Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker

1 Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m² Høringsfrist til 13. juni 2008

Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m² Udgivet af Miljøministeriet Redaktion og grafisk tilrettelæggelse By- og Landskabsstyrelsen, Byer Haraldsgade 53 2100 København Ø Udgivet april 2008 Kun Internetudgave ISBN 978-87-7052-741-5 Miljøministeriet 2008 Publikationen kan citeres med kildeangivelse

Indhold Del 1 Redegørelse 4 Indledning: Planlovens detailhandelsbestemmelser 4 Detailhandelsstrukturen i Århusområdet generelt 4 Udviklingen i de største centre 6 De statslige mål for udpegningen af aflastningsområder i Århus 7 Områder til udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 i Århus 7 Del 2 Regler 8 Del 3 Bemærkninger til regler 9 Del 4 Miljøvurdering 10 Indledning 10 a) Planens indhold, hovedformål og forbindelse med andre relevante planer 10 b) 0-alternativet 11 c) Miljøforhold i områder, der indirekte kan blive væsentligt berørt 11 d) Miljøproblem som har betydning efter direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF 11 e) Miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på nationalt eller internationalt plan 11 f) Væsentlig virkning på miljøet 12 g) Planlagte foranstaltninger 14 h) Begrundelse for valgte alternativer 14 i) Beskrivelse af påtænkte foranstaltninger miljøovervågning 14 j) Ikke-teknisk resume 14 Opsamling 14 Del 5 Kortbilag 1 15 Referencer: 16

4 Del 1 Redegørelse Indledning: Planlovens detailhandelsbestemmelser Ifølge planlovens 5 m, stk. 5, skal miljøministeren i et landsplandirektiv efter 3, stk. 1, fastlægge beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvor der kan etableres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2. Planloven fastlægger, at kommunerne i byer med mere end 40.000 indbyggere hvert fjerde år kan planlægge for indtil 3 nye udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 i bymidten. I hovedstadsområdet, Århus, Odense, Aalborg og Esbjerg kan de store butikker desuden placeres i aflastningsområder. For Odense, Aalborg og Esbjerg drejer det sig om de aflastningsområder, der fremgår af de regionplanretningslinjer, der var gældende den 1, januar 2007. I hovedstadsområdet og Århus udpeger miljøministeren de aflastningsområder, hvor kommunerne kan planlægge for store udvalgsvarebutikker. Der kan som hovedregel ikke udlægges nye arealer til aflastningsområder, men i Århus by og i hovedstadsområdet kan miljøministeren udpege eksisterende butiksområder (fx et område til særlig pladskrævende varegrupper eller et større bydelscenter) som aflastningsområde, hvor der kan placeres store udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2. Aflastningsområder kan ifølge planloven ikke udvides ud over det bruttoetageareal, der fremgår af de regionplanretningslinier, der var gældende den 1. januar 2007. Aflastningsområder, der er udpeget til lokalisering af store udvalgsvarebutikker kan dog udvides til sådanne butikker over 2.000 m 2, hvis der redegøres for, at placering af butikken ikke er mulig i bymidte. Detailhandelsstrukturen i Århus området generelt Den gældende kommuneplan for Århus Kommune 1 definerer Århus City som hovedcenter, der suppleres med 4 større bydelscentre i de nære forstæder. Kommunen rummer desuden to centre med lavprisvarehuse og en række større udvalgsvarebutikker - i henholdsvis Tilst og Viby. Centret i Tilst er i Regionplan 2005 for Århus Amt udpeget som aflastningscenter. Herudover findes der en lang række mindre bydelscentre samt lokale butikscentre i de 24 lokalsamfund kommunen er inddelt i. 1 Kommuneplan 2001, Århus Kommune med detailhandelsstruktur vedtaget i forbindelse med kommuneplanrevisionen i 2001.

5 Udenfor kommuneplanens definerede detailhandelsstruktur findes der i en række erhvervsområder udvalgsvarebutikker, der ikke opfylder den aktuelle planlovs definition af butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Dette gælder i særlig grad et område i Skejby, der bl.a. rummer boligudstyrsbutikkerne IKEA og ILVA. Butiksstrukturen i Århus Kommune er generelt robust og velfungerende. En overordnet indikation på udviklingen er, at antallet af arbejdspladser i detailhandlen er vokset med lidt over landsgennemsnittet. Væksten i Århus Kommune er på niveau med København, men udviklingen ligger under niveauet i f.eks. Kolding Kommune og flere andre større bykommuner, hvoraf flere har udvidet deres eksterne butikscentre kraftigt. En del af forklaringen er sandsynligvis, at butikker i Århus Kommune ikke har overtaget markedsandele fra butikker i oplandet i samme omfang som i byer, der har etableret store eksterne butikscentre. Kort 1: Detailhandelsstrukturen i Århus kommune

6 Århus er det største byområde i Vestdanmark og er samtidig landets næststørste indkøbssted. Byen fungerer som landsdelscenter først og fremmest for Østjylland, men dækker i nogle situationer hele Jylland og til dels Fyn. På trods af sin størrelse har Århus sammenlignet med fx Odense og Aalborg en mindre effekt på detailhandlen i oplandsbyerne, hvilket blandt andet ses af, at Århus har et mindre detailhandelsoverskud 2 end både Odense og Aalborg. En væsentlig forklaring på dette er formentlig kommunens detailhandelsstruktur, som bygger på Århus City som hovedcenter, mens et meget stort aflastningsområde, der i størrelse matcher bymidten, som fx i Odense, er fravalgt. Udviklingen i de største centre Århus City har de sidste 10 år gennemgået en kraftig udvikling og fornyelse. Detailhandlen er styrket med store butiksprojekter som Bruuns Galleri, Skt. Clemensborg og udvidelse af Salling samt mange mindre projekter. Der er samlet set opført godt 60.000 m 2 butiksbyggeri i City i de sidste 10 år, svarende til en forøgelse på ca. 42% siden 1998, hvor detailhandlen sidst blev analyseret. I alt er der i dag ca. 220.000 m 2 butiksareal i Århus City. Effekterne af det ca. 30.000 m 2 store centralt beliggende Bruuns Galleri vurderes isoleret set at være begrænsede, både for oplandet og for det øvrige City. Bruuns Galleri fungerer primært som en fornyelse og udvidelse af Citys butiksudbud. Bruuns Galleri tiltrækker især mange unge, og i gaderne omkring Bruuns Galleri er der sket en opblomstring i handelslivet. Samlet har de senere års udvikling betydet, at City i dag har et væsentligt større og mere varieret butiksudbud. Der kan konstateres en forstærket specialisering i områder med forskellige profiler. Det vurderes, at City fortsat kan udvikles og intensiveres uden, at det vil medføre uacceptabel vækst i biltrafikken. Stormagasinerne Magasin og Salling er de klart største butikker i City. Begge er på ca. 20.000 m 2. Herudover findes der en række butikker på mellem 1.000 m 2 og 2.000 m 2, fx i Bruuns Galleri og Skt. Clemensborg. Der er fortsat potentialer for detailhandelsudvikling i City. Navnlig vil der kunne ske en betydelig tilvækst i butiksarealet i forbindelse med omdannelse af områderne i tilknytning til den nuværende rutebilstation. De 4 store bydelscentre har trods udvidelser alle et relativt lokalt opland og har ingen regional betydning. De 2 centre med lavprisvarehuse, Tilst med Bilka og Viby med KvicklyXtra, vurderes aktuelt at have en oplandseffekt, der minder om de store bydelscentres. Efter at der er etableret lignende lavprisvarehuse og større udvalgsvarebutikker i og uden for nabobyerne, har begge centre et relativt lokalt opland. Oplandet er dog fortsat større end de 4 bynære bydelscentres. Dette gælder navnlig butikskoncentrationen i Tilst, hvor det samlede butiksareal er ca. 120.000 m 2. Centret i Viby rummer ca. 34.000 m 2. Butikskoncentrationen i Skejby rummer ca. 55.000 m 2 butiksareal og er overvejende udvalgsvarebutikker, der efter den gældende planlov ikke vil kunne betegnes som butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Boligudstyrsbutikkerne i Skejby vurderes at have et opland, der omfatter det meste af Jylland. 2 Kilde: Detailhandel i 16 byer udarbejdet af Sven Allan Jensen as marts 2006

7 De statslige mål for udpegningen af aflastningsområder i Århus Det er et statsligt mål at sikre, at butikker først og fremmest placeres i bymidten, og at planlægningen medvirker til, at det er muligt at opretholde et varieret butiksliv også i de mindre og mellemstore byer. Dette indebærer, at en udbygning i aflastningsområder i Århus ikke må få væsentlige konsekvenser for detailhandlen i midtbyen og for muligheden for at opretholde butiksforsyningen i de mindre byer i oplandet. Det er desuden et statsligt mål, at detailhandelsplanlægningen skal fremme en bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. Dette indebærer på den ene side behov for en relativ decentral struktur særligt på dagligvareområdet og på den anden side behov for en vis koncentration, så kunderne ikke altid er nødsaget til at køre fra butik til butik for at undersøge markedet. Områder til udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 i Århus City er det primære butiksområde i kommunen også når det gælder udbygning med udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2. Trods gode udbygningsmuligheder for detailhandlen i City er der behov for at udpege aflastningsområder, der kan give plads til nogle af de store butikker, som ikke kan placeres i bymidten. Af de eksisterende butiksområder med større butikker vurderes områderne ved Tilst og Skejby mest velegnede til en fortsat udbygning, idet der her er arealmæssigt plads til fortsat udbygning og omdannelse, mens centret i Viby kun vurderes at have begrænset udvidelseskapacitet. Centrene i Tilst og Skejby rummer i forvejen - i modsætning til de øvrige eksterne butikskoncentrationer - butikker af mere eller mindre regional betydning, og det vurderes trafikalt hensigtsmæssigt at fastholde koncentrationerne, hvor de er, i stedet for at sigte mod en spredning. Butikskoncentrationen i Tilst indeholder en lang række kædebutikker, som findes spredt over hele landet. Centrets regionale betydning har i takt med kædebutikkernes stigende udbredelse været aftagende, men butikkerne i området tiltrækker fortsat en del besøgende fra nabokommunerne. Etablering af yderligere store udvalgsvarebutikker i området vurderes at have begrænset regional betydning, forudsat at der er tale om butikstyper, der i forvejen findes rundt om i landet. Hvis der bliver tale om nye butikskoncepter, vil der i en periode kunne blive tale om en større tiltrækning. I Skejby er der tale om et center, der i forvejen dagligt tiltrækker et stort publikum fra det meste af Jylland. Navnlig trafik- og parkeringsproblemerne omkring IKEA er der kommunal interesse i at forbedre. Da IKEA samtidig ønsker en større butik i området, er det naturligt at se på en helt ny disponering af både butik, parkering og trafikal tilgængelighed. Omdisponeringen vil være til gavn for både det lokale og regionale publikum. De regionale konsekvenser af en større IKEA-butik vurderes generelt at være begrænsede, den aktuelle regionale betydning taget i betragtning. Der vil dog muligvis blive flere langdistancekunder. Etablering af andre store butikker i området vurderes ikke at påvirke regionalt, da der er tale om en synergieffekt mellem de eksisterende butikker.

8 Del 2 Regler (Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus Kommune, hvori der kan etableres udvalgsvarebutikker, jf. 5 q, stk. 2 i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007.) Til Århus Kommune: I medfør af 3, stk. 1, og 5 m, stk. 5, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007, fastsættes: 1. Butiksområderne ved Tilst og Skejby udpeges som aflastningsområder, hvor der kan planlægges for udvalgsvarebutikker på mere end 2.000 m 2 bruttoetageareal.

9 Del 3 Bemærkninger til regler Der kan i Århus by planlægges for op til 3 udvalgsvarebutikker hvert 4. år på mere end 2.000 m 2. Ud over i bymidten, der er den primære lokaliseringsmulighed, kan de store butikker placeres i de to aflastningsområder ved Tilst og Skejby. Med udpegningen får kommunen en fleksibilitet i planlægningen for store udvalgsvarebutikker, der samtidig sikrer at planlægningen kan understøtte den eksisterende butiksstruktur. Aflastningsområderne afgrænses med udgangspunkt i den gældende afgrænsning af de eksisterende butiksområder jf. kortbilag 1. Områderne kan alene udvides til brug for store butikker, der ikke kan placeres i bymidten jf. planlovens 5 p, stk. 4.

10 Del 4 Miljøvurdering Indledning Ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurdering af planer og programmer skal forslaget til landsplandirektiv for detailhandel miljøvurderes. I henhold til loven har Miljøministeriet afholdt indledende høring af forslaget til landsplandirektiv i perioden mellem 12. oktober og 9. november 2007. I den indledende høringsperiode er kommunerne i Jylland, Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Økonomi og Erhvervsministeriet, samt Transport og Energiministeriet blevet hørt som berørte myndigheder. Der indkom i alt 2 høringssvar som havde ønske om, at konsekvenserne for detailhandelsstrukturen blev belyst. Ifølge lovens 7, stk. 2, skal miljørapporten indeholde de oplysninger, der er nævnt i lovens bilag 1. Miljørapporten skal dog kun indeholde de oplysninger, som med rimelighed kan forlanges med hensyntagen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder samt til, hvor detaljeret planen eller programmet er, og på hvilket trin i planhierarkiet den befinder sig. Emner i bilag 1: a) Planens indhold, hovedformål og forbindelse med andre relevante planer Forslaget til landsplandirektiv fastlægger de overordnede rammer for, hvor Århus Kommune udover i bymidten kan planlægge for udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2. Forslaget regulerer altså ikke konkrete projekter eller konkret placering, men udpeger beliggenheden af aflastningsområder, hvor kommunen kan planlægge for udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 i fremtiden. Forslaget til landsplandirektiv indebærer, at Århus Kommune udover i bymidten kan planlægge for udvalgsvarebutikker i Tilst og Skejby. Der kan maksimalt planlægges for 3 udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 i alt hvert 4. år. Ministeriet vurderer, at de væsentligste områder, som kan blive påvirket af detailhandelsplanlægningen, og som derfor er relevante i vurderingen, er: trafikale miljøkonsekvenser, herunder emissioner og støj forsyningen med butikker og indkøbsmønstre. De konkrete miljømæssige konsekvenser er dog afhængige af, hvordan og hvor meget detailhandel kommunen planlægger for, og hvilke projekter investorer

11 finder interessante. Der kan derfor ikke gives en detaljeret miljøkonsekvensvurdering af direktivet, da dette afhænger af den konkrete planlægning for detailhandel og de konkrete projekter, som dette direktiv og planloven sætter rammerne for. Planloven giver nabokommuner mulighed for at gøre indsigelse over for Århus Kommunes planer og projekter, hvis de mener planlægningen har væsentlige konsekvenser for udviklingen i deres kommune. Den konkrete kommuneplan og lokalplaner for detailhandel vil desuden være underlagt reglerne om miljøvurdering af planer og programmer, og større detailhandelsprojekter vil være omfattet af planlovens regler for VVM (vurdering af virkning på miljøet) af konkrete anlægsprojekter. b) 0-alternativet Indtil miljøministeren i et landsplandirektiv har fastsat regler om beliggenheden af aflastningsområder, hvor der kan etableres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2, gælder Regionplan 2005 s detailhandelsretningslinjer, som hvis det var et landsplandirektiv. Hvis ikke forslaget til direktiv godkendes er det derfor relevant at se på disse retningslinier som 0-alternativet. Området ved Tilst er et udpeget aflastningsområde i Regionplan 2005 for Århus Amt, mens området i Skejby i Århus kommuneplan er udpeget til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varegrupper. Der udpeges alene eksisterende butiksområder. Forslaget adskiller sig derfor reelt ikke fra 0-alternativet m.h.t. udpegning af områder til detailhandel. Overordnet set er der derfor heller ingen ændringer i forhold til forurening, emissioner, trafik og støj, hvis forslaget til direktiv ikke gennemføres. I forhold til 0-alternativet fastlægger forslaget til landsplandirektiv mulighed for at planlægge for udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 i de udpegede områder. Forslaget bryder derfor med tidligere planlægning for så vidt angår de maksimalt tilladte butiksstørrelser for nye butikker dog inden for en ramme på i alt 3 butikker hvert fjerde år. Hvis forslaget til direktiv ikke gennemføres, vil det ikke være muligt at etablere udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 i områderne. c) Miljøforhold i områder, der indirekte kan blive væsentligt berørt Forslaget til udpegninger vurderes ikke at kunne have væsentlige indirekte negative miljøpåvirkninger på områder udover de geografiske områder, hvor områderne til udvalgsvarebutikkerne udpeges. d) Miljøproblem som betydning efter direktiv 79/409/EØF og 92/43/EØF Miljøministeriet vurderer at forslaget til direktiv ingen betydning har for udpegede områder efter direktiv 79/409/EØF eller 92/43/EØF. e) Miljøbeskyttelsesmål, der er fastlagt på nationalt eller internationalt plan Forslaget til landsplandirektiv er udarbejdet under hensynstagen til en række af nationale beskyttelsesmål blandt andet:

12 Oversigt over statslige interesser for detailhandel i kommuneplanlægningen - 2009 : at forbedre mulighederne for en decentral detailhandelsstruktur også i mindre bysamfund, stationsbyer og mellemstore byer, at de eksisterende bymidter skal styrkes, og at der skal sikres et varieret butiksudbud i både mindre og mellemstore byer, samt bydele i større byer, at detailhandelsplanlægningen fremmer byomdannelse frem for inddragelse af nye byarealer. at transportafstande begrænses, så afhængighed af bil ved indkøb begrænses, at butiksarealer skal have god tilgængelighed for alle trafikarter, især den gående, cyklende og kollektive trafik. Forslaget til landsplandirektiv understøtter herudover en række overordnede nationale mål i blandt andet regeringens Landsplanredegørelse 2006 og Fælles fremtid udvikling i balance 2002. Med forslaget sikres en fortsat decentral detailhandelsstruktur med så kort afstand til butiksområder for så mange mennesker som muligt. Forslaget fastlægger beliggenheden af områder til detailhandelsformål i byområder, hvor der allerede er butikker og god trafikal tilgængelighed for varetransport samt kollektiv trafik, privatbilisme, gående og cyklister. f) Væsentlig virkning på miljøet I forslaget til landsplandirektiv fastlægges beliggenheden af områder, hvor der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2. Det foreslås, at Århus Kommune hvert 4. år vil kunne planlægge for op til 3 sådanne større butikker i Tilst og Skejby tilsammen med Århus City. Store butikker kan ofte kræve et større opland og kan derfor skabe mere trafik og dermed støj og forurening og kan indebære konsekvenser for detailhandelsstrukturen både regionalt og lokalt. Det er dog Miljøministeriets vurdering, at det ikke er sandsynligt, at forslaget om, at der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 i Tilst og Skejby vil have væsentlig indvirkning på miljøet. Begrundelsen er, at områderne i dag er store, veletablerede butiksområder med et stort samlet butiksareal, og der er allerede flere store butikker i områderne. I Tilst er det samlede butiksareal ca. 120.000 m 2, og der ligger bl.a. et større lavprisvarehus, byggemarked og flere andre store butikker. Skejby har ca. 55.000 m 2 butiksareal med bl.a. et byggemarked, bilbutikker og et par store boligudstyrsbutikker, hvoraf det ene er ca. 14.000 m 2 med et opland, der allerede dækker det meste af Jylland. Århus City har et samlet butiksareal ca. 220.000 m 2 med flere store udvalgsvarebutikker og bl.a. 2 stormagasiner på ca. 20.000 m 2 hver. Områderne Tilst og Skejby er lokaliserede ved det overordnede vejnet i Århus. Indkørselsvejene til Tilst har en trafik på 8.200 respektive 14.600 biler i døgnet, medens der kører ca. 13.000 biler i døgnet på Skejbyvej. Det er Århus Kommune, der i kommune- og lokalplanlægningen skal tage nærmere stilling til, hvor mange, hvor store, og i hvilke af områderne, disse butikker kan placeres. Hvad der faktisk vil blive etableret inden for de planlægningsmæssige rammer afhænger derudover af markedet, den generelle økonomiske udvikling, udviklingen af nye butikskoncepter mv.

13 Nedenstående tabel 1 viser en vurdering af butikspotentialet, hvis der gives mulighed for at etablere butikker over 2.000 m 2. Det vurderes, at der generelt indenfor de nævnte butikstyper vil være potentiale for udvalgsvarebutikker på over 2.000 m 2, men som det fremgår af tabellen spænder arealbehovet fra butikker, der kun er lidt større end 2.000 m 2 og op til butikker på 25.000 m 2 eller mere. Køkkenudstyr og gaver H & M, Zara, Peek & Cloppenburg Stort 2.000-4.000 Jysk Middelstort 2.000-2.500 Inspiration, Bahne, Bolighuset Bahne, Åhlens Elgiganten, Media, Markt, FNAC Stort 2.000-2.500 Stort 2.000-5.000 En del nyetableringer, udvidelser og relokaliseringer En del relokaliseringer og udvidelser En del nyetableringer, udvidelser og relokaliseringer En del nyetableringer, udvidelser og relokaliseringer Autoudstyr Biltema Stort 3.000-5.000 En del nyetableringer Sportsbutikker Stadium, Decathlon Stort 1.500-8.000 En del nyetableringer Legetøj Toys R us Meget stort 1.500-2.500 Meget få nyetableringer Branche Eksempler Krav til markedsområde Arealbehov (m²) Fremtid med udvidede arealgrænser Stormagasiner Magasin, Salling Meget stort 5.000-20.000 Meget få nyetableringer Beklædningsbutikker Boligtekstilbutikker Forbrugerelektronik Boligudstyrsbutikker Idé Møbler, IKEA Meget stort 5.000-25.000 Få nyetableringer, udvidelser og relokaliseringer Tabel 1 Vurdering af markedet for udvalgsvarebutikker over 2.000 m² i bymidter 3 Det afgørende for butikskædernes lokalisering i forskellige butiksområder er efter ministeriets opfattelse ikke, hvorvidt der er mulighed for at etablere butikker, som enten er lige under eller over 2.000 m 2, men hvorvidt der er et kundegrundlag til stede. Det forventes derfor ikke, at butikskæderne vil fravælge lokaliseringer i bymidter eller bydelscentre, hvor det alene er muligt at placere butikker på op til 2.000 m 2, hvis det i Tilst og Skejby bliver muligt at placere udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2. Visse af butikskæderne først og fremmest fx boligudstyrsbutikkerne og enkelte andre butikskoncepter, der har et stort arealbehov vil vælge eksterne lokaliseringer, hvis der gives mulighed herfor. Mens andre butikstyper decideret søger placeringer i bymidter. De helt store boligudstyrsbutikker og stormagasiner, som har meget store krav til butiksstørrelse og kundegrundlag, vil dog alene kunne lokaliseres i områder, hvor der gives mulighed for etablering af store udvalgsvarebutikker. Det vil sige i Århus City, Tilst og Skejby. Muligheden herfor er dog begrænset til 3 udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2 hvert 4. år, og det vil afhænge af kommunens planlægning, hvor store og hvor disse butikker faktisk vil gives lokaliseringsmuligheder. Århus by betjener i forvejen et stort, regionalt opland, der i nogle situationer dækker hele Jylland og Fyn. Muligheden i forslaget til landsplandirektiv for at lokalisere udvalgsvarebutikker på over 2.000 m 2 i områderne Tilst og Skejby, der i forvejen har et stort kundegrundlag pga. store udvalgsvarebutikker og et stort samlet bruttoetageareal til butiksformål, vurderes derfor ikke at indebære væsentlige ændringer i eksisterende detailhandelsstruktur, indkøbsmønstre, trafik eller emissioner og forurening. 3 ICP: Konsekvenser ved etablering af store udvalgsvarebutikker med bruttoetageareal over 2000 m2 i store byer i Danmark, 2006

14 Hvis Århus Kommune vil planlægge for meget store butiksprojekter, der har regionale konsekvenser eller projekter, der i øvrigt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, vil det under alle omstændigheder kræve en VVM- vurdering. Der er desuden i planloven særlige krav til bl.a. en beskrivelse af forventede konsekvenser i redegørelsen til den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for etableringen af udvalgsvarebutikker over 2.000 m 2. Disse krav omhandler blandt andet en vurdering af konsekvenserne for bymiljøet, bymidten, bydelscentre og oplandet samt en vurdering af trafikale konsekvenser herunder parkeringsmuligheder. g) Planlagte foranstaltninger Der er ikke taget stilling til konkrete forebyggende foranstaltninger, da forslaget til direktiv alene fastsætter overordnede regler for den kommunale detailhandelsplanlægning. Forebyggende foranstaltninger, der begrænser de mulige, negative miljøkonsekvenser, vil først være relevante at planlægge for i forbindelse med f.eks. kommuneplanlægning og lokalplanlægning eller andre konkrete beslutninger om anlægsarbejder i form af nye veje, parkeringspladser, omlægninger osv. Forslaget til direktiv er dog forebyggende i sig selv da den bygger på eksisterende detailhandelsstruktur. h) Begrundelse for valgte alternativer Eksisterende planlægning i Regionplan 2005 og Århus Kommeplan er det naturlige alternativ til landsplandirektivet og er også beskrevet som nul - alternativet. Det vurderes dog at eksisterende planlægning generelt er miljøneutralt i forhold til direktivets generelle udpegninger. i) Beskrivelse af påtænkte foranstaltninger miljøovervågning Efter planlovens regler skal miljøministeren hvert fjerde år afgive en redegørelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Redegørelsen skal belyse og vurdere udviklingen i kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen. Som led i redegørelsen vil ministeriet gennem kommunernes planlægning, skabe et overblik over miljøkonsekvenserne af detailhandelsplanlægningen. j) Ikke-teknisk resume Forslaget til direktiv udpeger 2 aflastningsområder til store udvalgsvarebutikker i Århus Kommune. Begge områder er i henholdsvis regionplanen og kommuneplanen store eksisterende detailhandelsområder, hvor der allerede i dag forefindes mange og store udvalgsvarebutikker. Direktivet bygger i det store hele på den eksisterende detailhandelsstruktur og giver derfor ikke øget miljøbelastning i forhold til tidligere planlægning. Ministeriet vurderer, at direktivet ikke vil få nogen øgede miljømæssige konsekvenser. Ministeriet vil dog belyse udviklingen i forbindelse med ministerens 4. årlige redegørelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. Opsamling Direktivet forventes ikke at medfører nogen væsentlig øgede miljøkonsekvenser for Århus og Jylland. Områderne som der kan planlægges for udvalgsvarebutikker over 2000 m 2 er i forvejen store butiksområder med store udvalgsvarebutikker. Der sker derfor ingen ændret arealanvendelse for de to områder.

15 Del 5 Kortbilag 1

16 Referencer: Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen, Miljøministeriet 2006 Regionplan 2005 for Århus Amt Århus Kommuneplan 2001 Tal fra Århus kommunes hjemmeside ICP: Konsekvenser ved etablering af store udvalgsvarebutikker med bruttoetageareal over 2000 m 2 i store byer i Danmark, 2006 Betænkningen fra: Udvalget for planlægning og detailhandel, juni 2006 Landsplanredegørelsen, Miljøministeriet 2006 Bekendtgørelse af lov om planlægning, nr. 813 af 21. juni 2007. Bekendtgørelse nr. 1093 af 11. september 2007 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre Detailhandel i 16 byer, miljøministeriet marts 2006

17 Høringsperiode fra 17. april til 13. juni 2008 Landsplandirektivet udgør det overordnede grundlag for Århus kommunes planlægning for udvalgsvarebutikker over 2.000 m². Forslag til Landsplandirektiv om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m², består af 5 dele: Forslag til redegørelsen Forslag til regler Bemærkninger til regler Miljøvurdering Kortbilag I høringsperioden kan du komme med kommentarer og forslag til planen Skriv til blst@blst.dk eller send brev til: Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Byer Haraldsgade 53 2100 København Ø Find også Forslag til landsplandirektivet på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside: www.blst.dk