsa tte u d v ik lin g e r fre m fo r a lt k en d eteg n et a f tille m p n in g a f p rin c ip p e rn e og a f fo rts a t væ kst a f stabene bå de h v a d an gå r a n tal og størrelse. s) Stab, fra tysk Stab, egentlig kommandostav.
Den militære stabsorganisation - i ny belysning 217 D e n c iv ile litte ra tu r om lin ie -stab sp rob le m e rne er m eget o m fatten d e, og sy n sp u n k tern e m ere v a rie ren d e en d i den m ilitæ re verden. D e r synes dog at være så nogenlunde enighed om følgende k a ra k te ristik af linie -stabsopdelingen :» N å r m an ta la r om stab sperson al, b ru k a r m an avse sådana b e fattnin gslia v a ra, som h a r t i l u p p g ift a tt ge rå d e lle r assistens å t a n d ra b e fattnin g s- h avare e lle r o rga n isa torisk a en h e ter m en som då rem ot in te h a r rå tt att ge o rd e r e lle r d ire k tiv. I m otsats liå r t ill s tå lle r m an lin je o rg a n is a tio n, som h a r en h ie ra k is k u p p b y g g n a d og vårs b e fa ttnin g sh a v a re h a r befålsrå tt over de en h e ter de lia r u n d e r sig.«(ra m stro m, s. 85). D e p ro b le m e r m ed hensyn t il k o m m u n ik a tio n, k o o rd in a tio n etc., som linie -stabsorganisationen indebæ rer, er blevet g jo rt t il genstand fo r dybtgående s tu d ie r fr a c iv ile o rga n isa tio n steo re tik e re s sid e, og tendensen synes at gå i re tn in g a f, at lin e -stab so rga n sa tio n en betegnes som fo ræ ld e t, u d e n at m an h a r noget d e fin itiv t be d re at sætte i stedet. D e m oderne organisationsteorier. U d fra erk en d elsen af, at gårsdagens e rfa rin g e r ik k e s lå r t il ved lø s n in g af m orgendagens problem er, h ar m an ved undervisnings- og forskningsin s titu tio n e r isæ r i U S A, m en i stig en d e grad også i S k a n d in a v ie n arbejdet system atisk på at udbygge undervisningen af kom m ende virksom h ed sled ere og sa m tid ig u d v ik le teo rie n om v irk so m h ed en s o rg a n isa tio n på en sådan m åde, a t den dels e r b le v e t m ere sam m enhæ ngende, dels bedre underbygget a f undersøgelser i praksis. I det følgende skal denne u d v ik lin g k o rt om tales. D e t m å dog a lle re d e h e r in d sky d es, at d e r ik k e på nuvæ rende tid s p u n k t fin d e s én sam m enfattende o rga n isa tio n steo ri. D e r fo re lig g e r m ange b id ra g t il en sådan teo ri. D isse fo rs k e llig e forsø g h a r v id t fo rs k e llig t fa g lig t udgangspunkt, id e t de baserer sig på så fo rsk e llig e videnskaber som psykologi, soc io lo g i, m a tem a tik, filo s o fi, statsku n d skab og ø k o n o m i, lig esom der er y d e t b id ra g fra p ra k tik e re in d e n fo r a d m in is tra tio n, te k n ik og ra tio n a lis e rin g. I» Pap ers o n th e S cien ce o f A d m in is tra tio n «(s. 136) s k riv e r H e n ry S. D e n n iso n om v a n sk e lig h e d e rne ved at give en sam let fre m s tilin g a f den m oderne o rg a n isa tio n ste o ri:»... causes do n o t stay causes, b u t are them selves a ltered a n d a ffected b y th e ir ow n e ffe c t th e p r in c ip le w h ic h in the b io lo g ica l and social sciences has been ca lle d the p rin c ip le af» circ u la r response«. T h e d iffic u ltie s m ust be faced fro m the b e g in n in g, and w ill discourage a ll b u t the strong heart.«
218 Den militære stabsorganisation i ny belysning M a n v il h e ra f forstå, at det ik k e e r m u lig t at give en sam let fre m s tillin g a f de n ye te o rie r, og d e rfo r tilg iv e m ig, a t jeg i det fø lg e n d e m å begræ nse m ig t il at fre m d rag e n o g le typ is k e b e g reb er og sy n sp u n k ter i h å b e t om, herved trod s a lt at give læ seren et in d tr y k a f tendenserne. I a lm in d e lig h e d k a n siges, at m an u d fr a fo rs k e llig e aspekter søger at træ nge in d i, h v a d en o rga n isa tio n v irke lig er, h vad d e r b e tin g e r dens adfæ rd, id e t m an lid t h å n lig t afviser den klassiske organisationslæ res teor ie r som» tom m elfin g e rreg ler«. M a n k o n ce n trerer sig om m ennesket i o rga n isa tio n e n og u n dersøger sam m enhæ ngen m e lle m v irk so m h ed en s og den e n k e lte ansattes m ålsæ tnin g, de in te rn e k o m m u n ik a tio n sp ro b le m e r og k o n flik tm u lig h e d e r etc. i et forsø g på at fin d e frem t il en o rga n isa tio n s form, som baseres på in d iv id e ts og organisationsenbedernes fr iv illig e t ilp a sn in g t il h in a n d e n. M a n fo rud se r en d og den m u lig h e d, a t m ennesket kan lid e at arbejde, og at opm æ rksom heden derfor kan vendes fra k o n tro l t il m otivation. I det fø lg e n d e v il jeg frem sæ tte n o g le m ere g e n e re lle b e tra g tnin g e r om em nerne m ålsæ tnin g, fo rm e l og u fo rm e l o rg a n isa tio n og om m ennesket i organisationen fo r derefter at rette opm æ rksom heden m od linje -stabso rga n isa tio n e n og h e r sæ rlig t o m tale k o n flik tm u lig lie d e m e sam t e n d e lig t frem sæ tte n o g le kæ tterske b e trag tnin g e r over, hvem der e g e n tlig træ ffe r beslu tnin g erne. Målsæ tning.»ingen organisationsstruktur kan opbygges system atisk, og ingen økon o m iske o v erv ejelser k a n gennem føres ra tio n e lt, u d e n at v irkso m h ed en s m ålsæ tnin g er p ræ cise ret så m eget, at m an k a n se, h v ilk e k v a n titativ e m å l v irk so m h e d e n bestræ ber sig på at re a lis e re in d e n fo r sin e givn e ram m er.«(v agn M adsen, s. 31). E r d e r ik k e fa stla g t en k la r m ålsæ tnin g fo r en v irk so m h e d, er d et ik k e m u lig t a t v u rde re v irkso m h ed en s præ station er. M a n h a r in te t at sætte dem i re la tio n til. F o r p riv a te v irkso m h e d e r gæ lder ifø lg e den k la ssis k e ø k o n o m isk e teo ri, at m å le t er»størst m u lig gevinst«evt. m ed tilfø je ls e n»på la n g t sigt«. F o r statslig e og k o m m u n a le v irkso m h e d e r m å g e v in stm a k sim erin g en træ de i baggrunden som m ål. I stedet sættes begreber som hensyn t il retssikkerheden, sociale hensyn, alm envellet og lignende. Ser v i specielt på forsvaret, så gæ lder det, at det nærmeste v i kan kom me en m ålsæ tning er bem æ rkningerne t il forsvarslovforslaget af m arts
Den militære stabsorganisation - i ny belysning 219 1959, hvor m an om taler D anm arks m edlem sskab af N A T O og bl. a. anfø re r, at» D an m arks b e lig g e n h e d gør det sæ rlig t v ig tig t, at d e r på dansk om råde findes sådanne forsvarsstyrker, der er beredt t il ø je b lik k e lig in d sats im o d forsø g på en u v a rslet, h u rtig t ge n n em ført a k tio n m od D a n m a rk, således at N A T O s styrker få r m ulighed fo r at yde h jæ lp i tide.«n o g le v il s ik k e rt m ene, at det citered e e r u d try k fo r en k o n k re tis e rin g a f den o v erordn ed e m ålsæ tnin g, at ga ran tere D a n m a rks sik k e rh e d og suveræ nitet. M e n hvordan m an end anskuer problem et, kan det vel fastslås, at v i her står over fo r begreber, der vanskeligt la d e r sig m åle kvantita tiv t og væ rdisætte. D et er akkurat problem er som disse, den m oderne organisationsteoretik er søger at bore sig ned i. H a n afviser de» form elle«m ålsæ tningsform u le rin g e r som u re a lis tis k e og u d e n sam m enhæ ng m ed de m å l, som i v irke lig hed en er bestem m ende fo r virksom hedens»adfærd«. H a n hæ vder, at der f. eks. fo r de ansatte i en m ilitæ r stab v il gæ lde v id t fo rs k e llig e in d iv id u e lle m ålsæ tnin ger, og stabens m ålsæ tnin g b liv e r h e r e fter en fu n k tio n a f de in d iv id u e lle deltageres m ålsæ tnin ger. D e n d e ltid s ansatte k o n torfu nktionæ r h a r en anden m ålsæ tning end den unge, håbefu ld e g e n e rals tab so ffice r t i l prøvetjeneste. F o r ch e fe n b liv e r opgaven at tilp a sse o rga n isa tio n e n på en sådan m åde, at d e r opnås en p o s itiv b a la n ce m e lle m de rå d en d e de lm å lsæ tnin g er og derm ed den o p tim a le o p fy ld e ls e a f, h v a d h a n anser fo r at være stabens o v erordn ed e m ålsæ tning. D en n e kan være sam m enfaldende m ed de form elle, reglem entariske bestem m elser herom, m en k u n i d et om fan g, ch efe n a cce p terer fo rs k rifte rn e og på den m åde, han opfatter (oplever) dem. F o rm e l og uform el organisation. M å lsæ tnin g sd e b a tten fø re r os n a tu rlig t in d på det p rob le m k o m p le k s, d e r betegnes fo rm e l og u fo rm e l o rga n isa tio n. D e n fo rm e lle o rga n isa tio n er b e skrevet fo ra n som et organ isation sskem a -)- visse adfæ rdsregler. D enne beskrivelse af organisationen stem m er im id le r tid sjæ ld en t m ed v irk e lig h e d e n. V e d sid en a f den fo rm e lle o rga n isa tio n h a r v i en u fo rm e l stru k tu r, d e r k o m p le tterer og i visse henseender a fv ig e r fr a den fo rm e lle. A m e rik a n e rn e P f if f n e r og S herw o o d illu s tre re r i» A d m in is tra tiv e O rga n iz a tio n «fo rh o ld e t m e lle m fo rm e l og u fo rm e l o rga n isa tio n på den m åde, at de fre m stille r den u fo rm e lle organisation som en ræ kke k a lk e r (overlays ), som kan lægges over det fo rm e lle organisationsskem a fo r at vise,
220 Den militære stabsorganisation - i ny belysning hvorledes organisationen i virkelig h ed en fungerer. D er er a d sk illig e sådanne k a lk e r, h v o ra f de 5 v ig tig ste sk a l nævnes h er, n e m lig : D en sociom etriske k a lk e, som v iser, h v o rle d e s p e rso n lig e sy m p a tie r og a n tip a tie r p å v irke r sa m a rbejdet på tværs a f de fo rm e lle fo rs k rifte r. D e n fu n k tio n e lle k a lk e v ise r k o n tak terne m e lle m sp e c ia lis ter i og u den fo r organisationen ( til» duplikatstabe«, fag lig e sam m enslutninger m. v.). B eslutningskalken v ise r, h v o rle d e s m an går d ire k te t i l de fo lk, som h a r in d fly d e ls e, n å r en afgø relse sk a l opnås. E n k a lk e over m agtfordelingen i o rga n isa tio n e n v ise r n ø g lep e rso n el, som k a n opn å noget, fo r d i de som»gam le rotter«k e n d e r sm u th u lle rne, resp e k tiv e fo rm å r at træ k k e i de rette tråde. D e e r i n ø je k o n tak t m ed de fo rm e lle le d e re og h a r cn in d fly d e ls e, som la n g t o v erstig er deres fo rm e lle p la ce rin g. E n d e lig sk a l nævnes kom m unikationskalken, som a fslø rer, h v o rled es in form ation ern e bevæger sig in d en fo r organisationen. A n v e n d e lse a f et sådant k alkesystem på f. eks. hæ rens o rga n isa tio n v il u tviv lso m t a fslø re en ræ kke b e tyd n in g sfu ld e, u fo rm e lle k o n tak ter m ellem o ffic e re r fra sam m e o ffic e rs s k o le h o ld, sam m e gen eralstabsku rsu s etc., og derm ed tjen e t il b e ly sn in g a f k en d te be g reb er som»o ld-boys-nettet«og» M ajorernes hær«. M ennesket i organisationen. I a fsn ittet om m ålsæ tnin g og fo rm e l/ufo rm e l o rg a n isa tio n v il læ seren lia v e bem æ rket, h v o rled es m ennesket i o rga n isa tio n e n greb fo rstyrre n d e in d i det» o ffic ie lle b ille d e «ved at o p s tille egne m ålsæ tnin ger og etab le re u form elle kontakter. V i b e fin d e r os h e r ved en p ro b le m s tillin g, h v o r fo rs k e lle n m ellem k la s sisk og m oderne o rga n isa tio n ste o ri træ d er sæ rlig k la r t frem. V i husker, hvordan bureaukraterne understregede betydningen af fo r m e lle re g le r, k la r a n sv a rsp la cerin g, be n y ttelse a f ko m m an do vejen etc. W ebers m enneske er dovent, u p å lid e lig t, aggressivt, eg o istisk, k o rtsy n et etc. og må d e rfor tvinges t il at følge visse regler sam t k on trolleres nøje. W e b ers te o rie r e r så sent som i 1959 b le v e t ko m m en teret a f M a rs h a ll E. D im ock, der i» A d m in istrative V ita lity «karakteriserer dem således:»... T h e W e b e ria n th e o ry o f b u rea u cracy seems to be in a d é q u a te in term s o f b o tli e ffic ie n c y an d h u m a n re la tio n s, fo r it is p e o p le, a fter a ll, w h o are the m o tiv e p o w e r o f o rga n iza tio n. O rth o d o x b u rea u cra cy ca rrie s im p erson ality to the p o in t o f inhum anity, rules to the poin t w here in d i-
Den militære stabsorganisation i ny belysning 221 v id u a lity and in itia tiv e are neutralized, and autom atic processes to the p o in t w here m otivation is exeluded.«ser v i på de fo rm e lle regler, der gæ lder fo r vore m ilitæ re organisation er, er fo rb in d e ls e n t i l de tra d itio n e lle o rg a n isa tio n steo rie r iø jn e fa ld e n d e. Idet jeg nedenfor oprem ser nogle a f de angreb, der rettes m od disse teorie r, v il jeg o v e rla d e det t i l læ serne at afgøre, om tils v a re n d e angreb k a n rettes m od vort m ilitæ re system. A n g re b e n e går u d på fø lg e n d e: - M a n k o n ce n tre re r sig om at» fø lg e bestem m elserne«, da m an derved kan unddrage sig ansvaret fo r sine handlinger. - A n c ie n n ite t erstatter k v a lifik a tio n e r som fo rfrem m e lse sk riteriu m. - K o n tr o lle n o p p e fra m e d fø rer, at ra p p o rte rin g n e d e fra forvanskes. M a n s lip p e r k u n det igen n em, som ik k e k a n skade en selv. - K rav et om upersonlighed i kontakterne frem m er den u fo rm e lle gruppedannelse på tværs a f organisationens interesser. - R in g e fle k s ib ilite t m e d fø rer v a n sk e lig h e d e r ved tilp a s n in g t il æ ndrede e lle r u fo rud se te fo rh o ld. - Incitam enter t il toppræ stationer savnes. K o n flik tm u lig h e d e r i linie-stahsorganisationen. Lin ie -stab so rga n isa tio n e n s fo rud sæ tnin g e r, at a lle o rd re r u d g å r fra ch efe n ( lin ie n ), og at stabens opgave alen e e r at rå d g iv e, e r k u n re a lis tis k, såfrem t chefen h ar m ulig hed fo r at behandle a lle sager og tage a lle afgø relser selv. I en stor o rg a n isa tio n som f. eks. et fo rsv a r la d e r en sådan o rd n in g sig ik k e gennem føre. C hefen m å delegere m yndighed t il staben. M en h v o rledes k a n h a n delegere m y n d ig h e d t i l en stab, som ik k e k a n udstede o rd re r? H e r h a r m an o rdn e t sig m ed en fik tio n. M a n hæ vder, a t det ik k e e r stabens afgørelse, m en chefens. M a n b e tra g te r staben som en u d v id e lse a f ch efens p e rso n lig h e d, d e r ta le r i hans n a v n og m ed h an s a u torite t, som om det v a r ch e fe n selv. M a n id e n tific e re r ch efe n s h jæ lp e re m ed ch efe n selv. B etrag tes re a litete rn e i denne situ a tio n, v il det u d e n v id e re k u n n e fa stslås, at o rdn in g e n in d e b æ re r en å b en b a r k o n flik tm u lig h e d. P ro b le m e t er dette: er ch efe n fo r en la v e re m y n d ig h e d a le n e u n d e rgiv e t den h ø jere m y n d ig h ed s ch e f, e lle r e r h an også u n d e rgiv e t den h ø je re m yn dig h eds u n d e rordn e d e stabspersonel?
222 Den militære stabsorganisation - i ny belysning Fig. 1. Regiment og bataljon. K o n flik ts itu a tio n e n k a n illu s tre re s som v is t i fig. 1-3 (e fte r D ebes). F ig. 1 v ise r den fo rm e lle o rdn in g, id e t re g im e n t og b a ta ljo n e r b ru g t som eksem pel, uanset at s itu a tio n e n ik k e e r m in d re a k tu e l på h ø je re n iv e a u - snarere tvæ rtim od. F o r at fin d e den v irke lig e o rd n in g m å m an fje rn e ram m erne om de to o rga n isa tio n e r. B a taljo n sch e fe n s o p fa tte lse er som illu s tre re t i fig. 2 - d irekte under regim entschefen. S ek tio n sch efe n i regim en tsstaben e r næ ppe t ilb ø je lig t il at acceptere en sådan fre m stillin g. H a n fø le r sig m ere tilta lt af den i fig. 3 viste samm enhæng. D e tte sy n sp u n k t v il b a taljo n s ch e fen ik k e u d e n v id e re acceptere. H a n s grad og væ rdighed lid e r ved at være undergivet en m ajor i regim entssta- Fig. 2. Bataljonschefens version.
Den militære stabsorganisation - i ny belysning 223 Fig. 3. Sektionschefens version. ben. M e n re a liteten er jo, at b a ltajo n s ch e fen ik k e a ltid står d ire k te u n d e r reg im en tschefen ; h a n står h e lle r ik k e a ltid u n d e r stabschefen. M e n hvem står han da egentlig under? H v is sektionschefen i regim entsstaben er bem yndiget t il at træ ffe afgørelser over fo r bataljonschefen, kan m an vans k e lig t benæ gte, at også m a jo re n er en slags foresat. M e n et sådant re s u ltat v irke r jo u m id d e lb a rt ab su rd - det e r i s trid m ed a lle in d a rb e jd e d e fo re stillin g e r om rang og væ rdighed. N oget andet er, at chefer fo r u n derordnede m y n d ig h e d e r o fte v il fø le det som om de fa k tis k e r u n d e rgiv e t den foresatte m y n d ig h ed s yngste m ed a rbe jd er. M a n k a n o p lev e ek se m p le r på, h v o rda n drevn e sag sbeh an dlere ganske k a n u d m a n ø v rere lin ie c h e fe r a f la n g t h ø je re grad. D ette skaber n a tu rlig v is irr ita t io n og uv ilje, og u d g ø r en k o n flik tm u lig hed som synes u lø se lig t forbu n d et m ed linie -stabsorganisationen. D en n e o p fa tte lse deles a f a m e rik a n e re n E. D a le, d e r i» P la n n in g and D eveloping the Com pany O rg an ization Structure«(N ew Y o rk 1952) anfø re r, at sådanne k o n flik te r e r u u n d g å e lig e, b l. a. fo r d i staben h a r en ræ k ke m agtm idler t il sin rådighed som gør, at dens anvisninger b liv e r opfa ttet som o rd re r uanset i h v is navn, de gives. S taben h a r f. eks. le t adgang t il ch efen. D e n h a r sin fa g lig e kom peten ce, som v a n sk e lig g ø r modsigelser, og den h ar ofte h ø j status. H vem træ ffer beslutningerne? Som tid lig e re næ vnt læ gges d e r in d e n fo r m ilitæ r o rg a n isa tio n b e tyd e lig vægt på chefsbegrebet. C hefen h a r ansvaret og træ ffe r a lle b e slu tn in g e r ( e lle r de træ ffes i hans»ånd«). D enne dyrkelse af chefsbegrebet betragtes af m oderne organisationsteoretikere som lid e t realistisk. Således anfører Rhenm an (s. 53):» Inflytande över beslutet har in te bara den som h a r det fo rm e lla av-
224 Den militære stabsorganisation - i ny belysning gö ran det u tan i m in d s t lik a h ö g grad de som m e d ve rk a r i tid lig a r e steg i beslutsprocessen t. ex. den som v ä ck e r frå g a n, fa s ts tä lla r e lle r in flu e ra r m ålen, fö reslå r h an dlin g saltern ativ och analyserar dessa, etc. M a n kan observera at detta betraktelsessätt ger en täm ligen symmetrisk r o ll åt de o lik a deltagerna og tillm ä te r frågan om den slu tlig a beslu tan d e rätten en fö rh å lla n d e v is m y ck e t m in d re b e tyd e lse än i den tr a d itio n e lla lä ra n.«v i kan følge Rhenm ans tankegang op ved at se på, hvordan den ru tin e mæssige sagsbehandling i en stor stab foregår. D en første b eslutning træ f fes, n å r a rk iv a re n tag er s t illin g t il, h v ilk e n a fd e lin g d e r sk a l b e h a n d le sagen. I a fd e lin g e n o verlad es sagen t i l yngste sag sbeh an dler, som in d e n fo r visse - m ere e lle r m in d re snævre ra m m er selv bestem m er, i h v ilk e n ræ k k e fø lg e h a n v il b e h a n d le de in d k o m n e sager. H a n k a n o fte kom m e afsted m ed at»sylte«sagen i fle re m å n ed er m åske i h å b om, at den lø se r sig selv. E n an den u d v e j, som står t i l hans råd ig h e d, e r at sende sagen t il udtalelse hos underlagte e lle r sideordnede m yndigheder. D a dette betragtes som en re t u s k y ld ig fo rn ø je ls e, v il h a n o fte væ re b e m yn d ig e t t i l selv at underskrive»høringsom slaget«og derm ed afgøre, hvem der skal høres. N å r sagen er tilb a g e på v o r sagsbeh an dlers sk riv e b o rd, e r hans opgave at o p s tille de a lte rn a tiv e m u lig h e d e r fo r dens lø sn in g. H a n træ ffe r herved et a f de v ig tig ste v a lg u n d e r sag sforlø bet, id e t h a n ved - b e v id st e lle r u b e v id st - at u d e la d e et e lle r fle re a ltern a tiv e r re e lt begræ nser chefens m ulig heder fo r at vurdere sagen. H a n væ lger det altern ativ, som han m e ner b ø r foretræ kkes, og begrunder h vorfo r. D er u d f ær diges koncept. D et v il ses, at allerede på det tid sp u n kt, da sagen fo rla d e r yngste sagsbehandler, er der tru ffe t en ræ kke b etydning sfulde afgørelser. U n d e r sagens videre gang fra sektionschef t il afdelin gsch ef og stabschef rettes kon ce ptet t il, id e t h v e r e n k e lt fo re tag e r de æ n d rin g e r - fo rm e lle som re e lle - som u d fra hans o p fa tte lse e r ko rre k te. De t le tteste og h u rtig s te og det, som g iv e r m in d s t»vrøvl«m ed den u n d e rordn e d e, e r dog at sk riv e :» E nig«. N å r sagen n å r t i l ch efe n, fre m træ d e r den som et ren sk reve t b rev -f- en la n g ræ kke u d ta le lse r, som u n d e rtid e n e r in d b y rd e s m o d strid e n d e, m en v e l o ftest blo t e r accept a f sagsbehandlerens forsla g. De t er k la rt, at ch efe n h a r m u lig h e d fo r at sige n e j og fo rla n g e sagen lø s t på en an den m åde. R e e lt v il sagen im id le r tid in d g å i en b u n k e tils v a re n d e sager, og ch efen v il a lle re d e a f tidsm æ ssige årsager væ re a fsk å re t fr a a t gennem gå h v er e n k e lt sag. M e d ch efens u n d e rs k rift e r sagen a fg jo rt; m en h vem h a r da tru ffe t afgørelsen?
Den militære stabsorganisation - i ny belysning 225 Databehandlingens indflydelse på frem tidens m ilitæ re stabsorganisation. T o tin g v il u tviv lso m t p å v irk e o p b y g n in g e n a f fre m tid e n s m ilitæ re stabe, n e m lig u d v ik lin g e n in d e n fo r den e le k tro n is k e d a tab e h a n d lin g og den h erved m u lig g jo rte anvendelse a f n a tu rv id e n sk a b e lig e m etod er t i l lø s n in g a f a d m in is tra tiv e og o p e ra tiv e o pgaver - et fæ nom en, som je g i m an gel a f b e d re u d try k v il k a ld e»m anagem ent Science«( h v ilk e t ik k e m å fo rve k s les m ed S c ie n tific M a n a gem en t). E le k tro n is k databehandlung ( E D B ). F ø r E D B tages i anvendelse m å d e r foretages o m fatten d e»pre-com puter system s studies«, som k a n stræ kke sig o ver fle re år og i sig selv fø re t il om organiseringer. D et udarbejde program fo r datam askinen v il b l. a. in d e holde k rite rie r fo r afgørelse af en lang ræ kke m ere rutinem æ ssige p ro b le m er, som h id t il e r b le v e t lø st a f k o n torpe rso n a le og y n g re sagsbehandlere. F rem o v e r v il det være sådan, at b e slu tn in g e r, som m a sk in e n ik k e k a n k la re, m å tages a f k v a lific e re t p e rso n el a f h ø je re grad. D a anvendelse a f E D B gør det m u lig t fo r le d e lse n a t overse større, sam lede o m rå d e r (b l. a. gennem v is u e l da tarep ræ sen tatio n ) en d h id t il, m å d e r forv en tes at v ille opstå en tendens t i l c e n tra lis e rin g a f a fg ø relser og k o n tro l (tæ nk f. eks. på de store b a n k e r). F o r fo rsv a re t v il s itu a tio n e n i så henseende - i hvert fa ld ind led ningsvis - s tille sig fo rsk e llig fo r adm in istra tiv og operativ ledelse, id e t den ad m in istrative ledelse i v id u d stræ kn in g v il k u n n e ce n tra lise res, m edens den o p e ra tiv e le d e ls e - sæ rlig t a f la n d sstyrke r - in d t il v id e re m å ske u n d e r bevarelse a f m u lig h e d e n fo r decentral ( lo k a l) ledelse. F o r den o p e ra tiv e le d e ls e a f fly s ty rk e r gæ lder, at man a lle re d e i dag er i stand t il at udøve denne ved h jæ lp af dataanlæ g, anbragt i en fly v e m askine, der konstant holdes i luften. M anagem ent Science*). S iden 2. verdenskrig h ar am erikanske forskere arbejdet m ed o p s tillin gen a f m atem atiske og statistisk e m o d e lle r (b e sk riv e lse r) fo r lø s n in g af adm inistrationsproblem er. Frem væ ksten a f denne nye videnskabelige d i s c ip lin, h e r k a ld e t M a na gem en t S cience, h a r m e d fø rt u d v ik lin g a f en la n g 4) Dækkende: Optrationsanalyse, systemteori, operational research, systems analysis og systems engineering - >as much a social movement - a migration of natural scientists, enconometricians, and mathematicians into the area of bnsiness decision as a definable body of knowledge«(herbert A. Simon).
226 Den militære stabsorganisation - i ny belysning ræ kke te o rie r og a rbejd sm eto d er, h v is p ra k tis k e a n v en d else sm u lig h e d er m an e n d n u k u n aner. D e t k a n im id le r tid fastslås, at de re su ltater, der h id t il e r o pn å et ved teo riernes anvendelse in d e n fo r fo rre tn in g sv e rde n e n, h a r oversteget a lle fo rv e n tn in g e r, lig eso m de ik k e u b e tyd e lig e b e lø b, som h a r m åttet in vesteres i u d d a n n else og u d rustnin g, h a r fo rre n te t sig m ange gange. U d try k som: S p ilte o ri, k ø teo ri, b e slu tn in g steo ri, k o n flik tte o r i o.s.v. samt lin e æ r p rog ra m m e rin g, sim u le rin g, n e tv æ rk sp la n e rin g etc. v il v i kom m e t il at h ø re m eget t i l i de kom m en de år. M u lig h e d e n fo r anvendelse a f M a na gem en t S cien ce in d e n fo r fo rsv a re t e r b l. a. o m talt a f le k to r E. T ro lle -S c h u ltz i en a rtik e l i M ilitæ rt tidsskrift fo r ja n u a r 1967, h v o r til jeg k a n h envise. D e t m å være tils træ k k e lig t h e r at anføre, at M anagem ent Science synes at åbne m ulighed fo r en k o o rd i n eret og m å lb e v id st in dsats a f rå d ig e reso u rcer på en sådan m åde, at m an h a r ken d ska b t il de e n k e lte elem enters p la c e rin g og in d v irkn in g på h e l heden - et insp irerende og spæ ndende perspektiv fo r den m ilitæ re adm in istrator. O g hvad så? V i e r h erm ed n ået t il det fo r fo rfa ttere n k ritis k e p u n k t, h v o r v i - fo r at bruge det i in d led nin g en anvendte u d try k - skal konfrontere gamm elt m ed nyt og søge at udlede m ulige kon k lu sion er og forslag. L ø sn in g e n a f denne opgave v a n sk elig ø res a f, at v i på de ene sid e står m ed en ræ kke k o n tan te» tom m elfin g e rreg ler«og p å den an den sid e m ed en forskning, der søger at tage hensyn t il livets m angfoldighed. M a n er i dag v e l nået d e rtil, at m an i a lm in d e lig h e d e rk en d er, at det tra d itio n e lle syn på o rga n isa tio n e n m å k o m p le tteres m ed en v u rd e rin g a f o rga n isa tio n e n s egenskaber som b e s lu tn in g sa p p a ra t og in form a tio n ssy stem, og at den klassiske organisationsteoris p rin cip p e r om kom m andovej, fo r h old et m ellem lin ie og stab o.s.v., ik k e kan efterleves fu ld t ud. Y i kan altså ik k e kaste organisationsskem aet og hvad d e rtil hører overbord, m en må på den anden side erkende dets begræ nsninger og understrege m otivations- og rationalitetsaspekternes betydning. D e t sk a l u d e n v id e re in d røm m es: D et e r svæ rt! O g det b liv e r sværere. D en erfarne organisators begavede in tu itio n og gode v ilje slår ik k e læ n gere t i l ved lø sn in g e n a f fre m tid e n s k o m p le k se p rob le m e r. H a lv d e le n af, h vad v i k a n i dag, er fo ræ ld et. H a lv d e le n af, h vad v i sk a l k u n n e om t i år, k a n ik k e læ res i dag.
Den militære stabsorganisation - i ny belysning 227 I denne s itu a tio n b ø r v i ik k e a le n e interessere os fo r de m u lig h e d e r, den m oderne o rgan isatio n s- og system forsk n in g b y d e r på. Y i s k a l g rib e dem m ed b e g æ rlig h e d! Y i m å k la rlæ g g e fo rsv a rets m ålsæ tnin g, b ry d e don n ed i o p e ra tio n e le, k v a n tific e rb a re d e lm å l, gennem føre en la n g tid s p la n læ g n in g på personel-, uddannelses- og m a terie lo m rå d e t - k o rt sagt, v i m å styre v o re reso u rcer på en sådan m åde, at v i o p n å r størst m u lig m ålo p fy ld e l se. N ogle forslag. H v is nogen på dette sted h a r v ris s e t:» F lo sk le r«, m å jeg beskæm m et b ø je hovedet. Je g fo rm å r ik k e at præ sentere en ræ k k e p a ten tlø sn in g e r - og h a r v is t h e lle r ik k e s tille t d et i u d sigt. A llig e v e l v il je g søge n e d e n fo r at fo rm u le re n o g le b e trag tnin g e r o ver fre m tid e n og et p a r fo rsla g, som m åske ka n give stof t i l efte rtan k e - e lle r m odsigelse. H o v e d p rob le m e t er fo r m ig at se at tilv e je b rin g e de n ø d v e n d ig e forudsæ tninger fo r, at m an inden fo r forsvaret kan drage nytte af de nyeste v id e n sk a b e lig e fre m s k rid t in d e n fo r m anagem entom rådet. D e tte in d e bæ rer ik k e nødvendigvis en gennem gribende om læ gning af vor stabsorganisation, m en i første om gang snarere en tilp a sn in g af stabenes arb e jd sfo rm. D e t e r ik k e noget, d e r k a n gennem føres fr a dag t i l dag, m en n etop d e rfo r er tid e n in d e t il n u at tage fa t på p rob le m e rne, id e t det m å forudses, at de avancerede arbejdsm etoder, som i dag kan synes fo rd e l agtige, om få å r v il væ re et sin e qua non. D e t fø rste, v i m å tage fa t på, er uddannelsen. D et næste problem, der m elder sig, er den fornødne t ilpasning af stabsorganisationen og i tils lu tn in g h e r t il lø s n in g a f p rob le m e t lederforæ ldelse. Uddannelse. Ser m an på den v idereg åen de u d d a n n else in d e n fo r fo rsv a re t i dag, er det iøjn efald en de, at hovedvæ gten er lag t på de operativt og tekn isk præ gede om råder. F o r så v id t angår E D B er der påbegyndt en uddannelsesvirksom hed, som dog ret snævert tager sigte på lø sn in g af rap porteringsproblem er i fo rb in d else m ed løn-, personel- og m aterieladm inistrationen. V e n d e r v i opm æ rksom heden m od den m ere avancerede E D B -a n v e n - delse t i l lø s n in g a f styrin g so pg aver på h ø jt p la n, m å v i k o n statere, at m an e n d n u ik k e e r n ået u d o ver» o rien terin g ssta d ie t«. T id e n m å n u være in d e t il at o rga n isere en e g e n tlig u n d e rv isn in g og forsø g svirkso m h e d. D e t v il herved være nødvendigt at investere betydelige beløb, m en da erfaringer-
228 Den militære stabsorganisation - i ny belysning ne fra u d la n d e t - b l. a. m ed M cn a m a ras P la n n in g -P ro g ra m m in g -B u d g e tin g system - på overbevisende m åde bar dokum enteret sådanne in vesteringers overordentlige lønsom hed, sk u lle der in te t betæ nkeligt være heri. P å tilsvarende m åde bør den m ere generelle undervisning i faget organ isationsteori udbygges i den hensigt at sikre forsvaret andel i de betydelig e resu ltater, denne v id e n sk a b e lig e d is c ip lin h a r k u n n e t og i stigende grad fo rv en tes at k u n n e frem vise. M e d e n s bestræ belserne på at fo rb e d re k lim a et på den m ilitæ re arbejdsplads h id til h ar væ ret rettet m od de væ r n e p lig tig e s fo rh o ld, synes d e r gennem u d n y ttelse a f o rg a n isa tio n steo rie n s res u ltater at være m u lig h e d fo r at o p n å k lim a fo rb e d rin g e r m ere gen erelt in d e n fo r fo rsv a re t og derm ed en fo rø g e lse i e ffe k tiv ite ten a f det d a g lig e a rbejde. E n d e lig fin d e r jeg, at d e r b ø r lægges fo rø g e t vægt på u n d e rv isn in g e n i faget d riftsø k o n o m i som en in te g re ret d e l a f den c h e fstøttefu n k tio n, som v il være nødvendig fo r at kunne im ødekom m e frem tidens k rav t il p la n læ gning, koord in e ret program m ering og up-to-date-kontrol. E t første og meget prisvæ rdigt forsøg på en sam let undervisning i le d erskab, baseret på ovennæ vnte fag, er g jort m ed»stabskursus fo r intend antu ro ffic e re r«, h v ilk e t få r m ig t i l at bem æ rke, a t om end in te n d a n tu ro ffic e - rem e v e l n o k h a r et sæ rlig t b e h o v fo r v id e reg å en d e u d d a n n else på de b e rørte o m råder, e r d e r h e r tale om m o derne m a n a g e m en t-prin cip p er, som en h v er stab so ffice r b ø r have ken d ska b t il. D e t b ø r d e rfo r overvejes, om den videregående uddannelse ik k e snarere bør tilrettelæ gges som et le d erskabskursus fo r chefsem ner, f. eks. ved Fo rsv a rsa ka d e m ie t, s u p p le re t m ed sp e cia lu d d a n n e lse på c iv ile læ rea n stalter og k u rs e r i u d la n d e t fo r de få udvalgte. Tilp a sn in g af stabsorganisationen. Som a lle re d e næ vnt synes kon sekven serne a f de nye le d e ls e s p rin c ip p e r og -systemer i første om gang at kunne begrænses t il at om fatte en tilp a s n in g af stabens arbejdsform, h v ilk e i en tid m ed hypp ige om organiseringer må hilses m ed tilfredshed. P å læ ngere sig t m å d e r dog regnes m ed o rga n isa torisk e æ n d rin g e r i retn ing af - m in d sk e t be h o v fo r p e rso n a le t il u d fø re lse a f» m en talt rutin e a rbe jd e «, id et dette arbejde program m eres og overtages af datam askinen, - som fø lg e h e ra f m u lig h e d fo r nedlæ ggelse a f le d e rpo ster på m e lle m trin e t (N.B. O m sk o lin g ),